Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

10 Milepæle! kap. 2

Alt om musikindspilninger.

10 Milepæle! kap. 2

Indlægaf SES. » ons nov 23, 2005 21:46

10 Milepæle!
Har brygget lidt på en top liste til en øde ø pladeliste. Det kan jeg slet  ikke begrænse mig til, og gik helt i stå - kunne ikke komme videre, der mangler jo mindst 500 plader til ø turen alene i klassisk, og hvad så med alle de andre - pyuh.
Den anden dag lyttede jeg til en god jazz plade Milestones med Miles Davis – ups  - MILEPÆLE? Her var ideen  :idea: måske. I stedet for uundværlige plader – så gennemgå  og udprikke 10 højdepunkter fra mine pladejagter. 10 som har betydet utrolig meget for mig, og som har motiveret til at dykke videre i det store klassiske hav.

Så nu er det ikke hvad jeg kunne nøjes med – men det er 10 pæle som hver gang de er på – stadig er friske som dug på græsset – og som kan tåle genhør på genhør.
Det er alle oplevelser på vinyl, og de kan alle findes men nok kun som 2. hand og på Ebay. De har alle været på CD, men CD selskabernes veje er uransagelige. Mange er udgået efter et kort ophold, og de senere år er det gået meget stærkt.

Gode klassiske pladebutikker som Axel (Frederiksberg) og Bånd og Pladecentret kan nemt have en del på lager endnu. På netbutikker udgår varerne straks da de ikke har lager. Berkshire Outlet kan dog være en frelsende engel. Før 2000 havde det været nemt at finde dem. Der kan være andre butikker af den gamle slags med rigtigt lager og sans for kvalitet. Så er der Harold Moore, London – men selv en rimelig middel Lotto ville ikke batte noget – bare en advarsel 8).

Jeg startede med 20 pæle – men så ville jeg aldrig blive færdig, jeg er godt nok gået på ½ tid på work og er nu nede på 45 timer/uge, og så må jeg tænke på at det er klassisk, så klikker de fleste væk efter 2 linier – så der er reduceret til en ny 10 stks. pakke.
De kommer i absolut tilfældig orden, med en undtagelse den bedste til sidst.

Percy Grainger ”Salute to Percy Grainger” – from Benjamin Britten.
Peter Pears, John Shirley-Quirk, Ambrosian Singers, English Chamber – dirigent Britten.
Decca SXL 6410 (1969)
Festligt folkeligt og fornøjeligt. Britten hædrer her Percy Grainger i et festfyrværkeri af musik. Solister, kor og orkester og Britten har det strålende og det høres. ”What Shall we do with a drunken sailor?” ”Shepherds Hey”, ”Willow Willow, og mange flere. Man kender mange af melodierne, Grainger indsamlede folkemusik og genudgav dem i sin forklædning. Genialt. En utrolig feeling for musik.
Decca gør det igen – SXL for alle pengene.
Chandos har mange år senere lukket et stort pladehul og har indspillet en kæmpebunke af Graingers musik. Gardiner og Rattle har også været der. Alt anbefales.
Grainger var også på musik jagt i Danmark, og har samlet mange ting her.
Så denne kunne være en god starter, her er langt om og for længe en plade med danske kunstnere.



Grainger var en fantastisk pianist, og der skal være en klaver plade af ham i reolen. Denne starter med et jydsk medley, og senere Country Gardens – jo det er den. Molly on the Shore og Handel in the Strand er andre højdepunkter. Der findes vist intet som Hamelin ikke kan spille. Jeg har en wonder EMI lp med Daniel Adni hvor der også er to Gershwin bearbejdelser – min yndlings Gershwin.

[size=9]Jutish Medley Danish Folk-Music Settings No 8, Colonial Song Sentimentals No 1, Molly on the Shore British Folk-Music Settings No 19, Harvest Hymn, A Reel (Stanford, arr Grainger) Irish Dances No 4, Spoon River American Folk-Music Settings No 1, Country Gardens British Folk-Music Settings No 22, Walking Tune Room-Music Tit-Bits No 3, Mock Morris Room-Music Tit-Bits No 1, Ramble on Love (from Der Rosenkavalier by Richard Strauss), Shepherd's Hey British Folk-Music Settings No 4, Irish Tune from County Derry British-Folk Music Settings No 6
Handel in the Strand Room-Music Tit-Bits No 2, A March-Jig (Stanford, arr Grainger) Irish Dances No 1, The Hunter in his Career Old-English Popular Music No 4, Scotch Strathspey and Reel British Folk-Music Settings No 37, 'The Gum-Suckers' March from In a Nutshell Suite, The Merry King British Folk-Music Settings No 38, In Dahomey (Cakewalk Smasher) Rag
.

