Doxa 70 MODS

[Diamagnetic]

1234567

[Diamagnetic]

Ja, du har selvfølgelig altid ret  Men nu er det altsÃ¥ en kendt sag at de norske forhandlere ikke gad sælge dem mere, da ingen af dem lød ens, og de konstant blev ændrede.

Det er jo heller ikke dem alle der kan brokobles, men nogle af dem kan = de har fasesplitter.

Desuden er det nu ingen sag at lave et kvalitetsprodukt, der kan produceres uændret i mange år, i al ubeskedenhed har vi da lavet vores B-200 nærmest uændret siden 94, og det er da ikke mere end små 2 år siden den sidst blev årets forforstærker i et land.

Men for at komme tilbage til tråden, den kan sagtens modificeres med gode resultater, der er lidt flere hints her:

 

http://www.hifisentralen.no/cgi/yabb/YaBB.cgi/YaBB.cgi?board=diy2;action=display;num=1100509546;start=22#22

AD 1: Så siger vi såmænd det.
AD 2: ???
AD 3: ?????????
AD 4: Det er godt nok nogle af de mindst begavede mods jeg til dato har set!

AD 4 jeg kan  godt tilslutte mig at det ikke er særligt begavet. Ã…benbart skal man lede længe efter noget  begavet men det er vel tidens trend.

 

Du er vel ikke ude med riven efter "nabostammen" vel ?

Jeg har ikke set noget bedre i Danmark her er mange af indlæggene endnu dummere.

[ulrikmm]

Hvad med at prøve EI kerner i stedet for ringkerner?

[Hurtig]

Det her er en solid demonstration af, at man leder hvor lyset er, ikke hvor problemet er.

[Thomas Sillesen]

Hvis det virkeligt er sandt at der er tale om utroligt mange forskellige forstærkere med samme typebetegnelse, må det siges at være yderst foruroligende. Så er det jo et lotteri om man finder en der er god, men det er det selvfølgelig også, hvis de norske forhandlere har ret i at der er tale om tonsvis af forskellige versioner med hensyn til komponenter, diagrammer mv. Det er nærmest som at vælge mellem pest og kolera.

Men ellers synes jeg Hurtig har ret. Der er grundlæggende ingen grund til at rode med et produkt der er lavet færdigt. Vi får også "modifikationer" ind til service løbende, og må da indrømme vi tager billeder af dem, fordi det er rystende hvad folk kan finde på for at "forbedre" et produkt, men vi ender da normalt med at få dem op at køre perfekt igen.

Dog synes jeg det umiddelbart lyder mystisk med den stelvej Diamagnetic beskrev, og kunne stadig godt tænke mig at se et billede !

At skifte transformatoren ud fra en type til en anden, lyder også lidt som halsløs gerning (undskyld Ulrik), for transformatorer har nogle ganske let målbare parametre som man kan sammenligne på, men ingen kender jo specs for den ringkerne der er i Doxaen. Det er ikke kun et spørgsmål om volt og ampere på sekundærsiden, men også f.eks stivheden af trafoen og strålingsmønsktret har Doxa tænkt over, hvis de er bare nogenlunde kompetente audiodesignere.

[Hurtig]

Det er faktisk ikke helt korrekt, at der findes et hav af forskellige modeller under samme typenr.
DOXA har bare valgt en anden navngivningsstartegi end så mange andre, hvilket egentlig bare afspejler, at han ikke er i denne branche for at tjene penge på platudvikling som så mange andre.

DOXA's effektforstærkere (I nyere tid )har altid været navngivet "DOXA 70" som grundnavn. Det afspejler at det er en DOXA der yder 70 watt.
Disse kan så skelnes ud fra deres "efternavn" og revision.

