Lundahl transformere bør være kendt af de fleste. De bygger alt fra udgangstrafoer (rør) til interstage, linje og meget andet. Faktisk har de også en del nettrafoer specielt til brug med rør. Programmet omfatter også et meget stort udvalg af MC- trafoer. På engelsk kaldet ”SUT – Step Up Transformer”. Altså transformere til brug mellem en MC- pickup og en normal RIAA-indgang., For dem der skulle have glemt hvad det hele går ud på - eller som bare gerne vil vide mere om teknologien - så se nærmere her:  MC TRAFOEN 

Jeg kan også henvise til det Excel regneark, der kan downloades fra ovennævnte side – her kan du beregne data for kombinationen af pickup og transformer. 

Det er efterhånden en del tid siden jeg investerede i 2 stk. LL1933 MC-trafoer. Udvalget hos Lundahl er stort med hele 10 forskellige versioner, så det kan være svært at bestemme sig. Der er også LL1941, som byder på hhv. 1:16 og 1:32 i omsætningsforhold (sidstnævnte velegnet til super low output MC-pickupper fra f.eks. Audio Note, Lyra og Ortofon). Flere af trafoerne fås også i en "Ag" version - altså med sølvtråd. Sådan en kigger jeg også på (sidst her på siden), for efter at have lyttet til den normale kobberudgave bestilte jeg et sæt LL1933Ag.

Lundahl LL1933 og LL1933Ag er begge med mu-metal kerne og den tilsvarende LL1931 med amorf kobalt kerne (amorpheus cobalt core)   Hvorvidt den ene er bedre end den anden, skal jeg ikke kunne sige, men der er forskellige. Lundahl beskriver selv LL1933 således: "Til dem der foretrækker en lav forvrængning og lineær magnetisk kurve fra en nikkel laminat kerne". Den skulle lyde lidt mere varmt og behageligt, hvor kobaltkernen i LL1931 er en tand mere glat og afslørende. Yderligere skriver de, at dobbeltspole konstruktionen (som er fælles for næsten alle deres MC trafoer) forbedrer immuniteten for magnetiske felter fra strømforsyninger, motorer etc. Internt anvendes der ledere af OFC kobber fra Cardas. Ag versionen anvender selvfølgelig sølv. Hvorvidt brugen af sølv ændrer lyden, skal jeg så også finde ud af her. 

Som nævnt har jeg haft de to LL1933 liggende nogle år. Forbindelserne og opkoblingen gav mig uforholdsmæssigt mange problemer. Det hjælper så ikke, at Lundahl skriver "forbindelser set fra komponentsiden" i deres instruktion. Hvilken side? Skal jeg spejlvende det hele eller skal jeg se på den side, hvor terminalerne er? Efter mange forsøg og masser af brum, gav jeg næsten op. Men med søgning på diverse fora og en mere målrettet tilgang kom der hul igennem. Forbindelserne ER set fra terminalsiden. Jeg har koblet mine trafoer til parallel/seriel, hvilket giver en omsætning på 1:16. Med andre ord en forstærkning på 24 dB. Det er passende til de typiske lavimpedante MC pickupper med ca. 0,2 til 0,5 mV ud. Det er også muligt at koble trafoen til 1:8, hvilket giver ca 18 dB forstærkning, som passer med pickupper  med noget højere output. I sidste ende kommer det også an på, hvor stor forstærkning der er i den tilkoblede RIAA, samt hvor meget output der reelt er brug for.

Jeg monterede LL1933 trafoerne i en lille alu-kasse med metallåg. Ikke at det gør den store forskel. Trafoerne i sig selv er skærmede og desuden gør den dobbelte opbygning det muligt at spille fint uden indpakning. Alle interne forbindelser i den benyttede boks er lavet med Silver Sonic solid core sølvkabel.

Jeg har lyttet til mange forskellige trafoer de sidste 4-5 år. De bedste har været Ikeda IST-201 med en omsætning på 1:20 (kr. 29.900,-) og My Sonic Lab Stage 1030  (kr. 36.900,-) - også med en omsætning på 1:20. Som det ses, er priserne noget helt andet end Lundahl LL1933, men om lyden kan hamle op med disse top-trafoer er noget helt andet.  Jeg kan dog sige, at LL1933 er absolut uden brum eller andre forstyrrende elementer, Såfremt du har styr på dine stelforbindelser virker det hele, som det skal.

