10 Milepæle!
Har brygget lidt på en top liste til en øde ø pladeliste. Det kan jeg slet ikke begrænse mig til, og gik helt i stå - kunne ikke komme videre, der mangler jo mindst 500 plader til ø turen alene i klassisk, og hvad så med alle de andre - pyuh.
Den anden dag lyttede jeg til en god jazz plade Milestones med Miles Davis – ups - MILEPÆLE? Her var ideen måske. I stedet for uundværlige plader – så gennemgå og udprikke 10 højdepunkter fra mine pladejagter. 10 som har betydet utrolig meget for mig, og som har motiveret til at dykke videre i det store klassiske hav.
Så nu er det ikke hvad jeg kunne nøjes med – men det er 10 pæle som hver gang de er på – stadig er friske som dug på græsset – og som kan tåle genhør på genhør.
Det er alle oplevelser på vinyl, og de kan alle findes men nok kun som 2. hand og på Ebay. De har alle været på CD, men CD selskabernes veje er uransagelige. Mange er udgået efter et kort ophold, og de senere år er det gået meget stærkt.
Gode klassiske pladebutikker som Axel (Frederiksberg) og Bånd og Pladecentret kan nemt have en del på lager endnu. På netbutikker udgår varerne straks da de ikke har lager. Berkshire Outlet kan dog være en frelsende engel. Før 2000 havde det været nemt at finde dem. Der kan være andre butikker af den gamle slags med rigtigt lager og sans for kvalitet. Så er der Harold Moore, London – men selv en rimelig middel Lotto ville ikke batte noget – bare en advarsel .
Jeg startede med 20 pæle – men så ville jeg aldrig blive færdig, jeg er godt nok gået på ½ tid på work og er nu nede på 45 timer/uge, og så må jeg tænke på at det er klassisk, så klikker de fleste væk efter 2 linier – så der er reduceret til en ny 10 stks. pakke.
De kommer i absolut tilfældig orden, med en undtagelse den bedste til sidst.
Percy Grainger ”Salute to Percy Grainger” – from Benjamin Britten.
Peter Pears, John Shirley-Quirk, Ambrosian Singers, English Chamber – dirigent Britten.
Decca SXL 6410 (1969)
Festligt folkeligt og fornøjeligt. Britten hædrer her Percy Grainger i et festfyrværkeri af musik. Solister, kor og orkester og Britten har det strålende og det høres. ”What Shall we do with a drunken sailor?” ”Shepherds Hey”, ”Willow Willow, og mange flere. Man kender mange af melodierne, Grainger indsamlede folkemusik og genudgav dem i sin forklædning. Genialt. En utrolig feeling for musik.
Decca gør det igen – SXL for alle pengene.
Chandos har mange år senere lukket et stort pladehul og har indspillet en kæmpebunke af Graingers musik. Gardiner og Rattle har også været der. Alt anbefales.
Grainger var også på musik jagt i Danmark, og har samlet mange ting her.
Så denne kunne være en god starter, her er langt om og for længe en plade med danske kunstnere.
Grainger var en fantastisk pianist, og der skal være en klaver plade af ham i reolen. Denne starter med et jydsk medley, og senere Country Gardens – jo det er den. Molly on the Shore og Handel in the Strand er andre højdepunkter. Der findes vist intet som Hamelin ikke kan spille. Jeg har en wonder EMI lp med Daniel Adni hvor der også er to Gershwin bearbejdelser – min yndlings Gershwin.
[size=9]Jutish Medley Danish Folk-Music Settings No 8, Colonial Song Sentimentals No 1, Molly on the Shore British Folk-Music Settings No 19, Harvest Hymn, A Reel (Stanford, arr Grainger) Irish Dances No 4, Spoon River American Folk-Music Settings No 1, Country Gardens British Folk-Music Settings No 22, Walking Tune Room-Music Tit-Bits No 3, Mock Morris Room-Music Tit-Bits No 1, Ramble on Love (from Der Rosenkavalier by Richard Strauss), Shepherd's Hey British Folk-Music Settings No 4, Irish Tune from County Derry British-Folk Music Settings No 6
Handel in the Strand Room-Music Tit-Bits No 2, A March-Jig (Stanford, arr Grainger) Irish Dances No 1, The Hunter in his Career Old-English Popular Music No 4, Scotch Strathspey and Reel British Folk-Music Settings No 37, 'The Gum-Suckers' March from In a Nutshell Suite, The Merry King British Folk-Music Settings No 38, In Dahomey (Cakewalk Smasher) Rag.
