Dig og Steen !

[3DX]

mener at kunne huske at en af Steen grund regler var at man skulle stille sig spørgende og tvivlende overfor alle løsninger.

det gælder vel også hans, eller...

[Karsten Sømand]

Hej alle som skriver til ”Steen Duelund Memorial”.

Det er med stor glæde at se, at Flemming 2R Rasmussen sammen med Sillesen og Frederik Carøe har lavet denne memorial. Her vil sandsynligvis blive fortalt mange historier som vi alle kan glæde os over.

Jeg har også selv tænkt mig at bidrage, og det bliver både historier og lidt teknik. Noget af teknikken vil blive ledsaget af billeder så man bedre kan forstå det skrevne   . Jeg underskriver mig som Karsten Sømand, for det var det Steen yndede at kalde mig.

Jeg lærte Steen at kende for ca. 12-13 år siden, og dengang var jeg maskinmester på langfart. Min uddannelse (teknik, mekanik og el) gjorde at Steen og jeg tit kunne tale om en masse spændende ting uden at Steen følte at han skulle ”forklare igen og igen”. Disse lange samtaler til ud på de små sorte timer gav tit anledning til at noget nyt skulle afprøves. Hvem ville tro, at Steen dengang nægtede at tro på at der var forskel på kabler!!! Jeg fik ham overbevist med et simpelt højttalerkabel lavet af nogle kobberbaner (30 x 0,5 mm pr. leder) syet inde i nogle bomuldsbaner lavet af et kasseret lagen.

Steen var fuldstændigt målløs, for dette kabel var så tydeligt meget bedre (og mere ”rigtigt” som Steen sagde) i forhold til et ”hybrid” kabel, som hed Isoda og blev prist til højre og venstre. Denne oplevelse begyndte at sætte skub i tingene omkring kabelopbygning, og de fleste ved jo nu hvad det første til. Jeg er meget glad for (og også lidt stolt over) at have været katalysator / sparringspartner til nogle af de tiltag som Steen fik forfinet til noget nær perfektion.

De sølvkabler som Steen har lavet indtil hans død blev i starten lavet som følger: Vi var flere HiFi interesserede mennesker som mødtes hos Steen på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet. Mange ideer blev vendt og drejet, og var Steen tændt, gik han fluks i gang med at realisere ideerne.

Med hensyn til kablerne kom vi frem til at de skulle have stor overflade (fladvalset eller rør), de skulle beskyttes mod anløbning (”korrosion”) og det kunne gøres med lin-olie eller forgyldning. Steen brugte lin-olie lang tid før det blev populært via Flemming Leth i TV   . Isolationen skulle være UDEN plastik (Teflon blev også kasseret!) så her arbejdede vi med bomuld og silke. Dengang mente Steen at kunne høre en marginal forskel til det bedre for silkekablet og sådan blev det frem over. Jeg må indrømme, at dengang var det så mikro-små forskelle der var at spore at jeg begyndte at tvivle på om ”placebo-effekten” kunne tænkes at spille ind. Never mind, de spillede rigtigt godt.!!!

En dag så jeg en anmeldelse af et australsk højttalerkabel som fik forrygende anmeldelser med på vejen. De beskrev at de havde udglødet lederne i kablet. Steen mente at der måtte være noget om snakken, og ville gøre noget ved sagen. Kort tid efter havde han fremskaffet en lille ovn, som var lidt mindre end en skotøjsæske, så heri skulle kablerne udglødes. Vi var lidt betænkelige ved temperaturreguleringen, som var +/-en træskolængde. Der ville jo ikke komme noget brugbart ud af at varme kablerne op til de smeltede, vel?! Jeg foreslog at der skulle lægges en klump ren aluminium ind sammen med sølvkablet, for Al smelter ved ca. 300 gr. C lavere end sølv. Det burde være godt nok til at sølvet blev udglødet.

Skulle udglødningen foretages ”perfekt” blev vi enige om at udglødningen skulle foretages i en inaktiv gas, og nemmest var det nok at lede lidt nitrogen ind kontinuerligt. Dette tiltag ved jeg ikke om Steen fik gjort alvor af.

Til at starte med blev de udglødede kabler smurt med lin-olie for at danne en beskyttende hinde, som til lige med skulle være med til at hindre / reducere opbygningen af statisk elektricitet.

Når der blev gjort så meget ud af kablets plast-fri isolering kunne man jo ikke bruge almindelige stik med plastikisolator, vel?! Steen suste ned i ”sin” lille hobbyforretning og indkøbte en masse keramikperler, som blev presset ind i et almindeligt phonostik efter at plastisolatoren var blevet fjernet. Har blev der tale om et kabel, som var skrøbeligt, men der var totalt hul igennem – BIG TIME! De justeringer Steen siden hen lavede (forgyldning af kablerne før og/eller efter udglødning) samt silkevævningen uden om kablerne har jeg ikke deltaget i, men jeg kan se diverse steder på nettet at brugerne af disse kabler er utroligt glade for dem.

Jeg vil stoppe for nu, og lade andre komme til. Jeg vender tilbage med flere historier og lidt tekniske beskrivelser. Hvis jeg ikke tager fejl, så har jeg haft det af Flemming Rasmussen omtalte højttalersystem hjemme til ”afprøvning”, så det kan jeg nok godt finde på at skrive lidt om.

Hold jer muntre.

Karsten Sømand

[arsenix]

Steen brugte LinOlie til næste alt.

Årsagen er, at LinOlie tiltrækker fugt for derved at "kvæle" statisk elektrisitet. Det virker, men kan vel også fjernes på andre måder, således man undgår tiltrækning af fugt. Desværre er andre metoder ikke økologiske.

Nu er det meningen at der skal oprettes en domæne tilegnet Steens univers så vi kan lige så godt rydde ud i "bøfferne" først som sidst.

Linolie suger ikke fugt, linolie har en betydelig affinitet over for ilt (gensidig reaktion, danner en kemisk forbindelse) hvilket er årsagen til at linolien hærder (og afgiver varme under processen)

Den hærdede linolie er vandskyende men åben overfor vand i dampform (linolien kan ånde) hvilket medfører at den relative luftfugtighed under den impregnerede isolering (silken) altid er den samme som omgivelserne

Da Steen begyndte med at impregnere kabler blev linolien valgt af 2 årsager. Det er en tørrende olie der er nem at håndtere, kunne købes "rundt om hjørnet" og linolie er et elektrisk neutralt naturprodukt i lighed med silken.

Linoliens i bogstavelig forstand "åndelige egenskaber" blev han først gjort opmærksom på senere, og det var det der fik ham til at afprøve linolien på andet end kabler

mvh
Arsenix

[3DX]

virker det så ikke mod statisk elektrisitet  

[arsenix]

virker det så ikke mod statisk elektrisitet  

Jo da, men ikke af den årsag Peter skrev, det samme gælder f.eks. linolium eller træ.

mvh
Arsenix

[3DX]

bare det virker, så er det vel ok  

[arsenix]

bare det virker, så er det vel ok  

Ikke hvis det får følgeskab ef ukorrekte forklaringer

[Vogue]

Jeg har mange gange diskuteret med Duelund på andre fora, men nåede desværre aldrig at møde ham live. I starten var jeg skeptisk, men blev overbevist da jeg hørte Cantata, som Steen jo havde en del af æren for.

Siden begyndte jeg så at studere hans teorier, og fandt ud af at han nød, og nyder stor anseelse over det meste af verden.

Det er derfor både flot og al ære og respekt værd, at der herfra tages initiativ til hylde Steen Duelund ... det manglede bare.

I øvrigt vil jeg også gerne give en hånd til Gryphon som har "kommercialiseret" Steens konstruktioner med stort held, Cantata er en sand fornøjelse at lytte til ... musikkens ufattelige lethed de smyger sig ind i øret ... Den står desværre ikke i min stue.

Også en hånd til DCA for deres produkter ... har ikke hørt dem endnu ... men rapporterne er gode ... rart at se at nogle søger at løfte den teoretiske arv.