Den første pickup jeg prøvede med, var en Accuphase AC-3. Med et output på kun 0,2 mV og en indre impedans på 4 ohm, må den siges at have været forud for sin tid (den er fra 1984). Det er mere data man finder i dagens top pickupper. Lyden er da også stadig fremragende - ja med LL1933 faktisk mere end fremragende. Det er i forvejen en meget dynamisk og kontrolleret pickup, men her er der mere krop og magt. Man hører tydeligt, at AC3 befinder sig godt med denne trafo mellem pickup og den almindelige RIAA indgang på min Accuphase C-27. Støj er der absolut intet af og i forhold til den aktive indgang på C-27 kan man sige, at lyden er mere fysisk og fremme i lydbilledet. Der er, som jeg før har oplevet det, lidt mere luft og sort baggrund i toppen direkte ind i C-27, men på den anden side, så er LL1933 i signalvejen med til at gøre det hele lidt mere spændende og umiddelbart.

Næste pickup var min Ikeda 9Gss silver. Igen lavt output 0,28 mv og en udgangsimpedans på ca. 2,8 ohm.- Jo den gør det godt den lille Lundahl trafo. Der mangler dog lige den sidste luft og rummet, som jeg ved pickuppen kan præstere. Men nedadtil er der god fylde og kontrol. Som jeg husker Ikedas egen trafo, var der noget mere hul igennem, selv om den også spillede anderledes end den aktive løsning via min Accuphase RIAA. Umiddelbart vil jeg sige, at Lundahl trafoen nok ikke er tænkt brugt med en pickup i denne klasse, men rent impedans- og forstærkningsmæssigt passer de godt sammen.

Herefter prøvede jeg med min Ortofon MC-3000. Den er opgivet til 0,125 mV ud, så den nærmest kræver en MC-trafo. Udgangsimpedansen er ca. 6 ohm. Ortofons egen T-3000 trafo angiver et gain på 30 dB, hvilket så er 6 dB mere end de 24 dB jeg opnår med LL 1933. Jeg hørte dog tydeligt. at niveauet ud til RIAA indgangen (ca. 2 mV) var noget lavere end de andre pickupper. Generelt har denne kombination en noget mere glat og afslappede spillefacon. MC 3000 er stadig en super afslørende og glat pickup. Disse kvaliteter er i fuld behold og generelt ville man nok kunne acceptere det hele som en vellykket kombination. Var det ikke fordi jeg har hørt det bedre med en aktiv løsning eller f.eks. T-3000 trafoen (med sølvspoler), så ville det her være absolut acceptabelt.

Sidste pickup var  en Thorens MCH II. Reelt er der tale om en EMT pickup. Den byder på 0,25 mV ud og ca. 22 ohm i indre impedans. Her gik det hele op i en højere enhed. Jeg har ikke før hørt denne pickup så dynamisk og umiddelbar. Der var en smittende spilleglæde med masser af dynamik. Både bund og top stod flot - der var vægt nedefter og toppen var glat og detaljeret. Denne kombination spillede jeg på længe og kommer sikkert også til at gøre det fremover.

Med hjælp fra regnearket jeg linkede til i starten, kan man nemt finde frem til forstærkning og impedanser med forskellige trafoer. LL1933 har et omsætningsforhold på 1:16. Med de typiske 47kohm ind i en RIAA vil det give en indgangsimpedans på 184 ohm. En tommelfingerregel siger, at det optimale er en belastning på ca. 10 gange pickuppens indre impedans. Nogle mener kun 5 gange og andre igen noget helt andet. For de fire ovenfor nævnte pickupper vil det så kun komme til at passe med Thorens MCH II og dens 22 ohm. Belaster jeg udgangen af trafoen med 100k i stedet for 47k, stiger indgangsimpedansen til 391 ohm. Dette blev også prøvet og gav lidt mere luft opefter via Thorens pickuppen. 

Men hvorfor var resultatet med Accuphase pickuppen så positivt? Med de 4 ohm udgangsimpedans ser den ind i de samme 184 ohm. Det er langt højere ned de umiddelbart optimale ca. 40 ohm. Her er det så muligt at loade udgangen på trafoen med en parallelmodstand (god lavinduktiv kvalitet). Med 13k opnås de ca. 40 ohm, som burde passe bedre.

