Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Hvilken klassisk musik, lytter du til

Alt om musikindspilninger.

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » fre dec 07, 2012 09:20

Dagens tekst:
Ikke alle leverpostejer er strynet, ikke al kunst er trynet, og det er ikke alt man får i synet.
Min eneste deltagelse i en julefrokost i år bliver i et selskab hvor jeg er junior og gennemsnittet er tæt på eller over firs (år altså). Til gengæld bliver det en sjælden oplevelse fordi kokken har 75 års bondeerfaring. Jeg vil ikke bytte denne stilfærdige frokost med 10xspise med grise eller no mad.

En af de sidste komponister der er kommet på koncertsalenes faste spisebiletter er Dmitri Shostakovich. Munter, besk, satirisk, parodisk, angst, vanvid, panik, absurd er ingredienser som måske allerbedst opfanges i hans klavermusik. Indholdet lyder måske ikke rart, men det er spændende og tit iklædt charme. Der sendes ublide hilsener til undertrykkerne, og kærlige hilsener til komponistkolleger fra svundne tider.

Denne forrygende 5 stks æske med CDer (ikke Eifel) rummer næsten al klavermusik og kammermusik med klaver. Ashkenazy, Zilberstein og Mustonen er aktører på dagens orkester som er Steinway& Sons.



Ashkenazy laver blændende preludier, og det samme gør Scherbakov. De to har forhindret anskaffelsen af Melnikovs udgaver.



Det er altfor tidlig med julemusik, jeg har kun hørt lidt af en sang indtil nu ”Jin...” så lukkede jeg. Det var anderledes da jeg sang i kor, hele efteråret gik med at indøve til julekoncerterne, og det var bare herligt. :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » fre dec 07, 2012 09:40

Dvoraks niende har mange fine indspilninger, og Alsops Baltimore er en af de rigtig gode (synes jeg). Jeg har den på simpel Naxos CD og er begejstret.

Hvis jeg har en favorit er det en snart lidt ældre Riccardo Chailly og Concertgebouw, og en temmelig ældre sag med Karajan og Berlinerne og ikke mindst Karel Ancerln.

På vinyl er vinylglæderne størst med Concertgebouw og Colin Davis.

Jeg glæder mig til snart at modtage en Klemperer æske med romantiske symfonier hvor den også er med, og det bliver en af de første jeg skal høre. Jeg synes jeg mangler Bernsteins New Yorker. Så jeg hænger vist i fortiden. Af nyere er Marin Alsop og Ivan Fischer med Budapesterne mine forsigtige anbefalinger.

Men listen bliver for lang næsten alle har indspillet den






Og i sidste ende, hvad er bedst? Kan det blive bedre? Det første spørgsmål kan næppe besvares, det andet kan måske besvares, alting kan blive bedre men en plade kan have så mange grundlæggende  kvaliteter at man kan måle andre i forhold til den.

Og hvad så med denne her ? Jeg har ikke set eller hørt den, men men

Her er et klip af en anmeldelse (se link) som er en god illustration
"I won’t say that these are now my favourite recordings of these four works but each contains so much genius; no one performance can possibly reveal everything. What these recordings do offer is music making of the highest order, led by a conductor who has clearly given a great deal of time and thought to learning these scores - all conducted from memory - and arriving at an understanding of what they are meant to convey."

Read more: http://www.musicweb-international.com/c ... z2EM0xUOS0




http://www.musicweb-international.com/classrev/2012/Oct12/Four_symphonies_710508.htm

Dvoraks niende er en never ending story, og hvor er det skønt. :wink:

Dreamz, keep them coming :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » lør dec 08, 2012 09:20

Det er tid til at tænke lidt på de ekstraordinære gode sager der er hentet i pusher street i år.

Årets plade er en bog skrevet af Karl Aage Rasmussen. Den er så god at boghandelen ved bestilling gjorde opmærksom på at den ikke kunne returneres eller byttes. Hvad den stakkels ekspedient i templet for tonsvis af dårlige krimier ikke kunne vide, er at den kun kan fjernes fra min hule ved groft røveri. Men roligt bogen er så god, at banditten ville returnere den med en alvorlig reprimande.