Frederic Chopin: Klaversonater no. 2 og no. 3 med Murray Perahia. CBS 73242 (1975)
Jeg udvekslede sommetider plader med min klaverlærerinde, denne var hun allermest glad for, så den dag fik jeg ikke skæld ud for manglende øvning. Jeg fik som belønning for Perahia lov til låne hendes yndlingsplade: Beethovens 4 klaverkoncert med Gilels og Mozart 3. violinkoncert med Oistrakth.
Perahia er klaverets poet, han har aldrig lavet en plade der er gennemsnitlig. Et meget højt niveau i mere end 30 år. Så Perahia’s udgivelser følges intenst og anskaffes også selvom der er andre udgaver på hylden. Det vil jeg gerne opfordre andre at gøre. Scor Perahia.
CD’en er udgået pt., så en butik med lager er eneste chance.
Hans seneste to Chopin plader med Ballader og Etuder – er et MUST. Er man lidt uerfaren så start med de 4 Ballader hvor skiven er fyldt op med nocturner, valse, mazurkaer. En pragttime venter.
Carl Nielsen: Symfoni no. 5 og Saga Drøm. New Philharmonia dirigent Jascha Horenstein. Unicorn RHS 300 (1969).
I 1927 indøvede Horenstein værket for Furtwängler til en opførelse i Frankfurt. Nielsen overværede prøverne. Horenstein er et med denne musik, og han ignorede til denne indspilning de unoder UTuxen og andre havde sneget ind i 50’erne.
Nielsen og Horenstein i deres fulde magt og vælde (ville Grundtvig have skrevet). En pragtplade. Musikalsk supervisor på pladen er den fine engelske komponist Robert Simpson, som også var med i Ole Schmidt’s serie senere på Unicorn. Der er mange Nielsen fans i UK.
CD er pt udgået.
En god Nielsen får man også fra Berglund , Blomstedt og Schönwandt.
Et citat fra allmusic:
Nielsen began working on his Symphony No. 5 shortly after World War I. He was deeply affected by that terrible conflict, and the intensity of the Fifth reflect the composer's feelings about war.
Pavo Järvi har koblet Nielsen’s 5 med Strawinsky’s “Le Sacre”, ved lidt eftertanke en genial kobling. 2 af sidste århundredes bedste og mest dramatiske værker. De spænder godt mod hinanden.
Horenstein bør også høres i Mahlers 3 og Hindemith’s ”Mathis der Maler”, alle på fremragende Unicorn vinyl.
(Kan se at Chandos (CD) har udgivet noget fra Unicorn – så måske er der håb om Nielsen og Mahler også).
På BBC legends er der mange Horenstein fristelser – det er livekoncerter fra BBC. Det kan høres, teknikken er ikke den bedste, men det er musikken.
Her lidt Horenstein history fra allmusic: A champion of modern music and an intellectual and philosophical conductor of a sort not much encountered any more, Jascha Horenstein moved to Vienna with his family at age six. He went on to study violin with Adolf Busch, Indian philosophy at the University of Vienna, and music at the Vienna School of Music. By 20 he had already decided to become a conductor and left Vienna for study in Berlin, where he conducted the Schubert Choir and became an assistant to Furtwängler..
Gustav Mahler: Symfoni no. 9. Chicago Symphony, Carlo Maria Giulini. DG 2707097 (1977).
En symfoni om ”Livet før døden” altså nu er det alvor. Ikke musik man må spille hvis man er depressiv, så er rebet ikke langt væk.
Ellers bringer værket afklaring og ro. Jeg vil overlade jer at lytte, man kan skrive en bog alene på indtrykkende. At klappe efter en ”9” opførelse, så har man intet fattet. Man er så dybt inde man kan komme med musik, og der skal tid til at komme til sig selv.
CD’en har kunnet findes på DG originals, den ser noget udgået ud, men JPC.DE har den endnu.
Bruno Walter, Otto Klemperer kommer ned i samme dybder. Måske skal man supplere med Karajan der ikke stikker dybt, men skønhed findes ikke større. Skønhed skal man ikke kimse af.
