I slutningen af det 20. arhundrede kom digital kameraerne til. Og sammenligner man med analoge kameraer hvor opløsningen nærmer sig det uendelige var der tale om et tilbageskridt. Men udviklingen gik stærkt og næremst på årsbasis blev opløsningen fordoblet i starten
Og nu skriver jeg det indlæg fordi jeg oplever, at digital opløsning i sig selv kan være ensbetydende med store forbedringer
I denne omgang har jeg kastet mig over gamle Elo indspildninger. De ligger ude på HD tracks i 24 bit 192 Khz til overkommelige priser
Musikken i sig selv indeholder masser af glassur, men der er alligvel tale om relativtivt komplekse kompositioner med kor, strygere m.m.
Og alene den høje opløsning synes det for mig, at give en god del ekstra mht. disse indspildninger. Langt bedre er det i alle tilfælde end mine aldrende CD´er.
Og at rippe min CD samling kommer ikke på tale da min Lyngdorf CD2 i ! 1:1 udklasserer min streamer, altså bliver det ikke bedre af, at rippe mine CD´er - tværtom.
Men er opløsning alene virkelig humlen i det hele? Nu ved jeg godt at selve masteren spiller en betydelig rolle.
Mine Elo CD´er mangler opløsning, og de vinder tydeligt ved øget opløsning. Hvor der nok er rigeligt med glassur på optagelserne, så er det dog alligevel slående, som bedre digital teknik alene kan bedre disse optagelser fra halvfjerdserne.
Ikke alt er tilgængeligt. Jeg afventer at Queens A night at the opera kommer i en bedre version. Den jeg har er elendig
Men hvordan er Jeres oplevelser? Gør opløsning alene hele forskellen?