De små forstærkere

[kongruens]

Dette er faktisk et interessant emne. Jeg forventer at gå fuldt aktivt 3-vejs inden længe og skal derfor bruge "små" forstærkere til hhv. mellemtone og diskant. Med følsomhed omkring de 98-100 dB behøves der ikke meget power før det virker.

Jeg har scannet markedet for små 10-20 Watt forstærkere - gerne klasse A og helst monoblokke, men udvalget er godt nok begrænset. Et stereotrin pr. side kunne også gøre det.

Jeg faldt over denne her:
http://www.hawkaudio.nl/amplifiers/a18eng.html

En 2 x 20 Watt klasse A fra det hollandsk/belgiske firma Hawk Audio. Den kan fås som byggesæt eller færdig.
Siden har jeg haft en del hyggelig e-mail korrespondance med John van der Sluis, som er manden bag det hele. Han virker meget fornuftig og vi har diskuteret SE rør contra transistorer, FETs samt Hawk Audio nye klasse D forstærkere.

Jeg tvivler meget på at der findes nogen A-18 her i lille Danmark, men på et tidspunkt kunne jeg godt lokkes til at investere, for at se hvad de kan. De har dog 2 sæt udgangs FETs og mange mener et er nok (bedre)?

Er der reelt andre alternativer - altså ægte high-end, gerne med FETs og om muligt som selvbyg?

Ja, det kunne man jo så lave en tråd om...

Mvh.

[von Auspuff]

Nu kunne det så være rigtigt sjovt at afprøve om der egentlig er hold i påstanden om, at små forstærkere er store ditto lydmæssigt overlegne.

Det kan man jo gøre ved blot at ændre på forsyningsspændingen på 2 ens forstærkere.

F.eks. 50 watt op mod 75 watt eller noget i den retning.

Jeg er faktisk heller aldrig rigtigt stødt ind i store forstærkere, der var værd at eftertragte og tidligere var de jo faktisk også sjældne.

Jeg tror det begyndte med Phase Liniar, som leverede skæreforstærkere til hele mastering branchen. Så sådan én har alle der kender vinyl hørt for fuld udblæsning.
Senere kom så Carvers egne ting.

Naim forstærkeren er jeg tilbøjelig til at give hifihuset ret i er en våd karklud. Den virker noget hengemt, men jeg tror stadig den lyd er at foretrække frem for så meget andet på Quad ESL.

Der bliver også nævnt noget omkring kun 1 par udgangstransistorer, skulle være optimalt.
Man skal lige forstå, at en transistor er en reel afbrydelse af signalvejen.
En udgangstransistor har så stor en intern modstand, at den sammen med den nødvendige emittermodstand er en værre komponent end 100 m højttalerkabel af gennemsnitligt tværsnit.
Parallelkobler man flere sæt udgansgtransistorer, f.eks. 4 par, så er man nede på nogetder ligner 25m kabel. Sidegevinsten er endda, at man kanbære 4 gange så megen strøm igennem og derved holde hele ampen behageligt indenfor "safe operating area" og "sekond breakdown".
Hertil er det meget nemmere at køle mange transistorer end blot én.

Printlayout til én eller mange transistorer behøver heldigvis ikke være forskelligt.

Men det bliver sjovt om nogen kan skrue op og ned for spændingen til en forstærker, så det kan be aller afkræftes.

[Janils]

Nu kunne det så være rigtigt sjovt at afprøve om der egentlig er hold i påstanden om, at små forstærkere er store ditto lydmæssigt overlegne.

Det kan man jo gøre ved blot at ændre på forsyningsspændingen på 2 ens forstærkere.

Tja, det har jeg prøvet! Men der var også så mange andre ændringer, at det reelt blev en anden forstærker. Jeg byggede en 2 x 20 Watt klasse A baseret på Stax DA80 (2 x 80 Watt klasse A). Men samtidig valgte jeg andre udgangstransistorer, en langt større strømforsyning (seperat reguleret til spændingsforstærkeren) samt reducerede modkoblingen med en ca. 6 dB.

