nick skrev:dreamz skrev:
Min pointe med denne tråd har været, at man ikke kan bruge DR-databasen som andet end en rettensnor; en samling tal som ikke siger mere om lydkvaliteten end fx antal watt eller signal/støjforhold siger om lydkvaliteten hos en forstærker.
DR-databasen er imo ganske brugbar, men jeg lader den ikke være afgørende for om jeg køber og hører ny musik.
David Bowies seneste, 'The Next Day', er et eksempel på en udgivelse, jeg sagtens kan holde ud at lytte til, på trods af den har en tidstypisk dr-værdi på 6!! Kunsten vinder her over teknikken.
Hvis jeg spiller hans genudgivelse fra 2010 af 'Station to Station', kan jeg dog kun begræde og undre mig over hvorfor 'TND* ikke er behandlet med samme respekt. 'StS' har en dr-værdi på 13 og er lydmæssigt klasser over....
Med mindre jeg fejltolker, er der en del, der ikke helt forstår hvad dynamik i virkeligheden er. DR-databasen et godt værktøj til at få lidt praktisk viden.
Tjek værdierne på en masse musik man har og kender indgående. Lyt, sammenlign og pludselig falder tiøren
Jeg er slet ikke uenig, og derfor skrev jeg også, at DR-databasen er en god rettesnor, men jeg opponerer mod, at man kan aflæse en udgivelses lydkvalitet ud fra DR-værdien.
Jeg er også enig i, at det kunstneriske altid vejer tungere end det tekniske; det gælder for så vidt ældre klassiske optagelser med fx Furtwängler, som Slava her i tråden har oplyst scorer højt på DR, men bestemt ikke er lydmæssige åbenbaringer. Og af ny musik har jeg denne sommer også lyttet en del til Kanye West’s Yeezus, som er blandt de ringest indspillet, jeg længe har hørt. Men musikken holder.
Endeligt mener jeg, at man sagtens kan problematisere, den algoritme og den teknik, softwaren udregner disse DR-værdier på. Som jeg nævnte tidligere, får vinyl-rips kunstig høje tal, fordi nålestøj af softwaren betragtes som værende dynamisk. Dertil kommer, at musik, hvor der sker en masse i lydbilledet ikke giver megen plads til dynamik. Jeg bemærkede, at Janis Joblins a cappella hit Mercedes Benz scorede højere DR-tal (12) end de øvrige numre på pladen (10). For sjov skyld samplede jeg et orgel ind i nummeret, hvorefter DR-værdien faldt til 10. Var nummeret blevet mindre dynamisk? Næh; der var blot ikke længere pauserne til at sikre de høje DR-tal samtidig med at nummeret generelle lydniveau var hævet.
I mine øjne er overproduktion et lige så stort problem som loudness war; tidligere havde produceren kun en 8 spors båndoptager at gøre godt med. I dag har vedkommende et uendeligt antal digitale spor, som desværre alt for ofte bruges til at lægge alle mulige samplede lyde ind på, som er med til at skabe en ubestemmelig lydgrød, hvor det er umuligt at skelne det ene fra det andet. Mange producere har glemt, at begrænsningens kunst også gælder for dem.
Men det kunne vær interessant at diskutere. Hvad der menes med dynamik; er det mon det smæld, en lilletromme giver ved et hårdt slag? Er det et hurtigt anslag på en guitar? Hvad er i jeres øre de mest dynamiske udgivelser, når det gælder pop/rock og som ikke er akustisk? Og lad nu være med blot at foretage en sortering i DR-databasen på de højeste DR-værdier
En god metode til at spotte manglende dynamik er at sætte en remasteret udgave op i mod originalen. Men man skal være opmærksom på, at den remasteret udgave ofte er optaget med en højere lydstyrke (det er jo hele ideen gav loudness war), derfor skal man sørge for, at man høre de to udgivelser med samme output.
