Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Streaming-arrangement i HFK

Streaming-arrangement i HFK

Indlægaf dreamz » fre okt 07, 2011 10:37

Jeg var til streaming-arrangement i hifi-klubben, hvor de nye streaming-produkter fra NAD og Denon blev demonstreret – og naturligvis Sonos. De blev snakket en del om bit-dybde og multirums-funktionalitet, men det, der faktisk herskede mest forvirring om, var selve begrebet streaming.  Ifølge wikipedia er streaming:

Streaming media eller mediestrømme er media, der bliver konsumeret (læst, hørt, set) i takt med, at det bliver leveret. (http://da.wikipedia.org/wiki/Streaming_media)
Hvilket altså vil sige, at afspilning via en computer/server, der er tilsluttet forstærkeren ikke er mere streaming end afspilning af en cd.

Hifi-klubben var i øvrigt ærlige nok ved at demonstrere systemerne på budgetorienteret udstyr: mellemklasse NAD/Denon forstærkere og de nye Dali Zensor 5/7. Den største aha-oplevelse for de fleste var, da Money med Pink Floyd blev afspillet i henholdsvis mp3 i 128 k/bit vs SACD. I mp3-udgaven var bassen mudret og upræcis, mens den fra SACD’en fremstod så fast og stringent, som dalierne nu kunne præstere.

Gutten fra hifi-klubben præsenterede desuden en salgskurve, der demonstrerede, at mens (styk) salget af stereo er jævnt, langsomt faldende, stiger salget af streaming-produkter eksplosivt.
/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Re: Streaming-arrangement i HFK

Indlægaf Kim Olsen » fre okt 07, 2011 10:52

Det var nogenlunde også hoved emnet i deres årlige presse orientering. der pblev også åræsenteret nogle lidt mere detaljerede salgstal, der viser at salget af musik - online, er stigende, mens at antallet af cd'er er faldende, men alt i alt bliver der faktisk solgt mere musik nu end nogensinde før, sådan cirkus.

Jeg kan for øvrigt varmt anbefale den smartphone app der hedder Hifi tool, der kan man skifte imellem forskellige formater med den samme sang, mens at den spiller, fra aiff lossless helt ned til 16 kbps mp3. ås er det bare at docke skidtet.
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"
Brugeravatar
Kim Olsen
Administrator
 
Indlæg: 2576
Tilmeldt: ons okt 19, 2005 19:17
Geografisk sted: The man cave

Re: Streaming-arrangement i HFK

Indlægaf dreamz » fre okt 07, 2011 11:01

Kim Olsen skrev:Det var nogenlunde også hoved emnet i deres årlige presse orientering. der pblev også åræsenteret nogle lidt mere detaljerede salgstal, der viser at salget af musik - online, er stigende, mens at antallet af cd'er er faldende, men alt i alt bliver der faktisk solgt mere musik nu end nogensinde før, sådan cirkus.

Jeg kan for øvrigt varmt anbefale den smartphone app der hedder Hifi tool, der kan man skifte imellem forskellige formater med den samme sang, mens at den spiller, fra aiff lossless helt ned til 16 kbps mp3. ås er det bare at docke skidtet.


Det interessante ved disse cd-slagstal, som pladebranchen ofte præsenterer er, at de tager udgangspunkt i den periode, hvor cd-salget var unaturligt højt: Nemlig i 90'erne. I 90'erne var kunderne i fuld gang med at henkøbe deres pladesamling på cd. Det svarer til, at man sammenligner salget af badebukser i juli med salget i februar.

Oh sÃ¥ er det i øvrigt ganske korrekt, nÃ¥r du skriver, at musiksalget (ikke cd-salget) faktisk højere nu end nogensinde før. SÃ¥ stop klynkeriet, musikbranche  8)
/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean


Tilbage til Digitale kilder


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.