Fink Team er ikke noget mærke du har hørt en masse om. Det skyldes ikke kun at Fink Teams billigste højttaler, Borg, koster 185.000 kroner, men ganske enkelt at Fink Team for det meste har gjort sig i konsulentarbejde med design og udvikling for andre fabrikanter. Historien er at nu afdøde Ken Ishiwata ved et semi-tilfældigt tilfælde fik hørt en prototype hos Karl-Heinz Fink og resten af holdet, og direkte bad dem om at lave hvad der endte med at være modellen WM-3 så han havde noget godt at demonstrere med på München messen i 2016. Og det skulle vise sig at være et voldsomt vendepunkt for firmaet der nu ikke længere skulle leverer rådgivning og ingeniørarbejde til andre, men derimod nu skulle levere et fuldt færdiggjort produkt til slutkunden igennem en distributørkæde der først skulle etableres.

Her springer vi så frem til maj 2019 hvor Fink Team fik sikret sig en dansk importør i form af Sallingboe Audio, og dermed introduktionen af Borg til det danske marked.

Der er tale om en 2-vejs basreflekskonstruktion med 10” bas/mellemtone og AMT diskant. 

Kabinettet er særdeles velbygget, og er designet til at mindske amplituden af stående bølger ned under det hørbare område i stedet for decideret at eliminerer dem som man traditionelt gør. Dette opnås igennem brug af MDF i forskellige tykkelser og et dæmpepanel, og designet er lavet ved hjælp af laserscanninger og COMSOL modelleringssoftware. Dets to dele er farvemæssigt adskilt, med testeksemplaret havende en baffel og basrefleksport i lysegrå farve og resten af kabinettet i kirsebærtræ. Det ser overraskende indbydende ud. Desværre vejer den slags, 52kg bliver det til, og det må kraftigt anbefales at man er to mand til at rykke rundt på højttaleren. Der findes godt nok “kun” ni farvekombinationer på firmaets hjemmeside, men som altid med udstyr i den her prisklasse kan tingene tilpasses kundens ønske - det manglende også bare.

Delefilteret er et 4. Ordens Linkwitz-Riley, og giver en ret stabil modstand på mellem 6.5 og 10 ohm, samt 87 dB følsomhed. Det er sjældent at se så høj en modstand, og skal man tro fasegrafen på firmaets hjemmeside, så er der også usædvanligt godt styr på denne. Der deles ved 1600 Hz og der er en lille tidsforskydelse mellem høj- og lavfrekvent gengivelse.

Bas/mellemtoneenheden er en 10.25” papirmassebaseret enhed der er valgt med stemmegengivelse for øje, og med et kantophæng der er særdeles stabilt i sine fysiske egenskaber. Svingspolen er enorm med en tykkelse på næsten otte centimeter. Det hele er lavet i aluminium, og det samme er svingspoleformeren, og det er naturligvis ventileret da Fink Team i deres marketingsmateriale går usædvanligt meget op i at undgå termisk kompression.

Diskant modulet er af AMT typen der er lavet af Mundorf efter Fink Teams specifikationer. Selve enheden er i kapton, og er tydeligt en variant af Mundorfs 25C serie af AMT diskanter.

Spikes skal der også til, og de er lavet i rustfrit stål, og er lige så robuste, solide og velbyggede som resten af højttaleren.

Bagsiden byder på et sæt højttalerterminaler til hver enhed, samt fintuning i form af Damping, Presence, High og Mid. Damping tillader højttaleren at tilpasse sig til forstærkeren dæmpning, og skalaen går fra 1-3, hvor 1 er forstærkere med en meget høj dæmpningsfaktor, og 3 er en rørforstærker med lav dæmpningsfaktor. Mid ændre en smule i mellemtonen, og dermed også det samlede lydbillede, således kan man tilpasse højttaleren sit rum, men vi er dog ude i relativt små ændringer, ud fra grafen at dømme snakker vi +0.4db / - 0.25 dB fra 200- 2900 Hz. Det er ikke meget, men rent faktisk hørbart. Presence knappen gør nogenlunde det samme, dog ved 1kHz - 14 kHz, og med minimalt anderledes ændringer. High ændrer ikke overraskende på diskanten, men stadig mindre end +/- 0,5 dB, og igen for at tilpasse højttaleren til rummet. Under testen stod alle i nulposition, altså Damping på 1.

Sammen med højttaleren blev der også udlånt et sæt TCI King Cobra højttalerkabler, der på trods af deres relativt lave pris, 5000 kroner for et sæt på 2.5 meter med kobberledere, sølvplettede stik og kapton isolator med polyesterstrømpe. Et overraskende neutralt kabel der på glimrende vis passede til højttaleren. På trods af at det ellers ikke prismæssigt passer helt ind i Sallingboes øvrige sortiment, så er det rart med endnu en forhandler der baserer sine valg på lyd, og ikke udsalgspris.

