Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Hifiman Arya + HA1000SE samt Feliks Audio Euforia

Headfi i topklasse

Magnetostater og rør
At lytte til hovedtelefoner er en helt anden verden end store højttalere i stuen. Der er afgjort både fordele og ulemper, men dem vil jeg undlade at nævne her. Under corona-krisen har jeg lyttet en del via hovedtelefoner. Både til musik og soundtrack fra Netfllx. Meget belejligt, når jeg ikke skal genere kæresten. Efter ankomsten af Hifiman og Feliks Audio er der blevet lyttet rigtigt meget!

Jeg har tidligere lyttet til flere af de dyre hovedtelefoner fra f.eks. Sennheiser og Stax. Jeg har også selv et par stykker. De bedste er mine Beyer Dynamics T-1. De trækkes normalt af en ifi iCan, som gør det fremragende. Men derudover har jeg nogle lidt ældre Grado, et mindre sæt Focal. Snakker vi in-ear har jeg de kinesiske Audiosense T-800 (imponerende!) og et sæt JVC som med 3 dynamiske drivere lyder forbavsende godt.






Tilbage i 1970 var jeg en 14-årig knægt, lige konfirmeret. Vores naboer ”Knudsen” bød ofte mine forældre på kaffe og kage. Jeg tog med, for der var noget som lokkede. Knudsen havde en stor Revox spolebåndoptager, et Pioneer anlæg og et sæt meget store læderbetrukne Pioneer hovedtelefoner. Mine forældre gik ikke meget op i lyd og jeg kendte det primært fra kammeraterne. Her blev jeg så placeret i en stor polstret stol. Fik de flotte hovedtelefoner sat solidt på hovedet og … Bada Boom! En ny verden åbnede sig for mig – Stereo! Her hørte jeg Simon & Garfunkel samt Carpenters og Beatles, som aldrig før. På få sekunder var jeg inficeret med den farlige bacille, der senere skulle udvikle sig til akut hifidelitis. Historien fortsætter herfra, men det kan du læse mere om her: http://www.pladespilleren.dk/MIN-SAMLING/Min-hifi-historie.html, hvis du har lyst.

Hurtigt 50 år frem til 2020. Tror ikke hr. Knudsen kunne forestille sig hovedtelefoner og gengivelse i denne kvalitetsklasse. Der er sket meget siden 1970, ikke kun hvad musik, teknik og hovedtelefoner angår, men også i den måde det hele i dag nærmest er en form for kult, med tilhængere og modstandere. Det fik jeg så også bevis for på Sound Society i Aarhus, hvor jeg lyttede til Hifimans topmodel Susvara over en italiensk dedikeret rørforstærker fra Vivs. Samlet pris i nærheden af de 200.000,-! Men hov – der fik jeg igen den oplevelse af noget helt fantastisk. En lyd ud af hovedet og med en opløsning og naturlighed der bare satte sig fast. Måtte lige udforske det her noget mere.

Sidst i april kom der så 4 kasser fra audiophile.dk. To sæt hovedtelefoner, en forstærker og en DAC. Stort set et komplet anlæg, hvor der bare manglede en digital (eller analog) kilde. Jeg valgte at betragte det som et samlet ”head-fi anlæg”, men dog med enkelte alternativer hen ad vejen. Således blev mine egne hovedtelefoner, forstærker og min PS Audio Directstream DAC også kort prøvet. Medmindre andet er nævnt, er det altså kombinationen af Ideon Audio Ayazi Mk II DAC, Feliks Audio Euforia og enten Arya eller HE1000se hovedtelefonerne jeg beskriver.

Hifiman magnetostater
Kinesiske Hifiman er en af de ”store”. De laver hovedtelefoner med planarmembraner (magnetostater). Har tilsvarende diskanter i mine højttalere, så jeg kender og værdsætter princippet. Programmet er meget stort, men måske også lidt uoverskueligt. Desuden sker der hele tiden opdateringer og der kommer flere nye modeller til. Det er ikke helt gennemskueligt og derfor får de også lidt kritik rundt omkring. Her er vi så tilbage ved de forskellige ”lejre” med hver deres favoritter. Nogle er til Hifiman, andre til Audeze og andre igen til Meeze. Man kan næsten sammenligne det med fodboldfans. Nu stødte jeg så først på Hifiman og jeg faldt for den gengivelse jeg oplevede. Noget helt andet er, at jeg synes designet og deres fysiske udformning er i top.

