Hvad hører du nu ?

[gurdet]

Jeg har lavet en playlist, der skal bruges til en fest, som hyggemusik før DJ'en kommer. Listen har et nummer fra hvert år, startende med 1963.
Det er slet ikke så nemt, når der skal tages hensyn til en ret stor spredning i både alder og smag. Nogle år er der alt for meget, andre nærmest ingenting. Jeg synes nu egentlig, jeg er sluppet godt fra det:

1963     Don’t think twice, it’s alright, Bob Dylan
1964     You really got me, Kinks
1965     I got you, James Brown
1966     Summer in the city, Lovin Spoonful
1967     Summertime, Janis Joplin
1968     Gypsy eyes, Jimi Hendrix
1969     Let it bleed, Rolling Stones
1970     Theme de Yoyo, Art Ensemble of Chicago
1971     The Changeling, The Doors
1972     Her eyes are a blue million miles, Captain Beefheart
1973     If you want me to stay, Sly and the family Stone          
1974     Spanish moon, Little Feat
1975     Fame, David Bowie
1976     Everybody loves the sunshine, Roy Ayers
1977     Wake up and make love to me, Ian Dury     
1978     Don’t be cruel, Annette Peacock          
1979     Danny’s all star joint, Rickie Lee Jones
1980     Once in a lifetime, Talking Heads
1981     Sexuality, Prince
1982     Should I stay or should I go, The Clash
1983     A day at the botanical garden, David Thomas
1984     Smooth operator, Sade
1985     Running up that hill, Kate Bush
1986     Boy in the bubble, Paul Simon
1987     Cold cold ground, Tom Waits
1988     Where is my mind, Pixies
1989     Halloween parade, Lou Reed
1990     Bob’s yer uncle, Happy Mondays
1991     Give it away, Red Hot Chili Peppers
1992     Dancing in a lesbian bar, Jonathan Richman
1993     Debonair, Afghan Whigs
1994     Girls and boys, Blur
1995     Wynona’s big brown beaver, Primus
1996     Two step, Dave Matthews Band
1997     The rain, Missy Elliott
1998     Love is better than a warm trombone, Gomez
1999     It don’t mean a thing, Dr John
2000     Shiver, Giant Sand
2001     Parasite, G Love and Special Sauce
2002     The seed (2.0), Roots
2003     Make it alright, Dicte
2004     Troubled soul, Jesse Sykes and the Sweet Hereafter
2005     Three cool cats, Ry Cooder
2006     Chevrolet, Derek Trucks Band
2007     You are the space invader, Prinzhorn Dance School
2008     Dig, Lazarus, dig!, Nick Cave
2009     Venter på vin, Balstyrko
2010     Is love forever?, Spoon
2011     Bad as me, Tom Waits
2012     Grønirisk, Dans og Lær
2013     Wonderful glorious, Eels

[ZIG]

@gurdet

Skal det förstås, at du snart rammer "the big 50" og i så fald til lykke med det.

Fra min egen erfaring kan jeg sige, at det er noget af et skarpt sving.

Men på mange måder bliver livet lettere.



Jeg ved, du blev skuffet af denne i sin tid - men jeg spillede den igen i aftes - og det er den rene magi.

Vi har allesammen brug for lidt magi, især når vi kommer op i årene.

Zig

[dreamz]

Forleden stødte stødte jeg på denne herlige og livsbekræftende statusopdatering på Facebook. Den handler hverken om hifi, god lyd, Dynamic Range eller noget andet nørderi, men udelukkende om begejstring for god musik. Og jeg må da indrømme, at mange af navnene på den pågældende iPod skam også ligger på min. Så jeg kan kun tilføje, at denne Signe, som har skrevet opdateringen, har en totalt i orden musiksmag.

