Sådan noget KLAMP!

[dreamz]

Faldt over denne spændende artikel fra det norske Lyd & Bilde om lydkvaliteten forfald:

http://www.lydogbilde.no/nyheter/lydkva ... se-forfall

Flere producere udtaler sig, og meddeler samstemmende, at det ofte er sound-engineer'en, der efter ordre fra pladeselskabet skruer op for lydniveauet, og at pladeselskaberne har indledt en slags 'hvem-kan-spille-højst'-spiral; dels for at konkurrere med hinanden dels for at kunne overdøve reklamerne, når numrene spilles i radioen.

Også de mange 'gør-det-selv'-musikere har sin del af skylden, fordi de producerer deres musik på computere, hvor lydkomprimering ofte er standard i diverse lyd-programmer.

[Spencer]

Har flere gange oplevet at høre et nummer i tv, radioen i bilen eller andet sted og tænkt; hold da op det lyder godt (eller tænkt at det måtte lyde godt på hjemmesteroen), indtil man hører det hjemme   Så har man mest af alt lyst til at sætte ild til skiven  

Hvis det er amerikansk musik, du har hørt, kan det meget vel være mixet direkte til bilstereoen.
Det amerikanske musikmarked har i mange år været styret af kassettebåndssalget fra tankstationerne, samt playlisterne i radioen.

Bilstereo er et stort salgsparameter for musikken i USA.
Det er vel CD, mere end kassettebånd idag, men stadig bilstereoen, der styrer derovre.

[lydarne]

Jeg sider her og lytter til den omtalte plade i CD udgave, jeg synes der er tale om en udmærket live plade med rigtig instrument lyd der ikke er badebolde pumpet og farvelade manipuleret som normalt med Krall, hendes stemme virker rimelig neutral, som hendes piano også gør, og jeg kan for første gang hører at hun er en glimrende pianist og sanger med nerve og finesse sandsynligvis fordi pianoet og stemme bliver gengivet rimelig neutralt uden den sædvanlige oppumpning, man hører hende i stedet for elektronisk farvelade,  man hører også tydeligt hvilke instrumenter der i bunden og deres spil, bækkener er rå men realistiske.

Jeg give dig ret i at CD'en er meget mono, centreret, sikkert som hvis man sad i en stor sal og kiggede op på en lille jazz-scene, og jo det er råt og relativ upoleret, men jeg tror faktisk på det har lydt hen i den stil ved koncerten. Bifaldet er dog for lyst, og det er heller ikke det jeg vil kalde en superoptagelse. i klasse med eksempelvis Contate Domino på Proprius eller lignede.

Ønsker man den sædvanlige Verve sound så vil jeg give dig ret i at så skal man absolut ikke købe den. Den ønsker jeg så heller ikke.

[WymaxReborn]

@lydarne

Jeg kan for så vidt godt følge dine kommentarer. Egentlig er gennemhørbarheden fin, lyden er klar.

Men at indspilningen stort set er i mono mener jeg stadig er noget klamp. Det lyder ganske rigtigt som havde man stået langt fra scenen med musikerne. Dertil kommer det jeg oplever som dåselyd - måske ikke så meget i musikken og hendes stemme, hvor toppen dog er dæmpet tydeligt, men mest når publikum klapper - det lyder rædderligt.

Alt i alt det jeg mener symboliserer en pirat-optagelse - en der har stået nede blandt publikum med en optager, ikke en professionel optagelse hvor man har sørget for at det tekniske er i orden. Jeg mener ikke man kan være bekendt at udgive dette som en "officiel" plade - og piraterier udgives vel ikke officielt.

Hvad andre så har tillagt denne tråd af kommentarer vedr. MP3 og komprimeret CD-lyd var ikke en del af min kritik af Diana Krall pladen.