Som nævnt er Susvara toppen af deres magnetostatiske program. De laver også nogle meget dyre elektrostater, som nok skal sammenlignes med Stax, Sennheiser m.fl. Et skridt fra toppen er der ifølge min fortolkning HE1000se (Special Edition), der bygger på flere af erfaringerne fra Susvara. Denne model findes også som HE1000 mk2 og HE 1000. Begge til noget lavere priser. Næste i rækken er så Arya, som jeg også lytter på her. Længere nede af denne ”gren” i Hifimans program af magnetostater finder vi Ananda og Sundara til mere overkommelige priser. Men ellers er der også flere andre modeller som IE (In ear) og lukkede versioner.



Fælles for langt de fleste magnetostater er det åbne princip. De er konstrueret med kraftige neodym magneter på begge sider af en meget tynd film. Filmen har pådampet en let alu svingspole, som får membranen til at bevæge sige. Princippet kendes også fra f.eks. Magnepan højttalerne eller de Stage Accompany diskanter, jeg selv bruger. Som det ses på billedet, har Hifiman udviklet nogle specielle runde magneter, der giver mindre diffusion af lyden gennem de spalter, hvor lyden skal passere.
Begge de to testede Hifiman er MEGET åbne. Man er bestemt ikke isoleret fra omverdenen, hvilket mindsker den let klaustrofobiske fornemmelse af at være lukket inde. Til gengæld kan alle udenfor meget nemt høre musikken. Det er altså ikke hovedtelefoner, som er velegnede til at isolere og lytte uden at forstyrre omgivelserne.



Hifiman Arya 
Så absolut top hovedtelefoner. Arya oser af kvalitet på trods af en del kunststof, der er med til at reducere vægten. Data er imponerende – for detaljer henviser jeg til deres hjemmeside. Følsomheden er ”kun” ca. 91 dB, men vi snakker mW, så det passer fint med de fleste dedikerede forstærkere. Impedansen er angivet til 41 ohm og vægten er 387 gram. Med det store tværbånd i toppen sidder de let på hovedet, men jeg skulle have dem justeret helt i bund, før de passede (manglende hår på hovedet!). Bløde velour puder lukker ikke alt for tæt og dybden er så lille at man lige kan mærke at øret støder på. Ikke så meget og helt sikker afhængig af dine ørers størrelse. Alt i alt en behagelig hovedtelefon med en velafbalanceret og samtidig afslørende gengivelse.


Hifiman HE 1000se ... et trin op i kvalitet
Den langt dyrere HE1000se ligner til forveksling Arya. På billederne ovenfor er det den sorte Arya til venstre og den alu-farvede HE1000se tiil højre. Ud over farven er der dog flere andre forskelle. HE1000se anvender mere metal og er derfor med 440 gram noget tungere. Følsomheden er oppe på 96 dB og impedansen 35 ohm. Meget imponerede angives et frekvensområde fra 8 ti 65 kHz. Der er anvendt nogle lidt blødere ørepuder og på trods af den højere vægt sidder de super behageligt på hovedet. Der medfølger tre forskellige kabler, hvor isoleringen er en slags fjedrende gummi. Faktisk synes jeg det 2 meter lange stofbeklædte kabel på Arya var mere behageligt, men rent lydmæssigt er de tre kabler der følger med HE1000se bedre. De to af kablerne er tre meter lange og hhv. med 6,3 mm jackstik og XLR 4-polet balanceret stik. Det tredje kabel er med mini jack og ca. 1,5 meter langt. Flere steder på nettet, har jeg læst at den lydmæssige forskel til Arya er stort set ubetydeligt. Jeg kan så passende spørge, om de er døve? For der er en absolut hørbar forskel. Mere rum, mere dybde og  i bunden er den mere fysisk. I det hele taget langt flere detaljer og dermed også mere kritisk med hensyn til kilde og forstærker. Jo man får noget ved at investere ca. det dobbelte i HE1000se. Mere i det følgende.





