Blues

[Dean]

Hvis du er til blues med lidt liv i, så kan dette stærkt anbefales

[Otto J]

Hvis du er til blues med lidt liv i, så kan dette stærkt anbefales

 

 

Nu kan man jo tit komme op at skændes, når man forsøger at debattere smag, men jeg prøver alligevel... Jeg har også pågældende plade, og jeg har et lidt ambivalent forhold til den. Der er knald på, og guitar-lir for alle pengene, og Joe Bonamassa vil rigtigt gerne kaldes blues-musiker - men efter min mening, så skal blues ikke have liv, det skal have sjæl. Og dét synes jeg mangler på den plade, og iøvrigt fra Bonamassa generelt (har været til to live-koncerter). Det er mere ud-over-stepperne-rock-n-roll, end det er blues. Jeg ved at der er rigtigt mange der forguder ham, så jeg bliver jo nok modsagt kraftigt af en fan eller to... Men jeg synes bare der er lidt for meget "se hvor hurtigt jeg kan spille" over det.

 

Men smag er jo forskellig...

[klimbim]

tja gery moor har ikke levet forgæves jeg kan godt lide musiken (blues-rock)men jeg kan ikke rigtigt blive imponeret over ham her joe bonamassa han mangler sjæl og frem for alt sin egen stil

[Karsten Sømand]

Frisk tråd, Dean.

 

Ingen tvivl om at Joe B. er et kæmpe guitartalent. Jeg har selv et par plader med ham, og han er forrygende dygtig. Meeen, han har åbenlyst problemer med at finde sin egen stil, og rigtig "svedig" blues med den dybe nerve i besidder han ikke rigtigt, synes jeg.

 

Skal vi ud i den elektriske guitar-blues, så er Buddy Guy second-to-none.

 

Karsten

[Pierre]

Jeg melder mig altså også på vognen som ikke rigtigt syntes at Joe Bonamassa er en Blues musikere. Som nævnt, så mangler der sjæl og nerve i hans musik.

Gary Moore syntes jeg derimod har meget mere sjæl og nerve når vi snakker Blues-rock.

[Dean]

Måske skulle jeg omdøbe tråden til Blues-rock  

[P.H.]

Til november kommer der en række store blues-navne til Horsens. Bla. Robben Ford der er en af mine favoritter. (kan dog bedst lide hans tidlige plader - de er mere enkle)

[macwerk]

Det er måske derfor han er nød til at putte denne her refleksion(?) af en sort mand med guitar på coveret    

Blues

[Nilau]

Frisk tråd, Dean.

 

Ingen tvivl om at Joe B. er et kæmpe guitartalent. Jeg har selv et par plader med ham, og han er forrygende dygtig. Meeen, han har åbenlyst problemer med at finde sin egen stil, og rigtig "svedig" blues med den dybe nerve i besidder han ikke rigtigt, synes jeg.

 

Skal vi ud i den elektriske guitar-blues, så er Buddy Guy second-to-none.

 

Karsten

Yes, sailor...he's the right guy! 

Mvh.
Niels

[Dean]

<div>Frisk tråd, Dean.</div><div> </div><div>Ingen tvivl om at Joe B. er et kæmpe guitartalent. Jeg har selv et par plader med ham, og han er forrygende dygtig. Meeen, han har åbenlyst problemer med at finde sin egen stil, og rigtig "svedig" blues med den dybe nerve i besidder han ikke rigtigt, synes jeg.</div><div> </div><div>Skal vi ud i den elektriske guitar-blues, så er Buddy Guy second-to-none.</div><div> </div><div>Karsten </div><div></div>

Jep jep, men der er nu også temmelig meget knald på Buddy og nogle her mener åbent bart at blues er stille og svedigt  

Jeg er nu meget til begge dele  

[Otto J]

Jep jep, men der er nu også temmelig meget knald på Buddy og nogle her mener åbent bart at blues er stille og svedigt

Jeg er nu meget til begge dele

 

Det er jeg bestemt også, SRV og som nævnt Buddy Guy er nogle af mine personlige favoritter, men hvadenten det er blues, rock, jazz, pop, hiphop eller whatever - så keder jeg mig hvis det munder ud i teknisk show-off, uden at nerven er med.

 

Det betyder ikke at det SKAL være gammelt og beskidt og lyde ringe. Men desværre er der en tendens til en vis sammenhæng imellem hvor meget perfektionister musikerne er mht. indspilningernes lydkvalitet, og hvor meget (rettere lidt) "sjæl" de leverer i musikken. De relativt få plader hvor begge dele fungerer, er naturligvis dem vi alle sammen higer efter. Jeg fornærmer nok for mange mennesker ved at udspecificere for meget, men RIGTIGT mange af "klassiskerne" når vi taler om "hifi-indspilninger", er simpelthen dræbende kedsommeligt musik. Og ja, musik med 180 bpm kan godt være kedeligt...

