vilmann skrev:Lounge Lizards har fået lov at indtage Epos'erne med Queen Of All Ears
Et sted mellem ny klassisk komposistionsmusik og sejt gyngende jazz.
På mig virker den mere komponeret end de foregående, men det bliver den jo ikke dårligere af. Der er stadig en sej rytmegruppe der holder sammen på et hav af småtemaer, der ind i mellem spilles på kryds og tværs.
Lurie & Co. demonstrerer her at de virkelig mestrer temposkiftets kunst helt ud i yderste potens. Temainstrumenter skifter ofte rytme før rytmegruppen, og efter et øjebliks spænding falder det hele nydeligt på plads i et sejt funky jazz-groove.
Det kompositoriske element understreges af at celloen i visse numre spiller en fremtrædende rolle. Jeg ved ikke så meget om celloen, udover at den, behandlet korrekt, kan være et meget smukt instrument. Jane Scarpantoni (der har spillet med snart sagt hvem som helst af New York's in-crowd, og også var med på Live In Berlin fra 1992) placerer celloen som en naturlig del af orkestret og ikke bare som en gæst. I den over 10 minutter lange Monsters Over Bangkok kommer hun næsten hele vejen rundt; fra den enkle og lyriske introduet med sopransaxen til erstatning for den elektriske guitar.
Efter jeg lærte Queen Of All Ears at kende, tror jeg, jeg forstår hvorfor John Lurie lader til at have lagt Lounge Lizards på is. Han er er ganske enkelt kommet i mål med det projekt. Der er ikke mere at fortælle. Det ville enten være en gentagelse eller påtaget underligt - bare for at være underlig.
/vilmann
Et skriv der godt kan tåle en eksponering mere.
Med det sidste afsnit i mente, glæder jeg mig allerede til næste genhør.
Det bliver dog først i morgen for jeg er pt. taget med Brahms og Rolla til Ungarn.
Brahms, Hungarian Dances.
János Rolla / Liszt Ferenc Chamber Orch.
Erato/Hungaroton SLPX 12493.