Hej
Jeg har med stor fornøjelse læst hele den tråd igennem idag.
Et kuriosum i forbindelse med linket om Kaplan tidligere i tråden er, at min første oplevelse med Mahler var en generalprøve på den 2. symfoni i vinteren 82-83 i musikhuset i Århus med Ole Schmidt som dirigent (for de der ikke har læst det, er Kaplan en rigmand, som i sin ungdom fik en åbenbaring efter at have hørt en opførelse af den 2. symfoni. Han blev så besat af det, at da han kom til penge hyrede han professionelle dirigenter til at lære sig at dirigere. Han opkøbte Mahlers originale håndskrevne partiturer med rettelser og satte sig ekstremt godt ind i stoffet. Til sidst hyrede han et komplet orkester samt en koncertsal og opførte den 2. symfoni - hvilket han siden har gjort med en række af verdens førende orkestre. Ifølge linket tidligere var det ham der i september 1982 indførte den praksis at dirigere off stage messinggruppen ved videolink og ikke som hidtil med en assisterende dirigent (som det tydeligt også ses i Bersteins 8. symfoni fra hans DVD cyklus)).
Der var altså kun gået et par måneder før denne praksis nåede Danmark.
Prøven gjorde et overvældende indtryk på mig, men det er først i de senere år at jeg for alvor har taget tråden op.
Jeg skulle flyve til Los Angeles og så ikke just frem til 17 timer (incl. mellemlanding i Zürich) i et flysæde, så redningsmanden blev Rafael Kubelik. Jeg nåede hele cyklusen inden vi landede.
Jeg kendte ikke noget som helst til Kubelik inden jeg anskaffede mig CD´erne. Jeg var faldet over Tony Duggans Mahler-side (
http://www.musicweb-international.com/Mahler/index.html ) og faldt over Kubelik, som han anbefalede varmt. Jeg havde i forvejen flere af enkeltsymfonierne, men har siden brugt ham som et udgangspunkt når samlingen skulle udvides.
Nu har jeg via denne tråd fået udvidet min kandidatliste over CD´er og DVD´er som skal anskaffes betragteligt.
Jeg har efterfølgende anskaffet alle 3 Bernstein serier samt en lang række enkelt symfonier, og jeg vil erklære mig enig i, at Bernstein er forførerisk, når man både har lyd og billede - men jeg lader mig gerne forføre. Afslutningen af 8. symfoni er, med alle dens unøjagtigheder, fuldstændig opslugende - jeg kan se den igen og igen.
Både Bernstein og Kubelik undgår faldgruberne med at forskønne det groteske. Eksempelvis er Kubeliks 1. symfoni min favorit - ikke mindst på grund af 3. sats, hvor modsvaret til Mester Jakob temaet får netop det groteske præg, som andre viger tilbage for.
På toppen af min kandidatliste nu er Walters 9. med WPO, som jeg hørte på LP hos en bekendt. Med Walter og Klemperer har man jo dirigenter som havde et nært forhold til Mahler og dette i sig selv mere end retfærdiggør eventuelle mangler ved optageteknikken samt tidens tand.
Mens jeg på andre områder går mere op i lydkvalitet gælder for Mahler, at musikalitet går forud for lyd.
Jeg håber at denne tråd må leve længe endnu!