Lyden er overordnet stram, homogen og ikke mindst ekstremt åben. Samspillet mellem diskantmodul og bas/mellemtoneenheden er tæt på fejlfrit, overgangen fuldstændigt flydende, og diskantmodulet bidrager med en stor detaljerigdom og opløsning der så rigeligt lever op til hvad man end smider på.

Michael Jacksons “Beat it” spiller ganske luftigt, frigjort, med stram timing i bassen, og en formidabel formidling af slagkraften i mellemtonen. Bassen er afmålt og korrekt, og på enkelte passager også dyb. Der er grænser for hvad man kan med en 10" enhed, men her er den brugt lige som den skal. Det føles forkert ikke at spille det her nummer med mindst to 18” enheder som supplement, men det er nu engang de færreste der har den mulighed.

Michala Petri og DR Vokalensemblets udgave af "Det var en lørdag aften" fra Albummet "Drømte mig en drøm" fremstår smuk, harmonisk, og med en fantastisk vokalgengivelse, er man ikke fan af AMT diskanter skal man prøve disse to kombineret. Gengivelsen indeholder en tydelig men aldrig overeksponeret gengivelse af både over- og undertoner fra både fløjte og stemmer, og det er lige før at efterklangen fra fløjten bliver en tand for meget, næsten for realistisk i den måde som denne glider sammen med rummets efterklang og de underliggende sangstemmer.

Creedence Clearwater Revivals "I put a spell on you" er tung og let på samme tid. Der er krop og fylde på lilletrommeanslagene, mens træskobassen banker derudaf, tung, men aldrig udefinerbar. Der er hul igennem til hvert instrument der på en gang både bor i sin egen lille boble af velopløsthed, og så alligevel timer og spiller alt sammen på en gang. Overgangen mellem bas og AMT modulet høres ikke - det er nok en af de mest sammenhængende højttalere der har været på testbænken i meget lang tid. Det eneste der ærgrer denne skribent at er AMT diskanten ikke har det sidste skrig, den sidste hårdhed på særligt guitarstrengene, men for mange vil dette utvivlsomt være et kæmpe plus. Misforstå det ikke, metalklangen er der, men den sidste rå og fysiske ubehag der er ved metalgengivelse mangler. Det skal dog retfærdigvis sige at dette sjældent høres på konsumsystemer, og ofte er fravalgt med fuldt overlæg af producenterne, danske Peak Consult er en af de fremmeste fortalere for denne tilgang til lyddesign på highend højttalere.

Selv hvis menuen står på techno bliver der leveret. Infected Mushrooms "Becomming Insane" leverer på alle punkter, bassen er massiv og stenhård, der er rummelighed og åbenhed i diskanten, og rig detaljerigdom i de små guitarfraseringer, kombineret med en god sammenhæng. 

Adeles "Rolling in the Deep" byder på ikke bare et fantastisk præcist og centreret perspektiv, men også endnu engang på en fuldstændigt glidende overgang imellem de to enheder, koblet med en særdeles transient-stop-villig bas der i den grad gør stortrommen retfærdighed, og ikke mindst både en guitar og i særdeleshed Adeles stemme der brager igennem med sjældent hørt hul igennem, og et opløsningsniveau der i den grad fortjener at prædikatet High Fidelity.

Jan Johanssons "Visa Från Utanmyra" gengives intet mindre end fantastisk. De små subtile forskelle i anslagene på kontrabassen gengives dybt, korrekt og detaljeret, igen med en åbenhed, opløsning og detaljerigdom der kun overgås af hvor velintegreret bas og diskantmodul er. Har man selv spillet klaver vil man blive imponeret over præcist hver tangent slås an og tonalt gengives, og hvor nemt det er at høre de enkelte overtoner, også selvom at det går stærkt en gang imellem.

Johnny Cash "Like the 309" er perspektivmæssigt rykket lidt tættere på lytteren, men til gengæld er detaljegraden så høj at man næsten på centimeter kan høre hvor tæt han har stået på mikrofonen under optagelsen. Guitarerne går i øvrigt i harmoniske overtoner, men det er sjældent man for alvor kan høre det.

Dynamikken fejler intet på Apocalypticas "Worlds Collide", her hjælper en særdeles solid stortrommegengivelse også en hel del. Det er dejligt at høre den dynamik, og også den differentiering der er i optagelserne mellem hver enkel cello, særligt med tanke på den massive mur af lyd nummeret byder på.

Konklusionen er ret enkel. Bassen har sine fysiske begrænsninger, og prisen gør desværre at det er og bliver et produkt for de få. Og det er ærgerligt, for det her er en af de højttalere man bør høre inden at man skal ud købe et sæt nye højttalere i stedet for en ny bil.