Thomas Sillesen skrev:
Audio er en mature industri, mens EDB stadig er en industri præget af stor vækst.
Thomas Sillesen skrev:
Audio er en mature industri, mens EDB stadig er en industri præget af stor vækst.
Hurtig skrev:Store dele af HiFi branchen har da ellers travl med at fortælle om store nyskabelser, nærmest hvert eneste år. Men dette er måske en erkendelse af, at udviklingen indfor HiFi står stille. I så fald er vi ganske enige.
Jeg tror du overså mit spørgsmål ovenfor. Hvad er 1. og 2. løgn?
Thomas Sillesen skrev:High End audio kan du altså ikke sammenligne med et konsumprodukt som PCer.
Nej det ved jeg godt. Et High End Audio produkt er væsentlig mindre komplekst, og benytter sig sjældent af nye og dyre komponenter. Det er rene "rugbrødprodukter", hvor man bare har benyttet opskriften med lidt mere af det gode. Tænk hvis bageren tog 600 kroner for sådan et rugbrød, og sagde at man altså ikke kunne sammenligne det med et "Skovmandsbrød" .
Arrrg! skrev:Hurtig skrev:Store dele af HiFi branchen har da ellers travl med at fortælle om store nyskabelser, nærmest hvert eneste år. Men dette er måske en erkendelse af, at udviklingen indfor HiFi står stille. I så fald er vi ganske enige.Jeg tror du overså mit spørgsmål ovenfor. Hvad er 1. og 2. løgn?
Hej Hurtig,
Jeg er ked af at måtte skuffe dig, du ville ikke kunne sælge en B-110 til 1995, ej heller hvis den blev lavet i Kina. Vi har faktisk en tidligere udvikler der er flyttet til Hong Kong og er udvikler for en kinesisk OEM producent, og vi har for sjovt lavet kalkule for at se om det kunne betale sig at flytte til Kina, og det kunne det ikke. Det er nok derfor kineserne selv har kåret den til årets best buy
Det er iøvrigt ikke anderledes end de bileksempler vi har haft oppe tidligere. Tager du f.eks 5 serien fra BMW og sammenligner med 3 serien, er priserne uden afgift små 100K højere, for at få 50 kilogram ekstra bil... Man skal ikke være atomfysiker for at kunne regne ud at BMW tjener langt mere pr 5 serie end på en 3 serie..
Det skyldes selvfølgelig at BMW sælger måske 5 stk 3 serie for hver gang de sælger 1 stk 3 serie.
Dine eksempler overrasker mig iøvrigt gang på gang, du er trods alt udvikler. Har du prøvet at foreslå din chef at halvere priserne, og sælge det 5-6 dobbelte for bare at tjene de samme penge ???? eller det 10 dobbelte at tjene bare lidt mere ?
Og igen, du siger du læser HD, hvordan svarer dine teorier om priser, til den struktur der er på markedet, hvis man tager udgangspunkt i Boston matricen ? Du må altså til at fatte at du kan ikke sidde om aftenen og læse HD og der acceptere modellerne, og så dagen efter sidde herinde og forkaste al økonomisk viden uden iøvrigt at argumentere for det.
Hvis en branche allerede opererer på breakeven, kan man altså ikke sætte priserne ned. De kurver må du da også være blevet præsenteret for på din HD ????
Vi taler altså om en industri i fuldkommen konkurrence. Det kan godt være at det du roder med nu, er noget man kun sælger i Danmark, eller i nordeuropa, men for at en dansk high end producent kan få en bare nogenlunde fornuftig forretning, må man være fremme i skoene på verdensmarkedet, og selv vores lille biks er da repræsenteret i 37 lande.
Det er iøvrigt ikke branchen der har opdraget kunderne til at bruge mange penge på high-end, det er også noget sludder. Men når kunderne f.eks står og vifter med 30k til en integreret forstærker, så er det de færreste forhandlere der siger "Brug 10k på en Densen B-110 den er bedre". Nøjagtig ligesom når du er ude og kigge på en BMW 5 serie hos Terminalen, så foreslår de dig ikke en Fiat Punto selvom de også sælger Fiat.
