Hvilken klassisk musik, lytter du til

[A.R.T.]

Vender blikket fra den hjemlige andedam og øjner i horizonten England.

 

[EMI/ASD 2750]

 

Lidt ligesom jeg op til jul altid skal høre King's College Choir, har jeg med denne når min længsel mod lysere og grønne tider begynder.

 

Jeg bliver altid i vældigt godt humør af at spille denne plade og jeg tror at nogle af kvaliterne skyldes Vaughan-Williams' sans for at inkorporere de engelske folkesange, som han på linje med Bartok m.fl. var begyndt at indsamle og studere.

 

"Greensleeves" har været brugt i andre sammenhænge bla. i operaen "Sir John in Love", men i den her udgave er melodien nok mest kendt.

"English Folk Song Suite" var oprindeligt skrevet for et brass band, men er her omskrevet til en munter kvidrende suite.

 

Elgars "Enigma Variations" er 14 variationer over personer, familie og nære venner, han kendte godt. Nogle er fulde af verve og andre sarte, men fælles for dem er at de bliver nogle dybt personlige skildringer.

 

Sluttelig spiller London Symphony Orchestra som en drøm og at det hele bliver holdt sammen af den noget undervurderede Sir Adrian Boult - men her er han i den grad pÃ¥ hjemmebane.

 

[A.R.T.]

Det er forår!

Humøret har fået et hak opad og der er i løbet af dagen blevet hørt denne skive.

 

W. A. Mozarts klaverkoncerter nr. 11 & 14 med danske Ellen Gilberg på tangenterne, Pro Musica Orchestra, Wien som sparringspartner og Paul Walter til at holde det hele sammen. Optagelsen er fra 1956 og i mono - men det bør ikke afskrække!

 

Selvom der findes et hav af indspilninger af disse koncerter er der en elegance i hendes spil - det hele forekommer så legende let og yndefuldt - så jeg som dansker bliver helt stolt.

 

Ellen Gilbergs pladeindspilninger kan nærmest tælles pÃ¥ 2 hænder hvis man mangler nogle fingre - en hÃ¥ndfuld 78rpm, og sÃ¥ kender jeg kun ovenstÃ¥ende og en LP med værker af Debussy og Ravel.

Hun var meget mere interesseret i levende fremførelser og tilmed var hendes virkefelt udlandet - på de store tribuner, bla. Wigmore Hall og Carnegie Hall.

Hun kendte Toscanini, Arthur Rubinstein og Issac Stern og ikke mindst hende nestor franske Isidor Philipp, for hvem hun var assistent for.

 

Falder/snubler man over plader med Ellen Gilberg er der kun eet at gøre - KØB!

[A.R.T.]

 

En tysker og to italienere......hmmmm vidunderlig kombination.

 

Arturo Michelangeli bringer nye facetter til denne koncert med et bundsolidt spil, men omme "bagved" skinner hans overlegne teknik igennem.

Med sig har han Giulini der styrer Wiener Symfonikerne, men sammen får de teknik, musikalitet og entusiasme til gå op i en højere enhed.

[A.R.T.]

Lidt kammermusik til at slutte dagen / eller starte den nye med!

 

 

Kræs for mine ører - dejlig musik.

 

 

[A.R.T.]

Orkestermusik af "Den store" slags kan man vel tilkomme efter en pragtfuld dag ude i det dejlige solskinsvejr.

 

 

Denne nu 50 Ã¥r gamle indspilning byder pÃ¥ formidabelt spil af Philharmonia og Klemperer giver denne symfoni en fast hÃ¥nd i form af en musikalsk grundpuls sÃ¥ indtrykket netop bliver en symfoni af "de(n) store"

[A.R.T.]

Slutter dagen  med et sprudlende ungdomsværk af Bizet, nemlig hans Symfoni i C-dur.

 

Dette er et brag af en indspilning med Haitink i spidsen for Concertgebow Orchestra.

Der er fuldt knald på strygergruppen i 1. satsen og i 2. satsen er det en vidunderlig smuk obo der styrer løjerne.

 

Stykket "Jeux D'enfants" (børnens leg) er oprindeligt en suite for 2 klaverer, men pÃ¥ denne plade er det de 5 for orkester bearbejdede vignetter, som sÃ¥ har fÃ¥et titlen "Petite Suite"

 

Er man "barnlig" nok til engang imellem  bør man afgjort give denne plade et lyt.

[A.R.T.]

