Amplifon WT40
Af: Kim Olsen - 11/4-2007
Rør på den nemme måde, integreret rørforstærker.
Polske Amplifon byder på en rørforstærker med både automatisk biasjustering og en solid opbygning, lige noget for en der er førstegangs rørbruger.
Jeg har altid været forundret over rør, eller rettere sagt, haft et ambivalent forhold til dem.
På den ene side er lyden fundamentalt anderledes end transistorer, og på den anden side er al den vedligeholdelse, bias justering og ikke mindst den agtpågivenhed der bør udvises i nærheden af rør, ikke noget jeg bryder mig om, det er for besværligt når man samtidigt skal leve med den varme der genereres. Derfor så jeg med stor glæde frem til at prøve en integreret rørforstærker der bare var ”plug’n’play”. Altså en ligeså fuldstændig ukompliceret tilgang som man er vent til med transistorforstærkere.
Forstærkeren ankom adskilt i mange dele, og blev med stor forsigtighed pakket op.
Efter en hurtig udpakning skulle rørene sættes i, noget hurtigere og langt nemmere end mine fordomme foreskrev. Tilslutning af
Bagsiden
Et kig ind i løveburet.
kabler foregik ligeledes enkelt nemt og hurtigt.
Den fremtræder solidt, om end lidt klodset bygget, alt i børstet stål look med guld på fronten, lakerede træsider. Der er lukket for alt, undtagen selve rørene, der sidder bag et aftageligt skjold der er bredt nok til at selv de mest fummelfingrede kan tage det af uden at ramme rørene. Der er desuden god plads så det er ret nemt at sætte nye rør i.
Fronten har en tænd/sluk knap, volumenkontrol og en indgangsvælger. Herudover et genialt tiltag, en standbyknap… Personligt noget jeg fandt ganske praktisk.
Bagsiden byder på tre inputs og tilslutning af netkabel, samt 4 og 8 ohms tilslutning af højttalere. Enkelt og ligetil. Terminalerne fremstår solide og robuste, de er lavet bananstik og utermineret kabel og er store nok til de fleste kabeltykkelser.
Forstærkeren er integreret, dog uden mulighed for pre-out og fungerer i ren klasse A.
Indgangsrørene er 5963 Philips JAN rør (ECC 82; 12AU7; 5814), kontrolsystemet benytter 6N1P-EW rør mens effekten leveres af et dobbelt push-pull udgangs trin bestående af 6 S33S rør - det hele i triode drift. Forstærkeren byder herudover på ringkerne udgangstransformatorer, 3 stk’s af den store slags (hvilket godt kan mærkes når den skal flyttes).
Under selve testen udmærkede WT-40 sig ved på intet tidspunkt at bukke under for belastninger, bevares, bliver den maksimale udgangseffekt overskredet dør den øjeblikkeligt, men ved normalt brug oplever man ingen hindringer. Hertil bemærkes desuden at en ”soft-start” hurtigt løser problemet når der er skruet for højt op. De 40 watt er efter min vurdering yderst konservativt opgivet, der er i den grad kraft bag dem og man føler på intet tidspunkt at man er ved at løbe forstærkeren tør for strøm. Under testen blev der foruden JBL 4412a benyttet Living Voice OBX-R2 højttalere, men WT-40 spillede op til bal på de effekthungrende JBL’er uden problemer så længe det samlede lydtryk blev holdt på et rimeligt niveau.
Lyden
Det første umiddelbare indtryk man får af lyden er en varm og homogen gengivelse, men jo mere tid man bruger med denne forstærker, jo flere detaljer og finurligheder opdager man. Det følgende er gennemgående træk som er observeret som vedblivende karakteristika over længere tid, og jeg antager dermed at det er forstærkerens egenlyd, og ikke lyden af rørene der ændre sig.
Når man får lyttet denne forstærker igennem afslører den ikke bare den pæne homogene gengivelse, den giver derimod en kompleks egenlyd, hvori det første man lægger mærke til er den hurtige nedre mellemtone. Hvis man i forvejen har et sæt højttalere der har denne egenskab kommer man i den grad ud for at der kommer ekstra meget smæk på, jeg finder det charmerende, som om at forstærkeren vil gøre oplevelsen af musikken hurtigere og mere dynamisk, men strengt taget er den en relativt heftig farvning af lydbilledet.