Hvordan man end vender og drejer det, kunne ethvert menneske i Danmark med et normalt kørselsbehov klare sig med den mindste Kia. Men selv om Kia da sælger en del biler, ser man nu også folk køre i dyrere biler
Har du nogensinde prøvet at stå som sælger i en hifi butik, og foreslå kunden at købe noget til en trediedel ??? det vil nok overraske dig, men gør man det, sælger man intet, kunden tror man er idiot. Nøjagtig ligesom hvis du stod som sælger hos Gucci, så får du altså ikke succes med at sige til kunderne de skal vade længere op af strøget og købe bælter hos Hennes & Mauritz til en tiendedel..
Jeg kan give dig et andet eksempel. Da vi i sin tid havde vores B-110, solgte vores Norske distributør også et ganske anerkendt amerikansk highend mærke der havde en integreret til 30K, og nordmanden syntes da B-100 lød langt bedre, men altså.. når folk viftede med 30K fik de da amerikaneren.
Det var så derfor vi udviklede vores B-150, fordi vi havde brug for et produkt i den prisklasse. Iøvrigt nøjagtig lige som BMW designer en 5 serie til et eksakt prispunkt.
Det er sådan du er nød til at anskue det, vores B-150 havde da heller ingen problemer med at klare sig i konkurrencen, tværtimod. Nøjagtig som BMWs 5 serie da også er ganske succesfuld.
Men du kan da prøve at foreslå BMW at sætte deres priser på 3 serien ned under priserne på en Fiat Punto. Det er faktisk muligt for dem at gøre.
De vil så ikke gange deres kostpriser med 10 mere, men måske bare doble op.
Du kan så gætte 3 gange hvor lang tid BMW holder, når de pludseligt ikke tjener nok til at betale for at deres virksomhed kører rundt.
Med andre ord, få din lærer til at fortælle lidt om forskellen på Variable omkostninger, og Faste omkostninger.
Et produkts omkostninger er langt fra forskellen mellem udsalgspriser og stumpepriserne. LANGT FRA. Hvor mange er ansat i produktion, salg, marketing, udvikling, bogholderi, lager, etc i den virksomhed du er ansat i ?
Kunne man ikke bare fyre alle på nær produktionen ?
At der er eksempler på at nogen har hævet priserne er der da ingen tvivl om, men jeg nægter at tro på at der er nogen eksempler på at det har betydet flere solgte styk. Hvis det er tilfældet, betyder det at alle teorier om priselasticitet er forkastet !! Spørg lige din HD lærer om det er muligt
Jo dyrere et produkt er, jo færre sælges der altså, sværerer er det ikke at forstå.
Vi talte om vores B-110 før, og jeg nævnte dens løsning med mikroprocessorstyret attenuator, du nævnte den var modkoblingsfri. Mig bekendt er der ikke andre der tilbyder sådanne løsninger på markedet i en integreret. Hvorfor skal den så ikke koste 100.000 ???
Hurtig skrev:Et firma med en mand, der sælger forstærkere til 70.000 stykket, skal ikke sælge ret mange om måneden for at leve fedt af det. Der er vel ca. 60.000 i avance, og jeg håber ikke det tager en hel dag at bygge sådan en.
Hurtig,
Jeg skal ikke afvise jeg har udtrykt mig så du ikke fangede den. Men kan du forklare mig forskellen på hvad Boman siger og hvad jeg siger ???
Jeg har selv tænkt på at bruge pickup eksemplet. Boman viste jo at laver man en model i et prissegment man ikke tidligere har været i, så (kan det være) man få succes i det pris segment.
Men forestil dig nu Ortofon brugte dit eksempel, og solgte den Jubilæums pris til en trediedel, hvilket var samme pris som de tog for deres normale pickupper.