 

Et andet punkt hvor jeg mener at Bonamassa udviser teknik-fokus frem for "nerve", er guitar-skiftene. Det kan godt være jeg er gammeldags, og jeg er ikke musiker så måske overvurderer jeg dette, men jeg har én eller anden idé om at en musiker vil være bedre til at hive dén her nerve ud af en guitar, hvis det er den samme gamle spade som han har tæsket på i 20 år, og kender ud og ind. Bonamassa skifter guitar hurtigere end man kan blinke med øjnene, og uden at jeg vil påstå at det er dét der direkte er årsagen, så er det et symptom på at han skøjter hen over tingene, i stedet for at fordybe sig.

 

Noget helt andet er at når vi taler koncerter - nogen nævnte en Robben Ford koncert i Horsens, og det undrer mig iøvrigt ikke, bluesforeningen hér i byen har ikke helt samme smag som mig, har jeg konstateret - så synes jeg tit det er sådan at når man hører nogle af dem som laver de småkedelige men vældigt vellydende "hifi-plader" live, så er det stadig dræbende kedeligt. Men hører man dem der leverer "nerve" men med dårlig lyd på indspilningerne, så er det som regel pissefedt. Så mht. live-oplevelser, der skal man efter min mening ikke jagte koncerter med dem der laver de super-vellydende hifi-indspilninger, man skal jagte koncerter med de musikere der har lavet noget fedt musik, men ikke formået at få det indspillet på en måde så man kan nyde det "ordentligt" hjemme foran anlægget. Der er mange der siger at live-lyd er dårligt - det mener jeg er en misforståelse, live-lyd er noget andet, og mens man aldrig vil blive tilfreds hvis man jagter en "hifi-oplevelse" til en koncert (jeg ryster altid lidt på hovedet af dem der sætter sig på en klapstol lige foran lydteltet til Grøn Koncert, for at få bedst lyd - lidt som at drysse sukker på en hundelort for at den skal smage bedre), så bliver man også skuffet hvis man jagter en "koncert-oplevelse" foran et hifi-anlæg.

 

Medmindre naturligvis at man som ret mange såkaldte hifi-entusiaster, ikke har været til koncert siden midt-firserne...

[larsne]

Hvor ligger Johnny Winter i bluesen's hall of fame?

[hifido]

Det findes efter min mening, mange rigtig gode blues musikere, og nogle af de mest kendte, er også dem jeg lytter mest til. Gutter som Buddy, BB, Hooker, Moore, Clapton , Kebmo, Healey, King og Collins. Mine personlige, "must have", er bla. Robert Cray, som lave forrygende tekster, Luther Allison som netop har den Nerve, som mange efterlyser. Skal optagelsen være god og "hifi rigtig", så er Muddy Waters´ "Folk singer" nr. 1. Men også nogle af Hans Theessinks plader. feks. "Songs from southland", er super optaget. Mighty Sam McClain har også lavet mange virkelige gode plader, hvor både musik og indspilningskvaliteten er i top. Det samme har John cambell og Walther Trout. Skal der være lidt mere tryk på, som jeg normalt ikke foretrækker, så synes jeg at Popa Chubby, er extrem dygtig.

På kvindesiden, er der desværre ikke helt så mange gode. Det er som om, de netop ikke helt besider, samme smerte, indlevelse og nerve, som er hele essensen i blues. Skal jeg fremhæve nogen, så er det kvinder som Etta James, Bonnie Raitt, Deborah Coleman og Joanne Shaw Taylor. Skal kvaliteten i optagelsen være med, så er det f.eks. Shemekia Copeland på Telarc, og lidt sydstats lir fra Maria Muldaur. Min personlige favorit må være Big time Sarah. Virkelig fed blues. Skal der mere knald på, så har Diane Schuur på grp records, lavet nogle fede plader...

Dette var lige et indspark fra en kæmpe blues fan. Dette skal selvfølgelig ikke ses som en facitliste, da smag som tidligere nævnt ikke kan diskuteres.

Mvh. Martin

[Otto J]

Dette var lige et indspark fra en kæmpe blues fan. Dette skal selvfølgelig ikke ses som en facitliste, da smag som tidligere nævnt ikke kan diskuteres.

 

...men alligevel lidt interessant, at navnene du nævner når optagelserne også skal være hifi, ikke er blandt dem du nævner først, som værende blandt favoritterne generelt. Det er lidt som om at blues og perfektionisme bare ikke rigtigt hører sammen.

[hifido]