På samme vis burde min Ikeda have en belastning omkring de 30 ohm - altså en belastningsmodstand på ca. 9k. Underligt nok giver Ikedas egen trafo IST-201 en belastning på ca. 118 ohm, så det der med 10 gange pickuppens indre impedans skal nok tages med et gran salt. Eller har Ikeda også loaded trafoen internt, uden at fortælle nogen om det?

Ikeda 9Gss via Lundahl LL 1933 - impedanskorrigeret

Nysgerrigheden var for stor. To stk. Takeman 10k modstande blev loddet over udgangen af trafoen. Hermed ændres indgangsimpdansen til ca. 32 ohm. Altså pænt mindre en de førnævnte 184 ohm. Kendte plader kom på tallerkenen. Gerry Mulligan meets Ben Webster og Dire Straits "Love over Gold" - Mobile Fidelity 45 RPM. Alt var fint og der var tydeligt den ekstra slam og vægt nedefter, men stadig var det som om toppen var lidt mindre detaljeret end direkte ind i C-27.

Endelig kom der så klassisk musik på. Solti / Venice - en RCA Victor Living Stereo fra 1959. Her var det straks lidt mere tydeligt, hvad der skete. Et tyndt lag båndsus fra den gamle optagelse var noget dæmpet. Det forekom mere robust og kontant - mere krop på instrumenterne. Til tider positivt, men de nærmest smeltende strygere var tydeligt mindre detaljerede. Rummet i denne glimrende optagelse var tonet lidt ned og det hele rykket noget tættere ind i stuen. Stadig en fremragende gengivelse, men der manglede lige det sidste.

Total set, så må konklusionen blive, at jo, impedanskorrektionen gør nok en forskel. Men der sker ikke mirakler. Ikke entydigt om det bliver bedre eller dårligere. LL1933 er stadig en fremragende trafo, men den lever ikke helt op til de krav jeg stiller med min Ikeda 9Gss pickup.

Jeg spurgte Per Lundahl om hans holdning med hensyn til impedanskorrektion: "Parallelkobling af en modstand på udgangen af trafoen bruges til at dæmpe pickuppens svingende system. Som jeg ser det, har det ikke så meget med trafoen at gøre. Men den korrekte belastning kan være vigtig for at opnå den optimale gengivelse". Læs mere om impedanskorrektion i linket om MC-trafoer øverst.

Lundahl LL1933 leverer en meget overbevisende gengivelse. Som Lundahl selv skriver det "Where other companies stop, we start". Man kan sige de tror på sig selv og deres produkter. Uanset trafoens kvaliteter skal den passe sammen med den pickup, du ønsker at bruge. I de fire tilfælde jeg prøvede her, var det min Accuphase AC3 og i endnu højere grad Thorens MCH II, der faldt i hak. Især den sidste indgik nærmest i en slags symbiose med LL1933. Resultatet blev en super musikalsk gengivelse, med masser af nærvær og generelt en dynamisk men samtidig afslappende gengivelse. Jeg har hørt bedre trafoer med min Ikeda og Ortofons MC 3000. Sidstnævnte var umiddelbart lidt for tilbageholdende med LL1933. I begge tilfælde vil jeg tro, at andre MC-trafoer fra Lundahl kan gøre det bedre. 

Som nævnt bestilte jeg så et sæt LL1933Ag. De ankom fra Sverige medio september. Man ser straks, at sølv versionen er et finere produkt. I stedet for en papkasse er trafoerne pakket i en fin træboks med magnetlås. De to trafoer har fået en sort label, men ellers er de i samme dimensioner og benforbindelser som kobber varianten. I første omgang kom der lige et par kabler og RCA bøsninger på. De hang bare og flagrede ud i luften. Jo, der var hul igennem. 

En boks i 2 mm tyk kobberplade er fremstillet og de to trafoer er limet fast i det der bliver toppen af kabinettet. Senere skal der bund og sider af massiv træ på. Men den spiller nu - ingen brum og alt som det skal være. Som det fremgår af billederne, blev trafoerne igen forbundet med Silversonic solid core sølvkabel. Stikkene er rhodiumbelagte RCA fra Cardas. Det hele må gerne se lidt færdigt ud, når man investerer en pæn sum penge i et produkt som dette.