Titelen er: Musikken i det 20 århundrede. Rasmussen er som sædvane grundig, seriøs, og en klarhed i sproget der gør det muligt for en autodidakt at følge med i alle facetter. Hans lune og ironi er i særklasse, han fortryller. Jeg har lige købt den og læser 5 sider hver dag – den skal vare længe – gode bøger er lige så sjældne som enhjørninge i Nordkorea.

Og så til pladerne.
Den skønne comedienne Natalie Dessay er en sjælden kunstner der har sat sig sine mål uanset og på trods af pengene i musikken bestemmer. Hun sætter skuespillet lige så højr som sin sangkunst, det skal være eet hele.

I år er der Händel (Cæsar) at fryde sig over, og så denne Debussy plade. Min begejstring er endeløs, måske fordi jeg egentlig kun kendte Debussys klaver- og orkestermusik.



Og en Debussy mere. Jeg skulle høre denne adskilige gange før jeg tog den til mig. Noget uvant er detn renhed i klangen der her har høj prioritet, frem for det impressionistiske. Det sidste er Debussy jo ikke (det er et mærkat der er sat på), bevægelsen i hans musik er som bølger på havet. De bevæger sig, men det gør vandet ikke. Eller som et træ, ingen blade er ens men det er formen.




På samme tid som Debussy skete der noget helt andet i Wien. Hvor pariserne enten var for eller imod nyt var wienerne afvisende (det er de stadig). Så det var opad bakke for Gustav Mahler. Chaillys DVD opførelse af 2. symfoni har jeg set og hørt mange gange. Den er så humanistisk på den gode måde at man ikke kan forstå at verden ikke er blevet bedre..



Og så lidt tilbage til den klassiske senromantik. Claudio Abbado og Lucerne Festival er enestående i en af de store symfonier.



Tilbage til Mahler, eller rettere Alban Berg som er Mahlers åndelige flagbærer. 2 fantastiske operaer nåede han, og denne opførelse fra Liceu er dristig, stærk og vedkommende. Musikken er ganske enkelt utrolig.



Patricia Petibon, Julia Juon, Ashley Holland, Paul Groves, Symphony Orchestra of the Gran Teatro del Liceu, Barcelona. Michael Boder, conductor.

Og en Berg mere.
Jeg troede at med Daniel Hopes og Itzak Perlmans udgaver af violinkoncerten skulle jeg være dækket godt og grundigt ind. Men nu er der en mere, som helt har overtaget CD afspilleren. Isabelle Faust og Claudio Abbado har begået en utrolig fin plade. At tillægget er en Beethoven koncert af de allerbedste gør ikke spor. Begge koncerter er nu mine yndlinge. Begge kunstnere er nemt i min top 10 musikere.


Mon ikke jeg senere kommer med en del 2, plus en med  fangsten af plader der er udgået. :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf The Real Wiz » lør dec 08, 2012 15:14

SES. skrev:hvad er bedst? Kan det blive bedre? Det første spørgsmål kan næppe besvares, det andet kan måske besvares, alting kan blive bedre men en plade kan have så mange grundlæggende  kvaliteter at man kan måle andre i forhold til den.



Dvoraks niende

Der er en man absolut skal have og her er den



Det er den bedste jeg har hørt og jeg tror faktisk det er den bedste
http://www.amazon.com/Dvorak-World-Symphony-Smetana-Vlast/dp/B00000E3AX
Senest rettet af The Real Wiz man dec 10, 2012 17:31, rettet i alt 1 gang.
The Real Wiz
Medlem
 
Indlæg: 71
Tilmeldt: ons feb 22, 2012 23:40

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » lør dec 08, 2012 16:26

HANSI skrev:Altså, vi er langt inde i december. Den kan da ikke kun stå på Beethoven, List, Bartok og Wagner lige nu!

Må jeg slå et slag for at vi lige går i Bunken med klassisk julemusik. Der findes også nye indspilninger imellem. Paul Hillier og Theater of voices udgav en herlig sag "a christmas story" på Dacapo. Eller Stile Antico's Puer Natus est på HM. Begge osse download. Eller BBCMusics In dulci jubilo.

Jeg kan da osse et par gamle sager. Messias med William Christie og LAF eller Juleoratoriet med Rene Jacobs. BeggeHM. Eller find den gamle serie Christmas in rome på Arciv. Tag et gensyn med Nancy Agenta der synger rent og skært som en norsk elv på Scarlatti's O di Betlemme.
Kunne jeg opfordre andre til at foreslå andre indspilninger med hende?

Skal det være i den tungere afdeling uden jul kan man jo lukke op dor Torsdagskoncerten om knap et par timer. "Erica" og "Sacre" med DRS og deBurgos, på en aften. Toptilbud!!!


Godt at dit indlæg nåede frem. Fra mit arkiv kan jeg hurtigt finde disse plader hvor Nancy Argenta er med. Hun er nu flittigt brugt og det er meget indlysende. Udover nedenstående er hun også med på Bach kantater med La Petit Bande, og Trevor Pinnocks Haydn messer. jeg har prikket 2 ud som uundværlige, det er de andre egentlig også. :wink:

Tak for inspirationen, det vokale overtager pladsen her i weekenden.

Handels, Solomon, Gardiner, Archiv
Monteverdi L'Orfeo, Gardiner, Archiv
Bach, Skt Johns Passion, Suzuki, Bis
Haydn, Harmonie Messe, Hickox, Chandos
Bach, Magnificat, Gardiner, Archiv
Bach, Juleoratorium, Gardiner, Archiv
Bach, H moll messe, Gardiner, Archiv (kyrie eleison)

Jeg mangler Fairy Queen i min samling, denne er på min ønskeseddel


Nancy Argenta (Performer), Lynne Dawson (Performer), Veronique Gens (Performer), Sandrine Piau (Performer), Jean-Paul Fouchecourt (Performer)
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf Slava » lør dec 08, 2012 17:01

Tak til SES for at holde liv i tråden med de mange fine indlæg! Nu vi snakker julemusik, tror jeg, jeg vil lægge en dejlig LP fra Proprius på tallerkenen:



Og jeg vil følge op med en anden smukt klingende jule-LP fra Proprius, Saint-Saëns' Juleoratorie (+ Respighi):



Begge plader findes også på CD og SACD.
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » søn dec 09, 2012 12:33

Dagens tekst: My Music


Kormusik af Beethoven så tænker man straks på Missa Solemnis, det gør jeg også. Men den ”mindre” C dur messe har altid stået mig nær. I mange år med Giulinis fine udgave på EMI vinyl, men nu er denne Hickox CD oftest i omdrejninger.



Der er nogle der mener at Francks musik er groft negliseret. Store mængder ligger hengemt i støvet. Denne CD indikerer at glemslen er uforståelig.



Ingen kordag uden Haydn. Når jeg vælger denne udgave af Skabelsen skyldes det især Edith Mathis. Hendes sopranstemme er så smuk, og hun bruger sin sangkunst så eminent. Den anden aften forførte hun mig med Mahler 4. symfoni (sammen med wienerne og Bernstein på DVD).  



Schubert og kor? Ja, selvfølgelig. Her får hans smukke ES messe følgeskab af Verdis requiem. Og tak for det. Disse koncerter er optaget på de tider da Giulini lavede sin betrømte Verdi Requiem på EMI. Denne koncertudgave er endnu bedre. Mere her og nu inspiration og en bedre sopran.



Min julegave til ZIG er uden hentydninger. Dette er blandt det, som vi alle gik glip af i går, fordi min verden er blevet så monoton.


:wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf macwerk » søn dec 09, 2012 14:14

Til indesneede fynboer og andet godtfolk

Vagn Holmboe strygekvartet nr. 4 opus 63.
Københavns strygekvartet 1970, FONA TF109
>DOWNLOAD<
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » man dec 10, 2012 09:08

Dagens citat: Debussy in a letter to Ernest Chausson, 3rd september 1892.
”And so the bell has tolled for my thirty-first year, and I'm still not very sure of my ideas as regards music, and there are things I still can't do!”.

De næste 10 år arbejdede han intenst på det han ikke kunne. Her er en CD der fint dækker disse 10 år, vejen hvor han stille og roligt er på vej til en revulution (af de stille -mange har ikke opdaget den endnu).


Og så mere end 10 år senere hvor han ”opfindelse” er færdig og stilfærdigt gør musikken på en ny måde. De 2 bind preludier og etuderne





Og hvad det han gjorde? Han ophævede den klassiske form hvor treklange, akkorder og andet giver musikken fremdrift og energi. Debussy frigør akkorder og treklange mm og giver dem selvstændigt liv. Nu binder de ikke længere sammen men stråler for sig selv. Og I får ikke en doktorafhandling om det, ovenstående er blot et lille pluk. ”Metoden” fik hurtigt indflydelse på næsten al musik komponeret herefter, også i jazz og symfonisk rock.