Om muligt i den lette afdeling af denne komponists output, men ikke desto mindre ganske høreværdigt - især ikke i denne udgave.

 

Beethoven: Klavertrio, opus 70 nr. 1 & 2

 

Man kan have sine bange anelser nÃ¥r man ser navnene der udgør trioen, for disse "solister" kan da næppe spille kammermusik - men de anelser bliver hurtigt gjort til skamme. For selvom man mest forbinder Kempff, Szeryng & Founier med solist rollen, er de alle tre erfarne kammermusikere - her er der fuldkommen balance i udtrykket.

 

 

[A.R.T.]

En skive fra reolen, der har været uden for mit synsfelt i længere tid hvilket der her til aften er rodet bod på.

 

Beethoven: Klaver sonate nr. 17 ("Tempest") & Schumann: Fantasia (C-dur)

Klaver: Sviatoslav Richter

EMI [ASD 450]

 

Når denne 50 år gamle indspilning er blevet hevet frem skyldes det at der i den grad er tale om nærmest åndeligt slægtsskab mellem komponisterne og solisten.

Richters spil er simpelthen mirakuløst og han forløser denne musik med en tilsvarende artistisk fuldkommenhed.

 

Et klenoide af en klaverplade.

[macwerk]

Et af mine gamle billeder fra h2a  

Det kunne være man skulle give den et spin!

Arr det bliver 8'eren først

[A.R.T.]

Et af mine gamle billeder fra h2a

Det kunne være man skulle give den et spin!

Arr det bliver 8'eren først

 

Det sørme en stærk kvartet du der præsenterer macwerk!

Når 8'erne har fået sit spin kunne du ikke lige oplyse hvem der spiller - mine øjne driller.

 

Er gået i symfoniens verden og fra cd reolen er taget

 

Pierre Monteux, den lille mand der nærmest faldt i sit eget cykeloverskæg nÃ¥r han kom slæbende med smÃ¥ skridt hen mod pulten, dirrigerer en pragtfuld udgave af denne symfoni som blev komponistens sidste.

[A.R.T.]

Har her sidst på eftermiddagen hørt denne:

 

Decca [LXT 2748]

 

Et fund til en 20'er hos Accord v. Rådhuspladsen - min sjæl hvad vil du mere.

[macwerk]

Havde helt glemt dit spørgsmål, men Sonate nr 8 (og 8 bagateller) er med Sviatoslaw Richter

[A.R.T.]

8)

Havde helt glemt dit spørgsmål, men Sonate nr 8 (og 8 bagateller) er med Sviatoslaw Richter

 

Takker - den må jeg have opsporet.

[lydarne]

Spænderne pianomusik. Var til et meget fint arrangement i gÃ¥r hos Hi-Fi klubben hvor  Berit Johansen Tange spillede fem nummerer live fra denne CD aldeles fremragende, hvorefter vi hørte de samme stykker musik igen men nu pÃ¥ CD over det bedste udstyr som Hi-Fi klubben kunne diske op med, B&W og Classe' og en Subwoffer til det helt dybe.

Min mening var at der på alle parameter var et pænt stykke op til den live performens som jeg oplevede, desværre er det jo ikke kun klang/kraft/attack/mangel på fyldighed og perspektiv forhold som sådan der bliver degenereret men også rytmen/følesen/flow'et/timing, stilhed og lyd, Og måske det vigtigste at et piano er "en tone" som udspringer fra et sted, men kan sige at det påvirker udførelsen og musikkens inderste sjæl når disse ting ikke er iorden, og i værste fald kan denne type musik her gå hen og blive uinteressant og ligefrem irerterende, hvad den absolut ikke er efter min mening.

Jeg må konstatere at som Hi-Fi entusiast er der et stykke vej igen til bare at kunne gengive et instrument plus udførsel korrekt, vi hørte også musikken på et lidt mere økonomisk overkommeligt anlæg, det var virkelig nedtur efter min mening. Og så var det iøvrigt ligegyldigt om det var SACD eller CD eller surround der blev afspillet.
Interessant synes jeg det er at få klarhed over hvor stor degenerationen i optagelsen og afspilleudstyret er, den sidste demo viste at der sker en del forringelse fra det bedste udstyr til det næstbedste, sker der ligeså stor degeneraton i optagelses fasen, nok knapt så stor som i afspillekæden, men noget sker der helt sikkert.

[macwerk]

Nu skal vi bare finde den på LP/CD/DVD!

http://www.youtube.com/watch?v=kDkScY1CgUo