Der findes således "DOXA 70", "DOXA 70SE", "DOXA 70B" og "DOXA 70 Signature". Alle disse er i bund og grund samme grundkonstruktion, hvor der blot er ofret lidt mere på primært strømforsyning, i eks Signature med 2 trafoer. Man kan betragte det som forskellige produktlinjer, ligesom Vw laver Polo, Golf, Passat osv.
DOXA's måde at differentiere produkterne på, betyder dog, at man stort set altid vil kunne opgradere til en bedre model, hvor andre mærker bruger masser af krudt på at differentiere sine produkter, så det ser ud til at man får meget mere i de dyre modeller, selvom det sjældent er tilfældet.

Yderligere findes de fleste af forstærkerne i forskellige revisioner, eks mk1 og mk2. Dette refererer primært til, at der er lavet forskellige former for finpudsninger i kredsløbet eller komponenttyperne., i takt med at Lauvland har lyttet sig frem til disse.

Når man ser hvor mange år Lauvland har produceret disse forstærkere, synes jeg faktisk det er forbløffende få versioner der findes.
Eks findes DOXA 70 Signature i hhv mk1 og mk2, til trods for at den vel er produceret i 15 år.
For nogle år siden lavede Lauvland i øvrigt en DOXA140, der som navnet antyder, ydede 140 watt.
Efterfølgende er der lavet en DOXA72, der vist ikke er lanceret endnu.

At der alligevel kan være en lille smule om snakken skyldes, at Lauvland som sådan ikke driver masseproduktion. Han bygger forstærkere på bestilling. Og det betyder at han til tider har lavet små opdateringer imellem revisionsskift. Det betyder ikke at det at købe DOXA er et spil i lotteriet, da forskellene er ganske små. Og lytter man til en 15 år gammel DOXA 70 og en ny DOXA 70, vil man nok forbløffes over hvor tæt de ligger på hinanden, idet der er tale om samme konstruktion, der blot er blevet forfinet yderligere gennem årene.
Faktisk vil jeg mene, at det er noget mere spil i lotteriet at købe fra mere kommercielle mærker, der lancerer nye modeller hvert eneste år. Her kan man selvfølgelig skelne på typenumrene. Men køber du en forstærker det ene år og en CD-afpiller det næste, kan lydfilosofien været vendt 180 grader, simpelthen fordi man ikke har nogen filosofi, men kun er sat i verden for at sælge noget nyt til fok hvert år.

Det pudsige er, at en 15 år gammel DOXA, stadig banker de store High End producenters nye modeller, præcis som for 15 år siden. Det viser med al tydelighed, at udviklingen i audiobranchen i bedste fald står stille, eller nok nærmere går baglæns. Al udvikling går på et design der signalerer bedre lyd.
Sillesens eksempel med hans forforstærker ra 94, der lige er kåret som årets forforstærker et eller andet sted, er jo blot endnu et eksempel herpå. Hvis udviklingen gik fremad, skulle den jo være blevet overhalet mange gange i løbet af de sidste 14 år, med mindre den havde været så radikalt foran for 14 år siden, at den endnu ikke er blevet indhentet endnu. Men igen... så skulle den jo have været kåret som årets forforstærker hvert år siden 94, hvilket vel ikke er tilfældet. Hvis ikke den var årets forforstærker i 94, men pludselig er det i 2008, må de andre jo være blevet dårligere, siden den er uændret.

I virkeligheden tror jeg slet ikke nogen af delene er tilfældet... Det at blive udråbt som årets et eller andet i denne branche, handler nok i virkeligheden mere om den rigtige markedsføring, det rette design og heldige omtaler blandt alverdens mere eller mindre tågede anmeldere. Væsentligt mere end selve lyden.

 

Ang stelvejen, i den gamle DOXA 70, sÃ¥ er det helt bevidst. Der er INGEN stelpunkt pÃ¥ printet. Og da der er tale om stjernestel, med forsyningens midtpunkt som stelpunkt, er det mÃ¥den at gøre det pÃ¥.
Jeg kan kun opfordre til, at genetablere den gamle stelføring, da det korrekt udført eliminerer brum totalt. Hvis absolut der skal være tale om Duelund inspireret, kan den originale kabelføring evt genetableres med Duelundkabel. Husk blot, at du IKKE må gå ned i dimension, heller ikke på signal/stel-leder.

