Hvilken klassisk musik, lytter du til

[SES.]

I dag en blandet landhandel, bare god musik der kan lyttes til og glædes over. Næsten som musik af Nielsen kontraster.

Kings College Choir, som i umindelige tider har udgivet fine plader.. Her med dirigenten Stephen Cleobury.


Dette er et smukt og rigtig spændende sammensat program.

1. Rachmaninov: Blazhen muh Op.37 No.3
2. Rachmaninov: Blagoslovi, dushe moya, Gospoda Op.37 No.2
3. Stetit angelus (Offertory Antiphon)
4. Penderecki: The Cherubic Hymn
5. Credo I
6. Stravinsky: Credo (1932, rev. 1949)
7. Ave Maria (Offertory Antiphon)
8. Panufnik: Song to the Virgin Mary (11964, rev.1969)
9. Alleluia. Tota pulchra es, Maria (Alleluia with verse)
10. Stravinsky: Ave Maria (1934, rev. 1969)
11. Agnus Dei (from the Missa pro defunctis)
12. Penderecki: Agnus Dei (1981)
13. Pater noster
14. Rachmaninov: Otche nash Op.31 No.4
15. Rachmaninov: Izhe Kheruvimy Op.31 No.8

Denne CD er ikke som det plejer at være. Det er musik af Charles Ives nemlig ikke, det ville han sikkert være uenig i.
Hilary Hahns utrolig smukke mørke violinklang blandes fint Valentina Lisitsas perlende klaverspil i Ives sonater. Hør nr. 3 i det mindste. Det er herligt.


Og så dagens Bach, som jeg i dag gerne vil høre på klaver. Og hvorfor ikke spænde lidt red hot chili for kanen? Bach kan holde til alt!



her et klip med en ung Martha

http://www.youtube.com/watch?v=b-dGuTLiMso

og finalen bliver Nielsens blæsekvintet, forunderligt smukt.



Billeder med jul.
http://www.youtube.com/watch?v=bFnW_CrPUlA

og så hen til sweet Caroline

http://sphotos-f.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash3/533514_10151564229599278_42873385_n.jpg

[dreamz]

Dagens citat: Debussy in a letter to Ernest Chausson, 3rd september 1892.

”And so the bell has tolled for my thirty-first year, and I'm still not very sure of my ideas as regards music, and there are things I still can't do!”.
De næste 10 år arbejdede han intenst på det han ikke kunne. Her er en CD der fint dækker disse 10 år, vejen hvor han stille og roligt er på vej til en revulution (af de stille -mange har ikke opdaget den endnu).

(...)

Og så mere end 10 år senere hvor han ”opfindelse” er færdig og stilfærdigt gør musikken på en ny måde. De 2 bind preludier og etuderne

(..)

Og hvad det han gjorde? Han ophævede den klassiske form hvor treklange, akkorder og andet giver musikken fremdrift og energi. Debussy frigør akkorder og treklange mm og giver dem selvstændigt liv. Nu binder de ikke længere sammen men stråler for sig selv. Og I får ikke en doktorafhandling om det, ovenstående er blot et lille pluk. ”Metoden” fik hurtigt indflydelse på næsten al musik komponeret herefter, også i jazz og symfonisk rock.

Det er kendetegnet for de fleste klassiske komponister, at de udvikler deres musikalske udtryk gennem hele deres liv. Derfor er det mere regelen end undtagelsen af de senere værker er bedre end de tidligere. Mozarts største symfonier er således i mine ører de to sidste 40 og 41. Beethoven var mest vedkommende med sine sene strygekvartetter og Mahler 9. symfoni har betydelig flere lag end hans tidligere værker.

Det er interessant, fordi komponisten på den måde gennemgår et udviklingsforløb og når frem til en række musikalske erkendelser, man som lytter sjældent er nået frem til.

Det modsatte gør sig ofte gældende inden for rock, hvor der desværre er en tendens til, at musikken bliver stadig mindre vedkommende i takt med antallet af udgivelser; måske grundet det hårde rock n’ roll-liv. Men heldigvis er der undtagelser; Beatles, Radiohead og vel også Pink Floyd.

Men SES og andre klassisk kyndige, hvilke komponister kan I komme på, hvor de tidlige værker overskygger de senere?

[HANSI]

Spændende musikforslag efter min mening.