Jeg har stadig forstærkeren og den spiller fint. Men high-end vil jeg ikke kalde det (nok mest på grund af de bedagede og noget sløve udgangstransistorer).

[von Auspuff]

Tja, det har jeg prøvet! Men der var også så mange andre ændringer, at det reelt blev en anden forstærker. Jeg byggede en 2 x 20 Watt klasse A baseret på Stax DA80 (2 x 80 Watt klasse A). Men samtidig valgte jeg andre udgangstransistorer, en langt større strømforsyning (seperat reguleret til spændingsforstærkeren) samt reducerede modkoblingen med en ca. 6 dB.

Jeg har stadig forstærkeren og den spiller fint. Men high-end vil jeg ikke kalde det (nok mest på grund af de bedagede og noget sløve udgangstransistorer).

Så kan man måske ikke helt drage konklusioner på den konto.
Men med hensyn til det med transistorerne, så ved jeg så heller ikke, om de skulle have andel i det problem du påpeger. Modsat har jeg dog ved flere lejligheder hørt forstærkere med lynhurtige ringemittertransistorer i udgangen, performe i retning af clockradiolyd.
Så jeg tror næppe, at man kan påregne en ubrydelig sammenhæng af den slags.
Faktisk ses det jævnligt, at udgangstrin med netop 40 MHz ringemittertransistorer har svært ved at dække blot det hørbare område. Skal der tilmed afsættes effekt, så går det helt galt.

[Spencer]

Tja, det har jeg prøvet! Men der var også så mange andre ændringer, at det reelt blev en anden forstærker. Jeg byggede en 2 x 20 Watt klasse A baseret på Stax DA80 (2 x 80 Watt klasse A). Men samtidig valgte jeg andre udgangstransistorer, en langt større strømforsyning (seperat reguleret til spændingsforstærkeren) samt reducerede modkoblingen med en ca. 6 dB.

Jeg har stadig forstærkeren og den spiller fint. Men high-end vil jeg ikke kalde det (nok mest på grund af de bedagede og noget sløve udgangstransistorer).

Så kan man måske ikke helt drage konklusioner på den konto.
Men med hensyn til det med transistorerne, så ved jeg så heller ikke, om de skulle have andel i det problem du påpeger. Modsat har jeg dog ved flere lejligheder hørt forstærkere med lynhurtige ringemittertransistorer i udgangen, performe i retning af clockradiolyd.
Så jeg tror næppe, at man kan påregne en ubrydelig sammenhæng af den slags.
Faktisk ses det jævnligt, at udgangstrin med netop 40 MHz ringemittertransistorer har svært ved at dække blot det hørbare område. Skal der tilmed afsættes effekt, så går det helt galt.

Hvis der sidder et heftigt sikringskredsløb, der skal forhindre den hurtige forstærker i at gå i lige så hurtigt selvsving, kan det nok degradere lyden en del.

Man kan kigge lidt på Doxa, der kører helt uden andre sikringskredsløb, end et simpelt zobel-filter. Om de nye så har dette filter, er vel ikke engang sikkert?

[Schmidt Audio]

Janils !.........

Jeg stiller gerne op med forstærkere hvis du er interesseret !.......  

[vinylfreak]

Jeg stiller gerne op med forstærkere hvis du er interesseret !.......  

Hej Schmidt, velkommen her til siden.

Måske det var mere interessant for os andre hvis det var Hifi-Musik der stod for at afprøve noget af dit grej?

Mvh.

[Schmidt Audio]

Jeg stiller gerne op med forstærkere hvis du er interesseret !.......

Hej Schmidt, velkommen her til siden.

Måske det var mere interessant for os andre hvis det var Hifi-Musik der stod for at afprøve noget af dit grej?

Mvh.

Takker !........

HiFi-Musik skal også være mere end velkommen til låne af sortimentet !.........

[von Auspuff]

Hvis der sidder et heftigt sikringskredsløb, der skal forhindre den hurtige forstærker i at gå i lige så hurtigt selvsving, kan det nok degradere lyden en del.

Man kan kigge lidt på Doxa, der kører helt uden andre sikringskredsløb, end et simpelt zobel-filter. Om de nye så har dette filter, er vel ikke engang sikkert?

Det har du selvfølgelig ret i, men hvis dne er på kanten til selvsving, så tror jeg mere på, at det er det du kan høre fremfor sikringskredsløbene i sig selv.

Man bør huske på, at en forstærker der er på nippet til at tage billetten, er noget af det mest uhumske man kan føde sine ører med.

[Jonny]

Den med at sænke spændingen tror jeg ikke gør nogen som helst forskel, hvis man derimod fra starten af dimensionerer forstærkeren til det tror  jeg helt afgjort at det gør en forskel.
Det mener jeg hænger sammen med at der findes meget hurtigere transistorer med deraf følgende lavere kapacitet, når de ikke skal kunne holde til de høje spændinger som findes i de amps som har meget høje effekter og at man desuden kan nøjes med ét sæt udgangsbolcher præcis som Sillesen skriver.
mvh

[von Auspuff]

Den med at sænke spændingen tror jeg ikke gør nogen som helst forskel, hvis man derimod fra starten af dimensionerer forstærkeren til det tror jeg helt afgjort at det gør en forskel.
Det mener jeg hænger sammen med at der findes meget hurtigere transistorer med deraf følgende lavere kapacitet, når de ikke skal kunne holde til de høje spændinger som findes i de amps som har meget høje effekter og at man desuden kan nøjes med ét sæt udgangsbolcher præcis som Sillesen skriver.
mvh

Nu er det jo det der er forskellen på en effektforstærker med høj efekt og én med lavere effekt.
Lave kapaciteter hænger ikke nødvendigvis sammen med store båndbredder.
En transistor er strømforstærkende, og her er kapaciteter ikke af stor betydning.
Men ellers, så er alle de ekstremt hurtige bipolare udgangstransistorer af ringemitter typen. Toshiba lave vist nogen, der klarede 100 MHz på et tidspunkt.
Ringemittere er faktisk internt sammenkoblet af flere transistorer. Så den med at drage fordel af, at kunne holde sig til ét enkelt par transistorer findes faktisk ikke, med mindre man holder sig fra ringemitterne.
Dernæst skal man kigge på evnen til at klare effekt ved de pågældende frekvenser.
Ofte viser dtet sig, at helt almindelige GP transistorer er langt mere liniære i effektafsætningskarakteristik end f.eks. RE transer.

[David]

Jeg har også altid undret mig over de små forstærkeres letflydende og umiddelbare lyd sammenlignet med det stores mere kolde, kornede og massive ditto.

Jeg er sikker på, at noget af grunden ligger i strømforsyningen og dennes opbygning. Det, samt at der oftest kun anvendes 1 sæt udgangstransistorer pr. kanal.

Specielt transformerens størrelse, men også forholdet mellem transformer og antallet/størrelsen af elektrolytter, spiller ind.

De små forstærkere har ofte en lidt underdimensioneret transformer og kun et sæt elektrolytter, hvor de større har kæmpe transformer og enten store elektrolytter eller mange parallelt.

Nysgerrigheden fik mig da også til at forsøge at koble en 2KV transformer på en Naim nait 2, det ødelagde fuldstændig forstærkeren, omend der kom mere styr over bassen.

En Exposure integreret blev forsøgt født af 2 stk. 500VA transformer + 2 gange 2stk. 47.000uF skrueterminal lytter i stedet for den obligatoriske 250VA og 2x10.000uF snap in. Det duede absolut ikke - HÅRD, MASSIV og KOLD, omend PRAT-faktoren blev forbedret. Det hjalp lidt at sænke afskæringsfrekvensen (AC-koblet), men godt var det ikke.