Frederic Chopin: Klaversonater no. 2  og no. 3 med Murray Perahia.  CBS 73242 (1975)
Jeg udvekslede sommetider plader med min klaverlærerinde, denne var hun allermest glad for, så den dag fik jeg ikke skæld ud for manglende øvning. Jeg fik som belønning for Perahia lov til låne hendes yndlingsplade: Beethovens 4 klaverkoncert med Gilels og Mozart 3. violinkoncert med Oistrakth.
Perahia er klaverets poet, han har aldrig lavet en plade der er gennemsnitlig. Et meget højt niveau i mere end 30 år. Så Perahia’s udgivelser følges intenst og anskaffes også selvom der er andre udgaver på hylden. Det vil jeg gerne opfordre andre at gøre. Scor Perahia.    

CD’en er udgået pt., så en butik med lager er eneste chance.
Hans seneste to Chopin plader med Ballader og Etuder – er et MUST. Er man lidt uerfaren så start med de 4 Ballader hvor skiven er fyldt op med nocturner, valse, mazurkaer. En pragttime venter.

Carl Nielsen: Symfoni no. 5 og Saga Drøm. New Philharmonia dirigent Jascha Horenstein.  Unicorn RHS 300 (1969).
I 1927 indøvede Horenstein værket for Furtwängler til en opførelse i Frankfurt. Nielsen overværede prøverne. Horenstein er et med denne musik, og han ignorede  til denne indspilning de unoder UTuxen og andre havde sneget ind i 50’erne.  
Nielsen og Horenstein i deres fulde magt og vælde (ville Grundtvig have skrevet). En pragtplade. Musikalsk supervisor på pladen er den fine engelske komponist Robert Simpson, som også var med i Ole Schmidt’s serie senere på Unicorn. Der er mange Nielsen fans i UK.

CD er pt udgået.
En god Nielsen får man også fra Berglund , Blomstedt og Schönwandt.

Et citat fra allmusic:
Nielsen began working on his Symphony No. 5 shortly after World War I. He was deeply affected by that terrible conflict, and the intensity of the Fifth reflect the composer's feelings about war.

Pavo Järvi har koblet Nielsen’s 5 med Strawinsky’s “Le Sacre”, ved lidt eftertanke en genial kobling. 2 af sidste århundredes bedste og mest dramatiske værker. De spænder godt mod hinanden.
Horenstein bør også høres i Mahlers 3 og Hindemith’s ”Mathis der Maler”, alle på fremragende Unicorn vinyl.  
(Kan se at Chandos (CD) har udgivet noget fra Unicorn – så måske er der håb om Nielsen og Mahler også).
På BBC legends er der mange Horenstein fristelser – det er livekoncerter fra BBC. Det kan høres, teknikken er ikke den bedste, men det er musikken.

Her lidt Horenstein history fra allmusic: A champion of modern music and an intellectual and philosophical conductor of a sort not much encountered any more, Jascha Horenstein moved to Vienna with his family at age six. He went on to study violin with Adolf Busch, Indian philosophy at the University of Vienna, and music at the Vienna School of Music. By 20 he had already decided to become a conductor and left Vienna for study in Berlin, where he conducted the Schubert Choir and became an assistant to Furtwängler..

Gustav Mahler: Symfoni no. 9
. Chicago Symphony, Carlo Maria Giulini. DG 2707097 (1977).
En symfoni om ”Livet før døden”  altså nu er det alvor. Ikke musik man må spille hvis man er depressiv, så er rebet ikke langt væk.
Ellers bringer værket afklaring og ro. Jeg vil overlade jer at lytte, man kan skrive en bog alene på indtrykkende. At klappe efter en ”9” opførelse, så har man intet fattet. Man er så dybt inde man kan komme med musik, og der skal tid til at komme til sig selv.