Hector Berlioz: Nuits d’Ete: Regine Crespin, l’Orchestra de la Suisse Romande, Ernest Ansermet. Decca LXT 6081 mono (1963). Findes også SXL Stereo.
Denne plade indeholder noget af det smukkeste musik jeg kender, der er rigtig mange gode indspilninger – men denne er helt unik. Den vil holde sin 1. plads også de næste 40-50år. Regine Crespin vokal smelter alt og Ansermet følger hende. Decca følger op med en referenceoptagelse.
Denne skive vil bedåre også dem der får kryb af at tænke på klassisk sang. Dette er forførende.
Da jeg hørte den 1. gang var jeg ikke så hooked på den klassiske stål vokal, og egentlig heller ikke på Berlioz. Men der gik ikke mange sekunder før børsterne strittede. Mageløst! Jeg får drømme om varme nætter i Provence, og mere som ikke kommer jer ved…..
På CD findes den på Decca Legends.
Bela Bartok: Hertug Blåskæg. Tatiana Troyanos, Siegmund Nimsgern, BBC Symphony Orchestra med Pierre Boulez.
CBS 76518 (1976)
Gys – Gys – Gys. Denne opera overgår Hictkoch gysere med længder. Et psykologisk drama – om et dyster syg edderkoppespind ego , uendelig kærlighed og drift. Det kan kun ende på en måde, og det gør det – uudholdeligt. Stop dog kvindemenneske.
Jeg sætter den kun modvilligt på, det er jo ikke til at holde til, men glemmer så alt omkring indtil pladen er forbi. Det er en kort opera 1 plade – musikken er ubeskrivelig og fortæller dramaet i sig selv. En opera der bedst nydes på plade – der skal koncentration til.
Bartok er i øvrigt min yndlingskomponist, og milepælen kunne lige så godt have været de 3 klaverkoncerter med Geza Anda og Ferenc Fricsay.
Her er ideen til operaen
[size=75]In 1440, Gilles de Laval, Baron of Rais, was burned alive for crimes including the sodomization and murder of some 140 children. De Laval is often considered the historical Bluebeard, the grisly protagonist of the tale in which a man kills a succession of wives for looking into a forbidden room. First published by Charles Perrault in 1697, the story has a long history in musical theater, most memorably as the subject of Béla Bartók's only opera, Bluebeard's Castle. As Carl Leafstedt points out in his laudable study of the opera, "Bluebeard" belongs to a category of folktales known as "forbidden-chamber" stories, which can be found in diverse cultures the world over. (Bartók himself knew the closely related Hungarian folk ballad "Anna Molnár" from his folk-song collecting expeditions.) The tricky task for a musicologist writing on Bluebeard's Castle is to foster a multivalent interpretation in keeping with the spirit of the myth at the opera's core while stripping away the layers of hearsay and lore that have come to obscure important facts about its composition and early history.
CD’en er udgået pt.
Boulez har senere lavet en ny indspilning DG. En stor klassiker findes på Decca Legends med Kerteszi. Men for en gangs skyld er Boulez min favorit og det skal være denne her.
ps: Den skønne Troyanos er en af mine favorit Carmen i en Decca med Solti. Man kunne se et par glimt af hende da Bernstein øvede den berømte West Side Story på TV.
Ludwig van Beethoven: Symfoni no. 3 Es dur op 55, New York Philharmonic Leonard Bernstein.
Min udgave er en reissue, den kunne lyde bedre, men det får være….
Måske ikke en udgave for alle. Bernstein har fråde om munden og pisker NY’erne igennem med vildskab, men LvB kan holde til det. Det utrolige værk er spækket til randen med musikideer, et vulkanudbrud i kreativitet. Jeg kunne blive ved – men et stykke unik kunst rækker vel egentlig godt.
Måske bør man inden længe komme ned på jorden med Klemperer’s meget langsomme version. To modpoler der viser hvad denne musik kan holde til.
CD er pt. udgået, dog meget kort tid siden den var i en Bernstein serie (SONY) så helt håbløst er det ikke. Den er på denne 10Cd æske med højdepunkter fra Bernstein NYPO æra.
David Zinman på Arte Nova er mit forslag til en plade af nyere dato.