Feliks fra Polen
Feliks Audio er nok ikke så kendt her i Danmark, medmindre man er til hovedtelefoner. Det er et mindre firma der i 20 år har bygget højkvalitets rørforstærkere. I programmet et der også et par stykker til hovedtelefoner. De er begge af OTL-typen – altså uden udgangstrafo. Her kigger jeg på topmodellen Euforia Gold (de har lige annonceret en 20 års jubilæumsmodel, som må betragtes som den nye topmodel). Forstærkeren er overraskende lille – kan stå på et stykke A4-papir. Med OTL-kobling og fraværet af udgangstransformatorer er vægten holdt nede på 6 kg. Den yder 0,25 Watt I 32 til 300 ohm. Forstærkningen er angivet til 20 dB og udgangsimpedansen er 20 ohm. S/N er ca. 97dB. Allerede ved udpakning ser man, at der er tænkt over tingene. Fornuftig emballage og instruktioner. Det oser af gennemført kvalitet.

Selve forstærkeren benytter et 6N13S udgangsrør equivalent med 6AS7G røret, der typisk ses anvendt i mange større OTL-forstærkere ( f.eks. Atmasphere). Røret kendes også som ECC230, 6N4S, 6080 og 6N5P m.fl. Der er tale om en dobbelt triode, men her er de to halvdele parallelkoblet (max 5W afsat effekt), så røret arbejder i en single-ended kobling.


Indgangsrøret er PsVane versionen af 6SN7 (CV-181 Mk2) i ”gold” eller ”silver” – her var det ”gold” versionen. Dette rør er i familie med 6F8G, 5692, ECC32 og 6N8S, så der er masser af muligheder, hvis man skulle få lyst til at eksperimentere. Hvordan røret er koblet, oplyses ikke. Rent fysisk ser man, at de to rørsæt er forskellige, de mindre indgangsrør forrest og udgangsrørene bagtil. Da soklerne er ens, bør man ikke bytte om på dem.

Internt er det hele hardwiret og med gode komponenter. Der benyttes Mundorf Silver/Gold kondensatorer i signalvejen og teflonisolerede sølvkabler. Strømforsyningen er med diode ensretning og Nichikon kondensatorer. De benyttes et specielt kredsløb, som Feliks Audio kalder for ”distortion compensating circuit”. Hvad det reelt dækker over, kan man kun gætte på. Måske noget modkobling? Jeg ville gerne have kastet et blik internt i kabinettet, men det hele er lukket med to plomberinger og garantien ryger, hvis de brydes.


Som anmelder er det rart når noget er nemt og bare virker. Det gjorde Feliks Euforia. Lige ud af boksen, De parrede rør monteres efter anvisning i manualen, kablerne forbindes og ca. 45 sekunder efter der er tændt for strømmen, er der musik. Hvis vi lige ser bort fra ”tuberolling”, er der kun to muligheder for tilpasning af lyden. Naturligt nok en stor volumenkontrol på fronten og så lidt usædvanligt en lille kontakt på bagsiden, der lægger nogle af de laveste frekvenser sammen i mono. Det skal tilstræbe den oplevelse der er ved at lytte på højttalere, hvor der nødvendigvis slipper lidt af lyden fra venstre side over til det højre øre og omvendt. Det var ikke lige noget jeg brød mig om, så den funktion var udkoblet under hele testen. På bagsiden finder man også et sæt 
RCA udgange, så Euforia i princippet kan bruges som kontrolforstærker.

Med det samme må jeg understrege, at Euforia lyder meget langt fra hvad mange forbinder med rør. Her er der ikke nogen overdreven varme eller manglende output i bund og top. Tværtimod er der en nærmest omfavnende stor lyd, der imponerer ved at være åben, luftig og samtidig al den fylde og kraft, der skal være nedefter. Mere i det følgende.