Tilbage til gårsdagens Cesar Franck ”Redemption”. Indholdet er som et oratorie med soli, kor og reciativer, men musikformen er et symfonisk digt. Og et smukt et af slagsen. Et andet Franck stykke som man med lidt energi kan trylle frem er ”Psyche”. Her er den komplette version med kor og orkester, den findes også forkortet til orkester. Jeg fandt aldrig pladehåndbogens Paul Strauss, men denne Jean Fournet på Supraphon er pragtfuld, og jeg betragter den som et lille ”gem”.



Og mere fransk på den velsmagende måde. I Odense er der en bette butik hvor franske Caroline har håndplukket de bedste fødevarer fra Frankrig og Fyn. Det er Danmarks bedste butik, altså når vi ser bort fra musikbutikker. Caroline og Moby Disc er to væsentlige grunde til at tage til Odense,


:wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf Jens-B » man dec 10, 2012 10:59

Hvis vi snakker Dvoraks 9., må vi ikke glemme Kertesz, der har lavet en fremragende version på DECCA vinyl med Wiener Philharmonikerne, og med LSO på cd. Nr. 7 og 8 er også aldeles fremragende.
Dejligt med et forum, der gider beskæftige sig med klassisk.
à propos julemusik, så må jeg absolut henvise til Händels Messias, som jeg iøvrigt spiller året rundt, helst i versionen med LSO og sir Colin Davis, nogle gode solister, og det aldeles dejlige Tenebrae Choir.
LSO Live SACD LSO0607. OG DER ER IKKE SKYGGEN AF "ORIGINALINSTRUMENTER"!
Jens-B
Nyt medlem
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: søn dec 09, 2012 10:32

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf hbuus » man dec 10, 2012 14:49

Jeg lytter især til Schubert og Beethoven.
hbuus
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 109
Tilmeldt: lør dec 08, 2012 21:00
Geografisk sted: Østjylland

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf HANSI » man dec 10, 2012 16:43

Sikke inspiration. Svens julemusik jeg ikke kendte, Cecar Franck og Schuberts messe. Uden at gå uden for en dør fik jeg inspiration til at købe messen som download. Chacone og med Collegium Musicum. Dejligt.

Så her er lidt mere til forslagskassen:

En Händel-dag, eller hellere en  hel weekend. Det er det tætteste vi kommer på en rockkoncert i den klassiske genre. Rytme, fremdrift, riffs musikglæde og en uendelig variation. Og især timing, præsicion og ingen tid til at vibrere med stemmen over 2 oktaver! Man kan starte med Delirio og gerne med den kendte combo Dessay/Häim på Virgin. Natalie er så dejlig som fynske Caroline og når hun synger "la luce" er der ikke et øje tørt.

Eller Händels operaer, såsom Floridante, fantastisk optaget på Archiv med Allan Curtis ved pinden og med DiDonato (osse en dejlig stemme). Eller Theodora der ligne Messias så den kan gå som julemusik osse!  (feks Erato) ogeller Ariodante med AS von Otter (feks Arciv med Mincovski.
Gå til koncert og få den ægte lyd som din reference
HANSI
Nyt medlem
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre okt 12, 2012 10:30
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » tirs dec 11, 2012 09:28

Bach to Christmas
Jeg kan stadig godt lide Gardiners juleoratorie. Der arbejdes med høj energi og glæde.


Mendelsohn har lavet mængder af dejlig kormusik. Og kronen på værket synes jeg er oratoriet ”Elias”. En anden stor Bach dirigent Philippe Herreweghe har lavet et guldrandet pladesæt. Solisterne er rigtige gode, og koret er en fryd at høre på.



også denne CD er en fin sag af kortere korsatser, bl.a. en meget smuk ”Ave Maria”, men de to flersatsede salmer opus 31 og 42 med soli, kor og orkester er hovedattraktionen..



Stravinsky har udover meget russisk inspireret kormusik, lavet et de smukkeste værker for kor og orkester. ”Symphonie de Psalms”. Karel Ancerln sætter her en standard andre må finde sig i at blive målt imod. Don't miss that.



Dagens collage fra uforlignelige Caroline.



