En uge i de natlige gløders selskab

Af: Mogens (Mr.Antisilver), tidligere redaktionelt medlem - 7/1-2007

Der har ikke tidligere været publiceret en sammenlignende test af forforstærkerrør i Danmark til high-end brug. Det roder vi bod på nu. Vi har kastet os over 6 rør af 12ax7/ECC83 typen, der netop anvendes i forforstærkere. Rørene anvendes tillige i stort omfang indenfor musikerbranchen, hvor rør stadig er et ’must’ den dag i dag. Vores mål er dog alene at afdække, hvad der kan hentes i en forforstærker rent lydmæssigt ved at vælge de/det bedstlydende rør.

Et kort firmaportræt af Pyndt Electronic Trading Aps Alle rør i denne test er venligst udlånt af Pyndt Electronic Trading, der er et lille anpartsfirma, drevet fra privaten i Væggerløse. Peter Pyndt Jørgensen og hustruen driver dette lille ambitiøse firma, der er leveringsdygtig i stor set alt indenfor rørverdenen. Det er Peters ægtefælle Marianne, der er den daglige ”forretningsfører”. Peter har arbejde ved siden og er i fritiden tillige glad for bl.a. sit hammondorgel, der oprindelig var den egentlige anledning til, at han stiftede bekendtskab med rørenes fantastiske verden, da han stiftede bekendtskab med en ”låneforstærker”[en Leslie 147] med rør og i den forbindelse fik sig lidt af en AHA oplevelse. Rørforstærkeren til orgelforstærkningen lød jo meget bedre end hans egen transistorforstærker. Låneforstærkeren var som nævnt en Leslie, der er forblevet Peters foretrukne. Grunden til at Peter valgte at starte eget firma var den, at han netop købte en (rør)Leslie, hvor der skulle nye rør i og i den forbindelse måtte indse, at rør var meget dyre i Danmark på dette tidspunkt sammenlignet med i udlandet. Det blev så den direkte anledning til det firma, der i dag vel nok er Danmarks største og bedst servicerende rørfirma. Kunderne er først og fremmest musikere, men også hi-fi folket har i stigende omfang fundet vej til det lille firma. Iblandt kunderne er også bl.a. Audio Art i København. Peter Pyndt har i øvrigt også ganske specielle rør på lageret, bl.a. rør til gamle fjernsyn, så firmaet kommer stort set hele vejen rundt i rørverdenen. Derudover prøver han også at få fingrene i de såkaldte NOS rør. NOS rør er forkortelsen for New Old Stock og er rør, der har ligget på lagre f.eks. hos militæret. Disse NOS rør er ofte en meget attraktiv vare for rørentusiaster, men også en vanskelig verden at forstå, særligt for de nye entusiaster. Når vi taler NOS rør er det i særligt grad rør såsom Mullard, Telefunken og Jan Phillips og mange flere helt specielle rør, der påkalder sig opmærksomhed. Disse rør sælges ofte på steder som ebay til høje priser og det er nok klogt at advare om, at på sådanne steder findes der også plattenslagere. Det er i øvrigt værd at holde øje med Peter Pyndt’s hjemmeside : http://www.pyndtshop.dk/ , hvor der fra tid til anden netop dukker NOS rør op. At købe et NOS rør hos Peter er sikkert og trygt. Jeg afslutter mini portrættet med at nævne, at Peter Pyndt foruden rørene også tilbyder diverse tilbehør til rør entusiasterne og herudover tilbyder at parre rørene, således at de bestilte rør er gennemmålte inden afsending til køberen. Alt i alt et skønt firma for rør entusiaster at have i Danmark. Test metoder og testobjekter. Forforstærkeren, vi i denne test udskifter rørene i, er en Copland CTA 301 mk2. I denne sidder der 4 riaa rør af 12ax7 typen og 2 rør af 6922 typen i linjetrinnet. I denne test er det udelukkende de 4 riaa rør, vi tester. Et særligt problem ved en test af denne type er, at rør skal være varme inden de yder sit bedste, hvorfor det er svært at lave deciderede AB test som den eneste valide testform og da slet ikke ABA test. Dette har øget kravene til denne test, idet langtidslytning ligeledes er anvendt i rigt mål. Ja, faktisk er denne test, den test, deres udsendte nogensinde har anvendt mest tid på. De 6 rør i denne test er følgende : sovtek 12ax7 lps svetlana 12ax7 Tung-sol 12ax7 TADRT033-EEC803S TAD RT 010 7025 HG TAD RT030 – E83CC/7025-CZ Sovtek 12ax7-LPS , der koster 115 kr./stykket hos Pyndt. Svetlana 12ax7SVT, der koster 120 kr./stykket hos Pyndt. Tube Amp Doctor RT030TAD E83CC/7025-CZ, der koster 165 kr. stykket.(hos Pyndt) Tube Amp Doctor RT010TAD 7025 HIGH GRADE, der koster 180 kr. stykket.(hos Pyndt) Tube Amp Doctor RT033TAD ECC803S-CZ, der koster 200 kr. stykket(hos Pyndt) Tung-Sol 12ax7, der koster 180 kr. stykket hos Pyndt. Det oprindelige rør, der sad i Copland’en var et Sovtek 12ax7 med betegnelsen WA, der i sammenligning med ovennævnte er et ret billigt rør, der hos Pyndt kan erhverves for blot 90 kr. Samtlige rør i denne test er tilgængelige og er ikke de meget dyre NOS rør. Det oprindelige rør er således præferencerøret i denne test, men dette rørs dage er talte om ikke andet så fordi lyden fra det er den ringeste i forhold til de 6 rør, der er på testbænken. Denne test ender således med et rør skifte, hvilket var forventeligt. Der er prisforskel på de 6 rør, men den er ikke stor i en hifi entusiasts øjne. Sølle 85 kr. adskilte det dyreste fra det billigste i denne test. Pris/ydelse er således ikke et parameter, der er synderligt betydningsfuldt her. Dog er det naturligvis interessant om prisen og ydelsen følges ad og dette vil naturligvis indgå i anmeldelsens konklusion. Her ses indmaden i Copland 301 mk2. De 4 Riaa rør ses i venstre side. Der er tale om en MM Riaa med rør. Forventningerne til denne test. På forhånd havde jeg researched en del og havde rundt omkring på nettet kunne læse diverse brugervurderinger og også enkelte tests af mange forskellige rør iblandt 12ax7 røret, hovedsageligt på engelsk. På den baggrund forventede jeg naturligvis, at der ville være forskelle rørene imellem, men vurderede på forhånd, at forskellene ville svare til den grad af forskel, der kan opleves, når signalkabler vurderes. Men det holdte ikke. Forskellene var større og dermed uventede store. Et rørskifte betyder således uden tvivl mere end et kabelskift og det er værd at skrive sig bag øret, dersom man er ejer af en rørforstærker. På forhånd havde jeg således holdningen : ja lad os nu lige se om det er pengene værd. Men det er det, endda med megen stor margen. Har man en rørforstærker er det alfa og omega, at man finder det helt rigtige rør. Ellers snyder man sig selv for fantastiske musikalske oplevelser. Præferencerøret Sovtek 12ax7-WA Dette rør sad oprindeligt i Copland 301 mk2 og har nu nogle år på bagen. Dette rør har været et utroligt driftsikkert rør og har særligt glimret i diskantområdet, hvorimod basområdet og mellemtoneområdet har ”opført sig” på en let distancerende måde. Man kan måske sige, at dette rør minder en del om transistorforstærkeres måde at opføre sig på, selvom den sammenligning ikke helt yder røret retfærdighed. Røret har altid haft visse begrænsninger i mellemtoneområdet, hvor særligt detaljeringsgraden har været på det jævne og ikke mindst har røret ikke været præget af en udpræget delikat og autentisk stemme- og harmonigengivelse. Lidt hen imod det ”kolde og fraværende” er en rimelig karakteristik af dette rør i mellemtonen og basområdet. Derimod har røret udvist en udmærket tonal sammenhæng. Men realismen og magien har manglet. Dog har røret på ingen måde opført sig ligegyldigt i forhold til Pick up skift. Røret har sagtens kunnet demonstrere forskelle iblandt de forskellige MM pick up’er, der har været forbi i løbet af årene. Så alt i alt et jævnt godt rør, der tilmed er billigt. Dette rør er det rør, der benyttes som præferencen i denne test. TAD RT033-ECC803s-CZ Dette er denne tests dyreste rør med en pris på 200 kr./stykket. Røret markerer sig ved at tilbyde et forholdsvist stort lydbillede uden at det som sådan ligefrem er overdimensioneret. Videre præsenterer røret en nærmest forbilledlig ro i lydbilledet, men spiller en del for tilbagelænet til min smag, men andre kan have andre præferencer her. Sammenlignet med Sovtek 12ax7-wa er der tale om en markant forbedring igennem hele basområdet. Der er simpelthen langt mere greb om bassen end præference røret formåede. I mellemtoneområdet og diskantområdet er detaljeringen rigtig flot, men spiller lidt tilbagelænet, men på en nærmest overlegen facon. Der mangler noget saft og kraft efter min vurdering i dette rørs præsentation. Til gengæld tilbyder dette rør ro og sikkerhed og en yderst venlig gengivelse, der aldrig opleves som egentlig uinteressant selvom rørets karakter er en tilbagelænet spillestil. Der er fint ”hul” igennem og som nævnt ro i lydbilledet kombineret med en udmærket præsentation af både bredden og dybden i lydbilledet. Lydbilledet er til gengæld præsenteret usvigeligt sikkert og 3D effekten bliver man aldrig i tvivl om ej heller når musikken bliver krævende og kompleks. Til gengæld oplevedes hele rytmeområdet som underspillet, hvilket givet har medvirket til, at røret aldrig rigtigt ”rykkede” på gedigen rockmusik, hvor præsentationen var uden den -for denne type musik- så vigtige nerve og energi. Alt i alt et rør til de, der ønsker et flot lydbillede og en kompetent og sikker performance, hvor de udøvende står klippefast i lydbilledet takket være rørets nærmest forbilledlige kontrol i basområdet. Et godt valg til de der lytter til alt andet en rockmusik og jazzmusik. Kammermusik og andet musik med få udøvende klarer røret til gengæld flot. NB Der var en smule ubetydelig sus ved dette rør. Tungsol 12ax7 Dette rør til 180 kr./stykket var jeg særligt spændt på, idet enkelte test foretaget i England havde konkluderet, at røret i nogle forstærkere kunne overgå det famøse Mullard rør. I fald det er korrekt, er jeg ikke til Mullard røret. For dette rør spillede ganske vist lækkert, men for ”langsomt” til min smag. Andre kan naturligvis have en anden vurdering heraf og jeg ved, at der iblandt hifi folket findes personer, der gerne vil have en ”langsom” og romantisk lyd. Men her melder jeg hus forbi. Jeg savnede særligt kant og attack villighed i dette rør, der simpelthen var for slapt gengivet.. Røret performer meget rundt og venligt i lyden, lidt i retningen af den lidt mindre moderne rørlyd. Men en sådan performance har, som nævnt, også sine tilhængere. Der er dog ingen større problemer tonalt set og røret har en god balance tonalt, langt bedre en Sovtek 12ax7-lps. Røret spiller nærværende, takket være en silkeblød mellemtonegengivelse, og opløsningen var generelt rigtig god. Ingen problemer med hverken S eller F lyde og en generel udmærket overtonereproduktion, med fint indblik i koncertsalen, der tillige blev afbilledet i nogenlunde rette proportion. Ved klassisk musik, hvilket nok var den genre, der passede bedst til røret, var der tale om en yderst venlig gengivelse. Rund og varm og bestemt relativt neutral, kunne man, med god ret, sige om dette rør. Ligeledes var lyden ved dette rør fint fri af højtalerne og man fik en helt ok illusion af koncertsalen. Opløsningen led dog også en anelse under den runde romantiske stil, der til tider gjorde det sværere at finde ind til det enkelte instruments timbre. Ved rock musik led røret en del under den runde langsomme spillestil og basområdet tenderede imod en let ”svampet og tung” karakter, dog uden at det var en alvorlig anke. Transientbehandlingen var ligeledes for langsom og ”tung” til min smag, men dog tilstede tilfredsstillende. Rytmeområdet savnede den for dette område så væsentlige hurtighed. Dette rør var det af rørene, der spillede længst væk fra egentlig transistorlyd og direkte adspurgt om jeg ville foretrække en transistorforstærker i stedet for dette rør, er svaret indiskutabelt stadigt et nej. Røret er trods bemærkningerne bestemt ikke uden kvaliteter. Det er et rigtigt ”hyggerør”, ja jeg vil kalde det for charmerende, men for romantisk og langsom i karakteren. Dette medførte samlet set også, at røret ikke helt besad den højt besungne evne til at ”suge” lytteren ind i den musikalske begivenhed. Man blev så at sige bremset af flere forhold, ikke mindst langsomheden , men også en let tilbøjelighed til at virke en smule ”mat og grå”, særligt i øvre mellemtone/nedre diskant savnedes ”farve”. Lidt frækt kunne jeg hævde, at dette rør minder forbløffende meget om et Audioquest Diamond sølvsignalkabel tonalt set hvortil skal lægges den ret udtalte romantiske spillestil. Samlet set har vi at gøre med et rør, der uden tvivl har sine tilhængere, nok mest på grund af den romantiske og hyggelige karakter, dette rør besidder. Tonalt set fejler røret ej heller sammenlignet med Sovtek 12ax7-lps. Røret er i og for sig relativt helstøbt tonalt set. Men røret er ikke min stil. Men afvis nu ikke dette rør, dersom du har en anden vægtning end jeg!! Sovtek 12AX7-LPS Et nyt og spændende rør fra russiske sovtek til blot 115 kr./stykket. Rørets lyd er kendetegnet ved en yderst kompetent kraft igennem hele basområdet. Ikke på helt samme måde som Ecc803s røret, som er beskrevet ovenfor. Her er der noget mere ”kød og blod” i basområdet. Til gengæld mangler røret noget af den finesse Ecc803s røret havde. Sovtek røret er mere ligefrem i sin spillestil[forwarded] og er bestemt ikke tilbagelænet. Røret er ikke helt så neutralt som Ecc803 s røret og har en noget ”fed” lyd, hvor basområdet er overvægtet. Lydbilledet var generelt lidt mere rodet end 803s røret, men med mere energi og drive. Musikken blev på sin vis mere potent fremstillet, men røret gjorde for meget opmærksom på sig selv, hvilket tonalt set medførte en generel overvægtning af bassen, der tillige samlet set medførte, at røret ikke helt er i topklasse mht. en tonal sammenhæng. Der var nærmest noget ”loudness” effekt ved dette rør, som ved langtidslytning blev irriterende uden dog at give egentlig lyttetræthed. Men mellemtonen blev nærmest ”klemt” en anelse, idet man med dette rør reelt fik fornemmelsen af, at der var (for) meget bas og diskant. Erfaringen siger jo, at når man netop begynder at lytte tonalt i stedet for til musikken, ja da er lyden ikke afbalanceret nok. Og det må så være konklusionen her. Opløsningsmæssigt havde røret en let tilbøjelighed til at have problemer med S og F lyde, særligt S lydene på stemmer blev for meget. Energien og driven ved dette rør er rørets force. Til gengæld oplevedes lydbilledet uden afbalanceret ro og en anelse rodet. Lydbilledet var tættere på, men var ikke for stort. 3D effekten var ej heller helt sikkert formidlet og der var for meget uopløst diskant ved f.eks hi hats til at 3D effekten oplevedes som sikker. Ydermere var der en kende for meget ”kant” på f.eks. klaveranslag og balancen imellem grundklangen og overtonerne var ikke helt balanceret. En bedre balance ville givet have gjort dette rør mere allrounded. Konklusionen bliver, at dette rør henvender sig til basfanatikere eller de, der ønsker at kompensere højtalere med en lidt vag bas. Videre er røret et udpræget rock’n’roll rør. Rockfanatikere vil givet i dette rør finde lige netop den drive og energi og puls, de ønsker. Men som all round rør kan det ikke anbefales. Videre skal man gøre op med sig selv om man kan leve med uopløste S lyde, da disse desværre er et udtalt problem for dette rør, men igen : køberen må vægte tingene og dermed vurdere om fordelene ved dette rør [energi, drive og attak i basområdet] kan kompensere for de tonale og opløsningsmæssige forbehold. TAD R10 TAD 7025 HIGH GRADE Med dette rør nærmer vi os superligaen betragteligt. Røret er en anelse slankt spillende. Basområdet præsenteres ganske let tilbagelænet med udmærket, men ikke prangende energi og drive i musikkens rytmeområde og videre med en tendens til en knap så præcis evne til at vise stortrommeanslags ’fysik’ som ønskeligt. Røret besidder en dejlig live-agtig stemning igennem størstedelen af mellemtoneområdet. Herrestemmer gengives med det strejf af realisme, der gør stemmer autentiske. Røret præsenterer musikken tæt på, liveagtigt og på sin vis ganske imponerende, ja nogle vil ganske sikkert blive yderst imponeret over dette rørs realisme. Dette rør er da også denne tests ”dark horse”, men lider efter min mening af en smule for ”overbelyst” præsensgengivelse og en anelse problemer med S lydene i nedre diskantregion uden at der er tale om noget graverende og ikke nær så udtalt som på Sovtek 12ax7-LPS og som nævnt ovenfor en tendens til at være en anelse for slap i bas og rytmeområde. Dette rør minder mig om Accuphase’s lyd: klar, tydelig, flot og præcist aftegnet, af og til grænsende til det pompøse, men dog mere autentisk i stemmegengivelsen end Accuphase. Hertil skal tilføjes, at der var en flot ro over dette rør ved mere ”stille” musik. Dette rør havde i mellemtonen stort set samme effekt som Svetlana røret og igen her udmøntet i, at stemmer virkede så helt autentiske, at man nærmest på vellykkede indspilninger følte man kunne gå direkte hen og ”røre” ved forsangeren. Både Lou Read på Transformer albummet og Leonard Cohen på I’m your man albummet blev præsenteret aldeles realistisk og autentisk. Men præsensområdet trækker ned i karakteren i en ellers yderst glimrende mellemtonegengivelse. 3D effekten var ligeledes yderst tilfredsstillende, men måske er lydbilledet en anelse for tæt på. Eller også er det vanen, der gør sin indflydelse gældende her, for det at lydbilledet af og til ”står” foran højtalerne er ikke det, jeg er mest vant til, men på den anden side, så gjorde dette lille trick sin virkning sammen med den fornemme stemmegengivelse på rock- og jazzmusik, der vitterligt kom helt ud af højtaleren og nærmest oplevedes ”fire dimensionalt” .På Lou Read’s : ”a walk on the wild side” på Transformer albummet var det en nærmest hårrejsende anderledes præsentation af kvindekoret, der synger ”do do do” og som kommer ude fra baggrunden og er mixet således , at de kommer tættere og tættere på mikrofonen. Det ufattelige var, at de(koret) så at sige ”fortsatte” langt længere ud i stuen end vanligt og dermed udover højtaleren fremad end nogensinde før. En afgjort spændende præsentation, der dog er mere flot end egentlig korrekt og dog alligevel måske blot et spørgsmål om tilvænning. Men på en eller anden måde spillede dette rør alligevel så inciterende, at man ikke efter 5 timer i selskab med det, havde synderlig lyst til at sætte et andet rør i. Der var noget delikat ved dette rør og til trods for det underspillede rytmeområde, så evnede dette rør, at suge lytteren ind i musikken med andre virkemidler. Særligt på ”a walk on the wild side”, der er ret roligt/stille nummer, viste 7025 røret tænder med en fantastisk realisme. Også på klassisk musik blev man vidne til et super indblik i koncertsalen, men også her synes jeg, at koncertsalen kom for tæt på. Ikke at man sad på første række, for havde man gjort det, så manglede der ganske enkelte noget vægt og fylde i basområdet. Men jeg oplevede at være rykket et pænt stykke fremad i koncertsalen. Dynamisk set savnedes også lige den sidste tand, for at det blev helt realistisk, særlig makrodynamikken var en anelse underspillet. Men alt i alt et glimrende rør og det er yderst fortjent, at dette rør udævnes til testens ”Dark horse”. Svetlana 12AX7 Med dette rør i RIAA’en bevæger vi os op i superligaen. Dette rørs kvaliteter tonalt set er ganske imponerende. Her serveres musikken med ægte sjæl og udpræget delikat lyd. Her er absolut ingen hårdhed og lyttetræthed. Sidstnævnte er simpelthen en umulighed med dette rør. Tonalt set er røret let tilbagelænet, særligt i basområdet, hvor der, ultimativt set, mangledes lidt mere kød og blod, særligt i rytmeområdet kunne jeg have ønsket mig lidt mere nerve og drive. Men så er der ej heller mere kritik. Resten af vejen er dette rør i referenceklasse. Mellemtonegengivelsen i dette rør er denne tests mest detaljerige. Her er et mylder af detaljer, der træder frem for én og man frydes for hver nye plade, der kommer på og undres såre over, hvor alle de detaljer kommer fra. Diskantområdet er ligeledes yderst velopløst med et imponerende udklingningsmønster ved f.eks. triangler. Når man ved hvorledes en triangels udklingning lyder i virkeligheden og sammenligner med dette rørs, ja så begejstres man. Realisme i gengivelsen er dette rørs absolut største force sammen med den imponerende neutrale tonale gengivelse, der præger dette rør igennem hele det tonale spektrum. Til trods for den lille mangel i nerve, energi og drive i øvre basområde, så suger dette rør lytteren ind i musikken og tilbyder lytteren andre kvaliteter end ultimativ drive, nerve og energi, nemlig detaljerigdom, imponerende stemmegengivelse( jeg var ”sikker” på, at Lou Read stod i min stue på det fremragende transformer album), særligt mandestemmer var yderst realistisk gengivet. Røret kan siges at være en anelse slankt performende qua den lidt tilbagelænede basreproduktion, men pudsigt nok bemærkede man det ikke i praksis, da røret nærmest tryllebandt lytteren til musikken. Røret fik mig til at tænke på Mark Levinsons lydfilosofi i deres 25s riaa mht. lydbilledet og hvor lytteren er placeret i koncertsalen, nemlig i midten af salen, hvor bassens fysiske indvirkning bliver mindre. Men som jeg husker min gamle 25s riia fra ML var der i den netop mere drive og energi i øvre bas end dette rør præsterer. Til gengæld løber dette rør fra ML 25s, når vi taler om mellemtonens detaljering og realisme- uden forbehold. Hvad angår 3D effekt : ingen bemærkninger : forbilledlig. Imponerende korrekt gengivelse af optagerummets størrelse. Ægte high end. Bredde og dybde og deres indbyrdes forhold var ligeledes til ug med kryds og slange. Udklingningsmønsteret ved større klassiske værker såsom Mozarts Requiem var en helt unik oplevelse med dette rør. Opsummeret taler vi her stort set high-end hele vejen rundt. Kun den lidt tilbagelænede bas var et ankepunkt. Og dog vil der givet være andre entusiaster, der ikke ville anse dette kritikpunkt for betydeligt. Nogle vil måske endda foretrække den let tilbagelænede karakter i bassen. Røret er et allround rør og kan anvendes til alle typer musik. Spiller man kun rockmusik vil man muligvis savne en lidt mere fysisk basgengivelse og ikke mindst drive og punch i rytmeområdet, men vi er nede i de små marginaler. Et aldeles fremragende rør alt i alt, som afgjort bør afprøves om man er på jagt efter et nyt og bedre rør i forforstærkeren. Samlet : EDITORS 2.CHOICE. TAD RT030TAD E83cc/7025-CZ Fra første øjeblik greb dette rør både hjerte og bentøj. Sidstnævnte kunne ikke holde sig i ro, når dette rør spillede. Her er tale om intet mindre end et fremragende og yderst helstøbt rør, der både var helstøbt tonalt set og med hensyn til involvering og drive. Dette rør fæstnede lytteren til musikken så det på vellykkede indspilninger var nærmest meningsløst at forholde sig til hifi parametrene. Og det er lige præcis det, jeg ønsker af mit hifi. Det skal spille musik og ikke hifi og dette rør kan tricket at suge lytteren helt ind i musikkens sjæl og få en til at glemme alt om hifi. Men lad os alligevel gennemgå røret. Tonalt set er røret som sagt helstøbt. Det betyder, at det tonalt set ingen mangler har. Basområdet spilles med kontrol, fylde og ikke mindst med pondus, drive og nerve i rytmeområdet. Anslag på både lille- og stortromme er præcis og med fornem luftflytteri. I modsætningen til sovtek 12Ax7-LPS ”sovser” dette rør ikke det øvrige toneområde til, hvorfor mellemtoneområdet ikke var klemt på nogen måde med dette rør. Røret havde således en forbilledlig sammenhængskraft tonalt set, hvilket mellemtoneområdet drog ubetinget fordel af. Stemmer blev gengivet realistisk og autentisk. Dog oplevedes, at tydeligheden af detaljeringen i mellemtoneområdet ikke var aftegnet helt så klokkeklar som på Svetlana røret og var ydermere måske knap så delikat, men vi er nede i helt små parametre. Men dette opvejedes dog klart af samtlige øvrige fordele. Mellemtoneområdet var velintegreret tonalt set uden hårdhed overhovedet. Præsensområdet var tydeligere end ved de øvrige rør (dog bortset fra 7025 røret) uden dog på nogen måde at ”blive for meget” og her var der det helt rigtige mix. Virkelig fornem præstation i præsensområdet. Overtonernes udklingning var yderst fornemt præsenteret, hvorfor der samtidigt var en super oplevelse af rummets karakter og betydning for udklingningsmønsteret. Der var ingen problemer med hverken S eller F lyde på dette rør. Diskantområdet bar således præg af godt med fylde, fornemme harmoniske egenskaber, en glimrende opløsning og slutteligt var diskanten yderst velintegreret i det samlede lydbillede. 3D effekten var på niveau med Svetlana røret. Bredde og dybden i lydbilledet var præcist aftegnet. Dynamisk set havde dette rør testens suverænt mest realistiske performance, særligt makrodynamikken var yderst kompetent. Der var saft og kraft i ethvert anslag og dette medvirkede givet til en udstrakt transientgengivelse, der gjorde musikken ægte og levende. Rørets absolut stærkeste kort var dog den nerve, drive og energi, det spillede med. Det var umuligt at sidde stille, når dette rør spillede. Når det gik vildest for sig, ja så ”hoppede man tvangsmæssigt” i takt med musikken. Ja.. man fik ganske enkelt lyst at danse. For dette rør fik musikken til at ”swinge” i sjældent hørt grad. Der er langt imellem produkter, der evner en sådan involvering, men de findes og de begejstrer i reglen alle, der ønsker musikken tilført den snert af drive, nerve og sjæl, der får særlig rock- og jazzmusik til at leve. Men også klassiske værker drager nytte heraf, idet der opnås en mere dramatisk fremstilling, hvor særligt overraskelsesmomentet og de aspekter i musikken, der er knyttet til samspillet tydeliggøres. Derved bliver også klassisk musik mere interessant at lytte til. Samlet : EDITORS FIRST CHOICE Konklusion Forventningerne blev mere end indfriet i denne test. Ikke nok med at forskellene i forhold til præferencerøret var uventet