Cerwin Vega CLS-215

Af: Af: Kim Olsen - 18/10-2007

Rock'n roll ain't noise pollution.

Jeg gjorde for mange antagelser. Jeg antog, at markedsføringsmaterialets omtale om at man skulle være to til at bære en højttaler bare var snak. Jeg tog fejl. Det sorte monster som Cerwin Vega har døbt Cls-215, og som bortset fra gitteret foran mellmetonen ligner sin forgænger CLSC-215 umådeligt meget, er stor som et køleskab, og de 50 kg per højttaler er fordelt så jævnt meget at det er tæt på praktisk umuligt at håndterer, transporterer og udpakke den på egen hånd alene på grund af størrelsen. Størrelsen er sandsynligvis også denne højttalers største fjende, for de lever fuldt ud op til alle fordomme man overhovedet kan have til det fysiske ydre af et sæt Cerwin Vega. Underboen, overboen og din nabo skal helt sikkert nok blive skræmt når du slæber de lettere skrøbelige kasser ind. I modsætning til de fleste andre højttalere jeg har haft inde for døren, er disse udstyret med en svag og tynd indpakning, som mest af alt minder om engangsemballage. Cerwin Vega’s største model i Danmark er udstyret med to 15” basser, samt horn og waveguide styret diskant og mellemtone. Alt udført i plastic, samlet i asien og smidt på det danske marked til en billig penge. Selve de to basenheder er lavet af træfiberforstærket cellusose og har aluminiumsrammer med Cerwin Vegas karakteristiske røde kantophæng, mens mellemtonen og diskant benytter en såkaldt propriæter computer optimeret waveguide, som skal sikre integration imellem diskant og mellemtone. Mellemtone enheden er lavet af samme materiale som basenhederne, mens man har valgt en 1” soft dome til at tage sig af diskant gengivelse og er ” Ferro-Fluid Cooled”. Ganske fornuftigt kommer de med bi wire terminaler, så man kan bruge en separat forstærker til at drive basserne, med basporte så store at de giver udstødningen på en traktor mindreværdskompleks. Selve højttaleren er meget kantet, og leveres i en sort farve der kommer af det plasticvinyl der omgiver hele højttalere, foran er kun diskanten til at se, mens resten er gemt væk bag et særdeles solidt metal gitter. Til at drive disse køleskabe blev prøvet en del variationer over temaet ”effektforstærker”, med svingende succes. De kan spille rasende højt, og har bedst af et par kilowatt i bagenden, men mindre kan sagtens gøre det. Højttaleren spiller bedst ved et lydtryk hvor der er lidt smæk på, bassen er en smule fraværende når der spilles lavt, hvilket til gengæld giver plads til at det er muligt at høre mellemtonen i fuldt flor. På trods af en høj powerhandling har højttaleren ikke umiddelbart noget form for sikrings kredsløb, så hvis man ikke passer på, kan man i ekstreme tilfælde risikerer at enhederne forvrænger rent mekanisk ved komplekse signaler. Med den rigtige forstærker kan man sagtens opnå en stram gengivelse, men en forstærker der ikke formå at håndterer en præcis basgengivelse vil kun give dig lydmæssige kvaler.

Giv dem noget at leve af. Jeg blev faktisk positivt overrasket, da jeg begyndte at nærlytte, for så underlige sammensætninger som Metallica eller Cello’ver faktisk ikke så ringe gengivet som man kunne have frygtet, fra noget der er så stort og så billigt.

CLS-215 har et par kvaliteter, iblandt dem ligger evnen til at spiller temmelig højt og vigtigst af alt musikalt. Tag ikke fejl, her er ingen fin timbre reproduktion, men fest og glade dage. Diskanten har desværre en hård metallisk lyd med skingre tendenser, der skal overstås i tilspilningsfasen, men det forsvinder aldrig, der er altid en snert af ubehagelighed, når den ellers ikke har travlt med at lyde af tynd plastic. Mit store minus skal gå til Cerwin Vegas waveguide system. Jeg synes lidt, at det gør det modsatte af, hvad det er beregnet til. Den nedre diskant og øvre mellemtone mangler markant på kompleks rock som Rammstein, og så er ideen med en rock højttaler med waveguide mildest talt spildt. Alt dette sker desværre på bekostning er mellemtonen, den bliver simpelthen overdøvet, og det er meget ærgerligt at ingeniørerne ikke har kunnet styre niveauet af bas, for der er virkeligt potentiale i denne billig højttaler til andet end bare abefest. Mellemtonen høres derfor som klemt ind imellem diskant og bas, og nærmest med et reduceret niveau i forhold til det øvrige frekvensområde, dog er dette mest tydeligt ved høje lydniveauer, mens der ved moderat lytteniveau faktisk er mulighed for klart at høre detaljer, overtoner og dynamik og en ganske fyldig lyd fra mellemtonen. Jeg skal ikke kunne udtale mig, om det er metalgitteret eller selve grundkonstruktionen den er gal med, men man sidder ofte med en fornemmelse af at der bliver holdt et tyndt tæppe foran højttalerne, som om at der er mere lyd i konstruktionen, men at det simpelthen ikke når frem til lytteren. Faktisk byder CLS-215 sin lytter på en, isoleret set, ganske god dynamisk mellemtone, med dertilhørende detaljer. Dermed ikke sagt, at der er en fantastisk transient gengivelse, for det er der ikke, men når man tager prisen i betragtning kan man ikke andet end at blive imponeret over hvad der er muligt inden for et stærkt begrænset budget. CLS-215 bliver i høj grad solgt på sin kvantitet af bas, og det er måske også meget passende, for de mange detaljer og brilliante dynamik, der måske gemmer sig i nummeret, kommer desværre ikke til udtryk i den relativt ensformige gengivelse, der ved høje lydtryk flankeres af en evigt pustende basrefleksport. En så billig konstruktion må forventes, at have et tyndt og fladt lydbillede, og dertilhørende elendigt soundstage. Det har CLS-215 bare ikke. Tværtimod fremkommer et bredt, højt og især meget dybt perspektiv. Rum gengivelsen er ligeledes ganske ok, og jeg tror de fleste sagtens vil kunne leve med hvad CLS-215 kan leverer. Derimod savnes der noget opløsning, gengivelsen virker ret grovkornet, uden at det nødvendigvis er så slemt at det er et irritationsmoment, men det tydeligt at dette ikke er en højttaler beregnet til at spille optagelser, men derimod er lavet til at spille musik. Ser man på dynamikken i højttalerne, så gør de det ganske udmærket på simple og lidt småkomprimerede numre som Sex Pistols ”Pretty Vacant, hvor der er smæk på lilletromme

