Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Blues

Alt om musikindspilninger.

Indlægaf hifido » fre apr 15, 2011 08:04

Otto J Skrev:
...men alligevel lidt interessant, at navnene du nævner når optagelserne også skal være hifi, ikke er blandt dem du nævner først, som værende blandt favoritterne generelt. Det er lidt som om at blues og perfektionisme bare ikke rigtigt hører sammen.
 
Hvis man ser bort fra Muddy Waters´ "folk singer", som jeg anser for at være "rigtig blues", så har du overvejende ret.
 Hvis man virkelig har noget på hjertet, og samtidigt lidt ondt i det, så kan man ikke koncentrere sig om, at sidde rigtig foran mikrofonen...:)
Nej, jeg tror bare ikke, at der findes så mange, af de store navne, der går op i optagelses kvaliteten. Clapton har da lavet lavet "unplugged", John Lee "The healer"
osv. Men set over hele deres karriere, så er det crap optagelser, de har lavet alle sammen. En anden ting er, at for at udføre ægte dybfølt blues, så skal man have en masse ulykker og oplevelser i bagagen. Det havde de første blues musikere, i en sådan grad, at de kunne klemme tårer ud af guitaren. Det kan en 35 årige møgforkælet hvid musiker fra Beverly hills, altså bare ikke. Uanset hvor teknisk dygtig han er. Det er hovedårsagen til, at der ikke kommer ret mange nye blues stjerner til. Tiden er en anden, og ægte følelser og blues, kan ikke imiteres...
 
Mvh. Martin
Senest rettet af hifido fre apr 15, 2011 09:10, rettet i alt 3 gange.
hifido
Nyt medlem
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: tors feb 25, 2010 19:56

Indlægaf lydarne » fre apr 15, 2011 08:35

Otto J skrev:
hifido skrev:Dette var lige et indspark fra en kæmpe blues fan. Dette skal selvfølgelig ikke ses som en facitliste, da smag som tidligere nævnt ikke kan diskuteres.
<DIV></DIV><DIV></DIV>
<DIV> </DIV><DIV>...men alligevel lidt interessant, at navnene du nævner når optagelserne også skal være hifi, ikke er blandt dem du nævner først, som værende blandt favoritterne generelt. Det er lidt som om at blues og perfektionisme bare ikke rigtigt hører sammen.</DIV>

Og så alligevel ikke alle de plade Hifido eller de fleste andre hi-fi entusiaster nævner som er godt indspillet vil jeg kalde produceret og poleret musik næsten til ukendelighed.

Bl.a. med de navne Hifido nævner Muddy Waters, vi kan også nævne John Lee Hooker kan man downloade nogle forrygende optagelse som er 1000 gange mere hi-fi (højtroværdighed) fra bl.a. Newport folk festival som kan downloades fra http://www.wolfgangsvault.com  ikke alle optagelser er lige gode men nogen af dem er så meget hi-fi på et ordenligt anlæg at en hver moderne produceret plade vil virker latterlig i forhold. Men Muligvis Otto J vil kalde det crap-optagelse. det er så hans problem.

Det jeg vil sige er at man snildt kan for lov at høre de kendte navnes sande blues hjerte, men man er nødt til at skippe de i hi-fi kredse kendte indspilninger som hovedsagligt er mikset/produceret for at kompensere for halvdårlige stereoanlæg. med bl.a. Folk singer og Hans Theessinks plader som nogen af de værste eksempler, jeg mener at disse enorme produktioner dræber sjælen i musikken.
Ps. et godt råd. Kan anlægget ikke spille så sæt en Theessink CD på så gå det hele tilforladeligt og man kan næsten ikke hører hvor dårligt anlægget er.
Senest rettet af lydarne søn apr 17, 2011 07:02, rettet i alt 1 gang.
lydarne
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 922
Tilmeldt: ons mar 24, 2010 10:40
Geografisk sted: Nordsjælland

Indlægaf Otto J » fre apr 15, 2011 13:22

hifido skrev:
En anden ting er, at for at udføre ægte dybfølt blues, så skal man have en masse ulykker og oplevelser i bagagen. Det havde de første blues musikere, i en sådan grad, at de kunne klemme tårer ud af guitaren. Det kan en 35 årige møgforkælet hvid musiker fra Beverly hills, altså bare ikke. Uanset hvor teknisk dygtig han er. Det er hovedårsagen til, at der ikke kommer ret mange nye blues stjerner til. Tiden er en anden, og ægte følelser og blues, kan ikke imiteres...
 
