Audio Aero Prima Cd mk II

Af: Af: Kim Olsen - 7/10-2007

Ny generation, nyt design, men hvad med lyden?

Jeg kan normal ikke lide Frankrig og franske ting. Deres biler gå i stykker alt for meget og alt for hurtigt, vinen er sur, præsidenter og borgmestre korrupte og våbenindustrien har en kedelig tendens til at leverer til diktatoriske regimer i mellemøsten. Men hifi elektronik, det skal der til. Audio Aero Prima mk II ligger iflg. fabrikken meget tættere på den gamle Capitole model, og bliver markedsført på high end afspiller til en pris der er til at betale. Jeg har desværre kun stiftet bekendtskab med den nogle få gange, dog altid med et positivt indtryk af den gamle Capitole model, om end jeg kun har deltaget i en enkelte A/B test hvori den indgik. Selve aluminiums chassiset fremstår enkelt og stilrent i en pæn symetrisk tilstand, dog med varmehuller for oven og fordybninger på toppen til en matchende Audio Aero Prima forstærker. Displayet lyser blåt uden at skære i øjnene, og drevet, om end det virker lidt skrøbeligt, åbner og lukker uden mislyde og med en passende hastighed. Afspilleren er afkoblet via tre kegle formede fødder der matcher forstærkeren i Aero serien. Det virker som at man meget kraftigt, og meget tydeligt rent designmæssigt, satser på at sælge de to apparater sammen, for således at opnå en lyd og design som Audio Aero ser det bedst. Afspilleren er lækker at røre ved, og udluftningshullerne bagerst umiddelbart det eneste der ser lidt spøjst ud. Alt i alt ser den godt ud, eneste manglende blærefaktor er at den egentlig ikke er særligt tung.

De tørre fakta er relativt enkle når det kommer til opbygningen, udgangen er udstyret med Phililps Jan 6021W rør og et løbeværk fra Sony, mens man har valgt en Burr Brown PCM1739E 24 bit / 192 kHz DAC. Tilslutningen er ganske standard og traditionel med mulighed for både balanceret og ubalanceret samt digital udgang i form af både Coaxial og Toslink. Hvis jeg skal finde en svaghed ved det rent fysiske, så er det remoten, en billig standard remote i plastic, den gør hvad den skal, men jeg er af den holdning at medmindre man køber sit hifi i Bilka, så bør der følge en ordentlig remote med. Den er ikke nødvendigvis bedre, men det giver den ekstra fornemmelse af kvalitet når fjernbetjeningen i metal ligger tungt i hånden. Selve indpakningen kan der altså ikke rigtig sættes en finger på,

den er pæn, industriel og ustråler solid kvalitet, upåagtet subjektiviteten i den opfattelse. Der er ikke så meget fikumdik med selve betjeningen af afspilleren, den er meget ligetil, og har hverken mere eller mindre at byde på end andre cd afspillere. Musik skal der til. Først og fremmest må jeg rose denne cdafspiller for en helt bestemt egenskab, samtidighed og timing i musikken. Der er ingen enkelte toner der føles langsomme, haltende, eller for den sags skyld for hurtige, alt kommer rettidigt frem til lytteren, og det giver

en virkeligt god musikalsk fornemmelse. Lidt mere præcist består fænomenet i at man ikke føler at noget stikker af fra grundrytmen, samtidigt med at grundrytmen er en integreret og fast del af musikken, og ikke føles som en langsom efterslæbende dybbas der triller af sted i sit eget tempo, men er på samme niveau og i samme hastighed som den øvrige musik. Timingen er ikke kun tidsmæssigt, men man sidder også og undgår helt at lytte efter fejl eller afvigelser rent niveaumæssigt, en meget befriende fornemmelse. Lytteindtrykkene. Her er en cd afspiller der magter noget der efter min mening ellers er en mangelvare, udklingning af metal instrumenter. Tager man klassiske stykker som Tchaikocsky’s ”Tea – Chinese Dance” fra Nøddeknækkeren vil man opleve en ganske overbevisende gengivelse af klokkerne, den sidste metal klang mangler, men udklingningen i sig selv er yderst tilfredsstillende.