anslagene, samme effekt opnås uden problemer med AC/DC’s ”Rock’n Roll Aint Noise Pollution”. Igen skaber den pumpede øvre bas dog lidt problemer, da eks. de fleste Everlast der er lettere komplekse, er eksempler på numre der direkte drukner, især fordi mellemtonen er langt bedre rent dynamisk end resten af højttaleren. CLS-215 udmærker sig ved den simple musik, meget simpel rock og elektronisk musik, for bassen magter desværre ikke nuancer og dynamik på et højere niveau, og overdøver desuden det mellemtonen end måtte have at byde på, herud har mellemtonen en svag tendens til mekanisk forvrængning ved komplekse signaler. Musikaliteten kommer i form af et kraftigt hæv i den øvre bas, det passer meget godt med det der er i de fleste diskoteksanlæg, og giver en fremhævet grundrytme, det giver samtidigt en meget kraftig fornemmelse af en live koncert, og heri ligger disse Cerwin Vega’s styrke selvom det formelt set er en fejl. Klassisk kan man dog godt spilles, så længe Rossinis ”Barberen fra Sevillia” er det tungeste man hører rent basmæssigt, ellers overdøves alt andet hvis man begynder på eks- de russike sværvægtere. Nogle bands laver dog næsten indspilninger efter samme mønster som disse højttalere er bygget efter, eks.- lyder Red Warszawas efterhånden omfattende bagkatalog faktisk besynderligt godt, og selv den evigt aktuelle ”Epo sangen” fra selv samme band kan med stor fornøjelse spilles i al sin herlighed i en yderst underholdende gengivelse. Hvis man gerne vil forbedre sine Cerwin Vega rent lydmæssigt, er der et ganske gratis og ubesværet tweak, det hedder Winamp. Med Winamp sat op med kernel streaming plugin, for optimal lydkvalitet, er det bare at gå i gang med den indbyggede equalizer, der skal skrues lidt ned for den til tider hidsige og skarpe diskant, og bassen skal dæmpes så den ikke overdøver mellemtonen, og voila, du har en rigtigt god højttaler til en billig penge. Her er ingen brug for dyr rumkorrektion, computeren kan nemt og gratis rette de frekvensmæssige ubehageligheder.

Kan den så bruges? Jeg er ret ambivalent. Den øvre bas er stærkt fremhævet på mellemtonens bekostning, men ligger til gengæld tryk og fokus på rytmen i musikken, og det er på trods af at mellemtonen i testperioden beviste at den er ganske hæderlig. Diskant blev bedre over tid, men uanset hvor mange tæv højttalerne fik, var den stadigt tynd, flimset og spids i transienterne. Mange hifi-sælgere taler tit om live fornemmelse og musikalitet i klinisk døde high end systemer, ironisk nok får man en masse af det her, i form af billigt producerede ungdoms højttalere. Næste gang muligheden byder sig, så tag en lytter, det kunne være at disse skrækeksempler på dårligt design faktisk kan bibringe dig mere musik og glæde ved musikken, end hvad din lokale hifi-forhandler kan tilbyde.

Specifikationer:


Diskant:
Mellemtone:
Bas:
Frekvensgang (-3dB):
Impedans:
Følsomhed:
Størrelse:
Vægt:
Farve:

1” softdome-diskant 6,5” mellentone med fiberimprægneret membran 2 x 15” basenhed med lang slaglængde 24–20.000 Hz 8 ohm 97 db 131/42/48 (H/B/D) 50 kg Sort ask

Pris: kr. 3.999,- /stk. Udstyr benyttet ved testen:

Pre: Effekt: CD-afspiller: DAC: Lydkort: Subwoofer: Kabler:

Crown M28 Crown Studio Reference II/ Crown CE4000 / Crown CTS3000 / Crown XLS 602 / Cerwin Vega A2.6KW Cayin Cd-252 Creative Elite Pro I/O Konsol Creative X-fi Elite Pro 21” DIY TMC og Audioquest

Forhandler: Hi-Fi Klubben Web: www.hifiklubben.dk Mail: online@hifiklubben.dk