CD’en har kunnet findes på DG originals, den ser noget udgået ud, men JPC.DE har den endnu.  
Bruno Walter, Otto Klemperer kommer ned i samme dybder. Måske skal man supplere med Karajan der ikke stikker dybt, men skønhed findes ikke større. Skønhed skal man ikke kimse af.

Hector Berlioz: Nuits d’Ete: Regine Crespin, l’Orchestra de la Suisse Romande, Ernest Ansermet. Decca LXT 6081 mono (1963). Findes også SXL Stereo.
Denne plade indeholder noget af det smukkeste musik jeg kender, der er rigtig mange gode indspilninger – men denne er helt unik. Den vil holde sin 1. plads også de næste 40-50år. Regine Crespin vokal smelter alt og Ansermet følger hende. Decca følger op med en referenceoptagelse.
Denne skive vil bedåre også dem der får kryb af at tænke på klassisk sang. Dette er forførende.
Da jeg hørte den 1. gang var jeg ikke så hooked på den klassiske stål vokal, og egentlig heller ikke på Berlioz. Men der gik ikke mange sekunder før børsterne strittede. Mageløst! Jeg får drømme om varme nætter i Provence, og mere som ikke kommer jer ved…..

På CD findes den på Decca Legends.

Bela Bartok: Hertug Blåskæg. Tatiana Troyanos, Siegmund Nimsgern, BBC Symphony Orchestra med Pierre Boulez.
CBS 76518 (1976)
Gys – Gys – Gys. Denne opera overgår Hictkoch gysere med længder. Et psykologisk drama – om et dyster syg edderkoppespind ego , uendelig kærlighed og drift.  Det kan kun ende på en måde, og det gør det – uudholdeligt. Stop dog kvindemenneske.  
Jeg sætter den kun modvilligt på, det er jo ikke til at holde til, men glemmer så alt omkring indtil pladen er forbi. Det er en kort opera 1 plade – musikken er ubeskrivelig og fortæller dramaet i sig selv. En opera der bedst nydes på plade – der skal koncentration til.
Bartok er i øvrigt min yndlingskomponist, og milepælen kunne lige så godt have været de 3 klaverkoncerter med Geza Anda og Ferenc Fricsay.


Her er ideen til operaen
[size=75]In 1440, Gilles de Laval, Baron of Rais, was burned alive for crimes including the sodomization and murder of some 140 children. De Laval is often considered the historical Bluebeard, the grisly protagonist of the tale in which a man kills a succession of wives for looking into a forbidden room. First published by Charles Perrault in 1697, the story has a long history in musical theater, most memorably as the subject of Béla Bartók's only opera, Bluebeard's Castle. As Carl Leafstedt points out in his laudable study of the opera, "Bluebeard" belongs to a category of folktales known as "forbidden-chamber" stories, which can be found in diverse cultures the world over. (Bartók himself knew the closely related Hungarian folk ballad "Anna Molnár" from his folk-song collecting expeditions.) The tricky task for a musicologist writing on Bluebeard's Castle is to foster a multivalent interpretation in keeping with the spirit of the myth at the opera's core while stripping away the layers of hearsay and lore that have come to obscure important facts about its composition and early history.



CD’en er udgået pt.
Boulez har senere lavet en ny indspilning DG. En stor klassiker findes på Decca Legends med Kerteszi. Men for en gangs skyld er Boulez min favorit og det skal være denne her.

ps: Den skønne Troyanos er en af mine favorit Carmen i en Decca med Solti. Man kunne se et par glimt af hende da Bernstein øvede den berømte West Side Story på TV.
  
Ludwig van Beethoven: Symfoni no. 3 Es dur op 55, New York Philharmonic Leonard Bernstein.
Min udgave er en reissue, den kunne lyde bedre, men det får være….

Måske ikke en udgave for alle. Bernstein har fråde om munden og pisker NY’erne igennem med vildskab, men LvB kan holde til det. Det utrolige værk er spækket til randen med musikideer, et vulkanudbrud i kreativitet. Jeg kunne blive ved – men et stykke unik kunst rækker vel egentlig godt.
Måske bør man inden længe komme ned på jorden med Klemperer’s meget langsomme version. To modpoler der viser hvad denne musik kan holde til.