Diskanten virker en smule mere fremme i lydbilledet end resten af frekvensområdet, men når man nærlytter finder man ud af at det skyldes at der i den grad er mere hul igennem i toppen end i resten af frekvensområdet. Især stemme gengivelsen er virkeligt god, der er en kraft og intensitet i stemmerne der sjældent ses i forstærkere i denne prisklasse og følelsen af nærvær er meget meget stærk.
Glem alt om smovset rør lyd, her er en klar, direkte og veldefineret diskant der er en af de bedste jeg længe har hørt. Der mangler ganske vist noget mere riv og attack, men absolut en af de bedre diskantgengivelser der er på markedet i dag.
Af lidt mere specielle egenskaber, så formår denne forstærker på forunderlig vis at gengive selv de mest skrigende instrumenter uden at det er ubehageligt. Det har så til gengæld også den bagside at man tit fanger sig selv i og sidde og netop mangle den skærende fornemmelse det giver i ørene når guitaristen går amok, eller solo violinisten lige skal bevise hvorfor at man er berettiget til at spille solo. På den anden side betyder det også at man kan lytte til meget ”hård” musik i meget lang tid af gangen, om end man let savner det realistiske i gengivelsen.
Det er ikke blød lyd som sådan diskanten gengiver, men den er dog lidt blødere end hvad man forventer, og den enkelte bør gøre op med sig selv hvad det er de vil have ud af anlægget inden man investerer i dette produkt.
Gengivelsen virker meget flydende og naturlig, men samtidigt meget nærværende, lidt på samme måde som en studiemonitor kan virke meget direkte, denne gengivelse bliver dog på intet tidspunkt for meget, og man føler ligeledes ikke at lyden er så up-front at det bliver et irritationsmoment, der balances i den grad på en knivsæg. På samme måde er de dynamiske egenskaber lidt en blandet landhandel, for selvom den ikke formår at være ultradynamisk på nogle punkter, så savner man heller ikke den ”manglende” dynamik, man begynder groft sagt at lytte lidt anderledes. Jeg savner ganske vist en langt mere korrektgengivelse af især trommer, men over længere tid tilvænnes man og lider faktisk ikke synderligt afsavn før end at man kommer tilbage til egenreferencen.
Bassen er underligt rund, og en anelse blød, den kan klart fornemmes men er ikke superfast i lydbilledet, detaljerne er der skam men mangler det sidste for at være veldefineret, hvilket muligvis er en bivirkning af den lette kompression det dybe basområde er udsat for.
Men selvom bassen mangler en smule punch, bliver bas elskerne skam ikke snydt, den øvre bas synes lettere fremhævet/markeret med slam i, ingen grund til at bruge equalizer eller andet moderne, denne forstærker har det selv indbygget, og det pynter ganske fint hvis man arbejder med en højttaler der er lidt mat i betrækket. Dog vil en højttaler der i forvejen har til tilstrækkeligt slam i både nedre og øvre bas dog få lige en anelse for meget ”gang i den” lyd, så det er om at parre med de rigtige højttalere.
En af denne forstærkers store dyder er rum og dyedefornemmelse omkring det enkelte instrument, separationen er virkeligt håndgribelig og er gengivet rigtig godt. Dette opleves især på indspilninger med standard rockorkester setup’s, guitar, tromme, bas og sang, hvor hver instrument tydeligt kan defineres for sig selv, og især trommerne får det rum omkring lilletrommen på som de fleste indspilninger trods alt har, men få hifi komponenter mestre at gengive.
Der er endnu en force ved denne forstærker, en virkeligt god gengivelse af strengeinstrumenter, en hurtig og yndefuld gengivelse af strenge instrumenter der ikke kun bemærkes generelt, men gør skiverne med Hank Marvin og Parco de Lucia til noget ekstra
specielt. Hertil kommer den førnævnte rum og dybdefornemmelse som på strengeinstrumenter også optræder ved lyden af hver enkelt streng og dermed gør især guitar spil til noget ganske specielt. Herudover oplevede jeg en særdeles hurtig bas, der dog kan virke en smule tilbage trukket, det kan dog skyldes sammenhængen med at den mangler noget volumen og reel puch, men her skal det tages i betragtning at det primære sæt højttalere under testen er udstyret med 12” basenhedens. Tendensen var dog klar selv når der skiftes til let drevne 2,5 vejs, om end i en lettere grad.