Vogue

[Sven Palvig]

    
Jeg er også en af de personer der har nydt Steens store hjælpsomhed.
Jeg havde et par KEF 105,4, der blev bygget meget om.
Kabinettet er forøget med 30 liter, så det nu er på ca. 70 liter. 40 liter er alt for lidt til 2 x 8 tommer. Det er en trykkammer højttaler. De er iøvrigt født sådan, da de er fra tiden før at basrefleks blev moderne. Det er ekstra afstivet med rundstokke. Tilsidst er det blevet beklædt med tykt filt på siderne. Det dæmper/fjerner evt. kasseresonanser. Samtidig fjerner det refleksioner fra kabinettet. Jeg har hørt det på anden højttaler, hvor det blev monteret imedens jeg lyttede til musik. Det hele blev strammet op.
Kabinettet er også forøget omkring det oprindelige KEF hus til mellemtonen og diskanten. Da det er lavet i plastik, er det behandlet med grafit og ledende lak. Der er pålimet træ, for at holde kabler på afstand. Og hulrum er blevet fyldt med Rockwool.
En fordel med en forøgelse af kabinetet omkring mellemtonen og diskanten er, at det giver en akustisk forstærkning der hvor diskanten eller vil falde i de lavere frekvenser. Samtidig er det hele kontroleret. Der er brugt modelervoks , som kan formes. Det er helt anderledes end andre, der prøver at gøre området så lille som muligt. Samtidig er der ikke brugt skruer til mellemtonen og diskanten. Fordi det giver en problematisk diskant, da bølgelængden bliver sammenlignet med den størrelsen på den membran, der udsender dem. Med og modfaseforhold bliver provokeret af selv den midste kant.
Det er så moderne, at have kabinettet meget smalt omkring diskanten og mellemtonen. Men det er ikke særligt smart, da det giver nogle peak og dyk på frekvensgangen. Som der så skal korrigeres på. Det bedste er en form for hornsystem, men kontroleret udstråling.
Der kom helt nyt delefiltre. Ny diskant som blev ændret til en Vifa Ringradiator, modificeret af Steen. Den oprindelig mellemtone blev bibeholdt, da den er meget fin. Basserne blev først modificeret med mere magnetmasse, isopunkt, træklods mm. for senere at blive udskiftet til trådophængte Scan Speak enheder. En type som Scan Speak ville have ladet udgå, men grundet Gryphons interesse, blev den bibeholdt. Den eneste 8 tommer, ifølge Sten Duelund de kunne lave. Men der er også fremragende. Den skal bare have i de "luxe udgaven", trådophæng, isopunkt, dobbelt magnetmasse og
Der er også Duelund kabler i højttalerne, håndbyggede spoler, kondensatorer og modstande.
Højttalerne spiller pragtfuldt og det vil ikke være muligt at finde nogle andre højttalere der kan sammenlignes med dem, undtagen DCAs egne.
Med venlig hilsen
Sven Palvig

[Peter - AR]

Mr. Arsenix

Jeg har desværre kun mødt Steen igennem de sidste 5-6 år på udstillinger. I starten var det kontrovertielt, men jeg må absolut tilføje det var det bestemt ikke de sidste par gange, tværtimod.

Vedr. linolie, så kunne jeg kun antage han brugte kold-presset linolie med sikativ (for hurtig tørring). Det har jeg brugt til min anden hobby til mine olie-malerier (som er en PRIVAT hobby, med masser af musik til).

Alm. linolie, eller kold-presset linolie vil ikke tørre, det kan tage måneder før det er tørt. Nogle gange tilsætter jeg istedet vegetabilsk terpentin til linolien, men kun til olie-malerier, som jeg ønsker skal have en mat glans i alle de tungmetaller, som findes i oliefarven.

At så Steen har  fundet noget linolie med sikativ, det har jeg aldrig set, og er mig ubekendt.

--

Arsenix, det var ikke noget kommercielt fremstød fra min side, men blot et par tanker herfra til Steen Duelund, med alt respekt.

[Flemming]

Duelund memorial "konkurrencen" sluttede meget passende på Steens fødselsdage den 14. December. Jeg vil gerne takke ALL der har deltaget, lidt eller meget, det har specielt være glædeligt - og klædeligt - at fornemme at det ikke var præmierne der trak - men et ægte ønske om at stille op for et godt og meningsfyldt formål.
Jeg håber at der stadig vil komme anekdoter - og gerne mange flere billeder, håndskitser mm. Duelund Memorial vil få sin egen plads på nettet, som vil blive annonceret senere.
Slutteligt vil jeg gerne takke Thomas Sillesen, Kim Olsen og denne portal for at gribe bolden og føre den i mål.

Jeg kan stadig høre Steen sige " Jamen børnlille, hør nu her..... "

Flemming E. Rasmussen
Gryphon Audio Designs