Min største nysgerrighed var, om der nu reelt også var en forskel i forhold til den almindelige kobberudgave af LL1933? Jo, det er der! Den er ikke stor, for som med meget andet high-end hifi, så får man kun små forbedringer for de sidste investerede kroner.

Det første jeg bemærkede, var noget uventet, en lidt større vægt og fylde nedefter. Der er mere autoritet og magt i sølvtrafoerne. Nogen siger det er et kendetegn for trafoer med nikkel i kernen. Det er der så også i kobberversionen, men her har vi den der specielle kropslige gengivelse i endnu højere grad, end det jeg faldt for i LL1933. Mange taler om "sølv-lyd" i forbindelse med kabler - altså en let fokusering på toppen og en fremhævelse af detaljer opefter på bekostning af helheden. Der var bestemt ingen af de tendenser her.

Men hvad så med resten. Jeg havde primært en Hana ML og min Ikeda pickup ind over. Gain er som på kobberversion helt tilfredsstillende 24 dB, hvilket virker fint i mit set-up. Det giver hhv. 6,2 mV fra Hana ML og 4,1 mV fra min Ikeda 9Gss. 

En ofte spillet plade er Bo Sundström / "Mit Dumma Jag". Nogen kender ham måske fra Bo Caspers orkester, men her er det underfundigt og humoristisk svensk jazz. Oven i købet er pladen godt optaget. Her lagde jeg mærke til et ekstra lag af overtoner. Detaljer i toppen der kom bedre til sin ret, men samtidig også var en del af helheden - af musikoplevelsen. Jeg har længe spillet på Hana ML via LL1933 kobberversionen. Det var absolut hørbart, at der lige blev lukket lidt mere op for detaljerne i toppen samt at der var et noget større og mere åbent lydbillede. LL1933Ag trafoen formår bedre at vise, hvad denne fremragende pickup magter. Med Ikeda pickuppen oplevede jeg også tydeligt, at der lige kom noget mere "plads" til musikken, der klinger en tand mere frit og med mere rum bag højttalerne.

Med Inger Marie Gundersen / Feels Like Home på pladetallerkenen, blev der skiftet mellem de to trafoer. Ikeda pickuppen og samme gain på volumekontrollen. Alligevel var det som om der lige blev spillet en tand lavere på "Long as I can see the Light" via AG-versionen. Et par skift frem og tilbage afslørede forskellen. Via AG trafoen rykker hendes stemme lige et par skridt tibage i lydbilledet. Lidt det samme jeg oplevede med ML – altså mere plads i lydbilledet. Samtidig er der flere detaljer og en noget anderledes helhed. Lydbilledet bliver større og mere sammenhængende. Jeg kan nu bedre genkende de kvaliteter, jeg ved der er i min Ikeda. Næste trin bliver at finde det korrekte RCA kabel fra trafo til RIAA (bruger Cardas Clear lige p.t.) og så lige at få bygget den rør-RIAA færdig jeg er gået igang med!

Mens disse sidste linjer skrives kører Poul Simon / In the Blue Light i baggrunden. Jeg kan ikke undgå, at blive fanget af musikken. Pladen har jeg hørt mange gange, men her er der mere sjæl og et specielt liv i gengivelsen. Det hele træder mere tydeligt frem – eller skal man sige ”tilbage” i lydbilledet, hvor det hører hjemme. En fornøjelse at høre sine plader igen.

Med Lundahl LL1933Ag har jeg en trafo, der lever op til mine krav i forbindelse med de bedste af mine pickupper. Om den også kan leve op til andres krav, afhænger i høj grad af pickup og det øvrige udstyr. Hvorvidt den er på højde med det bedste i verden, er jo et spørgsmål om, hvad man foretrækker og hvilke pickupper der skal sættes på. Jeg er helt sikkert tilfreds og med min Ikeda som signalkilde, har jeg fundet en værdig partner. Er meget begejstret over lyden via LL1933Ag og nyder musikken. 

Priser:
LL1933 - ca.  3.400,- dkr for et sæt 
LL1933Ag - ca. 10.800,- dkr for et sæt


Specifikationer: 

LL1933:

For yderligere information, kontakt producenten
Lundahl Transformers
https://www.lundahltransformers.com/