bit*sampling

[Twist]

I slutningen af det 20. arhundrede kom digital kameraerne til. Og sammenligner man med analoge kameraer hvor opløsningen nærmer sig det uendelige var der tale om et tilbageskridt. Men udviklingen gik stærkt og næremst på årsbasis blev opløsningen fordoblet i starten

Og nu skriver jeg det indlæg fordi jeg oplever, at digital opløsning i sig selv kan være ensbetydende med store forbedringer

I denne omgang har jeg kastet mig over gamle Elo indspildninger. De ligger ude på HD tracks i 24 bit 192 Khz til overkommelige priser

Musikken i sig selv indeholder masser af glassur, men der er alligvel tale om relativtivt komplekse kompositioner med kor, strygere m.m.

Og alene den høje opløsning synes det for mig, at give en god del ekstra mht. disse indspildninger. Langt bedre er det i alle tilfælde end mine aldrende CD´er.

Og at rippe min CD samling kommer ikke på tale da min Lyngdorf CD2 i ! 1:1 udklasserer min streamer, altså bliver det ikke bedre af, at rippe mine CD´er - tværtom.

Men er opløsning alene virkelig humlen i det hele? Nu ved jeg godt at selve masteren spiller en betydelig rolle.

Mine Elo CD´er mangler opløsning, og de vinder tydeligt ved øget opløsning. Hvor der nok er rigeligt med glassur på optagelserne, så er det dog alligevel slående, som bedre digital teknik alene kan bedre disse optagelser fra halvfjerdserne.

Ikke alt er tilgængeligt. Jeg afventer at Queens A night at the opera kommer i en bedre version. Den jeg har er elendig

Men hvordan er Jeres oplevelser? Gør opløsning alene hele forskellen?

[Kaj.]

Vanskeligheden ligger i at få digitale lydfiler konverteret til analoge signaler. At få PC og DAC til at tale sammen med mindst muligt tab. Jeg har gennem flere år brugt en DAC som taler sammen med PC’en, så musikkens rå data kører udenom styresystemet og andet forstyrrende. Jeg anvender ASIO driver med afspilleprogram og dertil understøttende DAC. Når det er optimeret kan man tage fat på musiksoftwaren.

Jeg har købt lydfiler i 24/192 kvalitet uden at få værdi for investeringen. Først da jeg fik styr på det ovenfor beskrevne lykkes det. Ja det vil sige ikke hver gang. For det er uheldigvis ikke alle konverterede optagelser, som opfylder de forventninger man med rette kunne have.

Bit er udtryk for hvor mange niveaustep det digitale signal opdeles i og det har betydning for forvrængning og signal/støj forholdet. Jo højere Bitrate jo bedre. Men det kan ikke blive bedre end originaloptagelsen og den efterfølgende redigeringsproces. Her er den nyeste højaktuelle udgave af Beatles “Abbey Road” et overraskende interessant bekendtskab. Her har man virkelig lagt sig i selen med udgangspunkt i en omhyggelig bevaret originaloptagelse.

Tallet 44,1 kHz og højere er det frekvensinterval signalet måles med. Samples med. Resultatet heraf er at man maksimalt kan optage og gengive frekvenser svarende til halvdelen af samplingsfrekvensen.

Høj samplingsfrekvens - med stor afstand til signalfrekvensen - jo enklere filter kan der anvendes i DAC’en. Med deraf mindre påvirkning af lyden. Det er her fordelen i lydkvalitet ligger ved at afspille musik med høj samplingsfrekvens. Også selv om råmaterialet oprindelig var samplet  med en lavere frekvens.

[Twist]

Ja - jeg oplever også stor lydmæssig kvalitetsforskel på de ting som jeg køber i 24 bit, hvoraf jeg tilskriver noget af forskellen forskelle i selve masteren inden de er lagt ned i digitale spor.

Noget helt andet er jo, at up-sampling kan foretages rent hardwaremæssigt, som en DAC måske kan sættes til, at køre oversamling ved højere frekvenser end det tilsvarende gøres på så mange andre DAC´er

Når jeg ripper, så er det bit til bit dvs. at jeg tvivler på, at der opnås meget ved, at rippe en almindelig CD til et højere bit output. Jeg har dog ikke forsøgt mig så meget med det.

Men jeg tænker, at der også må ske andre ting i processen når der laves en ny udgave i HD kvalitet af en skive

De gamle Elo indspilninger jeg har prøvet vinder i alle tilfælde meget ved, at være kommet i HD kvalitet.