Spænderne pianomusik. Var til et meget fint arrangement i går hos Hi-Fi klubben hvor Berit Johansen Tange spillede fem nummerer live fra denne CD aldeles fremragende, hvorefter vi hørte de samme stykker musik igen men nu på CD over det bedste udstyr som Hi-Fi klubben kunne diske op med, B&W og Classe' og en Subwoffer til det helt dybe.
Min mening var at der på alle parameter var et pænt stykke op til den live performens som jeg oplevede, desværre er det jo ikke kun klang/kraft/attack/mangel på fyldighed og perspektiv forhold som sådan der bliver degenereret men også rytmen/følesen/flow'et/timing, stilhed og lyd, Og måske det vigtigste at et piano er "en tone" som udspringer fra et sted, men kan sige at det påvirker udførelsen og musikkens inderste sjæl når disse ting ikke er iorden, og i værste fald kan denne type musik her gå hen og blive uinteressant og ligefrem irerterende, hvad den absolut ikke er efter min mening.
Jeg må konstatere at som Hi-Fi entusiast er der et stykke vej igen til bare at kunne gengive et instrument plus udførsel korrekt, vi hørte også musikken på et lidt mere økonomisk overkommeligt anlæg, det var virkelig nedtur efter min mening. Og så var det iøvrigt ligegyldigt om det var SACD eller CD eller surround der blev afspillet.
Interessant synes jeg det er at få klarhed over hvor stor degenerationen i optagelsen og afspilleudstyret er, den sidste demo viste at der sker en del forringelse fra det bedste udstyr til det næstbedste, sker der ligeså stor degeneraton i optagelses fasen, nok knapt så stor som i afspillekæden, men noget sker der helt sikkert.