Instrumenterne står klart tydeligt og individuelt på ”Gods gonna cut you down” med Johnny Cash, et nummer hvor tingene spiller så rent sammen harmonisk set at det nemt bliver svært at skelne de enkelte positioner og instrumenter hvis bare en enkelt komponent i afspilningskæden ikke er ”ren” og har hul igennem. Noget der specielt tog mig opmærksomhed var den gode markering af anslag i mellemtonen, energien blev fint viderebragt uden at det kammer fuldstændigt over og bliver et hæv rent frekvensmæssigt. Der er en luftigt og præcis rumgengivelse uden at over drive på Lisa Ekdahl’s Vem Vet, musikken står hverken for meget fremad eller for meget bagved, den er ganske tilpas og tilfredsstillende. Hvis man godt kan lide den lille alfe agtige sangerinde vil man ligeledes finde glæde i numre som ”Bortom Det Blå”, hvor Prima’en igen demonstrer en god rum og soundstage gengivelse, og får lukket op for stemmen uden at det bliver for meget og kammer over i en opera. Evnen til at gengive instrumenter for fuld udblæsning uden at overdrive demonstreres igen på ”Sanningen i Vitögat”, her er godt med dynamik, og knald på fløjten uden at diskanten dramatiserer sig selv og bliver irriterende at hører på. I det hele taget demonstreres det tydeligt at man virkeligt kan tilføje et par ekstra point på detaljeringskontoen, der er en helt ekstrem detaljeringsgrad på stemmer, synkelyde, lyden af læber, alt er med. Vender man blikket mod en de mere klassiske skiver, Pink Floyds ”The Wall”, er det igen samme gennemgående træk der er værd at fremhæve, detaljerne og især udklingningerne på bækken virkeligt godt gengivet, og de mange mikrodetaljers tilstedeværelse giver en god fornemmelse af at man får det hele med, og ikke behøver at lytte kritisk for at miste noget af informationen i musikken. Går man over i en helt anden boldgade, så er der god gennemslagskraft i bunden på Michael Jacksons History album, her bliver en velopløst og detaljeret mellemtone udyttet fuldt ud, og der bydes på et rigtig godt drive i bunden på ”Bad”, og generelt udmærker afspilleren sig igen ved at sende en kaskade af mikro detaljer ud til lytteren. Dire straits ”sultans of swing” får strammet det hele op uden at miste dynamikken, der er kontrol over tingene, præcision som selv tyskerne ville være stolt af. Bassen gengives ganske acceptabelt, og på et nummer som ”Trolltind” med Lumsk opleves en ekstra dybde i trommerundgangen, der sammen med et stort kor og en virkelig rummelig gengivelse heraf, gengiver nummeret i al den storhed det fortjener. Samtidigt bliver messingblæserne gengivet så deltaljeret og med så fin en opløsning , at det er ganske imponerende, samtidigt med at instrumentet virkeligt kommer ud af højttalerne, uden at miste sin dynamik. Og nu vi taler om instrumenters evne til at komme ud af højttalerne, så glædes man og overraskes over den måde strengene slås an på i Jimi Hendrix ”The wind cries mary”, det er en live koncert værdi. Går man videre i rækken med guitar ekvilibrister, så kan Hank Marvin også være med, når han giver den som irsk folkemusiker på sin ”Guitar Player”, så nyder man en ren og klar diskant, der sammen med en virkeligt dynamisk, stram og præcis mellemtone giver en lytteoplevelse af de bedre. Det samlede resultat er yderst tilfredsstillende. Man kan naturligvis advokerer for at der burde være en smule mere smæk og præcision på bassen, og en lidt skarpere diskant med en bedre evne til at gengive metalklang, men alt i alt er det ikke så ringe endda. Overordnet set. Der fremkommer i det hele taget en god sammenhæng, især mellem bas og mellemtone område, og på trods af en smule varme i toppen fremstår gengivelsen som helstøbt og yderst homogen. Om den minimale snert af en varm glød er et plus eller et minus er vist op til den enkelte. Den kunne spille en smule mere åben, den er lejlighedsvis en smule klemt i mellemtonen og der mangler den sidste gang drive i bunden, men alt i alt må Audio Aero Prima CD siges at være en rigtig god cdafspiller selv med prisen i mente.

Specifikationer:


Frequency range:
Output voltage:
Output impedance:
Signal to noise ratio:
Total harmonic distortion:
Read software:
Power consumption:
Analog outputs:
Digital output:

15 Hz - 21 kHz (-1dB) 2 V RMS 100 ohms 110dB <0,2 % 16 bit / 44.1 kHz audio CD, CD-R, CD-RW 20W single-ended RCA and balanced XLR RCA and TOSLINK

Pris: kr. 16.995,- Udstyr benyttet ved testen:


Pre:
Effekt:
CD afspiller:
DAC:
Lydkort:
Højttalere:
Subwoofer:
Kabler:

Crown M28 Crown Studio Reference II/ CE4000 / CTS3000 Cayin Cd-252 Creative Elite Pro I/O Konsol Creative X-fi Elite Pro JBL LSR 6332 21” DIY TMC og Audioquest

For yderligere information, kontakt: VassagoHIFI Klostervej 23K 5000 Odense C Tlf.: 66 14 14 27 og 22 27 91 68 Mail: rail@pc.dk Web: www.vassagohifi.com