En afledt diskussion herfra.
lydarne skrev:
Jeg synes du rammer hovedet på sømmet AV Precision, det er ikke muligt at lave noget perfekt inden for audio der vil altid ske et eller andet i den enkelte process, og nye ting "fejl kombinationer og synergier" vil opstår.
Det er jeg ikke enig i. Visse del-elementer kan gøres perfekt. I det hele taget så mener jeg at det er farligt at have den slags fasttømrede definitioner, hvad enten det er den ene eller den anden vej: Selv om man mener noget er løst perfekt, så bør man være åben overfor at man har overset noget, men omvendt, bare fordi man har oplevet i 10 forskellige sammenhænge at der ikke er noget der hedder "perfekt", så bør man være åben for at der findes en 11. sammenhæng hvor der rent faktisk ER noget der kan gøres "perfekt".
lydarne skrev:
Og det er ikke særligt naturligt at smide 2.4 Ghz ind overalt i sine stelveje og kredsløb, det vil giver en speciel lydsignatur, som der tilsyneladende er nogen der synes vældig godt om.
Det er muligt du har ret, det kan jeg ikke afvise. Men nu talte jeg altså også kun om en perfekt aflæsning af selve skiven, det mener jeg stadig kan gøres "perfekt" (forudsat at skiven er i tilstrækkeligt god stand). Om du kan afspille dé data "perfekt", eller tættere på perfekt end ved at afspille CD'en direkte, det er et åbent spørgsmål, som jeg ikke vil påstå at jeg har det endelige svar på. Men for det specifikke del-element der hedder aflæsning af skiven, er en ripning en bedre aflæsning end "afspilning", og kan gøres "perfekt". Hvis man vil opnå det bedst mulige slutresultat, så kan vi bruge dén viden til at gå to veje: Ændre måden vi aflæser skiverne på i CD-afspilleren (Meridian-vejen), eller ændre måden vi får dataene fra PC'en til anlægget på, så vi fjerner de issues der måtte være (hvis 2.4 GHz på stellet er et problem, en teori jeg har det lidt svært med men lad os antage det), så kan man jo kigge på mulige løsninger. Et filter i coax-indgangen, benytte optisk tilslutning, osv.
Jeg mener i den forbindelse at løsningerne skal findes ved at finde frem til de bedste tekniske løsninger på de specifikke issues, ikke ved at lave USB-kablet i sølv.
Jeg mener iøvrigt generelt at hvis vi finder ud af at der findes en bedre teknisk løsning på et specifikt problem (i dette tilfælde aflæsning af CD'erne), men denne bedre løsning resulterer i dårligere slutresultat, fordi denne tekniske løsning p.t. kun er opnåelig i kombination med dårligere løsninger på andre områder, så må det være ønskeligt at finde en vej til at kombinere de rigtige løsninger, så vi kan gøre brug af denne nye viden. Frem for at vedtage at de negative følgevirkninger er uomgåelige, så må vi forsøge at fjerne de negative sider. Problemet med PC'er og lyd, er ikke at det er en PC, men dé indvirkninger de eksisterende PC-baserede løsninger har. Hvis man kan fjerne de indvirkninger, så fjerner man jo også problemet ved at bruge PC-baserede løsninger.
Om det er muligt her og nu, vil jeg ikke komme med håndfaste påstande om, men jeg synes det er en kedelig indgangsvinkel bare at antage at det ikke kan lade sig gøre, fordi man ikke har oplevet det fungere, eller fordi det ikke har kunnet lade sig gøre før.