Lauvland er i øvrigt ekstrem fokuseret på stjerne-forbindelser. På de nyere DOXA 70'ere, er forsyningen også udført som stjerne. Dvs en leder til hver enkelt af de 20-24 udgangstransistorer, trukket helt henne fra lytterne i forsyningen! Det mindes jeg ikke at have set ret mange andre steder.

[von Auspuff]

Nu har Doxa altid benyttet trafoer fra Ulveco, så specs er lige ved hånden.

Og så er det lige den med "Stivheden"

Den lader vi stå et øjeblik.

Hvilken enhed måles den mon i?

Du skal nok bare prøve at mase lidt på dem, så finder du ud af om de er stive nok.

Spøg til side!
Der findes ikke noget der beskriver stivhed i en trafo, men istedet er der tab.
Tabet har mest med varmeudviklingen i viklingerne og jernet at gøre og skyldes for 99% af tabs koefficienten hysterese og hvirvelstrømme.

Hysteresen er så netop det man kan udnytte i en EI kerne, fordi det giver god isolation fra nettet for både ind - og udstråling.
Man får dermed meget mindre støj ind i ampen, og desuden er der mere energi oplagret i jernkernen, fordi den skal være større for samme effekt i EI kerner.
Man kan gå skridtet videre og få lavet trafoer med kerner i overstørrelse, det vil give yderligere isolation og et lidt større tab. Tabet resulterer i varme, og den skal du så kunne håndtere.
I øvrigt er tabet i transformere sammensat af op til 7 komponenter, men de sidste 5 skal altså deles om den sidste %.

Idéen om at koble forstærkeren meget hårdt til lysnettet ligger jo ellers lige til højrebenet, hvis ellers lysnettet var en ideel størrelse. Det er det desværre ikke, lysnettet har en meget høj udgangsimpedans, som selv i nærheden af transformatorstationer nemt ligger på 1 Ohm eller mere. Og det er en alt for høj værdi i audio sammenhæng. Lysnettet sucks.
Man er derfor nødt til at have et mere lavimpedant energi reservoire ved hånden lokalt inde i forstærkeren. Det kan man gøre med meget effektfulde elektrolytter og gerne i kombination med isolation fra nettet.

Men ellers så deler man trafo tabene op i -

Noload loss, hvor man finder:
Hysterese
Hvirvelstrømstab
Kobbertab som følge af hysterese og hvirvelstrømstab
Dielektriske tab


Load Loss, hvor man finder:
Modstanden i viklingen
Hvirvelstrømstab i viklingen
Stråling

Hvis det er man kigger pÃ¥ de forskelle der er fra Ringkerne til tung kerne, som ikke er noload loss, sÃ¥ er det faktisk kun strÃ¥ling tilbage, hvor en ringkerne er bedre. Derfor er den meget brugt i integrerede forstærkere, hvor strÃ¥lingen fra en tung kerne kan give brum i f.eks RIAA kredsløb.
Også i modkoblede forstærkere, hvor indgangssignalet dæmpes til nogle få hundrede µV, er det nødvendigt med lav udstråling fra trafoer.
Alle andre load afhængige parametre er ens for alle typer.
Dog er det fte sådan at ringkerner snerrer mere end de tunge kerner, det er faktisk også en form for tab.

Der hvor forskellen for alvor træder tydeligt frem er noload tabene.
For alt andet end varmeudviklingen er de ligegyldige, men netop varmeudviklingen er jo et bevis på, at der afsættes energi. Det skyldes først og fremmest jernets modstand mod at blive magnetiseret og så hvirvelstrømmene i metallet. Det sidste klarer man ved laminering af metallet.
Den energi der ophobes i en stor kerne kan man bruge til isolation og reservoire.
Ringkerner har i modsætning til tunge kerner et meget lille reservoire og overfører på den måde nemt høje frekvenser. Nu er det så sådan, at det jo er 50 Hz vi er interesseret i at overføre, alt andet er jo desværre støj. Ringkerner vil derfor være mere følsomme overfor snavsede afbrydere rundt i huset og andre støjkilder, som typisk knalder i højttalerne.