 
Lige præcis, og det er jo dét der er hele pointen ved blues-musikken, og dét som jeg i hvert fald finder fascinerende. Musikken som sådan er jo egentlig ret banal, sammenlignet med visse andre genrer, så man er simpelthen _nødt_ til at proppe noget sjæl i udførelsen. Melodi og tekst kan så at sige ikke stå alene. Det kan de vel aldrig, udførelse er altid vigtig, men i blues er det nok mere udtalt end i mange andre genrer. I den mere populære del af rock-musikken kan man lidt bedre slippe afsted med bare at lige numrene af som de lød på pladen, bare det sker på et vist teknisk niveau.
 
Et af problemerne i dén sammenhæng er jo at der er blevet kortere til toppen. Man får ikke lov til at synge om at være fattig ret længe, for hvis man er god til det, så bliver man ikke ved med at være fattig. Så skal man ret hurtigt til at synge om hvor træls det er at være kendt, og hvor surt det er at dét pengegriske pladeselskab der har skaffet Ferrari'en i indkørslen, også vil bestemme over éns musik - og det er der helt ærligt ikke ret mange der gider høre på.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf dreamz » fre apr 15, 2011 14:03

Otto J skrev:
hifido skrev:En anden ting er, at for at udføre ægte dybfølt blues, så skal man have en masse ulykker og oplevelser i bagagen. Det havde de første blues musikere, i en sådan grad, at de kunne klemme tårer ud af guitaren. Det kan en 35 årige møgforkælet hvid musiker fra Beverly hills, altså bare ikke. Uanset hvor teknisk dygtig han er. Det er hovedårsagen til, at der ikke kommer ret mange nye blues stjerner til. Tiden er en anden, og ægte følelser og blues, kan ikke imiteres...


Lige præcis, og det er jo dét der er hele pointen ved blues-musikken, og dét som jeg i hvert fald finder fascinerende. Musikken som sådan er jo egentlig ret banal, sammenlignet med visse andre genrer, så man er simpelthen _nødt_ til at proppe noget sjæl i udførelsen. Melodi og tekst kan så at sige ikke stå alene. Det kan de vel aldrig, udførelse er altid vigtig, men i blues er det nok mere udtalt end i mange andre genrer. I den mere populære del af rock-musikken kan man lidt bedre slippe afsted med bare at lige numrene af som de lød på pladen, bare det sker på et vist teknisk niveau.

Et af problemerne i dén sammenhæng er jo at der er blevet kortere til toppen. Man får ikke lov til at synge om at være fattig ret længe, for hvis man er god til det, så bliver man ikke ved med at være fattig. Så skal man ret hurtigt til at synge om hvor træls det er at være kendt, og hvor surt det er at dét pengegriske pladeselskab der har skaffet Ferrari'en i indkørslen, også vil bestemme over éns musik - og det er der helt ærligt ikke ret mange der gider høre på.

Er det ikke Clapton, der er citeret for at sige, at alle bluessangere er løgnere?

Jeg mener nu ikke, at man behøver at føle det på egen krop, som man nu synger om. Det er jo det, kunstnere kan; altså sætte sjæl på en følelse, selv om de ikke nødvendigvis selv har det på den måde.

Det, jeg ofte oplever med muskere, er, at de mister sulten og vitaliteten - måske fordi deres eneste spekulationer går på, om de skal købe Ferrari eller Lamborghini.

En downtempo 12 takters blues er vel den mest spillede sang overhovedet, og alle kan efter 3 guitarlektioner lære at spille den. Men akkurat som skak er nemt at lære, men svært at mestre, forholder det sig på samme måder med blues. Og der udgives og spilles rigtig meget bras - herunder den Joe Bonamassa skive, tråden indledes med - selvom den er fint optaget.

Min top 3 over de bedste 12 takters slowtempo bluesnumre med masser af guitarlir er følgende:

Redhouse (Jimi Hendrix live-indspilning fra In The West)

I Can't Quit You Babe (Led Zeppelin,  live bootleg fra How The West Was Won)

Have You Ever Loved A Woman (Eric Clapton, live fra E.C. Was Here)

Ingen af numrene er godt optaget og findes næppe i eksklusiv, koldpresset vinyl, men er heftig blues af allerfineste slags - imho.
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf strand » fre apr 15, 2011 14:38

Hvad en kunstner end har oplevet om det er fattigdom, sult, nød, død, dårligt humør eller forelskelse, er fuldstændigt ligegyldigt, deres fornemmeste opgave er at give modtageren en oplevelse og få modtager til at føle budskabet, hvis der er et. Dog er der noget der hedder troværdighed og der kan empati være et nødvendigt værktøj. Alt andet er smagsdommeri.
strand
Seniormedlem
 
Indlæg: 765
Tilmeldt: søn dec 14, 2008 17:26
Geografisk sted: Midtjylland

Indlægaf Spencer » fre apr 15, 2011 16:24

strand skrev:Hvad en kunstner end har oplevet om det er fattigdom, sult, nød, død, dårligt humør eller forelskelse, er fuldstændigt ligegyldigt, deres fornemmeste opgave er at give modtageren en oplevelse og få modtager til at føle budskabet, hvis der er et. Dog er der noget der hedder troværdighed og der kan empati være et nødvendigt værktøj. Alt andet er smagsdommeri.

Hvis du synger om, at du er 'fra havnen', behøver folk vel ikke at vide, at det er en lystbådehavn?

(Jokeren kommer, mig bekendt, ikke fra fattige kår. Blues er det nu heller ikke, men det er musik med selvmedlidenhed i lange baner.)
Spencer
Profil Lukket
 
Indlæg: 1171
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 17:44

Indlægaf strand » lør apr 16, 2011 08:05

Spencer skrev:
strand skrev:Hvad en kunstner end har oplevet om det er fattigdom, sult, nød, død, dårligt humør eller forelskelse, er fuldstændigt ligegyldigt, deres fornemmeste opgave er at give modtageren en oplevelse og få modtager til at føle budskabet, hvis der er et. Dog er der noget der hedder troværdighed og der kan empati være et nødvendigt værktøj. Alt andet er smagsdommeri.

Hvis du synger om, at du er 'fra havnen', behøver folk vel ikke at vide, at det er en lystbådehavn?

(Jokeren kommer, mig bekendt, ikke fra fattige kår. Blues er det nu heller ikke, men det er musik med selvmedlidenhed i lange baner.)
 
Det er det jeg mener, hvis man fortæller en historie så er det afgørende at man er god til at fortælle, man behøver ikke at ha oplevet det selv.
strand
Seniormedlem
 
Indlæg: 765
Tilmeldt: søn dec 14, 2008 17:26
Geografisk sted: Midtjylland

Indlægaf Otto J » lør apr 16, 2011 08:17

strand skrev:
Det er det jeg mener, hvis man fortæller en historie så er det afgørende at man er god til at fortælle, man behøver ikke at ha oplevet det selv.
 
Det er jeg sådan set enig i. Man kan så sige at det er nemmere at lægge sjæl i sangen hvis man ikke behøver fake den, men klart, en dygtig kunstner der faker er bedre end en dårlig kunstner der er ærlig.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf Karsten Sømand » lør apr 16, 2011 12:27

dreamz skrev:

Min top 3 over de bedste 12 takters slowtempo bluesnumre med masser af guitarlir er følgende:

Redhouse (Jimi Hendrix live-indspilning fra In The West)

I Can't Quit You Babe (Led Zeppelin, live bootleg fra How The West Was Won)

Have You Ever Loved A Woman (Eric Clapton, live fra E.C. Was Here)

Ingen af numrene er godt optaget og findes næppe i eksklusiv, koldpresset vinyl, men er heftig blues af allerfineste slags - imho.

Dreamz - you´re my man ;-)
 
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.
Brugeravatar
Karsten Sømand
Seniormedlem
 
Indlæg: 909
Tilmeldt: tors nov 10, 2005 20:28
Geografisk sted: Sjælland

Indlægaf dreamz » lør apr 16, 2011 12:38

Karsten Sømand skrev:
dreamz skrev:Min top 3 over de bedste 12 takters slowtempo bluesnumre med masser af guitarlir er følgende:

Redhouse (Jimi Hendrix live-indspilning fra In The West)

I Can't Quit You Babe (Led Zeppelin, live bootleg fra How The West Was Won)

Have You Ever Loved A Woman (Eric Clapton, live fra E.C. Was Here)

Ingen af numrene er godt optaget og findes næppe i eksklusiv, koldpresset vinyl, men er heftig blues af allerfineste slags - imho.


Dreamz - you´re my man ;-)


:dans:
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf hrmand » tirs apr 19, 2011 14:26

Blues med sjæl, indlevelse OG e-m-i-n-e-n-t lydkvalitet, der får dig til at være i samme rum som musikerne ... det er hele 3 ting på én gang, men det findes på hhv. Howlin Mercy og One Beliver med John Campbell. Og han - der døde alt for tidligt - havde i den grad været udsat for store følelsesmæssige udsving, helt i tråd (!) med fordomme om et hårdt og slidsomt liv, for at kunne levere blues´en.

Vi kender jo Led Zeppelin When The Levee Breaks , som er en tudsegammel blues fra 1929. Dén tog han til sig i en udgave, der slår LZ med flere længder (selv om de også gjorde det godt ...).

Som en replik til Joe Bonamassa´s mange skift af instrument: JC holdt sig til én under den koncert jeg nåede at opleve med ham i Pumpehuset, ca. 2 uger før han stod af.

Mener hans skiver er et sjældent eksempel på noget, der går op i en højere enhed på cd - jeg kan ikke her & nu komme i tanke om andre, der er så tæt på hi-fi i blues-genren. Det skulle da lige være en live-i-studiet indspilning med JC og Ronnie Earl: A Man And His Blues ...
Sony:
TA-DA9000ES amp
DVP-NS9100ES sacd/dvd/cd
TA-N90ES poweramp, The Golden Beast
--------------
4 x KEF Q7
1 x KEF Q9c
--------------
Brugeravatar
hrmand
Nyt medlem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 15:16
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Otto J » tirs apr 19, 2011 19:34

hrmand skrev:
Mener hans skiver er et sjældent eksempel på noget, der går op i en højere enhed på cd - jeg kan ikke her & nu komme i tanke om andre, der er så tæt på hi-fi i blues-genren. Det skulle da lige være en live-i-studiet indspilning med JC og Ronnie Earl: A Man And His Blues ...
 
Dét der med "hifi-indspilninger" er jo i sig selv en svær én. For hvad er en "hifi indspilning" egentlig? Med få undtagelser, så er de fleste af de klassiske "hifi-indspilninger" noget overproduceret studie-pis, for at sige det rent ud. Patricia Barber er der f.eks. nogle der er helt vilde med - jeg falder bare i søvn. Ikke kun over musikken, også over lyden. Men mange hifi-entusiaster taler jo om at live-lyd generelt er ringe. Hvad sker der så når en live-optagelse leverer en "rå" live-lyd, sådan som den rent faktisk lød, selvom det ikke nødvendigvis er "pænt"? Jeg har f.eks. hørt Ben Harper - Live from Mars. I sagens natur svingende lydkvalitet (optagelserne er taget fra forskellige koncerter), men på mange numre er der en meget realistisk "håndbold-hal koncert" lyd, som jeg synes er meget stemningsskabende. Dét synes JEG er en god indspilning, også selv om det ikke er "Nils Lofgren-pænt".
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf hrmand » ons apr 20, 2011 08:20

