Elegant i lyd, elegant i design
På trods af at det lige sjove navn er Overture 0204F en helt klassisk højttaler, og så alligevel ikke.
Højttaleren har helt klassiske linjer, med en elegant buet baffel lidt over midten. Og baffelen er det sjove det, for den er udskiftelig. I stedet for at bruge magneter eller et låsesystem, så vælger man at have baffelen uden eller med frontstof. Det testede sæt står til kr. 24.375,- og var i farven “Snehvid”. Der findes en del forskellige farver og farvekombinationer, eller man kan få dem i rent træ. Herudover er det også muligt at få specialfarver på bestilling. Overfladen markedsføres som “anti-scratch”, men det må ærligt tilstås at der ikke blev forsøgt ridset i lakken for at se hvor godt at dette fungerer.
Firmaet bag er de i Danmark desværre ikke så kendte Audio Solutions fra Litauen, grundlagt af ingeniøren Gediminas Gaidelis, og med højttalere der bliver lavet i hånden. Man har primært produceret til hjemmemarkedet, og går tilsyneladende ret bevidst efter 25+ segmentet ift design og pris, og har for nogle år siden bevæget sig ud på den internationale scene.
Overture er en overbygning, eller måske rettere opgradering af firmaets ene oprindelige linje, Euphony, mens at den anden originale serie Rhapsody er blevet re-branded som Figaro.
Producenten beskriver selv højttaleren som “kosteffektivt med klassisk design”. Det er en trevejskonstruktion, enhederne består af en silkediskant, papir bas/mellemtone og basenheder med ekstra slaglængde, alle tre i 6”. Den udskiftelige baffel kommer med en lille semi-hornladning til diskanten, og enten med eller uden frontstof. Begge er pæne, men med frontstof er det lige før at højttaleren bliver for anonym. Det hele er lavet i et lækkert cnc-fræset kabinet i 36mm MDF hvor siderne låser med hinanden. Basporten er afrundet i begge ende - som den bør være, for at undgå turbulens, og hele basreflekskonstruktionen ender på 33 kg stykket. Delefilteret er lavet med direkte forbindelse og forsøgt lavet så impedanslineært som muligt. Impedansen ligger på 4 ohm nominelt, men dykker kun til 3.4 ohm. Der er bi-wire terminaler.
Følsomheden ligger i den lave ende på 89,5 dB, men højttalerne føles overraskende nemme at drive for forstærkeren. Delefrekvenserne er på 700 og 2300 Hz, mens at frekvensgangen for hele højttaleren er opgivet til 37-26000 Hz.
Og her er egentlig den første og eneste utilfredshed. Der mangler i den grad information omkring opbygningen, hvad er det for nogle enheder, hvad består de af, hvordan er delefilteret konstrueret, efter hvilke principper, og af hvilke komponent? Basale spørgsmål der bør være tilgængelige på fabrikantens hjemmeside.
Lyden er heldigvis på ingen måde mangelfuld.
Lyden
Først og fremmest skal der roses for et generelt rigtigt godt antrit, værende det sig rytmisk musik eller digitalt baserede produktioner som Infected Mushrooms “Apogiffa Night”.
Detaljeniveauet og opløsningen er på trods af prisklassen ikke sparet væk, her findes en ganske fin gengivelse af den delikate guitargengivelse på Elonora Holidays “The Devil may care”, og den særlige effekt hvor kontrabassen fuldstændigt synkront giver undertoner til guitaren er smukt indfanget. Tonerne fra det høje register får lov at leve, men mangler i sagens natur noget metalklang, det gør så også at nummeret ikke fremstår så hårdt som det undertiden kan fremstå. Saxofonen har fin dynamik og gennemslagskraft, og gjalder ikke - om det så er et plus eller minus er op til den enkelte. Stemmen fremstår fløjlsblød og tilgivende, nærmest forførende, men stadig meget ren på trods af heftig brug af ekkoeffekter.
Johnny Cash “Like the 309” har en særegen fokus på mellemtonedetaljer i guitaren og mange af de små effekter på nummeret, det er der ikke noget galt i, tværtimod, for det sker ikke på bekostning af andre ting. Diskanten er præcis og rummelig, men med en god gengivelse af optagerummet, og et lydbillede der generelt er bredt uden at flyde for meget ud. Det er dog ikke helt ufejlbarligt, de hårde lyde, og hæsheden i stemmen mangler, det er som om at der er med de ubehagelige lyde er skruet gevaldigt ned, som det næsten altid er med dome-diskanter i tekstil og silke. Bassen er som den skal være, slank, men præcis og korrekt. 204F er ikke for folk der har hang til ekstra og voluminøs bas, men den er der i den mængde og kvalitet der bør være.
Apocalypticas “Worlds collide” fremviser en slank men stram basgengivelse. Man har åbenlyst satset på kvalitet i stedet for kvantitet, særligt med to 6” bas/mellemtone-enheder, så er der naturlige begrænsninger, og her har man klogeligt valgt at droppe de nederste oktaver i stortrommen for til gengæld at få veldefinerede buestrøg over celloernes dybe tone med i stedet. Stortrommen er skam markeret, det samme med gulvtammen, men det er ikke fordi at man bliver blæst bagover, til gengæld er det man får kvalitet, og det er et attråværdigt fokus. Lydbilledet er lidt tilbageholden, og man kunne gerne ønske at højttalere ville smide lyden mere ud i rummet og åbne noget mere op, men man har designet efter at levere præcision og kvalitet som hovedfokus.
Jan Johanssons “Visa från Utanmyra” gengives flot, og klaverets blide toner blandes med gode transiente anslag, og de små makrodynamiske antrit fra bassistens fingre.
Tonerne lever måske ikke helt så længe som på højttalere med metalbaserede diskanter, men stadig længe nok til at de kan nydes og indgår i en smuk harmoni af over- og undertoner.
Michael Jacksons “Billie Jean” præsenteres slankt men med stor åbenhed i mellemtonen, den måde som synthesizer-effekterne flyder på og stadig giver rum til sangstemmen er eksemplarisk. Mellemtonen og diskantgengivelsen er i det hele taget ganske transparent og letlevende. Nummeret fremstår stramt styret men med god opløsning og ganske homogen.
“Dizzy Mizz Lizzys “Phlying Pharoh” er flot, hurtig, transienter starter og stopper på nanosekunder, og nummeret bliver præsenteret med godt antrit. Hihatten og crashbækken står helt uforstyrret for sig selv mens at resten af nummeret tromler afsted, og man føler at der er gjort noget ekstra ud af at gøre 204F ekstra hurtig i optrækket - såvel som på bremserne. Det hele fremstår meget homogent, men stadig med en slank mellemtone der gerne måtte have lidt mere punch, og en diskant der aldrig rigtigt bliver farlig, men dog forbliver flot.
Og hvad kan man så konkludere?
Lyden er lige så fin og nydelig som selve højttaleren, den håndterer uden problemer både jazz og rock, og detaljerne gengives fint og rent. Gengivelsen er fin og ren, men det er også hovedproblemet. Der er ingen pumpet bas, ingen horn-agtig åbenhed i diskanten - gengivelsen er aldrig rå eller pågående, og for nogle er det beskrivelsen af den mest optimale højttaler, for andre noget de ikke vil røre ved.
Audio Solutions skal derfor tænkes som en nedskaleret high-end højttaler, der er gjort et dygtigt forsøg på ikke at påvirke lyden, at undgå bassen er overdreven eller diskanten skærende. For nogle vil denne rejse mod et upåvirket signal være fantastisk, for andre den helt forkerte vej - men det er klart et farbart alternativ man bør lytte inden at man går i nærmeste større hi-fi forretning og bruger sine penge på mere velkendte mærker - Audio Solutions bør man klart give et lyt.
Pris: 24.375,- for et sæt
Specifikationer:
Dimensions (HxWxD) : 1128mm x 232mm x 399mm; 44.4 x 9.1 x 15.7 in
Weight : 30 kg/66 lbs each
Shipping weight : 33 kg/72.6 lbs each
Sensitivity : 89,5 dB @ 2.83V 1m
Nominal power handling : 140 W rms
Maximum unclipped power handling : 280 W;
Impedance : nominal 4,0 ohms; minimal 3,4 ohms @ 170Hz;
Crossover frequency : 700 Hz; 2300 Hz
Frequency response (in-room environment) : 37-26000 Hz
Drivers : 2,5 cm silk dome tweeter, 15 cm paper cone mid, two 15 cm paper cone mid-bass drivers
For yderligere information, kontakt importøren
Connaisseur AV
http://www.connaisseur-av.eu/
sales@avagroup.eu