stinker den digitale lyd som aldrig før?

[Mr.Avantgarde]

Det er vist her, hvor LH2A vil skrive

´kæft en syret tråd

Zig

Ja og sådan går det når man ikke kan holde sig til emnet. Derfor har jeg som trådstarter nu bedt om at tråden bliver anvendt til sit formål.

Ønsker man at diskutere gummistøvlesex og indbildte pikke hos kvinder og den slags gøgl, bedes man oprette en selvstændig tråd til det, så vi kan fortsætte emnet her.

[Peter Steffensen]

@Zig: DAC'en er et redskab. Musikoplevelsen er målet.

Analogi: sæt ti par solbriller på næsen og kig på en blondine. Højst sandsynligt vil du se en brunette (hvilket for mig ikke er helt den samme oplevelse).

[Kaj.]

Det er vist her, hvor LH2A vil skrive

´kæft en syret tråd

Zig

Ja og sådan går det når man ikke kan holde sig til emnet. Derfor har jeg som trådstarter nu bedt om at tråden bliver anvendt til sit formål.

Ønsker man at diskutere gummistøvlesex og indbildte pikke hos kvinder og den slags gøgl, bedes man oprette en selvstændig tråd til det, så vi kan fortsætte emnet her.

@Mr. Avantgarde.
Vi er tilbage på sporet. Tråden koncentrerer sig om lydkvaliteten, som resultat af mulighederne den digitale optagelse og den nemt tilgængelige digitale efterbehandling, optagelsen udsættes for. Det er resultatet heraf vi debatterer.

Din seneste henvisning hvor man blandt andet refererer til en specifik Metallica indspilning, fik mig til at lytte til nummeret. Den er et fremragende lydeksempel på komprimering og tilpasning af musik til gengivelse på de efterhånden utallige mobiltelefon og mikroskopiske højttalere med trådløs tilkobling, som er trenden lige nu. Musik indspillet som eksemplet, besidder en lydkvalitet som på ingen måde retfærdiggør indkøb og brug af elektronik og højttalere over LowEnd segmentet.

Når vi er nået så langt, bliver vi nødt til at "konfrontere kokken med vores syn på retten han serverer". Vi kommer ingen vegne ved at diskutere oplevelsen ved bordet og forlade stedet. Hvordan kan kokken - produceren - vide at resultatet ønskes forbedret, når ingen fortæller ham det?

[Bevensee]

@Peter:
Det forekommer mig temmelig absurd, at du bliver ved med at påstå at dynamisk kompression ikke er en problem. Til trods for den artikel du linker til (der jo blot midler en hulens masse CD'er) er der en lang række særdeles veldokumenterede eksempler på, at der er et reelt problem. Det mest kendte er Death Magnetic CD'en, hvor forlk begyndte at købe Guitar Hero versionen fordi den ikke var komprimeret i samme grad.

At DR værdierne skulle være et dårligt instrument til at vurdere en indspilnings dynamik, kan jeg på ingen måde genkende. Jeg oplever tværtimod en ret god korrelation mellem DR værdi og oplevet dynamik.

Hvorfor bliver du ved med at påstå det ikke er et problem? Har du virkelig så dårlig hørelse at du ikke kan høre det?

Prøv at søge "loudness war" pÃ¥ youtube. Du kan finde masser af eksempler, hvor folk har taget forskellige materinger af samme musik, og sÃ¥ afpiller dem overfor hinanden med samme loudness niveau, dvs. at der er  skruet ned for den, der er masteret højest. Der er kæmpe forskel. SÃ¥ stor, at det kan høres selv pÃ¥ youtube.

Hvorfor benægter du det? Jeg fatter det ikke!

Kaj: DR databasen, og den megen fokus på "loudness-war" er jo netop et forsøg på at "give køkkenet ren besked".

Zig: Godt at se, at du igen forholder dig til trådens emne. Velkommen tilbage!

[Peter Steffensen]

@Kaj: det er nok ikke kokken men restaurant-chefen (pladeselskabet), du skal klage til. Hvis du mener, at der er et generelt problem kan du klage til "restaurant-foreningen" (dvs. pladebranche-foreningen). Men så skal du ikke bygge på en formodning, men på statistisk underbyggede fakta. Dvs. ikke på DR Meter målinger og 15 plader fra din samling, men på en mere detaljeret analyse som beskrevet i den artikel, jeg linkede til i går.

