Hvad er dog en sang?Jeg tror en god sang skal overholde en ældgammel skabelon (med intro, chorus, bridge osv), men det er egentlig ikke grunden til, at vi engagerer os i en sang. For at dét kan ske skal en sang have en
message.Det "budskab" kan kun overføres, hvis musikerne er i overensstemmelse med det, og hvis publikummet, er interesseret i det.
Nogle budskaber kan godt tåle at blive gentaget mange gange; for andre budskaber er én gang rigelig. Og verden er fyldt med budskaber, vi ikke ænser, for de har pt ikke vores interesse.
Det var en lang intro til min næste plade.
Jeg har ellers lige skældt ud om "self-indulgence" og nu har jeg købt Neil Young & Crazy Horse's nye plade:
Psychedelic Pill med flere sange længere end 16 minutter!
Young er et ikon for min generation. Vi kan ikke bare ignorere ham, og jeg vil gerne høre, hvad han har at fortælle mig denne gang, for jeg tror, det er relevant. Og så er jeg ved at være gammel nok til lige frem at sætte pris på Crazy Horse's afslappede og sjuskede måde at spille deres tre akkorder på.
Zig