CD er pt. udgået, dog meget kort tid siden den var i en Bernstein serie (SONY) så helt håbløst er det ikke. Den er på denne 10Cd æske med højdepunkter fra Bernstein NYPO æra.



David Zinman på Arte Nova er mit forslag til en plade af nyere dato.


William Walton: Belshazzars Feast og improvisioner af et Britten impromptu: John Shirley-Quirk, London Symphony Chorus and Orchestra, dirigent Andre Previn. (EMI) Angel SAN 324 (1972).

Værket handler oml Nebukanezers gæstebud og Hånden der skrev på væggen. Walton var inspireret af Berlioz’s mammut Requiem med extra brassband. Det er et kirkeværk og så megen vildskab i en kirke kunne selv en englænder ikke klare da det blev spillet 1. gang. Skandale.

Kan huske High Fidelitys (MWA?) anmelder ”Flammerne står ud af højttalerne”, dengang købte jeg også plader fordi de kunne lave spektakel, og det er en højttalervælter.
Men spektaklet er bragende godt, rytmisk og klangligt spændende.
CDen er ikke tilgængelig pt.  
Der er en DVD audio på markedet – hvad det ellers er for noget ?


George Bizet/ Rodion Shcedrin: Carmen suite. Bolshoi Strygere og 47 stk slagtøj. Gennadi Roshdestwensky. Eurodisc 79639 KR.  
Carmen er en af de bedste operaer med de flotteste melodier og orkestreringer. Alle kender overturen – og har givet den en på frakken under bruseren eller i en rundesang ”Jeg elsker Carmen”.  Men sådan er det ikke her.
Så hvad laver Rodion med denne musik? Han låner ublu det hele, og skaber en ballet. Det er vanvittigt spændende anderledes – Shcedrin bruger kun strygere og slagtøj – flytter rundt på arierne. Han kone var ballet primadonnna og han har forhåbentlig fået noget for denne erotiske ballet han arrangerede og genkomponerede til hende. Dristigt, klangfuldt, dramatisk og underholdende.
LPen er fortræffelig og det samme er denne CD hvor Pletnev og Russian National gentager bedriften på DG 471136 2, også en rigtig god optagelse.
Man snyder sig selv ved at hoppe forbi.

Anton Bruckner, Symfoni no 8 C moll, Kölner Rundfunk, dirigent Günther Wand. Deutsche Harmonia Mundi 1C 153-99 853/854 2lp sæt.

En ildnende opfordring nærmest ordre fra KELS*) i anmeldelsen i HF, fik mig til at ruske forgæves i pladehandlerens dør, DHM førte man dog ikke mange steder, men heldigvis havde KELS sin egen pladebutik (Bånd og Pladecentret) så i telefonen og fik så endelig bestilt det helt uundværlige.
En overdrivelse af KELS? Nej – pladeudgivelser på dette niveau hænder statistisk kun en gang hvert 20 år – så skal man da råbe og lave ballade. .
Jeg har aldrig fortrudt at have fulgt en anbefaling fra det gamle HF, og denne plade er og bliver ”the one and only”.  Ikke at man ikke skal have andre – for det skal man. Men her en juvel.

Günther Wand (næsten ukendt på dette tidspunkt) kommer længere ned i materien end nogen før ham. Men først og fremmest formår han at gøre den enormt lange symfoni til en helhed, og det er ikke svært at hænge på.
Wand har senere indspillet Bruckner igen og vil man have nyere lyd så kig efter ham i RCA kataloget.

På CD – må man købe hele boxen med Bruckner symfonier 1-9,  for at få denne indspilning. Den nyere med Berliner Philharmonikerne findes på 2 RCA CD (kan ikke være på en).

