Jeg har hørt en pokkers masse anlæg i alverdens forskellige sammenhænge. Men det er stadig når bassen er god og velkontrolleret at jeg egentlig husker det, som en god oplevelse samt at selvfølgelig resten af lyden heller ikke stikker ud. Jeg går op i teknikken fordi det er nødvendigt for at få styr på især bassen, men når det først spiller, så tænker jeg mest på musikken og læner mig tilbage og slapper af.
Jeg har bare altid haft et eller andet med bas - den skal bare være dyb, detaljeret og stram - selv ved lave niveauer. Næsten alt musik bliver bare mere indlevende og altomsluttende, med god linær bas - IMHO.
Jeg kan dog heller ikke slappe af, hvis der er noget som irritere - hvilket lige så godt kan være grundet humøret. Så kan jeg egentlig godt fortrække en aften med lidt ro, eller i hvert fald noget meget fredelig musik - f.eks Ketil Bjornstad - Pianology