Jo tak, og selv tak for gode ord.
Det smerter naturligvis mig som forhandler at mit forretningsgrundlag er aldeles borte med sindssyg prissætning, men det smerter i lige så høj grad "barnet" i mig, at legetøjet er blevet uopnåeligt i anskaffelse. For uagtet jeg har tilgang til apparaterne til forhandlerpris er det stadig urimeligt mange penge der er tale om, og folk som ikke har indsigt i high-end hi-fi kikker på én med et blik som man var ravende gal, når jeg peger på en anonym cd-spille (DP-510), som jeg har stående, og bekendtgør at den skal koste 62.000!
Nogle ryster på hovedet, andre bryder ud i latter, nogle sammenholder prisen med at man for samme beløb kan købe en fabriksny peugot 107 som "konebil", inkl. den forhadte danske registreringsafgift (som ganske vist kun er 90% på mikro-biler af den omtalte slags).
Jeg har lige været i Hong Kong, der så jeg samme maskine til 42.000 hong kong dollars - og kunne med rabat købe den til 38.000HK$, svarende til 30.000 DKKR.
Men jeg tror/eller gætter på - af samme årsag - at PIA i tyskland mærker et stigende pres, for sidste år bad den danske importør mig fjerne min ACCUPHASE prisliste fra min hjemmeside, idet PIA i tyskland har dikteret samtlige forhandlere i europa at undlade at annoncere priser. For man ved jo godt at folk der ønsker at gøre forudgående research inden køb, så kan sammenligne med priser i asien. I stedet lever man så videre på håbet om at den sidste idiot ikke er født endnu, og når staklen forvilder sig ind i en fysisk butik der har Accuphase på hylderne, helt ukritisk betaler prisen som oplyses af den enkelte forhandler.
Fair nok hvis producenter af unikke produkter ønsker disse afsat til skyhøje priser for at holde dem ude af pøbelens hænder (for det er vel i virkeligheden den slags snobberi det handler om?), men så lad det dog gælde over hele kloden. Og ansvaret derfor mener jeg faktisk bør adresseres til Accuphase i Japan. Og når japanerne ikke losser PIA ud i mørket skyldes det dels at PIA er i familie relationer med grundlæggeren i Japan, og dels fordi det antal produkter der kan afsættes i hele EU dårligt når det antal som Tokyo by aftager. Og dermed er ringen sluttet; de lave priser på Accuphase i japan er dikteret af konkurrencen på det japanske hjemmemarked, og det japanske hjemmemarked har højere prioritet end et lilleput marked i EU.
Og så er der lige den med afgifter og moms i vort herlige velfærdssmørhul.
Alle fråder over at Accuphase koster det halve i Japan vs. i DK eller tyskland ved at klikke ind på
http://www.pricejapan.com, sviner tyskerne, DK-importørern og mig som forhandler - gud hvor er vi alle grådige. MEN - de japanske priser indeholder hverken EU importtold (differentierede satser), og momsen i japan er nærmest ikke værd at snakke om (2 eller 5 %). Og det betyder at der ud af førnævnte cd-spilles pris på kr. 62.000 skal afleveres minimum kr. 15.000 til den danske stat i moms og importafgift. Så er der 17.000 tilbage i avance som skal deles imellem den danske importør og mig som forhandler før vi rammer den japanske pris. Og det er vel ikke grådigt, når man tænker på at vi efterfølgende skal afstå ca. 50% af vores "gevinst" til staten i form af indkomstskat fra vore avancer - der så igen betyder at staten danmark i direkte og indirekte skatter og afgifter har inkasseret kr. 22.000 ud af apparatets pris på 62.000
Det er prisen vi alle må betale for at nyde opholdet i vort socialistiske taberparadis - øhhh UNDSKYLD - jeg mente skattediktatur, øøhh nej, jeg mente "smukke næste-kærlige samfundsmodel" hvor de bredeste skuldrer bærer mest..
Og lige præcis sidstnævnte er nok årsagen til at de bredskuldrede tyskere ukritisk køber dyrt med glæde, fordi man via sine indkøb lægger skat og moms til fælleskabet, og derved deler sin rigdom med andre, og ikke er bange for at vise det! Ditto md deres fede biler! Og det kunne
rigtig mange danskere* lære noget af.
* Brug penge og vær stolt af at du kan, og har du ingen - så lad være med at peg fingre af dem der kører dyrt eller har Accuphase på hylden, for tænk lige på hvad de mennesker har lagt af kroner i fælleskabets kasse ved køb af deres porsche eller Accuphase anlæg.
Men OK, når det er sagt, så er der vel en øvre grænse for galskaben (prissætning) i high-end hi-fi, og derfor er det helt forståeligt når en lønmodtager i mellemindkomsgruppen tinger om prisen hvis han vil købe sig en Accuphase forstærker for livet. Det gør jeg sgu' også selv når der er noget som er mig for dyrt. Men hold da helt kæft hvor jeg som High-End audio forhandler bare brækker mig over at opleve når noget der lugter af potentiel samhandel med en megavelhavende person, straks drejes i retning af at vedkommende betinger sin EVENTUELLE ordre placering af at han ydes XX % rabat. Og hold da lige ferie hvor har jeg mistet mange af disse potentielle kunder på at lade dem vide min mening som bekendtgjort ovenfor. So what - penge har endnu ikke gjort nogen lykkeligere.
Så alle har et ansvar for at det står til som det gør. Mentaliteten er nok i virkeligheden et større problem end økonomien.
Mvh Henrik,
DynaMax