Aftenen sluttede med det fornemme Fynske Kammerkor der med dirigenten Alice Granum kom forbi mit lille landbysamfund. Det var næsten nødvendigt at spænde rensdyrene foran for at komme frem, så der var den rette stemning.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » tirs dec 11, 2012 18:57

Lige lidt mere fransk, inden Händel dagen i morgen.

Torsdag aften dirigerer Nicholas Cleobury ”L'Enfance Du Christ” af Hector Berlioz i Odense Domkirke.

Hector Berlioz: L'enfance du Christ
Det store korværk af Berlioz bygger på Flugten til Egypten, som den er beskrevet af evangelisten Matthæus. Koncerterne er et gensyn med den engelske dirigent, Nicholas Cleobury, der er en kær gæst i Odense, især til fortolkninger af de store korværker.
Hector Berlioz lader hyrderne tage afsked med Jesusbarnet før flugten til Egypten. Du kan høre hele fortællingen fra Matthæusevangeliet i Odense Domkirke med Odense Symfoniorkester, Dirigent: Nicholas Cleobury, Solister: Monica Groop, mezzosopran. Jörg Dürmüller, tenor. Daniel Hällström, baryton. Yorck Felix Speer, bas.
Filharmonisk Kor den 13. december 2012 kl. 19.30.

2 ting står foreløbig i vejen for min tilstedeværelse, men heldigvis kan jeg i det gamle pladearkiv finde nydeligt vinyl. On inden torsdag kan der ske meget.
:


Men alderen kommer ikke væk fra Peter Pears, og Elsie Morison (før hun blev fru Kubelik). Dirigenten er selvfølgelig Colin Davis der vel har haft Berlioz på programmet i hele karrieren.

De blødere franske harmonier og kontraster er et dejligt alternativ til det strikte tyske.
[url]
http://sphotos-e.ak.fbcdn.net/hphotos-a ... 3638_n.jpg[/url]

Her andet fransk mums. Grignotons fra Caroline brolægger vejen.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Hvilken klassisk musik, lytter du til

Indlægaf SES. » ons dec 12, 2012 11:02

Hansi slår et knips med fingeren og straks er SES på vej i arkiverne eller til amazon. Skøn inspiration, og man kan sagtens klare en weekend med ”kun” Händel.
.
Citat Hansi:
”En Händel-dag, eller hellere en  hel weekend. Det er det tætteste vi kommer på en rockkoncert i den klassiske genre. Rytme, fremdrift, riffs musikglæde og en uendelig variation. Og især timing, præsicion og ingen tid til at vibrere med stemmen over 2 oktaver! Man kan starte med Delirio og gerne med den kendte combo Dessay/Häim på Virgin. Natalie er så dejlig som fynske Caroline og når hun synger "la luce" er der ikke et øje tørt.
Eller Händels operaer, såsom Floridante, fantastisk optaget på Archiv med Allan Curtis ved pinden og med DiDonato (osse en dejlig stemme). Eller Theodora der ligne Messias så den kan gå som julemusik osse!  (feks Erato) ogeller Ariodante med AS von Otter (feks Arciv med Mincovski.”


2 dirigentnavne jeg også vil pege på er Häim og Curtis så er man altid i rigtig gode musikhænder. Og med Dessay og DiDonate i herlige musikkvindearme.

Denne opera/oratorie har et minde med i bagagen. For 10 år siden lukkede Europas bedste musikbutik (Accord i Odense ledet af Ras). For godt 20 år siden købte jeg CDen og med fynsk lune i blikket fortalte Ras at han kun havde købt et eksemplarhjem,  fordi han vidste jeg ville komme og købe den, og der var ingen andre der ville købe noget ukendt. Det kan man kalde kunde know how. Det var med denne plade Lorraine Hunt slog igennem. I sit alt for korte liv nåede hun at berige verden med en pæn række indspilninger. Dette amerikanske barokensemble har i tidens løb et smukt  katalog i bagagen.

Susannah


Arcadians Duets.


Alcina, 3 Divaer uden krukker og i fuldt flor og på en gang..


Dixit der kan få vitale rockgrupper til at lyde som rollatorpop.


Og så en meget ung von Otter i perfekt vinyl.



Dagens Caroline, frikalulia
http://sphotos-c.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-prn1/c0.0.403.403/p403x403/25037_10151580833314278_706469532_n.jpg

http://www.youtube.com/watch?v=dWSzA0kyxPQ
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

ForegåendeNæste

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.