Hej alle som skriver til ”Steen Duelund Memorial”.
Det er med stor glæde at se, at Flemming 2R Rasmussen sammen med Sillesen og Frederik Carøe har lavet denne memorial. Her vil sandsynligvis blive fortalt mange historier som vi alle kan glæde os over.
Jeg har også selv tænkt mig at bidrage, og det bliver både historier og lidt teknik. Noget af teknikken vil blive ledsaget af billeder så man bedre kan forstå det skrevne
. Jeg underskriver mig som Karsten Sømand, for det var det Steen yndede at kalde mig.
Jeg lærte Steen at kende for ca. 12-13 år siden, og dengang var jeg maskinmester på langfart. Min uddannelse (teknik, mekanik og el) gjorde at Steen og jeg tit kunne tale om en masse spændende ting uden at Steen følte at han skulle ”forklare igen og igen”. Disse lange samtaler til ud på de små sorte timer gav tit anledning til at noget nyt skulle afprøves. Hvem ville tro, at Steen dengang nægtede at tro på at der var forskel på kabler!!! Jeg fik ham overbevist med et simpelt højttalerkabel lavet af nogle kobberbaner (30 x 0,5 mm pr. leder) syet inde i nogle bomuldsbaner lavet af et kasseret lagen.
Steen var fuldstændigt målløs, for dette kabel var så tydeligt meget bedre (og mere ”rigtigt” som Steen sagde) i forhold til et ”hybrid” kabel, som hed Isoda og blev prist til højre og venstre. Denne oplevelse begyndte at sætte skub i tingene omkring kabelopbygning, og de fleste ved jo nu hvad det første til. Jeg er meget glad for (og også lidt stolt over) at have været katalysator / sparringspartner til nogle af de tiltag som Steen fik forfinet til noget nær perfektion.
De sølvkabler som Steen har lavet indtil hans død blev i starten lavet som følger: Vi var flere HiFi interesserede mennesker som mødtes hos Steen på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet. Mange ideer blev vendt og drejet, og var Steen tændt, gik han fluks i gang med at realisere ideerne.
Med hensyn til kablerne kom vi frem til at de skulle have stor overflade (fladvalset eller rør), de skulle beskyttes mod anløbning (”korrosion”) og det kunne gøres med lin-olie eller forgyldning. Steen brugte lin-olie lang tid før det blev populært via Flemming Leth i TV
. Isolationen skulle være UDEN plastik (Teflon blev også kasseret!) så her arbejdede vi med bomuld og silke. Dengang mente Steen at kunne høre en marginal forskel til det bedre for silkekablet og sådan blev det frem over. Jeg må indrømme, at dengang var det så mikro-små forskelle der var at spore at jeg begyndte at tvivle på om ”placebo-effekten” kunne tænkes at spille ind. Never mind, de spillede rigtigt godt.!!!
En dag så jeg en anmeldelse af et australsk højttalerkabel som fik forrygende anmeldelser med på vejen. De beskrev at de havde udglødet lederne i kablet. Steen mente at der måtte være noget om snakken, og ville gøre noget ved sagen. Kort tid efter havde han fremskaffet en lille ovn, som var lidt mindre end en skotøjsæske, så heri skulle kablerne udglødes. Vi var lidt betænkelige ved temperaturreguleringen, som var +/-en træskolængde. Der ville jo ikke komme noget brugbart ud af at varme kablerne op til de smeltede, vel?! Jeg foreslog at der skulle lægges en klump ren aluminium ind sammen med sølvkablet, for Al smelter ved ca. 300 gr. C lavere end sølv. Det burde være godt nok til at sølvet blev udglødet.
Skulle udglødningen foretages ”perfekt” blev vi enige om at udglødningen skulle foretages i en inaktiv gas, og nemmest var det nok at lede lidt nitrogen ind kontinuerligt. Dette tiltag ved jeg ikke om Steen fik gjort alvor af.
Til at starte med blev de udglødede kabler smurt med lin-olie for at danne en beskyttende hinde, som til lige med skulle være med til at hindre / reducere opbygningen af statisk elektricitet.
Når der blev gjort så meget ud af kablets plast-fri isolering kunne man jo ikke bruge almindelige stik med plastikisolator, vel?! Steen suste ned i ”sin” lille hobbyforretning og indkøbte en masse keramikperler, som blev presset ind i et almindeligt phonostik efter at plastisolatoren var blevet fjernet. Har blev der tale om et kabel, som var skrøbeligt, men der var totalt hul igennem – BIG TIME! De justeringer Steen siden hen lavede (forgyldning af kablerne før og/eller efter udglødning) samt silkevævningen uden om kablerne har jeg ikke deltaget i, men jeg kan se diverse steder på nettet at brugerne af disse kabler er utroligt glade for dem.
Jeg vil stoppe for nu, og lade andre komme til. Jeg vender tilbage med flere historier og lidt tekniske beskrivelser. Hvis jeg ikke tager fejl, så har jeg haft det af Flemming Rasmussen omtalte højttalersystem hjemme til ”afprøvning”, så det kan jeg nok godt finde på at skrive lidt om.
Hold jer muntre.
Karsten Sømand
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.