Man må altså vælge.
Ringkerner giver lavt tab og lav stråling, men høj følsomhed for støj ind - og udstråling og kapacitiv kobling, hvilket betyder, at trafoen ikke ophober strøm.

Tunge kerner som er: EI, UI og C kerner, giver større stråling, større tab, men lav følsomhed for støj ind - og udstråling og induktiv kobling, hvilket betyder, at trafoen ophober strøm.

Stivheden i dem  er altsÃ¥ nogenlunde lige høj pÃ¥ midten.

Overføringskarakteristikken mellem primær og sekundær viklingerne er noget forskellige efter princip. Ringkerner er dÃ¥rlige ved lave frekvenser, men bedre ved højere ditto. Omvendt er det for f.eks. EI kerner, de glimrer ved lavere frekvenser. Rørforstærkere benytter stort set altid EI kerner og isolationstrafoer i f.eks. mikrofoner og andet prof gear er altid EI kerner. MÃ¥ske de aldrig har hørt om stivheden i trafoer

[lydkaj]

Og så er det lige den med "Stivheden"

Den lader vi stå et øjeblik.

 

Mon ikke den bare skal være så stiv som muligt hø hø hø......

[von Auspuff]

Og så er det lige den med "Stivheden"

Den lader vi stå et øjeblik.

 

Mon ikke den bare skal være så stiv som muligt hø hø hø......

Nu er en sømand jo normalt ganske velafstivet når han går i land.
Og det er faktisk først nu, at jeg beynder ta forstå noget om snittet på matrostøj

[arsenix]

Og så er det lige den med "Stivheden"

Den lader vi stå et øjeblik.

 

Mon ikke den bare skal være så stiv som muligt hø hø hø......

Og helst stÃ¥ lidt længere end et øjeblik

[Thomas Sillesen]

Nu har Doxa altid benyttet trafoer fra Ulveco, så specs er lige ved hånden.

Og så er det lige den med "Stivheden"

Den lader vi stå et øjeblik.

Hvilken enhed måles den mon i?

Du skal nok bare prøve at mase lidt på dem, så finder du ud af om de er stive nok.

Spøg til side!
Der findes ikke noget der beskriver stivhed i en trafo,

 

Ja du har som sædvanlig nok ret, jeg har jo kun indkøbt omkring 35000 trafoer de sidste 15 år.

 

Men nu er stivhed altså et parameter enhver der har haft kontakt med en trafoproducent på professionel plan kender til.

 

Det er nu også ret simpelt. Tag f.eks en trafo der leverer 2x35V 8A på sekundærsiden.

 

Leverer den nu f.eks de 2x35V 8A, så leverer den en noget højere spænding når den ikke belastes, altså f.eks 2x37V 0,1A. Jo mindre afstand der er i spænding mellem fuld last, og ingen last, jo stivere er trafoen.

 

Men det er jo tankevækkende du ikke kender til det, men ellers godt googlet med det andet du skrev

 

Jo stivere en trafo er, jo mere dynamisk vil forstærkeren lyde, hvis den har en ureguleret strømforsyning, da forsyningsspændingen jo falder når der kommer en transient, og jo mindre den falder = jo mindre dynamisk kompression.

 

Der er iøvrigt utallige producenter der gÃ¥r pÃ¥ kompromis med stivheden. F.eks hvis trafoerne er ekstremt store, da en blød trafo ikke har sÃ¥ stor start strøm. Er en stor trafo for stiv vil den lægge nettet ned nÃ¥r den tændes. Samtidig er det svært at fÃ¥ stive trafoer til at undgÃ¥ at brumme, og jeg kender egenligt kun meget fÃ¥ producenter der kan klare det.

 

Men ja, stivhed for en trafo er jo en ret så ukendt parameter, og det er derfor man tager sig til hovedet, når man ser folk bevidstløs foreslår f.eks en EI kerne. Der findes gode og dårlige ringkerner, gode og dårlige EI etc, og man kan slet ikke generalisere uden at se på vikle metoden, og kernen, og dermed vurdere stivheden, og dermed kan man heller ikke generalisere og sige noget om kvaliteten i en audiokonstruktion.