Jeg fandt en iPod i dag. Den landede på Nordre Fasanvej, hvor en ung fyr susede forbi og tabte sin jakke med iPod i lommen fra bagagebæreren. Vi forsøgte at pifte efter ham og ventede en halv time, men forgæves. Så gik vi, efterlod en besked i jakkelommen og tog iPod’en med. Han har ikke ringet. Miks iPod, siger den lille maskine. Hvor er du, Mik? Jeg har lyttet til din iPod hele eftermiddagen. Der ligger al min yndlingsmusik. Det hele! Det er den iPod, jeg ville have, hvis jeg holdt lidt bedre styr på al den musik, jeg elsker. Først fandt jeg Eva Cassidy og fik tårer i øjnene til ”Time After Time”. Så videre til Alicia Keys og ”Fallin’”, som jeg elskede, og som et par unge piger helt tilfældigt stod og sang i den vildeste a capella-version under mit vindue, da jeg som ung i Sydfrankrig gennemlevede mit første knuste hjerte. Der er ”Take Your Mama Out Tonight” med Scissor Sisters, som jeg dansede til med lange, tynde og flotte Francois til julefrokost på Det Franske Institut for 100 år siden. Jeg har aldrig set ham danse sådan, hverken før eller siden. Der er Tindersticks, min ungdoms dystre og sexede soundtrack. Der er Beastie Boys, der er George Harrison, der er Aretha og Bob, der er sågar Her Personal Pain! Den dreng må have kørt rundt med sin mors eller fars iPod, eller i hvert fald sin storebrors. Seriøst, der er M People og Neneh Cherry! Hej dejlige 90’ere. Videre. Der er Dr. Dre, Doors, Duke Ellington, Dusty Springfield og Duffy. Fela Kuti, Fleetwood Mac og Fatboy Slim. Jay-Z, Janis Joplin og Jeff Buckley. Hvad mere kan man bede om? Måske Robert Plant & Allison Krauss, Joni Mitchell og Joy Division. Kings of Leon, K.T. Tunstall og Kraftwerk. Leonard Cohen, Lisa Nilsson og Lou Reed. Hvem end du er, du har forsynet mig med mit livs soundtrack. Og så er der selvfølgelig også alt det, jeg ikke kender. Det vil jeg helt klart lytte til nu, for vi deler musiksmag og musikhistorie, ingen tvivl om det. Me’Shell Ndegéocello, hvem kan for eksempel huske hende ud over mig og Mik? If that’s your boyfriend, if that’s your boyfriend, if that’s your boyfriend, he wasn’t last night … Nikolaj Nørlund, Nils Frahm, Nina Simone. P.J. Harvey, The Pretenders og The Police. Sade, Sex Pistols og fucking Salt-N-Pepa, som jeg dansede rundt til som en tosse med forsøgsvise r’n’b-mtv-sexy-moves. Jimi Hendrix, Jenny Lewis og INXS. Jeg kommer ikke i seng i aften. Mik, jeg har din iPod, og jeg er ret glad for den. Men du må godt få den tilbage.

[gurdet]

@Dreamz: Ja...man må smile. Kunne have foregået i en elendig Hollywood film, men som virkelighed er det faktisk lidt fantastisk...

"Zig. Yep, det er der, jeg er (og tak)... Jeg har nået toppen. Jeg forudser en fornøjelig nedtur.

Der var enkelte år på playlisten, jeg ikke selv kunne dække. De blev hentet på biblioteket. Bl.a 1990:


Happy Mondays: Pills n thrills and bellyaches (1990)

[ZIG]

Random Access

Jeg synes det gælder for meget i livet - og ikke kun en computers hukommelse.

Jeg har tit spurgt, "Hvorfor lytter vi til musik?" Og der er kommet flere svar på dette spørgsmål, og nu synes jeg, at denne plade også giver et godt svar.



Fordi man bliver i godt humør.

Og hvis det er  målet, så synes jeg, at lydarne skaber unødvendige forhindringer på denne vej. Ja, god lyd er en god ting - men den er hverken nødvendig eller tilstrækkelig til at skabe et godt humør.

Og Daft Punk skaber et forrygende godt humør.

Denne unge mand siger det hele:

http://www.stereophile.com/content/passion

Denne gamle mand siger noget lignende:

http://www.audiostream.com/content/auditory-memory-and-you

Og denne video rammer også plet:

http://www.youtube.com/watch?v=3MqhoJrmywc&feature=youtu.be

Zig

[lydarne]

Random Access

Jeg synes det gælder for meget i livet - og ikke kun en computers hukommelse.

Jeg har tit spurgt, "Hvorfor lytter vi til musik?" Og der er kommet flere svar på dette spørgsmål, og nu synes jeg, at denne plade også giver et godt svar.



Fordi man bliver i godt humør.

Og hvis det er  målet, så synes jeg, at lydarne skaber unødvendige forhindringer på denne vej. Ja, god lyd er en god ting - men den er hverken nødvendig eller tilstrækkelig til at skabe et godt humør.

Og Daft Punk skaber et forrygende godt humør.

Denne unge mand siger det hele:

http://www.stereophile.com/content/passion

Denne gamle mand siger noget lignende:

http://www.audiostream.com/content/auditory-memory-and-you

Og denne video rammer også plet:

http://www.youtube.com/watch?v=3MqhoJrmywc&feature=youtu.be

Zig

Undskyld mig jeg diskuterer overhovedet ikke musik  jeg svarede på påstanden om at denne plade var helt fanatisk teknisk/ hifi mæssigt ja nærmest en milepæl ifølge Dreamz.