[lydarne]

Jeg tror ikke du har ret i at der har stået nogen nede blandt publikum og optaget, det havde lydt helt anderledes, men sådan et sted har de sikkert noget fast installeret optage-grej, og som sikkert godt kan være lidt nedprioriteret.
Der er et foto hvor man kan se at musikerne har stået tæt klumpet sammen med trommer lidt til venstre og bas lidt til højre og begge bag fru Krall som er i midten og i front.
På You Tube kan man se guitaristen sikkert har siddet lidt for sig selv ude til venstre, så perspektivet passer sådan set meget godt bortset fra guitaristen vist nok.
Og jeg vil næsten sige at dette perspektiv (eller mangel på afhængig af hvordan man ser på det) er mere naturligt end det der er på Live in Paris, som jeg synes er en typisk mikset rodebutik.
men der er ingen oplysninger om optagelsen overhovedet. Så alt bliver rent gætværk.
Koncerten er også udgivet på DVD i Dolby 5-1 så det kan jo være vi bare har fået centerkanelen i begge højtaler hvem ved.

[WymaxReborn]

Jeg tror ikke du har ret i at der har stået nogen nede blandt publikum og optaget, det havde lydt helt anderledes, men sådan et sted har de sikkert noget fast installeret optage-grej, og som sikkert godt kan være lidt nedprioriteret.
Der er et foto hvor man kan se at musikerne har stået tæt klumpet sammen med trommer lidt til venstre og bas lidt til højre og begge bag fru Krall som er i midten og i front.

 

Det kan da godt være sådan, for man kan vel også godt fornemme en "lille smule" luft imellem dem - en millimeter eller to. Jeg foretrækker dog en Live in Paris udgave, hvor der er mere luft og liv.

 

Men hvordan oplever du toppen? Som nævnt synes jeg den er lukket og dæmpet, og jeg har bestemt ikke et mørkt klingende anlæg.

[lydarne]

Jeg tror ikke du har ret i at der har stået nogen nede blandt publikum og optaget, det havde lydt helt anderledes, men sådan et sted har de sikkert noget fast installeret optage-grej, og som sikkert godt kan være lidt nedprioriteret.
Der er et foto hvor man kan se at musikerne har stået tæt klumpet sammen med trommer lidt til venstre og bas lidt til højre og begge bag fru Krall som er i midten og i front.

<DIV> </DIV><DIV>Det kan da godt være sådan, for man kan vel også godt fornemme en "lille smule" luft imellem dem - en millimeter eller to. Jeg foretrækker dog en Live in Paris udgave, hvor der er mere luft og liv.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Men hvordan oplever du toppen? Som nævnt synes jeg den er lukket og dæmpet, og jeg har bestemt ikke et mørkt klingende anlæg.</DIV>

Toppen er som man kan forvente og hænger naturligt sammen  med resten af lyden.
Kigger du på fotoet igen  kan du se mikrofonerne, det ser ud til der er placeret en ved  tromme sættet en lille meter væk, det samme for bassen , og guitaristen, som jeg ikke så i første omgang men det ser ud til at han sider ret tæt på de andre, man kan se fru krall  har en tæt på til sin stemme, den til pianoet kan ikke ses den står sandsynligvis foran klaveret, nok en 1 meter op over piano kassen  muligvis er der to ved siden af hinanden i A B.

I et studie ville man have optaget helt tæt på og brugt mange flere mics på trommer, og på guitar og bassen ville man muligvis have brugt clips på kasserne under strengene ,  man ville have lagt mikrofoner ned i piano-kassen således at pianoet spreder sig fra højtaler til højtaler, man havde så mikset det hele rigtigt lækkert sammen, laver et stort kunstigt perspektiv, tilsæt et kunstigt rum, (klister til at binde det hele sammen med, fordi det er der ikke er rum og perspektiv på optagelsen når der bruges nærmikrofoni)  tilsæt så yderligere godt med oppumpning og elektronisk manipulation og komprimering på alle instrumenterne, og for guds skyl husk en rigtig Hi-fiii... plade må ikke indeholde  rigtig instrument-klang, og så skal der helst være ”badebolde-bas” ang mas og det hele skal i den grad være pumpet op, så har man en typisk Hi-fiii.... En plade med  masser af ”detaljer luft og  perspektiv og basss...”, og man skal endelig huske at stemmen skal være indsmigrende og Eq’s i toppen så den kommer rigtig rigtig tæt på. og så må musikken endelig ikke gå for stærkt og kanter ubehagelige lyde er strengt forbudt, det skal være lækkert.
En anden vigtig grund til at bruge manipulering er at det  er meget nemmere at få et hæderligt konsistent resultat på et stort udsnit af afspille-udstyr fra ipod til de bedre anlæg.  

