Jeg var til streaming-arrangement i hifi-klubben, hvor de nye streaming-produkter fra NAD og Denon blev demonstreret – og naturligvis Sonos. De blev snakket en del om bit-dybde og multirums-funktionalitet, men det, der faktisk herskede mest forvirring om, var selve begrebet streaming. Ifølge wikipedia er streaming:
Streaming media eller mediestrømme er media, der bliver konsumeret (læst, hørt, set) i takt med, at det bliver leveret. (http://da.wikipedia.org/wiki/Streaming_media)
Hvilket altså vil sige, at afspilning via en computer/server, der er tilsluttet forstærkeren ikke er mere streaming end afspilning af en cd.
Hifi-klubben var i øvrigt ærlige nok ved at demonstrere systemerne på budgetorienteret udstyr: mellemklasse NAD/Denon forstærkere og de nye Dali Zensor 5/7. Den største aha-oplevelse for de fleste var, da Money med Pink Floyd blev afspillet i henholdsvis mp3 i 128 k/bit vs SACD. I mp3-udgaven var bassen mudret og upræcis, mens den fra SACD’en fremstod så fast og stringent, som dalierne nu kunne præstere.
Gutten fra hifi-klubben præsenterede desuden en salgskurve, der demonstrerede, at mens (styk) salget af stereo er jævnt, langsomt faldende, stiger salget af streaming-produkter eksplosivt.