Lad os bare sige at den normalt kostede 10.000 og Ortofon tjente 75% på den (lidt sygt, Ortofons avance vil nok normalt udgøre 10-20% af udsalgsprisen, idet resten er materialer, lønninger, distribution, forhandleravance, moms mv).
Nu sættes prisen så ned til 33%. Dvs Ortofons avance pludselig er 8% istedet for 75. De skal så sælge 9 gange så meget for at tjene det samme.
Tror du det er det der ville ske for Ortofon ?
Tror du også at f.eks System Audio ville sælge 9 gange så meget hvis de satte deres priser tilsvarende 75% ned for hele sortimentet ?
Tror du virkeligt at folk kunne se at der var endeligt et guddommeligt produkt og deres salg så ville eksplodere ??
Hvis det var så let at få succes i audio, tror du så ikke bare alle gjorde det ? Så kunne Krell jo lave deres produkter til discount imorgen, og de ville jorde Sony ?.
Under alle omstændigheder er eksemplet sygt, for den der har den store avance er forhandlerleddet. Ikke producenterne.
Hvordan man end vender og drejer det, så laves produkter til specifikke prispoints.
Du kan bare se vores prisstrategi på integrerede:
B-110: 10.000
B-130: 22.000
B-150: 30.000
Netop for at dække markedet, for forbrugerne køber nu engang som deres økonomi er til det.
Nu er det ikke muligt, men tror du vi ville lægge hele hifi markedet for integrede til 10.000 totalt ned, hvis vi kunne sælge vores B-150 til 10.000 istedet for 30.000 ?
Vi oplever iøvrigt nøjagtigt det samme som Boman siger, nemlig at hver gang vi laver en ny dyrere model, så tonser vi dem ud. Men nu er vi jo ikke verdens dyreste mærke, så det kan jo ikke være den effekt
Men vi ved godt hvorfor vi kan sælge så mange hver gang vi laver en ny dyrere model. (vi har jo de fleste af vore kunder registreret i forbindelse med den livsvarige garanti). Det skyldes ganske enkelt at der findes måske 20.000 mennesker på verdensplan der har haft et produkt fra os i løbet af de sidste 10 år. Langt hovedparten har været yderst tilfredse, og da de fleste mennesker gennem de sidste 10 år har oplevet stadig stigende velstand, har de jo også råd til at købe dyrere produkter.
Med andre ord er det et succesparameter for en producent at have et sortiment, så man dækker et bredt prisspektre med produkter istedet for et smalt.
Forestil dig iøvrigt at Gucci satte deres priser ned til H&M niveau. Ville de jorde H&M ud af banen ?
Eller hvad med VW ? De laver den samme bil som Seat, Skoda, VW og Audi. Kun det visuelle udseeende, og navnet er forskelligt ? hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at sælge en Audi ? og hvorfor har Skoda ikke smadret hele markedet, og er den eneste bilfabrikant der er tilbage ?
Produkter laves til prispoints, og når der er konkurrence i et specifikt prissegment, så bliver den konkurrence faktisk benhård. Og så vil der over tid opnås en ligevægt, så alle aktører agerer nogenlunde på breakeven. Det er stadig første års pensum Og det kan stadig godt være at du synes der er brugt få stumper, men der er ingen tvivl om at det produkt der giver mest værdi for pengene er bilka anlægget til trehundrede kroner, mens et high end system til en million giver mindst, det er loven om diminishing returns. Og lige som du synes high end er sygt, fordi det er så dyrt, synes den normale forbruger at dit anlæg er totalt stupidt, fordi man kan få grej til 500 der kommer musik ud af, mens millionæren synes I alle er nogle fattigrøve, og smider millionen for den nye Grand Utopia fra Focal.
Kunsten er ikke at se tingene fra ens eget perspektiv. Kunsten er at se hvordan markedet fungerer lige meget hvad beløbene og produktet er, og det er det du lærer på HD
Neeper Acoustics skrev:Hvad med sådan en ting som en revisor, hvad tror du sådan en koster?
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster