Hvad hører du nu ?

[Kristian]

hvilken højtalere er det du har skaffet dig ZIG?

[kennethjensen]

Konen skal da ikke bestemme hvad du vil høre! Føj da!

[ZIG]

@Kristian

Ang. Højttalerne:
Det er ikke noget særligt. De hedder Epos Elan 10. Made in China til kr. 5000. De har et godt finish og en dejlig slank lyd. En høflig engelsk lyd, der nok egentlig ikke egner sig til heavy rock.

SÃ¥ vi plukker endnu en letbenet og gammel plade frem



A perfect match.

@kennethjensen

Har du ikke opdaget, at hustruer bestemmer alt? Det gør hunde også. Jeg har én hustru og to hunde. Jeg bestemmer ingenting.

Zig

[fan of the man]

Fandt bla.denne hos min Oslo vinyl pusher i weekenden.

Julian 'Cannonball' Adderley featuring arrangements from Quincy Jones across three sessions held in New York in the summer of 1955, starring Nat Adderely, Jerome Richardson, Cecil Payne, John Williams, Paul Chambers plus Kenny Clarke and Max Roach alternating on drums

1955 lyd ... ufattelig klar og nærværende.
Super skive!  

[Kristian]

@ FOTM
dude! Oslo?
NÃ¥r bliver det Bergen?

Hører ellers JJ Cale og Okie men nytt sett af kt77 i mid mono



@Zig
Det er dejligt med Engelsk monitor lyd

[fan of the man]

Ju Ju .. og du ved jo at, det ikke er vejret der trækker.
Bergen bliver da senest til sommer, der er vist noget musik og fadøl ikk.
Hvad synes du om 77 erne? er vendt tilbage til EL34.

JJ cale ..god ide.

[gurdet]

Steely Dan: Gaucho (1980)

Mere velpoleret end...end...end...JJ Cale!

[Kristian]

@ FOTM
Kommer tilbage med det med kt77, men foreløbig så virker de lovende

Den trænger ingen forklarelse

[Medlem]

@ FOTM
dude! Oslo?
NÃ¥r bliver det Bergen?

Hører ellers JJ Cale og Okie men nytt sett af kt77 i mid mono



@Zig
Det er dejligt med Engelsk monitor lyd

Fed skive Kristian, den har jeg ogsÃ¥ - pÃ¥ vinyl   ... mÃ¥ høre den om lidt...

Men først denne:

Lars Graugaard "Out of Somewhere"

Billede af cover er for svært at finde.

Fed besætning  

Bass– Niels-Henning Ørsted Pedersen
Vibraphone [Vibes]– Finn Ziegler
Vocals– Paul Banks
Flute– Lars Graugaard
Guitar– Paul Banks

Composed By– Lars Graugaard
Design [Cover Lay-out]– Torsten Olafsson
Engineer– Michael Brenner
Photography By [Cover Photo]– Manuel Alberto Claro
Producer– Lars Graugaard
Producer [Executive Producer]– Finn Olafsson

[fan of the man]

Dagens sidste sorte skive.

Pianist Tommy Flanagan, bassist Doug Watkins, drummer Arthur Taylor


Sax, aften og efterår: Sweet match

[A.R.T.]

Dagens første sorte skive - nærmere en ep

Sonic's Rendezvous Band: City Slang (1999), (Indspillet 1977-1980)

Her er det pæne og polerede lagt langt væk og afløst af rå, skramlende garage rock af bedste skuffe.
Desværre var medlemmerne fra opløste MC5 og The Stoogies og med disse 2 gruppers rygte ville ingen pladeselskab have noget med dem at gøre!

Sidenhen har man fundet flere indspilninger og fået dem udgivet så er man til guitarrock / garage rock er her min varmeste anbefaling.

[A.R.T.]

Next up!

Blue Öyster Cult: Blue Öyster Cult (1972)

40 års jubilæum - utroligt
På kanten - af småt brændbart - ihvertfald er der rigeligt MC-brændstof i tanken, med 3 guitarister, mørke tekster der nærmest bliver spyttet ud og så alligevel krydret med lidt keyboard og/eller piano hist og her.

Gruppen fik prædikatet "Thinking man's Heavy Metal Group" og scorede senere et kæmpe hit med balladen "Don't Fear The Reaper" med det idiotsikre guitar riff.
Men her er der konsensus mellem tekst og musik - Transmaniacon MC- wauv!

[ZIG]

Halvdelen af de plader, jeg har købt i 2012 har ikke holdt særlig længe. Jeg tror, det er meget svært at komponere holdbare musik. Der skal både disciplin og struktur til såvel som teknisk kompetence.

Min egen konklusion er, at alt for meget ny musik er blot self-indulgent piss. Og her kunne jeg sagtens lave en lang list af disse piss-artists men vil nøjes med et par stykker:


Grizzly Bear - Shields, der selv indrømmer, at de kun laver musik, der tilfredsstiller deres egne ører.


Baroness - Yellow and Green, der kører derudaf uden at ankomme nogen steder og har brug for to CD'er til at gøre det.


The XX - Coexist Teenagers-in-love - ja så behøver jeg ikke sige mere.


Tremonti - All I Was. En eller anden ung guitar-god (guitarist for Alter Bridge) der ikke kan noget som helst nyt.

And the list goes on and on and on.

Disse tanker blev endnu klarere for mig, da jeg i aftes lyttede til:


Michael Schenker Group in Tokyo Fra 1982. Underholdende musik der overholder en struktur og der samtidig laver noget nyt.

Zig

[ZIG]

Hvad er dog en sang?

Jeg tror en god sang skal overholde en ældgammel skabelon (med intro, chorus, bridge osv), men det er egentlig ikke grunden til, at vi engagerer os i en sang. For at dét kan ske skal en sang have en message.

Det "budskab" kan kun overføres, hvis musikerne er i overensstemmelse med det, og hvis publikummet, er interesseret i det.

Nogle budskaber kan godt tåle at blive gentaget mange gange; for andre budskaber er én gang rigelig. Og verden er fyldt med budskaber, vi ikke ænser, for de har pt ikke vores interesse.

Det var en lang intro til min næste plade.

Jeg har ellers lige skældt ud om "self-indulgence" og nu har jeg købt Neil Young & Crazy Horse's nye plade: Psychedelic Pill med flere sange længere end 16 minutter!



Young er et ikon for min generation. Vi kan ikke bare ignorere ham, og jeg vil gerne høre, hvad han har at fortælle mig denne gang, for jeg tror, det er relevant. Og så er jeg ved at være gammel nok til lige frem at sætte pris på Crazy Horse's afslappede og sjuskede måde at spille deres tre akkorder på.



Zig

[gurdet]

Hvornår har det ikke handlet om "SELF"...? -indulgence, -loathing, osv osv.
Ellers er det vel bare bestillingsmusik?
Og hvad angår ældgamle skabeloner...

Duchamp 1919

Her er et par stykker fra 2012, hvis self- resonerer fint her:

Jack White: Blunderbuss


Lambchop: Mr M

Det skal nok gå ZIG...