Rumgengivelsen er generelt ret dyb, bredden dog knapt så tilfredsstillende som man kunne forvente, koncertsalen bliver sjældent brede end højttalerne. Selve lydbilledet er dog godt funderet, det er rimeligt klart definerbart uden at være direkte skåret ud af den klippe.
Under lyttesesionerne kunne man så rigeligt holde varmen i skræret fra de glødende rør.
Men alt er naturligvis ikke lutter lagkage…
En ting jeg lagde meget mærke til var en hurtig udklingning, især ved metal lyde, men også ved gengivelse af et piano. Dette gør at mange instrumenter får en ”for kort” lyd, de bliver simpelthen ikke tilstrækkeligt lang tid i lydbilledet, og det er især på diskantprægede instrumenter og passager at dette fænomen optræder.
Den øvre mellemtone er ligesom den nedre mellemtone lettere hævet, dog ikke i samme grad som den nedre mellemtone, hvilket gør at man kan komme ud for optagelser der lyder lidt sjovt. Men selvom det nøgternt set er et fejlslagent forsøg på at lave en forstærker der er lineær rent frekvensmæssigt, betyder det faktisk en meget levende lyd, på trods af at der ganske hvis opstå et slags hul imellem den øvre og nedre mellemtone, en bakkedal der er trukket tilbage fra den øvrige musik, men samtidigt er det ikke noget man ligger specielt mærke til under normal lytning. Der er herudover også en snigende tendens til at markere de dynamiske transienter, om end der dog kan argumenteres for at det er en følge af den hævede nedre mellemtone.
Den største mangel der udvises er en mangel på hårdhed. Ikke kun hvad angår gengivelsen i diskanten, men især med trommesæt, og i særdeleshed mht. lilletromme gengivelse mangler jeg i den grad hårdhed i selve anslaget. Et stramt opspændt skind der med hård kraft træffes af et solidt stykke træ giver en hård og kontant lyd, det kan jeg godt savne.
På trods af en generel rigtig god opløsning i hele spektret, så synes jeg at der, mangler en smule detaljer i mellemtonen, og i lidt mindre grad i bassen, hvorimod detalje niveauet er forbløffende godt i diskant området. På optagelser som er komplekse, her kunne et album som Rammsteins Rosenrot nævnes som eksempel, kommer dette til udtryk, men på trods af manglerne fornemmer man til gengæld hvor meget musikken ”flyder” ud af forstærkeren.
Det komplekse orkester og rockmusik kan dog ikke skjule hvor meget man savner at det river lidt i ørene. Jeg har nævnt det før, men den manglende fornemmelse af instrumenternes hårde klang er den største mangel ved denne forstærker
Et nummer som ”Stirbt nicht von mir” med Rammstein er eminent til både at vise forstærkerens svage og stærke sider, eller sagt på en anden måde, kan du lide den måde forstærkeren spiller på når dette nummer fyres af, er det en god indikator for at du vil kunne forene dig med hele dens væsen.
WT40 er en kompliceret sag at beskrive rent lydmæssigt den har mange nuancer, men lyden tror jeg kan tilfredsstille mange, også folk der normalt er til transistorforstærkere.
Dette er en forstærker for musikelskeren, ikke hifientusiasten.
Tekniske specifikationer:
Output power (A-class)......39W RMS; 0dB (negative feedback.)/41W RMS; -6dB (negative feedback.)
Frequency response ..........6-120000Hz (-3dB; 1W; 0dB negative feedb.)/2-56000Hz (-3dB; 39W; 0dB negative feedb.)4-180000Hz (-3dB;1W, -6dB negative feedb.)/12-115000Hz (-3dB,41W; -6dB negative feedb.)
Distortions .........................<0,2% (1W; 1kHz)
Input impendance .............47kOhm
Output impendance ...........4 or 8 Ohm
Input sensivity ..................330mV (0dB negative feedback)
S/N ratio............................89dB
Power input ......................~450
Under testen blev brugt:
Forforstærker: Crown M28
Effekt forstærker: Studio Reference II
CD afspiller: Cayin Cd-252
Højttaler: JBL 4412a
Højttaler: Living Voice Avatar OBX-R2
Kabler fra TMC, AudioQuest, Monacor og Van Den Hul
Forhandler/distributør:
Highend Sound
Østerbakken 3
9310 Vodskov
Tlf. 21 90 45 21
Web: www.highend-sound.com
Mail: info@highend-sound.com
Pris: Kr. 19.995,-