ZIG skrev:Jeg tror, jeg måtte gi' mig efter tredje lyt.
Høj i originalitet.
Jeg får associationer til Plant og Robbie Robertsen - men dette er en ung mand, der skaber sine kunstneriske udtryk i en postmoderne tid med postmoderne midler.
9 ud af 10
Zig
ZIG skrev:@dreamz
Ordet "postmoderne" er oftest skældt ud - og sikkert med god ret, men det betyder alligevel et eller andet.
Jeg forstår det som den moderne sygdom, hvor bevidstheden er blevet bevidst om sig selv. Man kan tale ubesværet sammen, men så kan man pludselig sige, "Hov! Nu taler vi sammen," og så har alt med et ændret sig. Det er slangen, der er begyndt at spise sin egen hale. Det er et tusindben, der overvejer hvilket ben, det skal flytte først.
Blunderbuss er en "skillsmisse plade". Men er der blood on the tracks? Hans eks-kone synger med for pokker. For mig at spore er der ingen smerte i denne plade. Der er til gengæld rendyrket selv-bevidsthed. Som når man siger, "Jeg elsker dig", men kan selv høre, at man har sagt det 10 gange før til 10 forskellige damer med 10 blandede resultater.
Han signalerer ikke på autentisk og umiddelbare vis. Han signalerer ved bevidst at vælge hvilke signaler han mener høre med. En ung mands hovmod, der ikke eksisterede på denne måde i 70'erne.
Han er ved at drukne, men han skal for pokker gøre det på så stilistisk vis som muligt.
Jeg burde egentlig hade pladen..... men han er søreme original, og dét får min respekt.
Zig
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst