Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Pioneer Multidisk-afspiller til spotpris

Hvor meget afspiller kan man få til knap kr. 2.000,-, prisen på Pioneers DV-696AV.

Det er i stigende grad svære for producenterne, at argumentere for hvorfor man skal købe en ny Dvd- eller cd-afspiller. Nye lagringsteknologier presser sig på og den fornuftige forbruger, vil derfor utvivlsomt stille sig selv spørgsmålet om hvorvidt man ikke bare skal vente. Blueray og HD-Dvd forventes at ramme de danske hylder allerede til julehandlen. HTPC-markedet vokser eksplosivt og de store pladeselskaber, hvis de ikke allerede har gjort det, påtænker at gøre hele deres musik-portefølje tilgængelige over Internettet. Hvad skal man så med en afspiller som Pioneer DV-696AV? Når vi får de blå lasere og tilhørende optiske medier til Danmark, vil producenterne uden tvivl benytte sig af, hvad man i markedsføringsterminologi refererer til som, skimming prices, hvorved prisfastsætningen til at starte ud med sker på et ublu niveau. Nok vil både HD-Dvd og Blueray være bagudkompatible, men kvalitetsfokuset bliver med sikkerhed også lagt på gengivelsen af HD-formaterne. Andre afspilningsevner vil blot være ekstrafeatures. Ser man på Dvd-afspillere har vi de seneste par år oplevet noget nær kvantespring, når vi taler billedkvalitet. Opskalering og deinterlacing var noget man skulle bruge ekstremt dyrt eksternt udstyr til eller lade skærmen om, med tvivlsomt resultat til følge. Ellers har der også fundet et generelt kvalitetsløft sted. Står du derfor med en større Dvd-, cd- og evt. SACD samt DVD-audio (2 sidstnævnte lader sig end ikke afspille fra computer) og gerne lige vil se tiden an, før du ripper det hele til harddisk og foretager nyerhvervelser gennem Internettet, eller beslutter dig får at hoppe på en af vognene med blå lasere, så kan en multidisk-afspiller synes som et intelligent valg. Det bringer os til Pioneer DV-696AV, der i hvert fald ikke ud fra den vejledende pris på kr. 1.999,- bør kunne skæmme nogen væk. De ydre dyder Med sine blot 1,7 kg og mål på 42x5x22 cm er DV-696AV bestemt ikke i sværvægter-klassen og gør ej heller ikke noget stort nummer ud af sig selv. Entusiaster, om end det som oftest er svært at få sådanne til at indrømme det, tillægger i reglen muligheden for at udsmykke racket med fræset aluminium samme vigtighed, som kvinder gør makeup en våd lørdag aften. Det er der ikke noget af med denne afspiller, men da heller ikke ønskeligt taget prisen i betragtning. Ud fra de økonomiske forudsætninger designerne og ingeniørerne har haft at arbejde med, synes resultat dog i undertegnedes øjne ganske hæderligt.
Pioneer DV-696AV fås i 2 farver. Den sorte, jeg havde besøg af, eller sølvfarvet.
Et design-valg som kan give anledning til bekymring, er flappen foran drevet. Den indebærer uden tvivl en lækker sømløs integration af drevet i afspillerens front, men flappens hængsler er lavet i særdeles tyndt plastic. Noget der umiddelbart kunne give anledning til ærgrelse, hvis man bærer sig uheldigt ad.
Bagsiden er udsmykket med HDMI 1.1-, Scart-, komponent- (YPbPr), S-VHS-, composite-, digital coaxial, optisk- og analog stereo RCA-udgange.
Betjeningen foregår fra enten afspillerens front eller ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening. Front-betjeningen kræver en anelse tilvænning og kunne være mere elegant udført, men det mere end opvejes af fjernbetjeningens gode funktionalitet. Der er ganske vist tale om én af Pioneers standard-fjernbetjeninger, men så meget desto mere vidner det om et gennemtænkt og veludført produkt. For mit vedkommende tog det i hvert fald ikke lang tid før det var mig muligt at udføre alle de essentielle funktioner i hjemmebiografens mørke.
Afspillerens fjernbetjening vil uden tvivl volde alvorlige estiske–bekymringer for fruen eller den metroseksuelt orienterede mand. Dog skal det til dens forsvar siges, at den virker helt upåklageligt og med det udbredte brug af universal-fjernbejneninger, kan det synes klogt nok at anvende en standard-fjernbetjening som denne.
Tv-menuen er den velkendte, som Pioneer bruger i andre af deres Dvd-afspillere. Der er en overflod af indstillingsmuligheder – nogen mere vigtige end andre – og de er lige til at gå til. På det område kan man næppe klandre Pioneer noget, da den brugervenlige tilgang kunne få mig til at overdrage den i mine aldrende forældres varetægt, uden nærmere instruktioner. Absolut et forgangseksempel på interfaceprogrammering. De indre værdier På fronten af Pioneer DV-696AV står der ”Dual PureCinema Progressive Scan”, der udover at fortælle vi har med en opskalerende afspiller at gøre, kan forlede personer som er bekendte med Pioneers produkter til at tro, at den indeholder samme skalerings- og deinterlacings-teknologi, som vi finder i deres dyrere afspillere. Når man åbner dyret kan man dog konstatere, at vi blot har med et MT1389EXE chip, fra den taiwanesiske underleverandør Mediatek, at gøre.
Mediatek MT1389EXE
Et overblik over i kabinettet afslører, at man bestemt ikke har ladet noget plads gå til spilde i det lille slimline-kabinet. Ligeledes er der en pæn opdeling af komponenterne.
Billedet Farvebalancen er noget nær perfekt, hvilket kan synes overraskende i for en afspiller i denne prisklasse. Specielt hudtoner bliver gengivet i noget nær uhyggelig realisme. Afspilleren blev blandt andet testet med Indiana Jones trilogien, der adskillige gange zoomer helt tæt på Harrison Fords ansigt. Detaljerne blev gengivet med overbevisende naturlighed. Kun i direkte sammenligning med min reference og ved testmønsterbrug var manglen på detaljenøjagtigheden synlig. Noget man ofte oplever med opskalerende Dvd-afspillere i dette pris-segment er den såkaldte macroblocking. Specielt i mørkere scener med store ensartede farveflader plejer dette fænomen at være udpræget. Sin City var det oplagte valg til at teste om hvorvidt DV-696AV kunne ta’ mosten, men også her klarede afspilleren frisag. Ligeledes leverede den et pænt resultat ved mine sort- og hvidniveau-testmønstre. DV-696AV kan dog ikke sige sig helt fri for artefakter. Mediatek-chippet synes ikke at deinterlace særligt godt og ved kraftige kamera-panoreringer har den problemer med en hakkende gengivelse. Lytte-indtryk Til dette formål anvendte jeg surroundlydspor, den ene SACD jeg havde til min rådighed, Diana Krall ”the Look of Love, samt et bredt genre-udvalg af cd-baseret musik. I indledningssekvensen af ”Master and Commander” fyger kanonkugler om ørene, der bliver råbt i munden på hinanden og man kan høre hvordan træ splintres over det hele. Dette lydspor er med god grund blevet Oscar-belønnet, men desværre formår DV-696AV ikke at viderebringe oplevelsen med tilstrækkelig overrumplende dynamisk autoritet. Derimod evner den at placere stemmer knastørt og virkelighedstro i lydbilledet. DV-696AV håndterer også musik ganske godt. Ved mere ukompliceret arrangementer definerer afspilleren hvert enkelt instrument ganske fint i en tilbagelænet stil – nok en anelse for tilbagelænet til min smag. Smider man en mere musikalsk sammensat skive på begynder den at have problemer med at levere tilstrækkelig luft mellem instrumenterne. Lyden er mere lys end hvad jeg er vant til, hvorfor bas-instrumenter til tider kan være svære at følge. At lyden er lys betyder ikke at vi har med en analytisk afspiller at gøre. Den leverer massere af varme de rigtige steder, men man sidder dog tilbage og mangler de subtile mikro-detaljer man er vant til.
Afspillerens menu ved audio-brug.