Der foregår sgu noget på Fyn - får i rullepølsefrakke, lysestager med frikadeller og nu julepølse. Men pas på den der viste øl, jeg har lige beregnet den teoretiske promille til 0,9 for mænd med normalvægt!
Altså den Caroline. Men pas på bilen.

Og så oplægget fra Dreamz. Det er jo lidt tricky fordi vi, der ikke er nået så langt i erkendelserne, så skal bedømme dem er nået længere i deres musikverden. Kan vi det? Egentligt kan vi jo bare bruge ørene til at bedømme vores egen oplevelse af musik. Hvadenten den er almindelig eller avanceret.
Men jeg har et forslag der falder mig ind fordi jeg stadig har sidste torsdagskoncert  med "Sacre"i ørene  - og netop Stravinski er der hos  de lærde i elfenbenstårnene (og mig osse) vel enighed om at Sacre aldrig blev overgået, selv om den blevet skrevet af en ung Stravinski.
Eller???

[dreamz]

(..)

Og så oplægget fra Dreamz. Det er jo lidt tricky fordi vi, der ikke er nået så langt i erkendelserne, så skal bedømme dem er nået længere i deres musikverden. Kan vi det? Egentligt kan vi jo bare bruge ørene til at bedømme vores egen oplevelse af musik. Hvadenten den er almindelig eller avanceret.
Men jeg har et forslag der falder mig ind fordi jeg stadig har sidste torsdagskoncert  med "Sacre"i ørene  - og netop Stravinski er der hos  de lærde i elfenbenstårnene (og mig osse) vel enighed om at Sacre aldrig blev overgået, selv om den blevet skrevet af en ung Stravinski.
Eller???

Sacre du Printemps er et rigtigt godt bud. Helt enig.

Og så lige en opfordring: Mit oplæg er ikke ment som en diskussion om hvilke rockbands, der har udviklet sig til noget større gennem deres karriere. Den diskussion kan være interessant nok, men vil i så fald kræve sin egen tråd.

[SES.]

Det er sandeligt et spørgsmål der næppe kan besvares ret godt (af mig). Og slet ikke kort.
For godt 100 år siden var den ”interlektuelle” verden i vild udvikling. Det gælder også for musikken. Fra 1895 og 20 år frem er det en ren eksplosion af nyt. Tænk på antalet af filosoffer, malere, forfattere, komponister. Prøv at navne på, de er alle kendt i dag

En ”klassisk” komponist har en byrde der hedder, det skal være en ny måde nye klange – hver gang. Her er den store forskel på ”klassisk” og anden musik. Den klassiske (Wien) metode var næsten brugt op..

Stravinskys ”Le Sacre” er også hos Igor et enkeltstående værk. Kæmpeorkester bruger han ikke mere. Det eneste musikstykke der har Le Sacre tendenser er Nielsens 5 symfoni. Og man kan overfladisk godt sammenligne Carl og Igor. De skrev meget få musikstykker på ”samme måde”, Nielsen sagde selv at han ikke ville komponere hvis det skulle være på samme måde.
Jeg er ikke enig i at Sacre er Stravinskys bedste værk. Men Sacre er i sig selv enestående fordi det var en meteor der hamrede ned i musikverdenen, for det gjorde det. Men han var ikke alene, måneden før skandalen med Sacre, var der politi og anholdelser til opførelsen af Bergs Altenberg lieder.
.
Denne æske indeholder ren Stravinsky guf, den har vi hørt mange gange. Jeg er dog ikke sikker på vi har hørt Sacre udgaven. Anbefales varmt, jeg havde selv behov for at dyrke Stravinsky.


Salmesymfonien og Les Noces er nok mine yndlinge.

Den eneste af de ”store” komponist der florede bedst i sin ungdom var vel Mendelsohn, han var tidlig en mester men udviklede sig egentlig ikke. Måske fordi han var optaget som dirigentarbejdet og med entuisiasme fik Bach tilbage til musikerne.
Richard Strauss slog tidligt igennem med Salome og Elektra, men gik så nye veje, men dårligere blev han vel ikke.

Mozart? Hans klaverkoncert no. 9 overgik han vel næppe. Og jeg vil ikke undvære hans symfonier Linzer og Prag eller de andre. Og havde han levet længere ville det have været vildt spændende hvordan det havde påvirket Beethoven og Schubert, og ikke mindst påvirkningen tilbage til Mozart.

Jeg har lige så meget udbytte af Mahler andre symfonier som den 9ende. De er alle unikke, også gruppen af Wunderhorn symfonier. Læg mærke til at Mahler ikke komponerer strofisk i vokalsatserne, teksten passer ikke til musikken på vanlig vis, og den er helt underlagt musikudtrykket.  

"Er det et kongestykke" fra en bestemt komponist, og det er Mahlers 9ende, så er jeg ekstra varsom med at spille det for meget. Det må ikke blive slidt.

Her er et godt tip til hifi og musiknørder. Hansi skriver at man skal passe på bilen når man drikker Carolines julebryg.

Det er ikke mit problem, vi har ingen bil, vi valgte hifi, flygel og musik. Så sælg kanen køb en cykel og noget lækkert grej og musik. Og DSB kører 95% til tiden, og da det eneste man skal nå i dette liv, er at komme til sin egen begravelse, så jeg synes 80% eller mindre ville være nok..     

[dreamz]

(...)
Mozart? Hans klaverkoncert no. 9 overgik han vel næppe. Og jeg vil ikke undvære hans symfonier Linzer og Prag eller de andre. Og havde han levet længere ville det have været vildt spændende hvordan det havde påvirket Beethoven og Schubert, og ikke mindst påvirkningen tilbage til Mozart.
(...)

Tak fordi du har åbnet mine ører og øjne for Nr. 9; det er dog det smukkeste stykke musik, jeg længe har hørt. 9 er åbenbart et magisk tal for mange Komponister: Beethoven, Mahler, Dvorak ...

Jeg googlede lidt på Mozarts 9 klaverkoncert og stødte ind i denne spændende hjemmeside med masser af god og nyttig information for en novice som mig:

http://www.dr.dk/P2/P2_Formiddag/Klassi ... 145457.htm

[SES.]

Ensomhed er ikke det værste der findes, jeg har tit brug for det.

Så tid til lidt musik af en af musikkens mange ensomme mænd, Rued Langgaard.



Og så til  min musikguru. Hans musik er lidt sværere end hans bøger, musik er jo envejskommunikation. Men lidt ekstra lytning lønner det sig.



og så lidt nordpå til Finland, til en anden af vor tids store komponister. Det er engletid



Og skulle ovennævnte være lidt for tricky, så Bach til Dresden hvor den gamle kortradition holdes i hævd. Tungt, let og meget smukt.



Caroline strammer sig an, fra syd for de fynske alper findes der franske ditto. Herfra kommer denne kantarelpølse:med sin uundgåelige følgesvend en Mont Blanc øl.
http://sphotos-b.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-prn1/18029_10151582925019278_1483812540_n.jpg

[SES.]

Paradokser er måske ikke så paradokse. De er måske snarere naturlige konsekvenser af en virkelig uvirkelig virkelighed.

Samtidig med at Carl Nielsen skrev sange som vi alle kan huske og Fynsk Forår som er det mest idylleriske stykke musik der findes. Så skrev han samtidig med Foråret sin 5 symfoni, der er det stik modsatte. Mage til organiseret støj findes vel kun i Sacre.

Men netop de 2 poler holder ham engageret og som Stravinsky bevæger han sig ubesværet mellem genrer, udtryk og metoder. Hverken Nielsen eller Stravinsky kunne med deres intuition som muse danne ”skole” som f.eks, en Schönberg der målrettet gik efter udtryksmulighederne i sit 12 tone univers.

Andre som f.eks. Ives, led under at skulle komponere for musikere og deres begrænsninger (f.eks. kun 5 fingre på hver hånd) og endnu flere begrænsningerne i instrumenterne (min musik skal opstå  igennem kattetarmeIII). Hvorfor byggede man ikke klaverer med 1/4 toner eller andre afstande?. Alligevel lyder hans musik med normale mennesker og normale instrumenter ganske godt. Når man nu må nøjes.....
Havde han og mange krudtugler eller mavericks som de kaldes over there, haft computer og dagens digitale medier til rådighed, så var de da først blevet vilde i varmen. Men fornyende og forfriskende var de alligevel.

Når jeg snupper Charles Ives igen er det pga et andet paradoks. Der findes mange små vokal grupper eller kor om man vil på bare  5-10-15 medlemmer. Hver sanger er så dygtig og med så god stemme at alt kan lade sig gøre, eller er det måske næsten alt. Som eks. korsanger har jeg været fan af mange af disse grupper i tidens løb, og hører dem da også endnu. Men slangen i dette vokael paradis er ”steriliteten” det lyder ganske enkelt for perfekt og tit for ensartet. Charles Ives ville have kastet op. Han ville straks have ansat en sanger med mere energi og brøl, musik skal trænge igennem med adrenalin. Han har givet elsket at høre nationalsangene til idrætsstævner, hvor 40-50.000 utrænede sanger giver deres nummer til bedste.