[size=75]*) KELS – en af verdens bedste klassiske anmeldere fra (High Fidelity) og DR. Det klassiske plade team dengang på HF som også var Carl Møller, Inge Sørensen, WMA og Bjarne Jensen, matchede de bedste kort fra Gramophone, Fono Forum o.l. Jeg husker stadig mange af KELS’s perler og kan meget nemt komme til at bruge dem. Kender desværre ikke manden, men har telefonisk fået mange gode råd. Disse råd står stadig og pryder i reolen og fryder på grammofonen. (KELS ændrede i øvrigt sin kalender – og nulstillede 1979 til år år 0 da denne plade kom frem, han kalender er nu nået til år 26 efter Bruckner/Wand). Start et nyt musikalsk liv – og hvorfor ikke starte ved år 0.

ps: orker ikke mere korrektur :roll: men retter hvis det er for slemt :wink:
Senest rettet af SES. man nov 28, 2005 11:33, rettet i alt 3 gange.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf Maplewood » ons nov 23, 2005 21:50

HEJ SES,

Fantastisk indlæg  :!:

1000 tak for nogle nye ideer til fremtidige indkøb.   :wink:
Maplewood
Et sæt Guarneri Homage bygges ikke...
De bliver skabt!
Maplewood
Nyt medlem
 
Indlæg: 27
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 13:52

Indlægaf Anders Skov » tors nov 24, 2005 06:53

Tusind tak for det store arbejde. Det er skønt, når en kapacitet som dig selv, har lyst og tid til at dele sin viden med os andre.
Brugeravatar
Anders Skov
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 330
Tilmeldt: søn okt 23, 2005 13:57
Geografisk sted: Herning

Indlægaf macwerk » tors nov 24, 2005 15:45

8)

Appropos Nielsen's 5.

Horenstein skal erhverves under alle omstændigheder, men i sammenligning med de nævnte, hvordan klare Bernstein & NYPO sig?

Sjovt du ikke nævnte Shostakovich i denne 'monster' sammenhæng.
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf SES. » tors nov 24, 2005 17:06

macwerk skrev:8)

Appropos Nielsen's 5.

Horenstein skal erhverves under alle omstændigheder, men i sammenligning med de nævnte, hvordan klare Bernstein & NYPO sig?

Sjovt du ikke nævnte Shostakovich i denne 'monster' sammenhæng.


Bernstein’s Nielsen klarer sig rigtig godt. Horenstein’s ad lib. brug af lilletrommen er dog  monstrøst i forhold til alle andre, det får sikkert nogle til at falde fra.  :shock:
Shosta’s senere symfer kan godt komme med i MONSTER musikken. Men Nielsen og Strawinsky er samtidige og denne kobling som Järvi har lavet på en cd, er aldrig set før.

Pæle ideen går udenom Shostakovich fordi ham måtte jeg bakse meget med før det langsommeligt kom ind under huden. Jeg har en meget dårlig musikopdragelse  :cry: (ingen), det mest avancerede vi hørte derhjemme var vel Four Jacks, så er der godt nok en lang vej når man uvidende snubler af sted. :?

Så Shosta var ikke en AHA, men en øh….. måske. (Det er det ikke mere :lol: ).

I øvrigt har WiFi lige placeret hendes 10 på skrivebordet, hun synes også jeg skulle skrive om gode plader?!?! :o Hun nægter at have noget med pc at gøre, så når sekretæren  :roll: engang kan nusse sig færdig, kommer der en top 10 fra husets gode ører. Der er Shostakovich med :lol:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf Janils » tors nov 24, 2005 17:06

Ja, der var jo nok også et par stykker jeg savnede, men ellers et fornemt stykke arbejde SES.

Den der Bruckner må jeg se at få fat i .....!  Kunne godt trænge til at starte forfra ved år 0.

Min personlige favorit er Stravinsky, men han var der ikke ?

Ellers er jeg også til de mere bløde italienere, Verdi, Puccini, Rossini  .... men operaer kommer måske i en separat omgang.
Senest rettet af Janils tors nov 24, 2005 23:12, rettet i alt 1 gang.
Mvh.
Jan Nielsen - http://www.pladespilleren.dk
Analog lyd, masser af pickupper, DIY højttalere, dipoler og gerne en god single malt, mens man nyder musikken.
Brugeravatar
Janils
Supermedlem
 
Indlæg: 1953
Tilmeldt: man okt 24, 2005 22:10
Geografisk sted: København

Indlægaf macwerk » tors nov 24, 2005 19:32

Kort process  :twisted:

Stod lige af ved Accord på rådhuspladsen, UNICORN RHS300 (fejlfri vinyl) 40,- kr.  :D

LP'er styrre på mange måder for vildt  :wink:


Edit: Et af mit livs helt store oplevelser i sweetspot - takker SES  :D
Senest rettet af macwerk fre nov 25, 2005 09:56, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf SES. » tors nov 24, 2005 20:47

Tak Janils.  :D
Savner at kunne spritte penne som proff. kan, et bedre og naturligere flow.
Husk det er ikke mine endelige favoer, men store opdagelser på vejen. Og ja Verdi og Strawinsky burde være der.
Havde omkring 30 da jeg lavede noter.
F.eks. denne:
Den bedste optagelse nogensinde af Wiener Philharmonikerne. Lavet af Philips i 2002 og total og aldeles udgået.
Ozawa med Strauss’s Alpensinfonie, har kun hørt et lille pluk fra Gramophone’s måned CD, unbeliveable. Når de vil og har lyst er de verdens bedste orkester endda med margen.  
Men jeg har den ikke – og det ser heller ikke ud som om det sker. :cry:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf macwerk » lør nov 26, 2005 18:09

Appropos Blåskæg

Inden jeg suser ud og køber flere, kunne jeg godt tænke mig at høre hvad sagkunskaben har at sige om de to jeg allerede har stående:

Judith Hellwigh, Endre Koreh - W. Susskind / New SO of London
Bartók Records #310 & 311

Christa Ludvig, Walter Berry - I. Kertesz / LSO
Decca SET 311
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf SES. » man nov 28, 2005 10:51

macwerk skrev:Appropos Blåskæg

Inden jeg suser ud og køber flere, kunne jeg godt tænke mig at høre hvad sagkunskaben har at sige om de to jeg allerede har stående:

Judith Hellwigh, Endre Koreh - W. Susskind / New SO of London
Bartók Records #310 & 311

Christa Ludvig, Walter Berry - I. Kertesz / LSO
Decca SET 311


Hej MW: Du er dækket flot - Decca er officiel reference!. Jeg huskede forkert, denne DECCA jeg nævner er den du har. Forbyttede de to ungarerer Solti og Kertesz - er snart rettet. :oops:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf SES. » tirs nov 29, 2005 12:48

macwerk skrev:Kort process  :twisted:

Stod lige af ved Accord på rådhuspladsen, UNICORN RHS300 (fejlfri vinyl) 40,- kr.  :D

LP'er styrre på mange måder for vildt  :wink:


Edit: Et af mit livs helt store oplevelser i sweetspot - takker SES  :D


Tillykke - Glad på dine vegne.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf SES. » man feb 06, 2006 19:50

Wifi synes det var nemt at lave en top 10, indtil det viste sig at så manglede der plads til 30 andre favoritter, Mahler, Sibelius kunne nemt dække 10. Wifi nægter at have med PC at gøre, så jeg er ophøjet til sekretær.

WIFI’s 10 udvalgte

Dmitri Schostakowitsch: Symfoni no 8 C moll, op 65.
Berliner Sinfonie-Orchester, Kurt Sanderling
Berlin Classics BC 2064-2 (1977/1992)
Dyb og smertefuld musik, mesterligt dirigeret af Sanderling.


George Frideric Handel: Dixit Dominus, Saeviat tellus inter rigores, Laudate pueri Dominum, Salve Regina.
Chæur Des Musiciens du Louvre, Les Mucisiens du Louvre. Marc Minkowski.
Archiv 459627 2 (1999)
Holder du af kormusik? Så lyt og bliv chokeret – kan man synge så godt. Dixit giver åndenød det går rasende stærkt.


Dmitri Schostakowitsch: Piano trio no 2 E moll op 67 : Sergei Rachmaninov: Piano trio D moll op 9.
Dmitri Makhtin (violin), Boris Berezovsky (piano), Alexander Kniazev (cello)
Warner 2564 61937-2 (2005)
Denne trio’s symbiose gør denne musik til stor oplevelse. Kniazev er en cellist som der nu bliver holdt øje med.
De tre er findes også på en bogstaveligt meget svedende DVD med Tchaikowsky musik. Optaget under very hotte betingelser i Frankrig. Denne anbefales der er nogle helt lækre billeder af celloen.