Konklusion Man kan vælge at se afspillerens multifunktionalisme både som noget positivt og noget negativt. Til eksempel har det uden tvivl kostet licens-kroner, at aktivere SACD-kompatibiliteten på chipsettet, penge der kunne være brugt andetsteds. Sammenlignet med andre Dvd-afspillere i prisklassen må man dog konstatere, at Pioneer DV-696AV klart ligger med i førerfeltet og på lydsiden klarer den sig også ganske sobert. Alt i alt synes denne multidisk-afspiller altså som et rigtig godt valg til de mennesker der lige vil se den overhængende fremtid an, står og mangler én maskine til alle deres optiske medier, men ikke vil bruge en formue på det. Noget der til stadighed kan give undertegnede anledning til forundring, hver gang jeg bliver præsenteret for en af disse opskalerende Dvd-afspillere, er de begrænsede skalerings-muligheder. For den testede afspillers vedkommende ligger begrænsningen i MT1389EXE-chippet, men problemet synes generelt. Nok er den mest brugte opløsning for projektorer 1280x720, men markedets mest populære fladskærmspaneler er immervæk i WXGA, og de er et noget mere almindelig syn i de danske stuer end projektorer. Tilsyneladende skal man ty til eksterne scalere, for en bredere vifte muligheder. Specifikationer:


Plays DVD-Audio, SACD, CD-R/RW, DVD, DVD-R/RW (incl. Dual Layer), DVD+R/+RW, SVCD, VCD, JPEG, WMA, MP3, DivX
Terminals HDMI, Euro-SCART, Component, S-Video, Coaxial, Optical
Power Consumption (in use/standby) 8 / 0.7 W
Weight 1.7 kg
HDMI Yes
DivX Video Playback Yes
DVD Audio Decoder Yes
SACD Multi Decoder Yes
JPEG + MP3/WMA simultaneous Play Yes
Playback DV-696AV-S
Playback Discs DVD Video, DVD-R (incl. dual layer), DVD-RW (incl. dual layer)
DVD+R, DVD+RW
SVCD, VCD
CD, CD-R/RW
DVD-Audio, SACD
DVD-RW recorded in Video Recording Mode Yes
DVD-R/DVD-RW recorded in Video Mode Yes
DivX Profile Type Home Theater
JPEG Play back Yes
DivX Ultra Certified Yes
MP3 Yes
WMA Yes
DVD-Audio Compatibility Yes
Super Audio CD Multi Playback Yes
192 kHz/24-bit D/A Converter Yes
Built-in Dolby Digital Decoder (5.1 channel) Yes
Built-in DTS Decoder Yes
Built-in MPEG Multi Decoder Yes
DSP Modes Rock, Pop, Live, Dance, Techno, Classic, Soft
Dynamic Range Control Yes
Virtual Surround Yes
Bass Management Yes
Delay Adjustment Yes
Dialog Yes
PureCinema Progressive Scan: PAL/NTSC Yes
Zoom Function Yes
I/P Simultaneous Output Yes
Video Adjust Yes
Video Signal D/A Converter 108MHz/12-bit
Dual System (PAL/NTSC) (Video output) Yes
Advanced GUI (Graphical User Interface) Yes
Advanced Disc Navigator with moving thumbnails Yes
Resume Function (Stop Key) Yes
Continue Play Memory (Last Memory) Yes
Repeat Mode (All, Title/Chapter, A-B) Yes
Programme Play Yes
Still/Step Play (Forward/Reverse, DVD Video only Yes
Slow Play (Forward/Reverse, DVD Video only Yes
Random Play Yes
10-Key Direct Search and Play (Chapter/Track) Yes
Title Search Yes
Track/Time search Yes
Remote Control Unit Yes
Auto Power-Off Yes
Euro-SCART 1
RGB Video Output (on Euro-Scart) Yes
HDMI Video Output Yes
Component (Y'Pb'Pr') Yes
S-Video Output 1
Video Output 1
5.1-Channel Audio Output Yes
Coaxial Digital Output 1
Optical Digital Output Yes
Total Harmonic Distortion 0,0025 %
Frequency Response 4 – 44.000 Hz
Signal-to-Noise Ratio 115 dB
Dynamic Range 100 dB
Power Requirements 220 – 240 V/ 50/60 Hz
Dimensions (W x H x D) 420 x 49.5 x 215.5 mm




Producent Pioneer Danmark Web: www.pioneer.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.