 

[dipolisten]

Jeg synes det er ganske imponerende så dygtige, hånende visse folk er her.
Det har altid været god latin at god STIVHED i en strømforsygning.
STIVHED (ordet ses mange steder i hifisammenhæng), kan vel nemmest forklares ved en 42 V / 800 VA trafo der dykker i spændingen, før en anden 42 V / 800 VA trafo, ved samme belastning.

En person ændrer en forstærker og bryder sig bedre om den nye lyd, det må han ikke for der findes en Doxafanatiker der med sikkerhed ved at denne forstærker slet slet ikke kan bringes til at spille anderledes (og bedre i pilfingerens ører)

Samme ville gøre sig gældende, hvis en person skiftede nogle dele i en Gravity. Det ville øjeblikkeligt udløse en krig af rang, for nogle folk ved og kan alt.

Forstår ikke at denne altvidende og rådgivende Doxafanatiker, ikke forlængst er færdig med verdens bedste DAC. intet synes at være et problem for ham, udfra hvad han skriver.

At denne DAC ikke er verdens bedste i mange tilfælde, er selvfølgelig ikke den DACs skyld det er alt andet, f.eks at fjernsynet hos naboen er tændt.
_________________________________

Undrer det egentlig jer at folk ikke laver masser af tråde, hvor de fortæller om DERES syn på deres egne modifikationer ?

Jeg kunne lave 34 tråde med modifikationer af mit grej, som i mine ører er gået til det bedre, men sikkert ligeså mange tråde hvor det er gået til det værre.

Men gider man, når der er et par altvidende folk der kan vurdere alt uden at ha hørt det ?
HURTIG starter med: Tillykke det er lykkedes dig at ødelægge en fremragende forstærker totalt !
Hvor i alverden ved han det fra ? Han har jo ikke hørt den !
Det er ikke nok at være Doxafanatiker og undercoverteknikker, iøvrigt er der jo forskellige vurderinger fra den ene person til den anden på samme amp.

Jeg synes det er fedt at en person tager hul på en Doxa forstærker og prøver sig frem, det lærer man af.
Få har prøvet at modificere denne amp med resultat der blev bedre, men hvorfor stoppe/opgive fordi andre ikke kan ?

Jeg kender et forum hvor folk klapper i hænderne af andre, der tør vove sig ud på disse ting, folk der spørger venligt ind til hvad der så skete ved det og det.
Men jeg kan se at der også findes forums, hvor ultrakloge folk kan vurdere alt uden at ha prøvet det selv, folk der mener at der kun er EN måde.
Disse folk kan så også en anden ting: Håne, nedgøre og svine til.

[Hurtig]

En person ændrer en forstærker og bryder sig bedre om den nye lyd, det må han ikke for der findes en Doxafanatiker der med sikkerhed ved at denne forstærker slet slet ikke kan bringes til at spille anderledes (og bedre i pilfingerens ører)

 

Du glemmer et par ting:

Personen du omtaler, ved ikke om han bedre kan lide lyden efter sin modifikation, idet han slet ikke lyttede ti den inden. Han kan derfor desværre kun gætte på hvordan den lød inden han svingede loddekolben og en stak Duelund kabel. Men hva... hvis man er stærk nok i troen, er det vel også tilstrækkeligt.

Men noget kunne jo faktisk tyde pÃ¥, at han ikke er helt tilfreds, efter han selv har pillet i den, siden han spørger til rÃ¥ds her pÃ¥ forum. Og hans konstruktive ændringer har givetvis betydet, at den nu er begyndt at brumme...

 

Forstår ikke at denne altvidende og rådgivende Doxafanatiker, ikke forlængst er færdig med verdens bedste DAC. intet synes at være et problem for ham, udfra hvad han skriver.

At denne DAC ikke er verdens bedste i mange tilfælde, er selvfølgelig ikke den DACs skyld det er alt andet, f.eks at fjernsynet hos naboen er tændt.