Ideon Audio Ayazi Mk II DAC
Der er ikke meget kompliceret over denne DAC. Den er tung og virker som en stor sort massiv mursten. Solidt opbygget og med få funktioner. RCA spdif og USB indgang. RCA udgang. On/off på forsiden og en omskifter mellem de to indgange. Et diskret lys på fronten indikerer at den er tændt. 
Det hele er meget ”rent” og nærmest en slags understatement. Det her en god DAC og ikke noget legetøj. Den fungerede fremragende i forbindelse med mit Meridian CD-drev og Feliks Audio Euforia forstærkeren. Kim fra Nerds.dk har for nyligt anmeldt denne DAC. Ingen grund til at gentage det hele, så jeg henviser til testen her: http://nerds.dk/review/?rid=267.javascript:nicTemp();

Lyden af head-fi
Som signalkilder brugte jeg Tidal eller mit trofaste Meridian 500 CD-drev. Analogt direkte fra min Accuphase RIIA ind i Euforia blev også afprøvet. Der blev skiftet en del mellem Arya og HE1000se hovedtelefonerne.

Arya: Lige inden jeg lyttede til Euforia forstærkeren havde jeg hørt lidt via min iFi iCan. Stillet i neutral er den helt OK med Hifiman Arya, glat, pæn og nem at lytte på. Men skiftet til Feliks Audio Euforia åbner for både rum, detaljer og klang. Noget helt andet, hvor man umiddelbart slapper af og lytter mere til musikken end teknikken. Det er kort sagt en anden verden. Imponerende nok er der nul støj – hverken sus eller brum. Hvis det findes i en hovedtelefonforstærker, er det hele ødelagt. I første omgang kom signalet fra min PS Audio Directstream DAC med signal fra min Innuos Zenith mk. III. Signalerne var enten rippede CD’er eller Tidal hifi. Sidstnævnte også med MQA filer.


Jeg skulle naturligvis lige høre Simon & Garfunkel / Bridge over troubled Water. Her fra Tidal. Stadig god musik, men med nogle år på bagen. Umiddelbart var det nummeret ”Cecilia” der imponerede mest. Masser af attack, bund og en umiddelbar musikglæde, der kom tydelig igennem hovedtelefonerne. Man fornemmer tydeligt, at rørforstærkeren har magt og pondus. På ingen måde trættende eller manglende detaljer. Denne gamle plade kan stadig et eller andet!

HE1000se: Igen Simon og Garfunkel fra Tidal.  Jo, nu kan pladeen endnu mere! Den står merer præsent, med luft i de øvre oktaver og især bunden har noget mere fylde og vægt bag. Der er dynamik og det som gør musik sjovt, interessant og medrivende. Masser af liv i denne gamle optagelse.

CD’er via Meridian 500 og Ideon DAC
Arya: Leonard Cohen / Old Ideas er en af min favoritter fra denne gyldne stemme. Her hørte jeg nye ting og detaljer. Rummer og især toppen står meget distinkt. Backingvokalerne skilles ud og du hører alle stemmerne både hver for sig, men også harmonierne. Lydbilledet er noget slankere end via Tesla 1, men er er afgjort flere detaljer og luft omkring instrumenterne.


HE1000se: Old Ideas igen. Et let gardin er drevet væk. Lydbilledet er større og selv om koret er længere væk, er det mere detaljeret. Jeg havde ikke lige troet det, men er der endnu mere sammenhæng og samtidig noget mere tyngde og nærvær i lydbilledet. En vild oplevelse.

Arya: Kunsthoved stereo er en hel verden for sig selv. Jeg har to CD’er hhv. en tysk og en engelsk. Der er flere hverdagslyde, som toge, biler, tordenvejr og sågar kan man blive virtuelt klippet. Man fornemmer nærmest at saksen rammer øret. Der var dog også en del koncertoptagelser. Det her er en meget speciel oplevelse, med masser af rum og fjernoplevelse. Sjovt at høre på nogle af naturoptagelserne, hvordan fugle fløjt og vindens raslen i træerne tydeligt står på afstand. Man vender uvilkårlig hovedet og kigger ud i haven: ”Hov en ny fugl, jeg ikke har hørt før”. Ret imponerende. Jeg fik ikke hørt HE1000se med denne plade.

Arya: Ulla Henningsen / Der er ingenting i verden så stille som sne. er en fremragende optagelse og en lige så flot stemme. Den strøgne gulvbas står bare så tørt og naturligt, så man må blinke en gang. Det her er helt uden farvninger fra rum og højttalere.