Derfor tror jeg, at det har noget med strøm at gøre, og specielt strøm-kapacitet. Jo mere svejseapparat, der er over forstærkeren, jo ringere lyder den. Prøv evt. at lytte til en Krell og tænk på intimitet, så forstår du.

Et nærliggende bud kan være, at de små forstærkere generelt ikke kan trække højttaleren så godt, hvorfor lyden bliver mere venlig og tilbagelænet. Mine eksperimenter med at gøre strømforsyningen større kan tyde på det, hvis man ønsker at komme til den konklusion.

Desuden har jeg en idé om, at nogle folk generelt ikke kan lide dynamik, hvorfor små forstærkere med lav forsyningsspænding jo er et sikkert hit, da disse ikke har noget dynamisk headroom, hvis man spiller over over almindeligt lytteniveau. (selvom det selvfølgelig defineres vidt forskelligt)

Oftest afskæres de små forstærkere også i indgangen, for at tilpasse afskæringsfrekvensen til strømforsyningens, så sidstnævnte ikke skal forsøge at pumpe 20hz toner ud med fuldt niveau, når den alligevel ikke magter det. Det giver en fornemmelse af afkobling, så at sige. Man oplever at musikken er afkoblet fra anlægget. Prøv evt. at lave en bipolar 5000uF elektrolyt af 2 stk. 10.000uF, og sæt disse i serie med højttalerkablerne - så forstår man lidt mere. Man kan også sætte en mindre strømforsyning i sin forstærker og afskære den med en kondensator i indgangen, så den ikke gengiver under 10-40hz.

Som flere har været inde på, kan det også bare være fordi, at konstruktionerne er simple og alt er dimensioneret til øllet, og ikke high-end overdimensioneret. Der findes overdimensionering, og så findes er high-end overdimensionering, som typisk er 10x normal overdimensionering.

Det var lidt bud herfra...

Det kunne være fedt, at få opklaret dette mystrie...

[Jonny]

Jeg er nødt til at skuffe dig Herrn von Auspuff, nu er det jo kun selve udgangstrinnet som er en strømforstærker ( 1 Volt ind 1 volt ud).
I indgangstrinnet og spændingsforstærkeren er der også Millereffekten at tage hensyn til, jo højere kapacitet jo tidligere afskæringsfrekvens.
Den forstærker som jeg selv spiller på yder ca 150 w i 8 ohm (ca 520 i 2 ohm) og har kun ét sæt udgangstransistorer, med det samme man sætter et ekstra sæt på forsvinder magien og den lyder som alle de andre store.
Der er dog lavet en speciel kobling med strømbuffere over ca 7 ampere.
mvh

[Hurtig]

Der er nu noget om snakken med de hurtige trasistorer, der slet ikke er så hurtige alligevel.
Se eks her:
Det er iflg Toshiba en 30MHz transistor:

Men bemærk lige, at det lige er omkring 1-2Ampere den er så hurtig. Ved større og især lavere strømme, er den ekstremt meget langsommere. Faktisk varierer fT med en faktor 7 i det område den opgives.
Der er nærmest gået bilstereo eller pc-højtaler opgivelser i det!!!

Og se så her. Det er hvad Motorola kalder en 4MHz transistor:


Jeg ville nok gå efter Motorola, der er noget mere reelle omkring sine opgivelser. Motorola opgiver i øvrigt en fuld THD måling på denne general purpose transistor... Det gør man ikke engang på disse specielle japanske ultra High End Audio (lineære ) transistorer... I wonder why!

[Jonny]

Det er nok en af Ã¥rsagerne til at klasse A lyder bedre, og det er ogsÃ¥ pÃ¥ grund af det at  jeg har lidt over 1 ampere i tomgangsstrøm.