Forstår ikke du ved så meget om dette DAC projekt og allerede er 100% på Duelund's disciple fra Herlev HiFiklub's side, eftersom din profil først er oprettet for 8 dage siden og det faktum, at der ikke rigtig er skrevet så meget de sidste måneder om denne DAC.
Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro du var en dobbeltprofil... Spørgsmålet er bare hvem . Du skulle vel aldrig kende en der hedder "TheDude" eller en fra Herlev HiFi Klub??

 

 

Ang det med ikke at forstå hvorfor den ikke er færdig endnu, så skyldes det hovedsagligt, at vi ikke bare monterer noget Duelund kabel og konkluderer at de er blevet bedre uden at lytte . Tro det eller ej, men sådan er der faktisk folk der gør...
Det er desværre heller ikke lykkedes os at finde en rigtig stabil referenceforstærker. Sådan en skal der jo stå Tripath på, men de er lidt svære at skaffe, da de har det med at selvantænde.

 

 

Jeg kunne lave 34 tråde med modifikationer af mit grej, som i mine ører er gået til det bedre, men sikkert ligeså mange tråde hvor det er gået til det værre.

Hvor mange kan du så nævne som ikke er gået til det bedre?? Det må være hundredevis. Ellers er din succes-statistik ekstrem høj, eller også er dit succes-kriterie ganske lavt.
Har du vitterligt lavet hundredevis af modifikationer på dit nuværende setup, tager jeg virkelig hatten af. Det må godt nok have taget lang tid!

Hvad består dit setup i øvrigt af?? Det ville være meget spændende at høre, om der eks var en masse Duelundkabel indblandet..

 

Jeg synes det er fedt at en person tager hul på en Doxa forstærker og prøver sig frem, det lærer man af.

Her synes jeg du er inde på noget rigtigt. Men hvis man vitterligt i fulde alvor forsøger at lave noget der er bedre end originalen, synes du så ikke det virker lidt forkert, at man har valgt at undlade at lytte til originalen inden man startede?? Hvordan ved man så om det man har lavet har hjulpet.

Synes du ikke det er useriøst, at man blot påstår, at man ved den er blevet bedre, uden at have lyttet?? Eller er det samme måde du vurderer dine egne "modifikationer" på??

[dipolisten]

En person ændrer en forstærker og bryder sig bedre om den nye lyd, det må han ikke for der findes en Doxafanatiker der med sikkerhed ved at denne forstærker slet slet ikke kan bringes til at spille anderledes (og bedre i pilfingerens ører)

 

Du glemmer et par ting:

Personen du omtaler, ved ikke om han bedre kan lide lyden efter sin modifikation, idet han slet ikke lyttede ti den inden. Han kan derfor desværre kun gætte på hvordan den lød inden han svingede loddekolben og en stak Duelund kabel. Men hva... hvis man er stærk nok i troen, er det vel også tilstrækkeligt.

Men noget kunne jo faktisk tyde pÃ¥, at han ikke er helt tilfreds, efter han selv har pillet i den, siden han spørger til rÃ¥ds her pÃ¥ forum. Og hans konstruktive ændringer har givetvis betydet, at den nu er begyndt at brumme...

Der findes jo nok kun den ene og derfor har han med sikkerhed aldrig hørt en Doxa før

 

Forstår ikke at denne altvidende og rådgivende Doxafanatiker, ikke forlængst er færdig med verdens bedste DAC. intet synes at være et problem for ham, udfra hvad han skriver.

At denne DAC ikke er verdens bedste i mange tilfælde, er selvfølgelig ikke den DACs skyld det er alt andet, f.eks at fjernsynet hos naboen er tændt.

Forstår ikke du ved så meget om dette DAC projekt og allerede er 100% på Duelund's disciple fra Herlev HiFiklub's side, eftersom din profil først er oprettet for 8 dage siden og det faktum, at der ikke rigtig er skrevet så meget de sidste måneder om denne DAC.
Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro du var en dobbeltprofil... Spørgsmålet er bare hvem . Du skulle vel aldrig kende en der hedder "TheDude" eller en fra Herlev HiFi Klub??