William Walton: Belshazzars Feast og improvisioner af et Britten impromptu: John Shirley-Quirk, London Symphony Chorus and Orchestra, dirigent Andre Previn. (EMI) Angel SAN 324 (1972).
Værket handler oml Nebukanezers gæstebud og Hånden der skrev på væggen. Walton var inspireret af Berlioz’s mammut Requiem med extra brassband. Det er et kirkeværk og så megen vildskab i en kirke kunne selv en englænder ikke klare da det blev spillet 1. gang. Skandale.
Kan huske High Fidelitys (MWA?) anmelder ”Flammerne står ud af højttalerne”, dengang købte jeg også plader fordi de kunne lave spektakel, og det er en højttalervælter.
Men spektaklet er bragende godt, rytmisk og klangligt spændende.
CDen er ikke tilgængelig pt.
Der er en DVD audio på markedet – hvad det ellers er for noget ?
George Bizet/ Rodion Shcedrin: Carmen suite. Bolshoi Strygere og 47 stk slagtøj. Gennadi Roshdestwensky. Eurodisc 79639 KR.
Carmen er en af de bedste operaer med de flotteste melodier og orkestreringer. Alle kender overturen – og har givet den en på frakken under bruseren eller i en rundesang ”Jeg elsker Carmen”. Men sådan er det ikke her.
Så hvad laver Rodion med denne musik? Han låner ublu det hele, og skaber en ballet. Det er vanvittigt spændende anderledes – Shcedrin bruger kun strygere og slagtøj – flytter rundt på arierne. Han kone var ballet primadonnna og han har forhåbentlig fået noget for denne erotiske ballet han arrangerede og genkomponerede til hende. Dristigt, klangfuldt, dramatisk og underholdende.
LPen er fortræffelig og det samme er denne CD hvor Pletnev og Russian National gentager bedriften på DG 471136 2, også en rigtig god optagelse.
Man snyder sig selv ved at hoppe forbi.
Anton Bruckner, Symfoni no 8 C moll, Kölner Rundfunk, dirigent Günther Wand. Deutsche Harmonia Mundi 1C 153-99 853/854 2lp sæt.
En ildnende opfordring nærmest ordre fra KELS*) i anmeldelsen i HF, fik mig til at ruske forgæves i pladehandlerens dør, DHM førte man dog ikke mange steder, men heldigvis havde KELS sin egen pladebutik (Bånd og Pladecentret) så i telefonen og fik så endelig bestilt det helt uundværlige.
En overdrivelse af KELS? Nej – pladeudgivelser på dette niveau hænder statistisk kun en gang hvert 20 år – så skal man da råbe og lave ballade. .
Jeg har aldrig fortrudt at have fulgt en anbefaling fra det gamle HF, og denne plade er og bliver ”the one and only”. Ikke at man ikke skal have andre – for det skal man. Men her en juvel.
Günther Wand (næsten ukendt på dette tidspunkt) kommer længere ned i materien end nogen før ham. Men først og fremmest formår han at gøre den enormt lange symfoni til en helhed, og det er ikke svært at hænge på.
Wand har senere indspillet Bruckner igen og vil man have nyere lyd så kig efter ham i RCA kataloget.
På CD – må man købe hele boxen med Bruckner symfonier 1-9, for at få denne indspilning. Den nyere med Berliner Philharmonikerne findes på 2 RCA CD (kan ikke være på en).
[size=75]*) KELS – en af verdens bedste klassiske anmeldere fra (High Fidelity) og DR. Det klassiske plade team dengang på HF som også var Carl Møller, Inge Sørensen, WMA og Bjarne Jensen, matchede de bedste kort fra Gramophone, Fono Forum o.l. Jeg husker stadig mange af KELS’s perler og kan meget nemt komme til at bruge dem. Kender desværre ikke manden, men har telefonisk fået mange gode råd. Disse råd står stadig og pryder i reolen og fryder på grammofonen. (KELS ændrede i øvrigt sin kalender – og nulstillede 1979 til år år 0 da denne plade kom frem, han kalender er nu nået til år 26 efter Bruckner/Wand). Start et nyt musikalsk liv – og hvorfor ikke starte ved år 0.
ps: orker ikke mere korrektur
men retter hvis det er for slemt
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.