Svenske XTZ har altid været kendt for at levere særdeles fornuftige produkter til en lige så fornuftig pris.

Tune 4 er et sæt små kompakte aktive højttalere, der er DSP, Bluetooth, digital og analog indgang. Der sidder et enkelt forstærkermodul i den ene højttaler, der så via en stump højttalerkabel er forbundet til den anden passive højttaler. Selve højttaleren er overraskende solidt bygget i MDF, og belagt med en overfladebehandling der er rar at røre ved. Der er endda også lavet en subwooferudgang og en USB udgang til at oplade f.eks. mobiltelefoner og tablets.  

Fjernbetjening er rent faktisk magnetisk. Den er lavet i aluminium med knapper/betjeningsplade i plast der desværre ikke er helt i samme kvalitet som højttalerne og den aluminiumsramme som resten af fjernbetjeningen er i, men det er brugbart. Der er ingen information omkring hvordan at man skifter batteri, men et forsigtigt gæt er at det lille hul på bagsiden af remoten skal have en pind igennem sig, og således fjerne plastpladen der muligvis skjuler batteriet.

Der kan DSP'es med seks standardindstillinger, samt indstilles gain og delay for hver kanal - og det er ganske nyttigt. Al test er foregået med "reference" indstilling. Eneste anke er at der kun understøttes 24 bit/ 96Khz på den optiske indgang. Der kan styres via både mobilapp og et lille stykke PC-software. Det er faktisk fint at man indtænker dette således at samme højttaler kan bruges optimalt i flere forskellige rum, og til flere forskellige formål.

Der medfølger små puder så man kan lukke basporten, og lave konstruktionen om til trykkammer. De sidder ganske stramt. Der er dog taget udgangspunkt i lyden med højttalerne som basrefleks da kabinettet nu engang er designet til det.

Der sidder et 2x50 watt modul i, og diskanten er en ¾” silkdome diskant med waveguide,

bas/mellemtoneenheden er en 4” i acrylonitril-butadien-styren polymer, eller på godt dansk, ABS plast.

Bagsiden er også ren og pæn i snittet med tydelig markering af højre og venstre, og et par fornuftige terminaler der tager imod de 3 meter medfølgende højttalerkabel. Til Kr. 2.995,- for et sæt er det ret svært at være utilfreds med opbygning og udførsel. Sættet vejer 6,6 kg, og de kommer i både hvid og sort - det testede eksemplar var i hvid.

Overordnet set præsteres der en homogen, men slank og lettere lys, men også meget ren gengivelse. Ikke overraskende når man tager materialer og form i betragtning. Det er også at foretrække når der nu er subwooferudgang at supplerer med, det mangler på mange af de lidt mere seriøse skrivebordshøjttalere.

AC/DC's “For those about to rock” giver et godt perspektiv, en god stortrommeillusion fra så små enheder, mens guitaren måske lidt ukarakteristisk er ren og direkte. Lyden er slank og lidt lys uden at blive skinger. Der er god instrumentseparation og samtidighed. Bassen kunne dog godt være bedre defineret, men for en 4” er det godkendt.

Rodrigo y Gabrielas “Savitri” har i nærfeltmonitorbrug et vanvittigt bredt og især dybt lydbillede hvor man bliver enormt overrasket af de små effekter der er i musikken, her kan man virkelig tale om at højttaleren forsvinder i lydbilledet - også selvom at det er nærfeltmonitorbrug. Gengivelsen har dog gennemgående en lidt mere lys klang end normalt.

Billie Holidays “Just one of those things” byder både på en opløsning der tydeligt tillader de små læbelyde at komme igennem, en tydelig guitar der er præcist placeret i det overraskende tredimensionelle lydbille. Gengivelsen er fin, omend der ikke er luftighed som på et stort anlæg, så forsøger Tune 4 sit bedste.

Michael Jacksons “Beat it” har godt smæk på i mellemtonen. Den dybeste bas er da af naturlige årsager ikke, men det der er forsøger Tune 4 efter bedste evne at fyrer ud i lokalet så hurtigt som muligt. Sangstemmen kommer godt ud af højttalerne, men koret er mere horisontalt begrænset end på mange andre numre. Stortrommen komprimerer desværre tydeligt, her skulle XTZ nok have skåret delefrekvensen hårdere og højere.

Det er en ganske nærværende gengivelse på Patricia Barbers “You dont know me”. Bækkenanslagene har en god metalklang, og transientgengivelse på kontrabassen er god, også på tamanslag og svagt anslåede akkorder. Detaljerne er ganske fine, omend at mikset og Tune 4 har stemmen enormt meget i fokus. Udklingningerne fra bækkenanslag er fine, men måtte gerne have varet et par millisekunder mere.

Dire Straits “Sultans of Swing” byder på en ekstremt fornuftig diskantgengivelse, guitaren står tydelig og skarpt, for de audiophile måske også lige en tand for skarpt, og Mark Knopflers stemme mangler lidt fylde. Bassen virker på en måde hurtigere og mere agil end på mange andre gengivelser. Der er ikke meget dybdebas at hente, men det er så heller ikke ligefrem store basenheder der er tale om, og det er dejligt med en højttaler der kender sin begrænsning lidt bedre på det her nummer. Kontrabassen er dog svagt hævet i niveau, og skygger lidt for stortrommegengivelsen. Mellemtonen kommer ikke helt lige så godt frem som diskanten, især lilletrommen lider, den er ikke væk, men lyder dæmpet, som var der et klæde lagt på. I tam-rundgangen kan tamerne dog tydeligt høres.

“Papillas samba” fra Lisa Ekdahl er meget monitoragtig, men samtidig også ganske dynamisk og med en særdeles god transientrespons. Kontrabassens anslag rammer dog ind i noget kompression, men det er at forvente. Der er en fornuftig 3D-effekt og gennemsigtighed i instrumenterne. Stemmen er meget svævende, men man savner lidt fornemmelsen af Lisa Ekdahls lidt petite fysiske størrelse.

“Keith dont go” fra Nils Lofgren er meget omfavnende om omsluttende i lydbilledet. Det enkle guitarspil kommer fint til sin ret, omend enkelte anslag overstyrer en smule i mellemtonen, dette kan muligvis skyldes en for tæt placering på bagvæggen. Ellers er gengivelsen klar, lettere fersk og med en lidt monitoragtig klang uden at det bliver for meget, Detaljerne er på plads, og opløsningen ganske god.

Lumsk “Dunker” byder også på et meget præcist stereoperspektiv, rumgengivelsen er godt med, og stemmen er også ganske passende, og det er samme historie med Dave Brubeck Quartets “Blue Rondo a la Turk”. Der mangler dog noget messingblæser hornlyd/trut, men til prisen er det nu meget godt illuderet.

Hugh Lauries “You dont know my Mind” byder på små harmonikaeffekter i starten af nummeret der ellers ikke altid kommer med, igen med en god dybde i gengivelsen og hvor binstrumentplacering er ganske godt differentieret i lydbilledet.

Det eneste større negative er at Dirac skal køre hele tiden for at få effekten, og der kan kun betjenes via fjernbetjening, men ellers så får man ret meget hi-fi i disse små computerhøjttalere, og alle hi-fi dyderne er der - så må man leve med de begrænsninger der nu er i en 4” enhed. 

Pris: 3.299,-

Specifikationer:

For yderligere information, kontakt producenten
XTZ
www.xtz.se