Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Auralic Aries G2 net streamer

Streaming i høj kvalitet

Jeg har tidligere i disse spalter beskrevet min oplevelse med Auralic Vega G2, nemlig en top-moderne DAC med indbygget streamer. På nær nogle enkelte flops var det bekendtskab af de helt store.

Konverteren var mit første bekendtskab med Auralics nye G2 serie, som udover den tidligere testede konverter; en serie, der også består af en super-clock og så også indeholder en helt separat streamer, Aries G2.  Da jeg fik denne tilbudt til test, rejste tanken sig straks: Kan den indbyggede streamer i Vega G2 konverteren virkelig overgås af en helt separat streamer? Jeg besluttede at gå videre med at undersøge dette. 


Mange features
Aries G2 ligner til forveksling Vega G2, således går det massive udfræsede aluminiumsblok igen.  Listen over faciliteter i denne streamer er næsten endeløs. Da det er en rendyrket streamer er der ikke konverter i boksen, så alle udgange er digitale. Dem er der til gengæld mange af: COAX, Toslink, AES/EBU og USB og så en HDMI udgang. Denne er dog ikke en gængs HDMI udgang, men beregnet til Auralics Lightning Link forbindelse. Den forbindelse vender jeg tilbage til.

Auralic Aries G2 er en voksen streamer. Boksen tilsluttes eksisterende lokalnet via Wi-fi eller Ethernet tilkobling. Der er separat USB udgang til tilslutning af ekstern harddisk, men kan dog også i lighed med Auralic Polaris kan streameren indvendigt monteres med en harddisk til musiklagring. Desuden har den support for 
Airplay og Bluetooth.


Streameren er desuden udstyret med sin egen server software, Lightning DS kalder Auralic denne software, og anvender mand den er det ikke nødvendigt at have en ekstern server eller for den sag skyld en ekstern harddisk til at stå og snurre. Heldigvis understøtter Aries også Roon. Hvis der så installeres intern harddisk kommder Aries G2 således til at fungere som en komplet medieserver for musik afspilning inklusiv lagring af musik. En ganske elegant løsning.

Så der er nok af muligheder i denne elegante og flotte sorte boks.

Manglende fjernbetjening
Det er på mange måder fint, at Auralic giver mulighed for at anvende sin foretrukne fjernbetjening til apparaterne. Produkterne ville dog blive mere komplette, hvis man via måske tilkøb kan erhverve en fjernbetjening, som har knapper og taster, der præcist passer til funktionerne i de to produkter.

Et alternativ kan være at Auralic VEGA G2 konverteren og linieforstærker styres fra en app. Det er i dag ikke muligt, da wifi styring kun kan etableres, når Aries streameren er aktiveret og valgt via Vega indgangen. Auralic har her besluttet sig på et ærgerligt fravalg.


Første klasses finish
Finishen er på samme niveau som jeg oplevede på Auralic Vega G2, dvs. helt igennem på meget højt niveau. Vi genkender den udfræsede massive aluminiumsblok og et meget smukt og klart display i farver. Det kan være svært at finde betjeningsknapperne på forpladen, fordi de er i helt plan med forpladen og i øvrigt ikke har nogen anden farve. I den daglige brug anvendte jeg dog ikke på noget tidspunkt tasterne på forpladen, da jeg styrede alt via iPad’en. I denne sammenhæng er det derfor en fordel at trykknapperne ikke rigtigt ses – det gør fronten visuelt meget ren.

Lydkvalitet og de digitale udgange
Alle digitale udgange har givet god lydkvalitet. Generelt har Aries G2 givet en lydkvalitet, som er en streg højere end f.eks. SOTM SMS-200ultra, som jeg tidligere med god resultat har anmeldt i disse spalter. Aries spiller en anelse mere ”forfinet” og afslappet, selvom SMS-200ultra ofte kvitterer med en anelse mere kropslig spillestil.

Som på VEGA G2 er streamer udstyret med lækkert farvedisplay

Auralic Aries G2 er udstyret med AES/EBU, USB, sp/dif og Toslink digitale udgange. Der er forskellige i lyd på disse udgange, men det har været vanskeligt at sige noget entydigt, da resultaterne varierer med den tilsluttede DAC.