Otto ... med vendingen "så tæt på hi-fi" har jeg kun ordets betydning i tankerne, dvs. høj troværdighed i forhold til musikken spillet live. Ikke nødvendigvis, at det er høj teknisk kvalitet - det er det dog i JCs tilfælde.

OT, men alligevel: Når du nu nævner Nils Lofgren, så er en skive som Night Fade Away for mig et eksempel på det modsatte: Høj teknisk kvalitet, som man godt kan fristes til at betegne som hi-fi. Men fordi indspilningen er så pæn og teknisk perfekt, er det ikke troværdigt i forhold til, hvordan det ville have lydt live.
Sony:
TA-DA9000ES amp
DVP-NS9100ES sacd/dvd/cd
TA-N90ES poweramp, The Golden Beast
--------------
4 x KEF Q7
1 x KEF Q9c
--------------
Brugeravatar
hrmand
Nyt medlem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 15:16
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Otto J » ons apr 20, 2011 08:40

Nu skal det egentlig ikke forstås sådan at jeg _nødvendigvis_ synes det skal lyde som live - det afhænger af musikken. Meget musik indeholder "tænkte" elementer, som ikke kan lyde "ægte" - elektronisk musik, og "behandlet" musik med diverse effekter, synes jeg godt kan være "hifi", men vi har ikke nogen reference, da referencen ligger inde i musikerens hoved. Og uden at det på nogen måde var møntet på nogen bestemt, så er der bare en generel tendens til at dét folk opfatter som "hifi-indspilninger", det er de "pæne" indspilninger. Jazz at the Pawnshop har "live-lyd", men dér er MUSIKKEN så også "pæn". Hvis du lavede en lige så realistisk live-lyd på f.eks. en elektrisk blues-session (som tråden her jo handler om), så vil mange opfatte det som "larmende".

Og til dét kan jeg jo så lige tilføje at Hr. Bonamassa står for én af de absolut HØJESTE koncerter jeg har overværet (og dét er ikke noget kompliment).

Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf hrmand » ons apr 20, 2011 09:32

Otto J skrev:... så er der bare en generel tendens til at dét folk opfatter som "hifi-indspilninger", det er de "pæne" indspilninger.


Hovedet på sømmet dér, der er også hvad jeg fornemmer, når jeg drøfter hi-fi med "menigmand".

Med reference til trådens start, så finder jeg de seneste 3-4 skiver glimrende indspilninger, hvis vi kan holde os til termen "vellyd" og ikke hi-fi. Også blues med sjæl og nerve synes jeg dukker op momentvis. F.eks. hele skiven Sloe Gin, hvor især titelnummeret har "det" i sig, som tangerer fordybelse.

Men der er noget om den manglende målrettede spillestil, han vil gerne det hele. Især hans debut og efterfølgeren signalerer powerblues som umiddelbart ikke er foreneligt med forestillingen om følsom blues med sjæl og nerve. Der skal knald på her og den stil eksisterer stadig delvist på The Ballad Of John Henry, hvor der også anes nogle heavy-tendenser. Men jeg mener han er tilbage på bluessporet med den seneste Dust Bowl.
Sony:
TA-DA9000ES amp
DVP-NS9100ES sacd/dvd/cd
TA-N90ES poweramp, The Golden Beast
--------------
4 x KEF Q7
1 x KEF Q9c
--------------
Brugeravatar
hrmand
Nyt medlem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 15:16
Geografisk sted: Storkøbenhavn

ForegåendeNæste

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.