Hvad den på CD absolut ikke er , den er  det stikmodsatte.

Hvad er årsagen til at mange åbenbart ikke er i stand til at skille musik og hi-fi fra hinanden.
Således at hver-gang man kommer med sådanne betragtninger så skal man absolut udsættes for disse åndsvage nedgørende indlæg , på trods af at hvis man læser indlæggende så er der gode oplysninger og vigtige pointer vedrørende hi-fi.

Det mener om og er ligeså åndsvagt som dem der altid kommer ind i en vigtig ophedet debat om hi-fi, og absolut lige skal siger: Nu skal vi altså huske at  det drejer sig om musikken og vi skal huske at nyde den.
Dette er et hi-fi forum og ikke et musik forum så tag dog og respekter dem som som ønsker at diskuterer hi-fi, jeg respekter selv dem som ønsker at diskuterer musik, men lige her var en påstand som ikke kunne står uimodsagt.

Desværre er der efterhånden aldrig mere spændene og interessante debatter om hi-fi på Danske fora, det meste gå efterhånden op i hvor fedt og lækkert det er, og se mig og hvad jeg har købt.

En af årsagen kan jo bl.a. være denne type indlæg som Zig her kommer med.
Man bliver ærligtalt lidt knotten og lysten til at bruge tid og kræfter på at bidrage  til debatten er absolut faldenne.

Den anden dræber af hi.fi diskussionerne  som også har stor magt er dem som påstår at der ingen forskel er på noget som helst fordi det siger den nuværende teori og de målinger som er mulige at lave i dag, og ikke mindst mange blindtest .

Fælles for dem er at de aldrig har prøvet "alternative løsninger" da deres "fornuft" på forhånd siger at det ikke vil virke.

De har heller ikke prøvet at s skifte alle kabler i et anlæg inklusiv intern wiring i apparaterne og hørt den forskel det giver fremfor at skifte et enkelt kabel , eventuelt  under en forvirrende usikkerheds skabende  blindtest på et middelmådigt anlæg.

Som sagt musik og Hi-fi har intet med hinanden at gøre og jeg er bestemt i stand til at nyde musik og hører en mase af det , og en stor del af det er af meget dårlig hi-fi kvalitet.

Jeg hører også masser af musik fra fjernsyn og køkkenradioen og har masser af fine oplevelser med dette musikalsk.

[dreamz]

Lydarne, denne tråd opfatter jeg som en musiktråd, hvor lydkvaliteten er underordnet – ikke uvæsentlig men underordnet det musikalske. Det er – efter min mening – ikke en tråd, der handler om gode lydoptagelser Derfor kan musik, som er god, men nødvendigvis ikke specielt godt optaget, sagtens blive anbefalet her. Akkurat som musik, som også lyder godt bliver nævnt.

Og her er det så, at jeg mener, Daft Punk er et spændende eksempel. Jeg har vist ikke skrevet, det er en milepæl eller på andre måder helt igennem fantastisk.

Jeg skrev – just for the record:

Jeg hørte den til en fest i går, og troede først, der var tale om netop gammel, 70’er musik, men heftig brug af autotune og electronica gjorde mig nysgerrig. Men grunden til, at jeg hiver den frem, er, at den faktisk er uhyre godt optaget og produceret. I en tid med voldkomprimering og elendig mp3-lyd mixet til iPods og bluetooth-højttalere er det befriende med en ny popplade, hvor der faktisk er gjort noget ud af lyden.

Og det står jeg ved. Og en anden tilståelse: Jeg baserer ikke mine musikkøb på, hvor mange points, den scorer i en database om dynamic Range.

Til sidst et spørgsmål til dig, Lydarne: Har du selv hørt det pågældende album, eller er det fordi din "fornuft" (Læs: opslag i en database) på forhånd siger at det ikke lyder godt?

[lydarne]

Ja jeg har hørt den og  på CD er den et fint eksempel på voldskomprimering manipulering til Ipod, radio, youtube , og anlæg i den lave ende, som sagt den adskiller sig ikke fra alt det andet mainstream  lort som laves i dag .
Det modsatte af hvad du påstår.
Og det var det som jeg reagerede på.

Musikalsk set er det ikke mig, men det er på ingen måde det  jeg taler om, som sagt hi-fi er en ting, musikalsk smag er noget andet og kan grundlæggende ikke diskuteres.