Lightning Link
Men den helt store overraskelse var at opdage, hvor meget bedre hele lydbilledet blev, når Auralics Lightning Link system forbindelsen til Vega G2 blev etableret. Det var intet mindre end en chokerende forbedring!
Lyden blev betydeligt mere ”sprød” og ”lækker”, markant mere dynamisk, og hele rummet i optagelsen blev langt mere tre-dimensionel. Desuden er det ligesom at musikken ”slipper” højttalermembranerne og i den grad kommer ud i rummet. Da jeg først oplevede denne effekt, lød alt andet sidenhen tilbageholdt og lukket.
Det var dog ganske overraskede for mig endnu en gang at konstatere, at digital ikke bare er digital. Der er altså forskel på streamere, selvom de ”blot” leverer et digitalt signal. 


Her er vi inde i menuerne for streamer. Til navigation anvendes de næsten helt skjulte trykknapper

Jeg har prøvet forskellige HDMI kabler, men har bevidst holdt mig fra såkaldte audiophile kabler fra fx Audioquest. Jeg er ikke tilhænger af et kabel, hvor 1 m koster omkring 10.000,- og hvor leverandøren ikke engang kan oplyse, hvilke transmissionshastigheder HDMI kablet kan levere. Beklager, men for mig er det ”snake oil”. Ikke mindst fordi eg har oplevet fremragende resultater med et yderst lækkert Lindy 2.0 HDR kabel til den beskedne pris af 319,- kr.  for en meter. Forgyldt med både guld og fornemme specifikationer. Reel værdi for pengene.

Problematisk fjernstyring
Ved siden af den store synergieffekt ved sammenkobling af Aries og Vega opnås også to apparater, som med Lightning Link overfor Roon kontrol opfører sig som et apparat. Det betyder at volumeregulering fra fx iPad styrer den analoge volumenkontrol i Vega G2.

Jeg fik dog ikke altid fjernbetjening til at virke på alle funktioner på apparaterne. Jeg kunne fx ikek altid programmere Auralics fjernbetjening beregnet til Auralic Polaris til til at styre volumentkontrol. Og når det endelig lykkedes, udvirkede et skift tilbage til Lightning Link indgangen, at fjernbtjeningen tabte kontrollen med Vega. 


Trykknapperne kan være svære at se, men anvendes i praksis kun under konfiguration af streamer. Derfor er det faktisk en fordel at de i i dagligdagen går i et med forpladen

Kort sagt: Infrarød programmering virkede i mit setup ikke helt overbevisende, når Lightning Link anvendes mellem de to apparater. Den anvendte firmware er version 5.7. En fremtidig opdatering af firmware vil muligvis rette dette forhold.

Musikeksemplerne
Auralic har bidraget med en del forklaringer på, hvorfor det forbedrer lyden så markant. At der er to processorer til signalbehanding fordi begge apparater deles om opgaven.

Men jeg vil gå så langt at sige, at det er lang tid siden jeg har oplevet så stor en synergi effekt ved at sætte to apparater sammen. Kort sagt betyder det, at man ikke har hørt hverken Aries eller Vega G2 før de er hørt sammen. Vi er her klart i klasse med engelske DCS, som dog tilhører en ganske anden prisklasse. Det behøver Auralic nu ikke at blive flov over, da Auralics nye G2 serie tilbyder lyd, der kan matche DCS og andre. Ikke mindst den formidable evne til at gengive ”kernen” i tonen med en sprødhed er ganske betagende, når man først har hørt det.

Auralic Aries G2 - enkelt og lækkert i gennemfør finish

På klassikeren ”Babylon Sisters” af Steely Dan er det ekstremt tydeligt, at Aries G2 realiserer et større rum og større stereopræcision. En anelse mere præcist end over f.eks. SOTM 200ultra. Men det er især i kombination med Auralic konverteren Vega G2 via Lightning Link at den sande synergi effekt til fulde træder i kraft. Nu høres guitar med en sprødhed, der er ganske overbevisende livagtig.

