WymaxReborn skrev:lydarne skrev:Jeg tror ikke du har ret i at der har stået nogen nede blandt publikum og optaget, det havde lydt helt anderledes, men sådan et sted har de sikkert noget fast installeret optage-grej, og som sikkert godt kan være lidt nedprioriteret.
Der er et foto hvor man kan se at musikerne har stået tæt klumpet sammen med trommer lidt til venstre og bas lidt til højre og begge bag fru Krall som er i midten og i front.
<DIV> </DIV><DIV>Det kan da godt være sådan, for man kan vel også godt fornemme en "lille smule" luft imellem dem - en millimeter eller to. Jeg foretrækker dog en Live in Paris udgave, hvor der er mere luft og liv.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Men hvordan oplever du toppen? Som nævnt synes jeg den er lukket og dæmpet, og jeg har bestemt ikke et mørkt klingende anlæg.</DIV>
Toppen er som man kan forvente og hænger naturligt sammen med resten af lyden.
Kigger du på fotoet igen kan du se mikrofonerne, det ser ud til der er placeret en ved tromme sættet en lille meter væk, det samme for bassen , og guitaristen, som jeg ikke så i første omgang men det ser ud til at han sider ret tæt på de andre, man kan se fru krall har en tæt på til sin stemme, den til pianoet kan ikke ses den står sandsynligvis foran klaveret, nok en 1 meter op over piano kassen muligvis er der to ved siden af hinanden i A B.
I et studie ville man have optaget helt tæt på og brugt mange flere mics på trommer, og på guitar og bassen ville man muligvis have brugt clips på kasserne under strengene , man ville have lagt mikrofoner ned i piano-kassen således at pianoet spreder sig fra højtaler til højtaler, man havde så mikset det hele rigtigt lækkert sammen, laver et stort kunstigt perspektiv, tilsæt et kunstigt rum, (klister til at binde det hele sammen med, fordi det er der ikke er rum og perspektiv på optagelsen når der bruges nærmikrofoni) tilsæt så yderligere godt med oppumpning og elektronisk manipulation og komprimering på alle instrumenterne, og for guds skyl husk en rigtig Hi-fiii... plade må ikke indeholde rigtig instrument-klang, og så skal der helst være ”badebolde-bas” ang mas og det hele skal i den grad være pumpet op, så har man en typisk Hi-fiii.... En plade med masser af ”detaljer luft og perspektiv og basss...”, og man skal endelig huske at stemmen skal være indsmigrende og Eq’s i toppen så den kommer rigtig rigtig tæt på. og så må musikken endelig ikke gå for stærkt og kanter ubehagelige lyde er strengt forbudt, det skal være lækkert.
En anden vigtig grund til at bruge manipulering er at det er meget nemmere at få et hæderligt konsistent resultat på et stort udsnit af afspille-udstyr fra ipod til de bedre anlæg.
Det her er tydeligvis en anden optagelse hvis billedet taler sandt, tilsættes der ikke for meget fløde bagefter så for man et noget råt og upoleret resultat som ikke lyder lige godt på alle anlæg faktisk er der ekstrem stor forskel på hvordan denne type plade præsentere sig på de forskellige anlæg, det kan være direkte rædselsfuldt, den anden yderpol er en så en lyd hvor man faktisk tror på at lyden har været i den retning live.
Som sagt der kommer en del rum med som man kunne undgået ved næroptagelse, og det giver typisk at man hører et rum i rummet, det rum der gengives kan godt have en form for dåseklang og instrumenterne kan blive lidt tynde i klangen, lave lyde bliver tit for lave i forhold til helheden, og lidt rodet/uklart/forvrænget kan det også blive, og perspektivet kan blive for lille, (de fleste af de nævnte ulemper kan man undgår ved at gå helt tæt på, nærmikrofoni. ).
Det man i bedste fald kan opnår ved denne type optagelser er en naturlig grundklang i instrumenterne et mere naturligt perspektiv dog mest ved to tre mikrofoners optagelser, en fornemmelse at det er rigtige mennesker og instrumenter der spiller og man for også en passende afstand til begivenheden, Men et er sikkert det havde altid lydt bedre hvis man havde været til stede, men det er vilkårene.
Jeg har indtryk af mange hifi entusiaster efterhånden tror at det absolut skal lyde som på de typiske hi-fiiii... plader ellers dur det slet ikke, og man kan ikke acceptere nogen anden lyd på trods af at alt stort set er kunstigt lavet på disse plader.
Det er sådan set reelt nok fordi uanset hvordan man lave pladen så havner det sjældent ud i den ”ægte vare” når det afspilles, personligt synes jeg bare det har taget overhånd med manipulering komprimering og farvelade, det er så kraftigt at jeg synes det tit virker fuldstændig komisk og lyder rigtig dårligt specielt hvis man lige forinden har hørt en neutral plade så kan kontrasten være meget voldsom og kraftig brækfornemmelse trænger sig på, så jeg fortrækker selv helt klart de neutrale plader, og tager så gerne med at det ikke altid er lige ”lækkert”.
Nærmikrofoni kan være helt iorden hvis det laves uden for meget efterfølgende manipulering og der optages samtidigt/live med alle musikere, det kan høres efter min mening på disse tre plader fra Montmarte med Chet Baker Trio fra 1979 med bl.a. Niels Henning Ørsted Pedersen: Daybreak, Someday My Prince Will Come, og This Is Always . Plus en simpel studio-sag, optaget i et lille studio i København dagen efter Chet Baker Trio havde optrådt på Montmatra: The Touch Of Your Lips.
Og jeg tror faktisk du vel kunne lide disse plader WymaxReborn hvis du er til den type musik.
Det var så dagens lange måske endda lidt provokerende indlæg fra ”Hi-Fi politiet”