store, så viste det sig endda, at et rørskifte betyder væsentlig mere for den samlede lyd end et skifte imellem et jævnt og glimrende signalkabel. Herudover viste der sig at være yderst store forskelle mellem de testede rør. Videre viste det sig også, at de forskellige rør alle havde deres styrker og svagheder. På nogle af rørene var dette mere udtalt end hos andre. Det står også klart, at dersom man som hifi entusiast ønsker en forbedring i forhold til det rør, der allerede sidder i forforstærkeren, så er man nødt til at hjemtage flere end 1 rør til sammenligning, da man ikke umiddelbart kan finde en facitliste for hvilket rør, der er bedst i enhver situation. Denne test bør således anvendes med forsigtighed og må aldrig erstatte egen vurdering. Jeg har tydeliggjort, hvilke kriterier, jeg har lagt til grund og den opmærksomme læser har nok regnet ud, at jeg er særlig kritisk med hensyn til basområdets karakter. Jeg ved også, at andre ikke nødvendigvis har helt samme præference og derfor må hver enkelt prøve sig frem. Og i den forbindelse er det jo bestemt ikke uden betydning, at Pyndt er leveringsdygtig i mange forskellige rør og videre er yderst kompetent indenfor sit felt. Så tag en snak med Peter, hvis du er på jagt efter et bedre rør end det, du allerede har. Når dette er sagt, så er der dog også nogle mere ”objektive” karakteristika til hver enkelt rør, f.eks. graden af opløsning, der givet vil være enighed om. F.eks. var Sovtek 12ax7-LPS uden enhver rimelig tvivl ikke det bedst opløste rør i øvre mellemtone/nedre diskant, hvor særlig S lyde blev uacceptabelt præsenteret. Videre er der nok heller ikke så meget at komme efter, når vi taler detaljeringsgrad, dynamik, transientbehandling osv., men igen så vurderer hifi entuasiaster jo betydningen af nævnte forhold forskelligt. Mit valg er Tube Amp Doctor’s E83cc/7025 rør, da dette rør for det første ikke gør opmærksom på sig selv tonalt set og videre evner en sjælden grad af energi og drive og kontrol af dybbas. I og for sig blev det en sikker vinder. Andre, der vægter mellemtonegengivelsen og en lidt mindre fysisk basgengivelse vil nok let kunne leve med Svetlana eller ”dark horse” røret TAD 7025 High Grade. Begge spillede yderst besnærende i mellemtonen, men Svetlana’en opførte sig en anelse mere ”civiliseret” i øvre mellemtone af de 2. Er man til klassisk rørlyd, så finder man i Tungsol røret en god eksponent for dette. Ikke min smag. Men der findes også entusiaster, der netop ville mene modsat af mig, at de øvrige rør er for transistoragtige i deres egenskaber. Igen handler det om præferencer. Endelig er der Ecc803s røret, der glimrede ved en god tyngde i den dybeste bas og præsenterede lydbilledet på en yderst sikker og ikke mindst rolig måde. Der er ganske enkelt lidt for en hver smag. Valget er dit!! Slutteligt skal jeg bemærke, at der i denne test på ingen måde var sammenhæng imellem pris og ydelse. Nu skal dette også ses på baggrund af, at samtlige rør befinder sig mellem 100 og 200 kr. Skulle jeg endelige udpege et best value rør, ja så må det blive Svetlana røret, der kun koster 120 kr. stykket. Sluttelig takker jeg Pyndt mange gange for deres medvirken. Skematisk oversigt over rørenes lyd egenskaber : NB : der benyttes en skala fra 1-10, hvor 5 og 6 er middel og 1 er ringest, 7 og 8 svarer til topklasse og 9 og10 er high end. Hvor der står 8/9 betyder det, at røret ikke er godt nok til et rent 9 tal, men for godt til et 8 tal. Det anvendte setup kan ses her : Udstyr Anvendt musik : LOU READ : TRANSFORMER, LEONARD COHEN : I’M YOUR MAN, TRIO : BYE BYE, JAZZ AT THE PAWNSHOP, PINK FLOYD : THE WALL, MOZART : REQUIEM, STRAUSS : ALSO SPRACH ZARATHUSTRA