Samme resultat med mit lydcheck med Haydn’s violinkoncerter med den italienske violinist Giuliano Carmignola på Archiv (Tidal). Streameren alene udvider både bredden og især dybden i perspektivet. KIort sagt sammen med Vega G2 igen flere klasser bedre.
Auralic Aires G2 er god, ja mere end det: fremragende. Det samme er Vega G2 konverteren. Men det er i sær i kombination, et nærmest lydmæssigt mirakel sker.

Brugen
Under hele testperioden oplevede jeg ikke et eneste problem fra Aries G2. Den spiller alle formater uden problemer. Sammen med konverteren Vega G2 oplevede jeg et helt sammenhængende system, som skifter mellem alle kendte formater og samplingfrekvenser uden et eneste klik. Super lækkert i den daglige brug.

Lightning DS eller Roon?
LIghtning DS er Auralics navn på softwaren til at styre sin musiksamling. Selve softwaren ligger på Aire streameren men kan kun styres fra iOS enheder. Det kan for nogle være en væsentlig forhindring for køb, med mindre man vælger at køre via Roon. 

Det er med Roon jeg mest har lyttet til Aries G2, hvor jeg har anvendt Roon på en Intel NUC med Roon ROCK installeret. Denne arkitektur kræver dog ekstra server og ikke mindst ekstra penge. Derfor er det godt, at Auralic tilbyder en serversoftware, der på grund af den kraftige processor styring i Aires kan etablere styring af musikken. Naturligvis er brugerinterface helt anderledes end Roon, men hvad med lyden?

Jeg har lyttet en del over begge server software, og i mine hører vinder Roon overfor Aaralics Lightning software. Jeg oplever en anelse mere naturlig mellemtone, mere afslappet lyd. Til gengæld oplever jeg over Auralic Lightning DS softwaren en anelse større gennemsigtighed, men den sideeffekt at lyden også forekommer en anelse mere hård og knap så letflydende. En større forskel er prisen, da Roon kræver licens og ofte ekstra hardware. 

Trådløs wi-fi eller kablet?
Der er en del diskussioner på nettet omkring wifi eller kablet tilslutning af streamer. Hvad er bedst? Auralic mener at wifi er bedst. Argumentet er den galvaniske – elektriske – adskillelse mellem net og streamer. Det er nu nok ikke forklaring i sig selv, da ethernet som en del af standarden er galvanisk adskilt.

I mit setup lyder kablet forbindelse bedst. Lyden har en mere eftertragtet ”krop” og generelt over Aries ekstrem behagelig. Over wifi bliver lyden tilført en anelse digital ”glimmer” og spiller underligt nok en anelse lysere i klangen.

Så i mit setup foretrækker jeg kablet lokalnet forbindelse – naturligvis via almindelige gode netkabler, og ikke såkaldte audiophile typer.

Opsamling
Der er i min opfattelse ingen tvivl om, at Auralic i den grad i dag har styr på digital teknik til consumer bruger. Ingen tvivl om at den gennemførte Tesla platform både deres streamer og konverter giver muligheder for digital signalbehandling i særklasse. Og det er tydeligt at Auralic kan udnytte denne enorme datakraft til signalbehandling. 

Auralic Aries G2 er en ganske fremragende streamer. Den har alle nødvendige faciliteter for streaming og lydkvaliteten har jeg ikke hørt højere fra nogen andre streamere. 
Aries er en ganske fremragende streamer, i den samme klasse ligger Vega  G2 dac’en men sammen træder synergieffekten ud i fuld glans. 

Men Aries kobles til Vega, begge fra G2 serien, via Lightning Link, opnås den højeste lydkvalitet, jeg endnu har oplevet fra digital udstyr. Og det ganske uanset pris.
Aires G2 er en klar nødvendighed, hvis du allerede har erhvervet Vega G2 konverteren. Eneste reelle minus er fejlen ved manglende fjernbetjening og det at implementering af programmering til fjernbetjening ikke fungerer helt perfekt. 

Vurderet alene er Auralic Aries G2 i den grad prisen værd, da den byder på fremragende lyd og høj samlet værdi. 

Producent: Auralic
Product: Auralic Aires G2
Forhandler: StudioSound.dk
Pris: 33.490,-

For yderligereinformation, kontakt
Studiosound
www.studiosound.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.