HE1000se:  Ulla Henningsen igen. Meget mere fyldig stemme og luft. Et større rum og den strøgne gulvbas stod endnu flottere defineret og adskilt fra resten. Mere ”ud af hovedet” oplevelse. Kort sagt en fornøjelse og helt klart en større oplevelse end via Arya.

Her med CD som signalkilde er det tankevækkende at opleve kvaliteter fra gamle plader, der ikke er spillet i flere år. På den anden side blev flere også afsløret som lukkede og med manglende detaljer. Det kan man også høre via højttalere, men her serveres det hele fuldkommen nøgternt og uden omsvøb. Jeg spillede en del opera og klassisk, hvor jeg overraskede mig selv ved at sidde 2 timer gennem en komplet opera. Helt uden lyttetræthed, men bare imponeret over alle de ting, jeg før er gået glip af.

LP og hovedtelefone
r
Arya: Første plade var Lana del Rey / NFR. En meget lydefri presning med stort set ingen støj. Her afspillet med min Glanz arm og Ikeda pickup. Absolut afslørende og med en noget mere rund og lidt lukket lyd. En kunstig tilstræbt lyd, der passer bedre til højttalere. Der var tydeligt mere fylde og varme i bunden, men også noget mere kunstigt lukket end den tilsvarende plade fra Tidal.

Dire Straits / Love over Gold, her i en Mobile Fidelity presning – 45 rpm. Absolut en nydelse. Uvilkårlig sidder jeg og danser i stolen til Industrial Disease. Punch i bunden, der står stramt og uden den lidt bløde varme, der kendes fra f.eks. mine Tesla hovedtelefoner. Det er en smagssag, men man værdsætter det lette og luftige, neutrale som gør gengivelsen mere umiddelbar. Her er der absolut ikke noget at udsætte, hverken på afspillekæden eller LP’en, som er helt uden knas eller støj.



Med HE1000se var der flere detaljer og et lydbillede der strakte sig længere foran hovedet. Et anderledes perspektiv end med højttalere, men noget man absolut værdsætter. Der er mere vægt i gengivelsen og man kan beskrive lyden som fysisk større og mere fyldig, samtidig med at der opefter er flere detaljer. Disse detaljer afslører så også mere. Ved mindre optimale indspilninger kan det være svært at abstrahere fra. Man kan dog ikke klandre hovedtelefonen for de dårlige optagelser.

Lana del Rey blev også prøvet med HE1000se. Det første man bemærker er stemmen. Mere nærvær og et mellemtoneområde  der fylder meget mere. Absolut en fremragende plade, men igen  må jeg konstatere at den egner sig bedre til at blive spillet via højttalere. Her bliver det hele lidt for rodet og man fokuserer på tilskud af effekter der er i optagelsen.

Dave Brubeck Quartet / Gone with the Wind. En udsøgt fornøjelse, med fremragende musik. Anslag på piano står veldefineret og når saxofonen kommer ind, er der luft og masser af nerve. Her glemte jeg for et øjeblik at vurdere – der blev bare nydt!

Generelt kan jeg sige, at når HE1000se kommer på er der bare mere af alting. Der er tydeligt mere bund og forkanter. De lyder mere fyldigt og med en separation og et rum, som jeg aldrig har oplevet før på hovedtelefoner. Måske nogle elektrostater, men det er mange år siden, så svært at sige. Det er lidt den der følelse af, at man slapper af og siger til sig selv ”det her er bare dejligt… nej det her er fantastisk!”.

HE1000se: En gammel traver som The Alan Parsons Project / I Robot har jeg hørt rigtigt mange gange, men ikke som her. Det er elektronisk musik, men de mange lag ligger helt tydeligt forskellige steder og i forskellig afstand. Sangstemmerne står lyslevende og instrumenterne klinger sprødt og meget luftigt. Kort sagt er det ”nemt at lytte til”. Helt uden at anstrenge sig er man til stede i musikoplevelsen. 

Et andet aspekt i den afslørende gengivelse er, at man helt tydeligt hører overstyring og andre unoder i den gamle optagelse. Musikken er dog OK, så det må man tage med. Generelt er det selvfølgeligt en anden oplevelse end med højttalere. Der mangler den fysiske påvirkning og det store lyttevindue foran dig. Men det er så erstattet af noget andet. Der er en ud af hovedet oplevelse, som gør det spændende at høre musik.  