[ZIG]

@lydarne

Du er åbenbart i stand til at holde musik og hifi adskilt, og det er jeg ikke, så hvis ikke jeg holder styr på mit hifi gen, kan jeg løbe ind i mange frustrationer, der ødelægger musiknydelsen. Hvorfor jeg ønsker at yde dette virus lidt modstand, og kunne ikke lade dit indlæg passere forbi.

Men er det ikke lidt daft, at du i vores musiktråd "overhovedet ikke diskuterer musik"? Og det er stadigvæk meget gådefuldt for mig, at du kan sige, "Musik og Hi-fi har intet med hinanden at gøre". Er det fuglesange og lokomotiver, du lytter til på dit reference anlæg?

Jeg blev glædeligt overrasket, da det viste sig, at du lytter til Jethro Tull. Det ku' jeg forholde mig til, og det sagde mig mindst lige så meget om dig som dine manglende db'er.

Hvad med, at du fortæller os lidt mere, om hvad du lytter til og lader som om, at dette forum ikke kun er et hifi nørderi?

Og det gælder også de andre (efter min mening lidende) hifi nørder derude.



Hvad er det dog for noget musik, I hører?

Og hvordan kan I holde jeres lidelse ud?

Zig

[lydarne]

@lydarne

[/b]? Og det er stadigvæk meget gådefuldt for mig, at du kan sige, "Musik og Hi-fi har intet med hinanden at gøre". Er det fuglesange og lokomotiver, du lytter til på dit reference anlæg?

Det er det nu ikke hovedsagligt, men det kunne det ligeså godt være, og jeg checker faktisk graden af Fidelity bl.a med sådanne optagelse som du nævner, du har simpelthen fanget pointen.

[dreamz]

Desværre kan jeg ikke selv teste det pågældende DR Meter, da det er kun virker til 2011; gad vide, hvordan andre har held med at opdatere databasen. Nogle forslag?

Måske lidt kildekritik kunne være på sin plads. DR-databasen er dannet på baggrund af et plugin til foobar, og som ikke er opdateret siden 2011. Det er bemærkelsesværdigt – som også lydarne nævner tidligere - hvor markant bedre vinyl-rips klarer sig bedre end også hdtracks. Måske kan det skyldes den måde, dette DR Meter fungerer på. Fx kan man forestille sig, at pladestøj opfattes som uhyre dynamisk og dermed trækker DR værdien op. Jeg nægter ganske enkelt at tro, at der er så markant forskel på dynamikken på henholdsvis en vinyl og en CD. Måske er det endda årsagen til, at DR Meter endnu ikke er blevet opdateret; nemlig at algoritmen er fejlbehæftet?

Nu har jeg ikke Daft Punk på vinyl, men derimod Wilco’s album The Whole Love, som jeg både har på CD og på 180g vinyl, og ifølge dr-databasen har de to udgivelser en DR værdi på henholdsvis 11 og 9. Og jeg hører ikke nogen forskel overhovedet på dynamikken de to imellem. Og fraset det enten kan skyldes mit elendige anlæg og/eller min ligeså elendige hørelse, så mener jeg altså ikke, disse tal er retvisende.

Men i øvrigt er jeg helt enig med ZIG (heureka!) i, at Daft Punk er en skive, der gør én i godt humør, og det gør den uanset, om et opslag i en database giver den en værdi på 5, 10, 15 eller 20. Som jeg skrev tidligere, mener jeg, at den på den musikalske skala er en helt klar 42’er.

[lydarne]

Jeg kan bekræfte DR værdien på CD'en og lyden er også derefter, værdien for LP kan jeg ikke bekræfter, men jeg har selv målt tilsvarende forskelle på LP rip og CD udgaver,  og i modsætning til dig Dreamz mener jeg klat at lytteindtrykket følger med.

Men der er tit situationer hvor man tror  at der er tale om komprimering , men hvor det  i stedet er manipulering, oppustning af instrumenters bund ekko ekstrem næroptagelse, tilførsel af div. effekter , såkaldt produktion af fed lyd.

Det lyder mange gange næsten på samme måde som komprimering , og det er mindst lige så galt som komprimering efter min mening.

Jeg fortrækker  selv komprimering fremfor lydmanipulering som kun har det ene  formål at få traditionelle akustiske instrumenter til at lyde federe mere lækkert på det gennemsnitlige hi-fi anlæg.
Også brug af limiter giver lidt af den samme effekt som komprimering, og limiter  er næsten altid brugt ved optagelse således at Dynamikområdet kan udnyttes optimalt, der køres eks.v. op til  -0.1 db af fyldt dynamikområde hvorefter der klippes "rundt og pænt".

Patricia Barber er et godt eksempel på lydmanipulering til den fede sounds side og hvor der faktisk er komprimeret moderat,
Dette gælder i øvrigt typisk for mange af de plader som er populære hos  hi-fi entusiasten, og til demo'er, kraftig manipulering men moderat komprimering.

http://www.dr.loudness-war.info/index.php?search_artist=patricia%20barber
Som det ses med 2013 albummet som det dårligste.


Og så er der naturligvis de plader hvor man både komprimerer og manipulerer   .

[dreamz]

Jeg kan bekræfte DR værdien på CD'en og lyden er også derefter, værdien for LP kan jeg ikke bekræfter, men jeg har selv målt tilsvarende forskelle på LP rip og CD udgaver,  og i modsætning til dig Dreamz mener jeg klat at lytteindtrykket følger med.

Men der er tit situationer hvor man tror  at der er tale om komprimering , men hvor det  i stedet er manipulering, oppustning af instrumenters bund ekko ekstrem næroptagelse, tilførsel af div. effekter , såkaldt produktion af fed lyd.

Det lyder mange gange næsten på samme måde som komprimering , og det er mindst lige så galt som komprimering efter min mening.

Jeg fortrækker  selv komprimering fremfor lydmanipulering som kun har det ene  formål at få traditionelle akustiske instrumenter til at lyde federe mere lækkert på det gennemsnitlige hi-fi anlæg.
Også brug af limiter giver lidt af den samme effekt som komprimering, og limiter  er næsten altid brugt ved optagelse således at Dynamikområdet kan udnyttes optimalt, der køres eks.v. op til  -0.1 db af fyldt dynamikområde hvorefter der klippes "rundt og pænt".

Patricia Barber er et godt eksempel på lydmanipulering til den fede sounds side og hvor der faktisk er komprimeret moderat,
Dette gælder i øvrigt typisk for mange af de plader som er populære hos  hi-fi entusiasten, og til demo'er, kraftig manipulering men moderat komprimering.

http://www.dr.loudness-war.info/index.php?search_artist=patricia%20barber
Som det ses med 2013 albummet som det dårligste.


Og så er der naturligvis de plader hvor man både komprimerer og manipulerer   .

Her er vi faktisk til dels enige, lydarne; forstået på den måde, at en masse musik manipuleres. Og det mener jeg så i modsætning til dig, sagtens kan være en god ting. Du nævnte tidligere Machine Head med Deep Purple. Hvordan tror du, Smoke on the Water ville lyde uden distortion på guitaren?

Det er fint med en dogme-agtig tilgang til musik, hvis det vel at mærke handler om musik, hvor det er formålet, at instrumenterne skal lyde så naturtro som muligt. Men det gælder sjældent for pop- og rockmusik. Og følgelig heller ikke for Daft Punk’s RAM, som bestemt er voldsomt manipuleret, så den lyder rigtigt godt –også på gennemsnitlige hifi-anlæg. Det er elektronisk musik, som nærmest pr. definition er manipuleret – oven i købet til overmål bl.a. med heftig brug af autotune.

Så det er jo nok der, vandene skilles. Jeg mener sagtens man kan nyde musik, hvor selve produktionen (læs: manipulationen) er en del af lydbilledet – i nogle tilfælde er selve manipulationen det, der udgør hele ideen med et nummer.

[Milu]

Daft Punk RAM er et super album, ligeså er John Grant/Gusgus nye Pale Green Ghosts. Begge afspilles OFTE for øjeblikket.
Komprimeret ja, men super musik - i min verden.

Jeg vil mene man har et problem hvis man ikke kan nyde god musik pakket i en dårlig indspilning...

Mvh.

[Kristian]

nå!!!
http://equalizermag.com/news/vinyl-purist-identified-as-primary-suspect-in-slaying-of-22-year-old-traktor-dj/


11 dage jazz festival lige over.



Fik med mig en del koncerter, noget meget godt og andet lidt mindre godt.
Danset i 11 dage og fest som var full af øjeblikke.



Nogle musiker er bare meget bedre live. F.eks patricia barber, kan næsten ikke holde ud med at høre på hun på plader, men live er det noget helt andet. Super fin koncert fra hun.



gamle guitar heros møde op, Mike Stern med bil evans (ikke den afdøde)



Men bedste koncerten på festivalen efter min mening har måske ikke så meget med jazz at gøre.


En god ven af fleste af os her inde Bonnie Prince.

  


senere denne aften kom John Paul Jones op på senen og spillede ammen med Bonnie. fik desværre ikke bilde da lyttebrusen tog alle magten.

Men han dukkede også op med Bonnie i lokal pladebutikken/Pubben  dagen efter på
forsat bluegrass stemning og denne spilles nu.