Klassisk musik på vinyl med super bund og dynamik

[HES]

Jeg er ingen ørn udi den klassiske musik, så en lille vejledning om LP'er med klassisk musik, hvor der er dynamik og samtidig dyb frekvensgang.

Jeg har en opfattelse af at klassisk musik med lav frekvens, sÃ¥ er man henvist til orgel musik, og det kan jeg ikke forene med voldsom dynamik, men oplys mig

mvh

[SES.]

Jeg forstÃ¥r nok ikke sp. helt rigtigt. Superbund er det dyyyyb  lyd? Hvis – sÃ¥ er orglet løsningen.

Klassisk musik er stadig fortrinvis på akustiske instrumenter uden forstærkning så bund er den naturlige dybde på de forskellige instrumenter.

Her er en liste som vel er så god som nogen anden med hensyn til NATURLIG gengivelse af musik.

http://www.high-endaudio.com/supreme.html

dem jeg har pÃ¥ listen er dejligt optaget, selvom jeg for længst er holdt op med at opsøge dem. Det gør man kun nÃ¥r de dyre anlæg ikke lever op til forventningerne, sÃ¥ kan man trøste sig med "audiophile" plader.  

[HES]

jeg er enig med dig, men når man har et super anlæg og gerne vil eftervise både mega dynamik og mulighed for lave frekvenser, og så med klassisk musik.

[SES.]

Når der bliver opfundet et nyt medie til gengivelse er det altid de samme musikstykker der præsenteres først:

Holst: The Planets
Thaikovsky: 1812 (Hvis man kan holde den ud)
Saint-Saens: Orgelsymfoni
Stravinsky: Firebird

Der er sikkert flere.

Prøv at finde dem på Telarc, Speakers Corner (Decca-Mercury). Telarc har lavet et par Brass Band plader med Cleveland Winds, de er både sjove og underholdende og livsfarlige for en pu.

Elgars Enigma-variationer har en forrygende afslutning, Poulencs orgelsymfoni, Kachatjurians 3. symfoni, etc.

Stokowskis arrangementer er ofte forrygende orkestreret og i en fin optagelse velegnet til demo.

Kig evt. på dette link, de er ikke så uefne, og de er til at få fat i.

http://store.acousticsounds.com/search_ ... rchtext=10

[Slava]

Som SES også siger længere oppe, er orglet jo det instrument, som spiller dybest. Et orgel med 32' piber kan spille helt ned til 16 hz! Det er dog sjældent, at der skrives musik, der spiller så langt ned. I Saint-Saëns' 3. symfoni - den såkaldte orgelsymfoni - er den dybeste tone 32,7 hz (tonen C) i sidstesatsen og 36,7 hz i den langsomme sats (tonen Des). Men det skulle være dybt nok til de flestes formål. Men der findes selvfølgelig orgelmusik, der går længere ned. Et klaver kan gå ned til 27,5 hz.

Andre instrumenter når sjældent ned i det område. Kontrabasser kan normalt spille ned til 41 hz, men anvendes oftest noget højere oppe i toneområdet. Kontrafagot kan gå lidt dybere. I sidstsesatsen af Mahlers 9. symfoni går kontrafagotten ned til 36,7 hz (cis) i takt 28-29. Noget helt andet er, at de fleste akustiske instrumenter ikke har ret meget output ved så lave frekvenser. Det meste lyd, der kommer ud af dem, er harmoniske overtoner. Men orgelmusik er ganske velegnet som den ultimative test af basområdet, da orglet ikke kun kan spille dybt, men også lave ganske store lydtryk. Jeg har ikke selv så meget orgelmusik, at jeg kan anbefale nogle konkrete indspilninger, men orgel-indspilningerne fra det lille selskab Proprius har et særdeles godt ry.

På en af de tidlige reference cd'er fra High Fidelity er der i øvrigt et stille nummer med orgelmusik af Grigny. Når man hører det nummer, finder man ud af, hvorfor hi-fi entusiaster ikke har vitrineskabe i deres stuer! Damn! Jeg ved ikke, om den pågældende indspilning findes på LP, men der må være andre gode orgel-lp'er på markedet.

Jeg fornemmer dog, at du efterlyser en noget mere spektakulær og dynamisk musik - musik med en mere umiddelbar imponatoreffekt. Som SES også siger, er det ofte de samme standardværker, som igen og igen benyttes i disse sammenhænge. Ud over de nævnte værker kan man også nævne fx Mussorgskys Udstillingsbilleder (evt. på Telarc med Maazel) og andre Stravinsky-værker (Le scare du printemps er ret vild).

Symfoni nr. 11 af Shostakovich med Paavo Berglund på EMI er også en demoklassiker. Mahlers sjette med Solti på Decca er en indspilning, som har imponeret mange bekendte (især finalen er vild). Soltis slagtøj er uffatelig distinkte! Det paukeslag, som indleder scherzoen, ville aldrig kunne forveksles med nogen anden indspilning!

I Saint-Saëns' orgelsymfoni er sidste halvdel af værket ret vildt og larmende, med kraftige ogellydtryk, og med en imponernde række paukeslag mod slutningen. Det er dog den langsomme sats, som er bedst at lytte til. Her ligger orglet ofte som en stille "rumlen" neden under den øvrige musik. Man hører ikke rigtig orglets dybeste toner, men man fornemmer dem.

[sshd]

Borodin's Polovtsian Dances og Polovtsian March fra Prince Igor operaen. De eneste numre han er kendt for, men også helt i top og ganske imponerende. Går voldtsomt langt ned.

Et andet nummer som passer beskrivelsen super bund og dynamik, ganske vist ikke klassisk, er Sarah Brightmans A Question of Honour på albummet fly.