Mig bekendt behøver man ikke være registreret bruger for at læse.

Læser du aldrig pÃ¥ hifi4all, efter du blev drevet ud ?

Din superDAC er jo beskrevet alle vegne, med mere eller MINDRE heldigt udfald og idet elektronik er en stor interesse, vil man jo smilende støde på den superDAC.

 

Ang det med ikke at forstå hvorfor den ikke er færdig endnu, så skyldes det hovedsagligt, at vi ikke bare monterer noget Duelund kabel og konkluderer at de er blevet bedre uden at lytte . Tro det eller ej, men sådan er der faktisk folk der gør...
Det er desværre heller ikke lykkedes os at finde en rigtig stabil referenceforstærker. Sådan en skal der jo stå Tripath på, men de er lidt svære at skaffe, da de har det med at selvantænde.

Skal du svine andet for at "redde" dit eget ? Den var da ellers LIGE ved at være der, der skulle bare lige .

DOXA, må svaret være på din mangel af stabil referenceforstærker......... hvis man kan leve med lidt dc på udgangen.

 

Jeg kunne lave 34 tråde med modifikationer af mit grej, som i mine ører er gået til det bedre, men sikkert ligeså mange tråde hvor det er gået til det værre.

Hvor mange kan du så nævne som ikke er gået til det bedre?? Det må være hundredevis. Ellers er din succes-statistik ekstrem høj, eller også er dit succes-kriterie ganske lavt. Læser du aldrig inden du skriver ? Noget kunne tyde på det, men jeg gentager da gerne det vigtige og oversete her: MEN SIKKERT LIGESÅ MANGE TRÅDE HVOR DET ER GÅET TIL DET VÆRRE - hjalp det ?
Har du vitterligt lavet hundredevis af modifikationer på dit nuværende setup, tager jeg virkelig hatten af. Det må godt nok have taget lang tid! Hvem snakker om hundredevis ? Altså udover dig ?

Hvad består dit setup i øvrigt af?? Det ville være meget spændende at høre, om der eks var en masse Duelundkabel indblandet.. Intet Duelund her, intet.

 

Jeg synes det er fedt at en person tager hul på en Doxa forstærker og prøver sig frem, det lærer man af.

Her synes jeg du er inde på noget rigtigt. Men hvis man vitterligt i fulde alvor forsøger at lave noget der er bedre end originalen, synes du så ikke det virker lidt forkert, at man har valgt at undlade at lytte til originalen inden man startede?? Hvordan ved man så om det man har lavet har hjulpet.

Synes du ikke det er useriøst, at man blot påstår, at man ved den er blevet bedre, uden at have lyttet?? Eller er det samme måde du vurderer dine egne "modifikationer" på??Stop nu bare klogeåge, lad være med at vurdere noget af mit, før du ved hvad det består af, modifikationer kan være meget.

Du tror simpelthen at du er det største elektronikgeni der findes.

Jeg synes derimod du gang på gang gør dig selv til grin.

[Hurtig]

Men du mener ikke det er en spøjs mÃ¥de at vurdere om forstærkeren er blevet bedre  af modifikationen, altsÃ¥ at man helt undlader at lytte inden, og sÃ¥ blot beslutter sig for, at man ved det er blevet bedre.
Kan du ikke svare konkret på det??

Ang mere eller mindre heldigt udfald af lyttetest på min DAC, så mindes jeg ikke en eneste der har lyttet til den udenfor Herlev HiFi Klub, som har været utilfreds med den.
I øvrigt ejees den af et af medlemmerne i denne klub, og mig bekendt er han rimelig tilfreds. Men du kan jo selv spørge ham  

Af en eller anden årsag, har visse medlemmer af denne klub bare haft enormt travlt med at svine den til.
Ved nærmere eftertanke.... Gad vide om de overhovedet lyttede til den, eller de bare besluttede sig for at de vidste hvordan den lød. Det er der jo som bekendt folk der gør....