Det her er tydeligvis en anden optagelse hvis billedet taler sandt,  tilsættes der ikke for meget fløde bagefter  så for man et noget råt og upoleret resultat som ikke lyder lige godt på alle anlæg faktisk er der ekstrem stor forskel på hvordan denne type plade præsentere sig på de forskellige anlæg, det kan være direkte rædselsfuldt, den anden yderpol er en så en lyd  hvor man faktisk tror på at  lyden har været i den retning live.

Som sagt der kommer en del rum med som man kunne undgået ved næroptagelse, og det giver typisk at man hører et rum i rummet, det rum der gengives kan godt have en form for dåseklang og instrumenterne kan blive lidt tynde i klangen, lave lyde bliver tit for lave i forhold til helheden, og lidt rodet/uklart/forvrænget kan det også blive, og perspektivet kan blive for lille, (de fleste af de nævnte ulemper kan man undgår  ved at gå helt tæt på, nærmikrofoni. ).

Det man i bedste fald kan opnår ved denne type optagelser er en naturlig grundklang i instrumenterne et mere naturligt perspektiv dog mest ved to tre mikrofoners optagelser,  en fornemmelse at det er rigtige mennesker og instrumenter der spiller og man for også en passende afstand til begivenheden, Men et er sikkert  det havde altid  lydt bedre hvis man havde været til stede, men det er vilkårene.

Jeg har indtryk af mange hifi entusiaster efterhånden tror at det absolut skal lyde som på de typiske hi-fiiii... plader ellers dur det slet ikke, og man kan ikke acceptere nogen anden lyd  på trods af at alt stort set er kunstigt lavet på disse plader.
Det er sådan set reelt nok fordi uanset hvordan man lave pladen så havner det sjældent ud i den ”ægte vare” når det afspilles, personligt synes jeg bare det har taget overhånd med manipulering komprimering og farvelade, det er så kraftigt at jeg synes det tit virker fuldstændig komisk og lyder rigtig dårligt specielt hvis man lige forinden har hørt en neutral plade så kan kontrasten være meget voldsom og kraftig  brækfornemmelse  trænger sig på, så jeg fortrækker selv helt klart de neutrale plader, og tager så gerne med at det ikke altid er lige ”lækkert”.

Nærmikrofoni kan være helt iorden hvis det laves uden  for meget efterfølgende manipulering og der optages samtidigt/live med alle musikere, det kan høres efter min mening på disse tre plader fra Montmarte med Chet Baker Trio fra 1979 med bl.a. Niels Henning Ørsted Pedersen:   Daybreak, Someday My Prince Will Come, og This Is Always . Plus en simpel studio-sag, optaget i et lille studio  i København dagen efter Chet Baker Trio havde optrådt  på Montmatra:  The Touch Of Your Lips.
Og jeg tror faktisk du vel kunne lide disse plader WymaxReborn hvis du er til den type musik.  


Det var så dagens lange måske endda lidt provokerende indlæg fra ”Hi-Fi politiet”

[klimbim]

Lydarne: det var da et usedvanligt godt indlæg fra din hånd :-) jeg tror problmet er at rigtigt mange ikke hved hvordan det i  virkeligheden lydder ved en live koncert men kun har det de høre på cd/lp som reference. på stortset al studie optaget musik der udgives i dag er de enkelte numre mixet sammen af 5-6 forskelige optagelser hvor man tager det man syntes er det bedste fra hver.ofte er instrumenterne optaget hver for sig eventuel vokal bliver så lagt på senere.det med at samle alle musikere og sanger i studiet og så ellers synge og spille lystigt derudaf mens båndoptageren køre i baggrunden er ved at være et levn fra fortiden. desvære  :(

[vilmann]

lydarne: vi skal have indført facebook-agtige like-knapper, og pointsystemer. Og du ryger til tops på baggrund af din kommentar herover.

              

klimbim kan også få et klap:

/vilmann

[WymaxReborn]

Jeg har en håndfuld plader med NHØP (ekskl. og inkl. Mikkelborg), har vist også et par Chet Baker. Det er absolut musik jeg synes om. Må se om de findes på vinyl.

Vi er måske inde på samme diskussion som afholdt her på forum tidligere, mellem andre personer, hvor der diskuteres oppustethed kontra ægthed. Skulle det være tilfældet at denne Diana Krall indspilning er "den ægte vare" - ja så vil jeg hellere have den oppustede, den falske, den overdrevne, mens jeg brækker mig af vellyst.

Nu sidder jeg og hører side 1 igen - og igen må jeg konstatere at hvor jeg faktisk godt kan leve med at der ikke er et fantastisk perspektiv, at der er nærmest nul separation mellem instrumenterne, så kan jeg slet ikke leve med toppen. Den er MEGET dæmpet, der sker INTET over hvad-ved-jeg 10.000 Hz (diskantenheden siger dog trods alt noget), det lyder som om lyden undervejs skal igennem en tragt. Og nej, jeg har ikke hornhøjttalere, men det lyder faktisk lidt som nogle af de fuldtone-enheder jeg eksperimenterede med for et års tid siden - et ordentligt hul opefter. Absolut ingen brillians, næsten ingen forkant. Og klapsalverne er nærmest bare en grød, hvor jeg har andre plader hvor klapsalver er fint tydelige og adskilte fra hinanden.

Nu er jeg ikke et stort live-dyr (hader større forsamlinger af mennesker), men af den musik jeg har hørt live, har intet lydt så dæmpet som denne indspilning - langt fra.

Men jeg kan godt følge at akustikken nok har stor betydning for resultatet, og opstilling i det hele taget, men det gør jo ikke oplevelsen via anlægget anderledes end at det lyder langt fra hvad jeg ellers er vant til.

[Mercury]

Jeg tror ikke du har ret i at der har stået nogen nede blandt publikum og optaget, det havde lydt helt anderledes, men sådan et sted har de sikkert noget fast installeret optage-grej, og som sikkert godt kan være lidt nedprioriteret.
Der er et foto hvor man kan se at musikerne har stået tæt klumpet sammen med trommer lidt til venstre og bas lidt til højre og begge bag fru Krall som er i midten og i front.
På You Tube kan man se guitaristen sikkert har siddet lidt for sig selv ude til venstre, så perspektivet passer sådan set meget godt bortset fra guitaristen vist nok.
Og jeg vil næsten sige at dette perspektiv (eller mangel på afhængig af hvordan man ser på det) er mere naturligt end det der er på Live in Paris, som jeg synes er en typisk mikset rodebutik.
men der er ingen oplysninger om optagelsen overhovedet. Så alt bliver rent gætværk.
Koncerten er også udgivet på DVD i Dolby 5-1 så det kan jo være vi bare har fået centerkanelen i begge højtaler hvem ved.

Hej "Arne",

Du kan slet ikke sammenligne lyden på CD'en og LP'en. Jeg har lige lyttet til mp3 smagsprøver på nettet og selv denne form er væsentlig bedre en det man bydes på LP'en. Må nok bare konstatere at de stakler som har bundet an med at skære en rigtig plade åbenbart har glemt hvordan eller måske aldrig har kunnet dette.

Men sjovt at flere har oplevet og beskrevet præcist det jeg nu oplever på mine elendige plader. Et godt alternativ er Live In Paris 45 rpm. dobbelt LP, ahmm her er masser af ægte live.

Håber du har det godt derude "Arne" :O)

mvh. Asger