Mit yndlingsparadoks: Fjernsyn bliver større og større, billedkvaliteten bliver bedre og bedre. Men til hvad ????? 99% af programmerne er så ringe at jeg end ikke mod betaling ville se dem. Men et flot akvarie uden vand kan jeg egentlig godt bruge.

Og så skal vi da alligevel have noget smukt kormusik, paradoks eller intuition? Det sidste ophæver det første..
Accentus koret er meget spændende, de har genoptaget en tradition som desværre har været ikke politisk korrekt i mange år. Nemlig at plukke i de mange smukke melodier for klaver, orkester etc. Fået skrevet nogle gode tekster til melodierne, og fået lavet nogle eminemte korbearbejdelser. Mahler, Chopin, lyder stadig som Mahler og Chopin bare med et andet resultat. Barber, Bach, Ravel, Wolf, Berg, Debussy  har også fået en tur -  skønt.



Chanticleer er et de kor der kan være sterilt dygtige, men denne jule CD er de sluppet godt fra. Sammen med Dawn Upshaw er udgaven af ”Es ist Ein Ros entsprungen” den smukkeste jeg kender. De leger også lidt fin gospel, dem kunne der så godt have været lidt flere af. Men en cremet jule CD, der får 4 Caroline frikadeller som karakter, og det er ikke hverdagskost.


Den næste CD er lige ved at være ensformig til trods for at musikken jo er med forskellige danske komponister, men også kun ligeved, så den er god. 3 1/2 delle med sødt og surt.



Dyr med tøj på. Det har de ikke mere, en and skal slagtes før vinteren sætter ind, ellers begynder den naturlig nok at tære på ressourcerne. Så til jul skal det være en frostand. Eller er det gæs, det er det vist.

http://www.caroline-online.dk/cm-webpic/gaes.jpg

Så lige et eksempel på lidt for meget. Total kontrol
http://www.youtube.com/watch?v=Dw5zl-FTNXI
Deres CD med Comedian Harmonist udgaver er dog genial, det var CH nemlig også.

[SES.]

Tilbage til årets høst

Årets celloplade må nødvendigvis være 2. Hyperion er fadder til begge plader som er ”not to be missed”

Natalie Clein i Blochs cellomusik, som under hendes bue bliver seriøs og givende lytning. Den har det der udefinerbare ekstra. Kol Nidrei er et et lille smukt ekstranummer.



Steven Isserliis har vi fulgt gennem snart mange år, uinteressant har han aldrig været. Mange væsentlige CDer er det blevet til (Schumann og Haydn er altid i nærheden af spillen). Denne nye CD er i samarbejde med komponisten Thomas Ades, der her også leverer fornemt klaverspil samt en komposition til duoen.

Virkelig et skønt komponeret program. Ades mageløse komposition Lieux retrouves må blive et stykke cellister fremover går i gang med at spille.

Franz LISZT (1811-1886)
Romance oubliée, S132 (1880) [3:42]
Die Zelle in Nonnenwerth, S382 (1883?) [5:35]
Die Trauergondel (La lugubre gondola), S134 (1882-85) [8:09]
Leoš JANÁČEK (1854-1928)
Pohádka (A Tale) (1910, rev. 1923) [11:56]
Gabriel FAURÉ (1845-1924)
Cello Sonata No. 2 in G minor, Op. 117 (1921) [18:53]
György KURTÁG (b. 1926)
For Steven: In Memoriam Pauline Mara (2010) [3:15]
Pilinszky János: Gérard de Nerval (1984) [1:35]
Schatten (1999) [0:59]
György Kroó in memoriam (1997) [5:14]
Thomas ADÈS (b. 1971)
Lieux retrouvés (2009) [17:21]
Steven Isserlis (cello); Thomas Adès (piano)
rec. Concert Hall, Wyastone Estate, Monmouth, UK, 13-15 December 2011. DDD

To barok CDer skiller sig ud
Freiburg med Bachs dejlige orkestersuiter


og Naives sprælske opus 1 fra den rødhårede præst Vivaldi.



Genudgivelser, her må jeg vælge mellem det jeg har haft råd til. Først og fremmest Supraphon der har fået fat i Ivan Moravecs optagelser fra Nonesuch.