Olivier Messiaen: Vingt Regards sur l’enfant – Jesus.
Pierre-Laurent Aimard, piano
Teldec 3984 26868-2 (2cd sæt (2004 ? mine øjne nægter at læse det)
Min blå time musik plejer at være Debussy, men denne Messian plade har overtaget rollen. Kølige mobiler svæver ind imellem hinanden. Giver en følelse af at være i verdensrummet.


Pyotr Tchaikovsky: Symphony no 4 F moll op 36 – Romeo and Juliet fantasy
Colorado Symphony Orchestra, Marin Alsop.
Naxos 8.555714 (2002)
Mange finder Tchaikovsky’s musik overfladisk, jeg oplever den som stærk musik. Marin ved hvad denne musik er.


En af mine dirigent favoritter Daniele Gatti har lige indspillet no 4-5-6, men min pladeindkøber er ikke altid hurtig.

Sergey Prokofiev: Violin sonater no 1 op 80, no 2 op 94, 5 melodies op 35.
Vadim Repin (violin), Boris Berezovsky (piano)
Erato 0630-10698-2
Prokofiev har jeg ellers ikke kunnet få “hul” på, men disse to musikere “åbnede vinduet”.


Ludwig van Beethoven: Complete music for piano and violoncello.
Andras Schiff (piano), Miklos Perenyi (cello)
ECM 1819/1820 (2cd sæt) (2004)
Siden november 2004, er det den plade jeg spiller mest. Det skyldes musikken og ikke mindst at den måde Schiff og Perenyi spiller på. Vi har flere meget dejlige indspilninger men det er forståelsen mellem de to aktører der gør den til specielt og helt unik.
Min absolutte favoritplade. ECM’s optagelse er ren nydelse.


De næste 3 er vist meget svære at finde:

Bela Bartok: Hungarian and Roumanian songs and sketches – The Miraculos Mandarin.
Budapest Festival Orchestra, Ivan Fischer. Philips 454430-2 (1997)
Hvad er det ved bartok der gør hans musik så facinerende? Hans rytme?, den ”skæve musik”?
Det er Mandarinen der er hovedværket, og det bliver fantastisk spillet. Indtil Mandarinen kom var det Daniele Gatti og Orkesterkoncerten der var min Bartok favorit.

Gustav Mahler: Symphony no 5
Royal Philharmonic, Daniele Gatti
Conifer 75605 51318-2 (1998). I vore sikkert en BMG plade.
Min yndlingskomponist.
Man får alle facetter af livet, og Gatti kan sin Mahler. I mine ører overgår han Bernstein, Abbado. Han var til min store fornøjelse en suveræn vinder i søndagsklassikkeren.

Jean Sibelius: Symphony no 5 Es dur op 82 – Violin Concerto D moll op 47.
Nigel Kennedy, Violin. City of Birmingham Symphony Orchestra. Simon Rattle
EMI CDC7 49717-2 (1986)
En af mine absolutte favorit komponister. Blandt de mange indspilninger af koncerten giver Nigel Kennedy mig mest. Han spiller med stor føling, og bedre violinkoncert har jeg endnu ikke hørt..

Håber nogen lader sig inspirere, og kommer med kommentarer og forslag.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf zaka » man feb 06, 2006 23:37

:klap:  :klap:  :klap: SES, det er lige før at din frues liste er mere fristende end din egen :D  :dans:

Listen var ventet med spændning herfra.

Shosta'erne, Messiaen og Handel er noteret i første omgang. Må straks undersøge om biblioteket har skiverne til en prøvelytning...
--
Med venlig hilsen
zaka

Talking about music is like dancing about architecture.
~ Thelonious Monk

If you got the technique and I got a good sound, I'll beat you every time. You can play a thousand notes and I can play one note and wipe you out.
~Dewey Redman

Flere røverhistorier fra ZIG, tak!
Brugeravatar
zaka
Supermedlem
 
Indlæg: 1324
Tilmeldt: tirs nov 08, 2005 22:22
Geografisk sted: Roskilde

Indlægaf SES. » tirs feb 07, 2006 06:55

:lol: Avatar - du er bare skøn.

Ja - Wifi er meget kønnere end mig, hun har bedre ører og en meget sikker smag :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf macwerk » tirs feb 07, 2006 11:10

zaka skrev:Listen var ventet med spændning herfra.

Ditto :D Og overgår en enhver forventning :wink:
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Næste

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.