Her er oplevelsen ikke spor underlig - den er vidunderlig.
Jeg har fundet nyt guld - nyt for mig forstås, for optagelserne er fra '92.
Gary Peacocks bas er jeg stødt på her og der, mens Paul Bley for mig kun har været et navn.
Den gode Bley synes at være en noget nær uudtømmelig kilde, med talløse indspilninger spredt over 50 år.
Denne indspilning - og en del andre Bley-ting, forstår jeg, er efter princippet: Du spiller solo for mig, jeg spiller solo for dig - og så napper vi en duet. De første 12 numre går således efter mønstret: Peacock - Bley - Peacock & Bley, og så lukkes der med yderligere to duetter.
Jeg glæder mig enormt til at grave mere guld fra denne åre. No'en go'e input..?
Mvh