Hvad hører du nu ?

[Thomas]

Vilmann, du må lige huske at lære mig lidt mere om lounge lizards..

Her er en sen aftens stene-lidt-og-slappe plade på:



Jason Molina, let me go let me go let me go

den har snurret virkelig mange gange, men bliver ved med at røre.

[SES.]

Byger der går og kommer
er den danske ommer.

Brahms er et udmærket supplement til de enorme mørkegrå kæmper der sejler i luften udenfor, og til tage stresset af til den forestående akutte tandlæge. Han er sgu altid en ommer.
Nå men så kommer jeg også ind til Caroline som sælger de bedste bøffer der kan fås i landet.

[kibri]

Fredag d.13.
Et skub_ingen 33/3_ _hvad nu, notter går ikke i stykker_stikket ikke i_hurra:



Han er den bedste Altosax´er jeg kender til. Måske ikke den mest nyskabende eller proaktive, men hans glade tone og kæmpepalette gør ham til favoritten.

[ZIG]

SES foreslog at trække en kvinde frem (fra hylden) som anti-depressive lykkepille.

Hende her - får hårene til at rejse sig - af frygt og beundring.



Jeg har desværre SES ingen modgift mod tandpine....

Jo!

  Alkohol.

Zig

[SES.]

Joni er et rent servees at trække frem fra hylden.


Description: Sealed 1975 Embossed Gatefold Original. CC. “Joni Mitchell Evolved From The Smooth Jazz-Pop Of Court And Spark To The Radical Hissing Of Summer Lawns, An Adventurous Work That Remains Among Her Most Difficult Records. After Opening With The Graceful "In France They Kiss On Main Street," The Album Veers Sharply Into "The Jungle Line," An Odd, Moog-Driven Piece Backed By The Rhythms Of The Warrior Drums Of Burundi — A Move Into Multiculturalism That Beat The Likes Of Paul Simon, Peter Gabriel, And Sting To The Punch By A Decade. While Not As Prescient, Songs Like "Edith And The Kingpin" And "Harry's House — Centerpiece" Are No Less Complex Or Idiosyncratic, Employing Minor-Key Melodies And Richly Detailed Lyrics To Arrive At A Strange And Beautiful Fusion Of Jazz And Shimmering Avant Pop.” Jason Ankney, AMG. Top Recommendation

Det er utroligt hvor meget rom der kan være i en knust tand. Og det er løber ved siden af er heller ikke spildt

[xo]

&

 

Begge excellente soundtracks.

[xo]

Det blir også til et nummer fra

 

12. Fly Me To The Moon (In Other Words)

[kibri]

.

[ZIG]

Nu skal jeg til at høre musik i stedet for al min plidder pladder andet steds.

Cannonball Adderley var en god idé.



Jeg er tilbage til 1955 - jeg var 4 år gammel dengang (for nu at blande det overførte og det bogstavelige sammen igen).

Noget af en "All Stars" (suk)

Julian "Cannonball" Adderley alto sax , James Cleveland trombone, Nat Adderley trumpet, Jerome Richardson tenor sax, Cecil Payne baritone sax, John Williams piano, Paul Chambers  bass , Kenny Clarke  drums,  Quincy Jones arragements.  



Zig

[ZIG]

Så gik jeg videre til "Portrait of Cannonball Adderley".

Den er lavet sammen med Bill Evans og Blue Mitchell.



Dejligt.

Og Blue Mitchells smukke tone får lov til at fortsætte.



Sammen med Joe Hendersen og Herbie Hancock 1963.

Ukompliceret-kompliceret Bop.

Zig

[r-l-b]

P2 Copenhagen Jazz FEstival

[r-l-b]

Og Blue Mitchells smukke tone får lov til at fortsætte.



Sammen med Joe Hendersen og Herbie Hancock 1963.

Ukompliceret-kompliceret Bop.

Zig

DEn må jeg have fat i - på vinyl

[vilmann]

Jeg har lånt den her:


Øj..   hvor det er det godt. En helt fin lillepige stemme og Mark Lanegans dybe stemme. Og nogle meget smukke numre.

Den er værd at bruge lidt tid på!

/vilmann

[A.R.T.]

Ladies night her til aften i det lille hus.......

 

Først....

 

mums

 

Dernæst.....

 

Det er klasse - med Joey Burns og John Convertino fra "Giant Sand" og "Calexico"

 

Tilsidst sluttes der af med

 

Ja da!!!!!!!

[gurdet]

Her er oplevelsen ikke spor underlig - den er vidunderlig.

Jeg har fundet nyt guld - nyt for mig forstås, for optagelserne er fra '92.

 

 

Gary Peacocks bas er jeg stødt på her og der, mens Paul Bley for mig kun har været et navn.

Den gode Bley synes at være en noget nær uudtømmelig kilde, med talløse indspilninger spredt over 50 år.

Denne indspilning - og en del andre Bley-ting, forstår jeg, er efter princippet: Du spiller solo for mig, jeg spiller solo for dig - og så napper vi en duet. De første 12 numre går således efter mønstret: Peacock - Bley - Peacock & Bley, og så lukkes der med yderligere to duetter.

 

Jeg glæder mig enormt til at grave mere guld fra denne åre. No'en go'e input..?

Mvh