For lige at komme ned på jorden igen satte jeg mine Beyer Dynamics T1 til Euforia forstærkeren. Igen med Alan Parsons Project. Tja, det var afgjort en helt anden lyd. Det er stadig gode hovedtelefoner, men med en noget mere lukket og varm, blød lyd. Nogle vil nok bifalde det ekstra output i bunden, men det var så en noget mere udflydende og mindre impulsiv gengivelse. Bevares også i en helt anden prisklasse og det kunne høres. 


Hvis det på nogen skulle lyde som om jeg desavouerer Arya, så tro om igen. Det er en fremragende hovedtelefon og fortjener opmærksomhed. Den spiller velafbalancet uden unødig fokus på nogen områder. Den sidder godt på hovedet og gengiver med masser af luft og detaljer, som det er typisk for en god magnetostat.

Kort før deadline nåede jeg lige at høre HE1000se via hovedtelefonudgangen på en Wadia 121 DAC, med signal fra TIDAL via en Auralic Aries streamer. Masser af bund og godt med punch og energi. Lydbilledet var dog noget mindre - ikke så meget foran og over hovedet. Dette viste tydeligt, at gengivelsen via Euforia er i en klasse for sig selv, med langt mere rum og plads i lydbilledet.  

Konklusion
Eller rettere sagt "konklusioner", for her har der være mange ting igang. Vel er de to hovedtelefoner i toppen rent lydmæssigt, men man bør ikke overse Euforia forstærkeren og Ayazi DAC'en. Tilsammen en kæde, der gav mig mange timers fornøjelse.  Det her er afgjort noget af det bedste jeg har oplevet via hovedtelefoner.  Arya er i en prisklasse hvor de fleste nok kan være med. De spiller fremragende med en god balance mellem varme og præcision. Jeg var mildt sagt meget imponeret over dem og følte ikke lige trang til at pakke de større HE1000se ud. Mange steder er de kåret som "best buy", hvilket jeg så afgjort forstår. Det er et sæt hovedtelefoner, som bare lyder behageligt og med lige tilpas med detaljer til at det ikke bliver for afslørende og sterilt. Men da HE1000se kom frem, måtte jeg sande, at de som prisen indikerer, er en del bedre end Arya. Flere detaljer og mere rum, men samtidig også meget mere kritiske med hensyn til det udstyr de kobles på.

Den lille Euforia forstærker er afgjort med til at trække det bedste ud af ikke blot Hifimans hovedtelefoner. men også alle andre jeg prøvede. Ser man på såvel lyden, som den meget gennemførte udførelse og ikke mindst prisen, så er det en fantastisk lille forstærker. Jeg kunne fint leve med den, og vil afgjort savne den, nu den ryger retur.

Ayazi DAC'en er en af den slags produkter, man nemt glemmer. Den spiller bare super transparent og korrekt. I denne periode har den virket upåklageligt som bindeled mellem CD og Euforia.

Resultatet af de ca. 6 uger jeg lyttede til head-fi fra øverste hylde blev, at jeg købte HE1000se. Som inkarneret "gør det selv-" og rør-mand kaster jeg mig ud i at bygge min egen hovedtelefonforstærker. Om den bliver lige så god som Euforia, er ikke til at vide, men jeg vil gøre et forsøg. Du kan følge projektet her: http://www.pladespilleren.dk/Goer_det_selv/R120%20hovedtelefon%20forstaerker.html.  En ting står i hvert fald fast, med Hifiman HE1000se vil det meget hurtigt blive afsløret, om min forstærker (eller andre) lever op til de skrappe krav jeg stiller. Efter at have hørt Feliks Audio Euforia er de bestemt ikke blevet mindre.

Hifiman Arya – kr. 12.450,-
Hifman HE1000SE – kr. 27.475.-  
Feliks Audio Euforia – kr. 14.995,-  
Ideon Audio Ayazi Mk II DAC - kr. 20.900,-

For yderligere information, kontakt distributøren
Audiophile
www.audiophile.dk




Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.