Chopin nocturner forever



Og så denne skønne Markevitch CD. Som altid tæt, energisk og vedkommende spil. Hans Verdi Requiem fra Skt. Petersborg kunne have taget pladsen hvis jeg havde haft plads til flere udgaver.



Og så er der leverpostej, faktisk med lever.

http://sphotos-f.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash3/s480x480/537597_10151586935439278_2061005451_n.jpg

http://www.caroline-online.dk/

[A.R.T.]

Nu julen nærmer sig med hastige skridt er det på tide at stige op i kanen!
Denne symfoni er det mest "julede" Mahler skrev (bjælderne) og på sin vis kan første satsen høres som en slags homemage á Haydn - under alle omstændigheder holder jeg meget af denne symfoni hvor Klemperer er kanefører for Schwarzkopf der synger om "De himmelske glæder", det bliver en skøn kanetur.

[A.R.T.]

For nogle sider siden var det SES der havde Haydn oppe og vende bla en dejlig skive med Orpheus Chamber Orchestra.
Her fra den hjemlige andedam blev der sidste år udgivet en dobbelt cd med Mogens Wöldike der dirigere Haydn og den har i de sidste par uger haft meget spilletid.
Wöldike var en stor fortolker af Haydn - så nedenstående udgivelse anbefales varmt også selvom det er optaget for over et halvt århundrede siden.



Iøvrigt får man Cello koncerten i D-dur spillet af en ung Erling Blöndal Bengtsson.

[SES.]

Vinyl Jul? Selvfølgelig, det er der ikke noget kunstigt i.

Ipodens overmand. Og så er maratonløbernes vinyl kilometre også reddet, god lyd hele vejen.


Da denne plade blev lavet  var Rattle og Gawrilof blevet konfirmeret for få år siden, og nu skal de lige vise sig frem, og det gør de også.



Malko er mest kendt for konkurrencen i hans navn, her kan han høres.



Scriabin. Han mente han var musikkens og kunstens frelser, helt bogstaveligt. Men musikken er god.


Suk – Adam og Eva igen igen. Tjekkerne kan noget med natur og musik.


En shaded dog bør man få i julegave, den skal ikke fodres, men ellers skal den stryges med hårene af diamanter.


Blondes have more fun
http://sphotos-h.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash3/c0.0.403.403/p403x403/563843_10151588910224278_1952491953_n.jpg

[A.R.T.]

Den af SES nævnte 9'er fra Mozarts hånd, her realiseret ved Alfred Brendel og ASMF med Neville Marriner. I tilgift får man koncerten for tohændiget klaver med i købet - dejlig musik oven på en tåget og grå dag.

[macwerk]

Min Holmboe download blev forbigået i høflig stilhed, hm!

I skrivende stund:
Haydn SQ 4, 5 og 6, The Weller Quartets, SXL6183

[SES.]

Musik med paradokser eller som paradoks, og musik som stofskifte. Det er det mine tanker kører lidt af sted med.
Den bedste måde at få tankerne andre steder hen er at skovle sne, men nu er den væk, og de sidste tulipaner kan plantes.
Musik er nu også næring, ellers er det ikke nødvendig at skifte skjorte. Måske en form for næring der føder nogle dunkle sider som ellers kunne blive fodret TV2 News eller dekadente livstilsexperter. De to sidste ting gør at jeg lynhurtig smider en plade på – hvilken som helst. Med musik, bøger, malerier opstår paradis i brøkdele af sekunder som små eksplosioner, og så er de væk. Og det skal de, man kan ikke sidde i paradis ret længe. Thats not my place, but few seconds, Love it.

Music – master please – og det i en fart.

Bille Evans – en mageløs uniker.


Oscar P, der altid spænder buen højt, men han undgår for højt.


Elvis, med den plade der fik overbevist min mor at Elvis ikke var ren djævelskab. Ca 50 år siden, en gang hvert andet år får den en tur endnu gang, gang, gang, gang.


Chopin i hænderne på en komponist og pianist, så er den hjemme.Hamelin er virkelig Art of Art.


Schubert, sig det igen SCHUBERT. Han musik er oftest så ligetil og naturligt, og dog far away. En skøn plade, jeg er i syv sind. Artemis kvartetten har også lige spillet den, og efter jeg har hørt dem spille Beethoven, må jeg vel endnu en tur til VISA land. Det skulle kunne findes på et kort.



Og her en hilsen til master of films, Macwerk..





100% altså fynsk humle