[Bevensee]

@Kaj: det er nok ikke kokken men restaurant-chefen (pladeselskabet), du skal klage til. Hvis du mener, at der er et generelt problem kan du klage til "restaurant-foreningen" (dvs. pladebranche-foreningen). Men så skal du ikke bygge på en formodning, men på statistisk underbyggede fakta. Dvs. ikke på DR Meter målinger og 15 plader fra din samling, men på en mere detaljeret analyse som beskrevet i den artikel, jeg linkede til i går.

En artikel, som i øvrigt dokumenterer, at der er noget om snakken. Hvordan du kan bruge den artikel til at støtte dit standpunkt om, at der ikke er noget problem er mig en gåde. Graferne viser jo netop, at der skete noget efter 1990. At skribenten så åbner muligheden for, at udviklingen skyldes et kunstnerisk bevidst valg må stå for hans egen regning.

I øvrigt: Hvis det var et kunsnerisk valg, hvorfor er der så så stor forskel på forskellige remasters af den samme musik?

[Kaj.]

@Kaj: det er nok ikke kokken men restaurant-chefen (pladeselskabet), du skal klage til. Hvis du mener, at der er et generelt problem kan du klage til "restaurant-foreningen" (dvs. pladebranche-foreningen). Men så skal du ikke bygge på en formodning, men på statistisk underbyggede fakta. Dvs. ikke på DR Meter målinger og 15 plader fra din samling, men på en mere detaljeret analyse som beskrevet i den artikel, jeg linkede til i går.

For at blive i metaforen. Lyt til musikken og smag pÃ¥ bøffen. I begge tilfælde vil det være omsonst at mÃ¥le sig frem.  Lyt til Metallica indspilningen og fortæl mig hvad du mener er positivt ved optagelsen? Du skal ikke vurdere den kunstneriske kvalitet men alene forholde dig til den klangmæssige kvalitet som helhed. Soundsenze projektet som bl. a. Peter Lyngdorf deltager i er et led i forsøget pÃ¥ at rÃ¥be musikproducenterne op.
Min tråd "Uden måling, ingen værdi" var et forsøg på at anskueliggøre at det ikke er muligt at måle sig frem til blot en flig af det man kan høre. Det var i mange som bekræftede.
Peter, når du kan høre "forskel på en switch" må du også kunne høre det jeg fremhæver ved det fremhævede Metallica nummer og utallige andre indspilninger behandlet på samme måde.

[Peter Steffensen]

@Kaj: Læs venligst hvad jeg skriver.
Faktum er: Jeg har aldrig hørt Metallica's album og har aldrig udtalt, at jeg har noget forsvar for det. Rent faktisk bryder jeg mig ikke om Metallica. Der findes helt sikkert masser af dårlige produktioner. Men hvor meget skal der til for, at vi har statistisk evidens for et problem? Temaet for krigen mod The Loudness War er de dårlige optagelser. Jeg kan godt forstå, at køberen af en lorte-plade har lyst til at brokke sig. Men hvad med de gode optagelser? Hvis de ikke rapporteres med samme iver, så tilter billedet til ikke at være beskrivende for helheden. Det er det jeg prøver at åbne ørerne for. Der er langt fra Metallica til Bach for nu at tage et eksempel. Men der findes altså langt flere indspilninger af Bach. Dermed udgør den pinlige Metallica indspilning et mindretal af det samlede antal udgivelser på markedet. Eksemplet er et forsøg på at illustrere i det små. Mangfoldigheden af digitale musikudgivelser er enorm, og man bliver nødt til at regne det hele med - man kan ikke bare se på enkelte tilfælde. Det vil svare til at have dårlige erfaringer med en håndværker og derefter konkludere at alle håndværkere er dårlige.
Essensen i denne diskussion er efter min mening: Et problem SKAL have statistisk evidens for at man kan vurdere omfanget af det. En grad af statistisk evidens er hvad den omtalte artikel giver, da den analyserer ikke mindre end 4500 tilfældigt valgte numre. Hvis den havde analyseret jazz og klassisk i tillæg, ville der have været et endnu bedre materiale. Baseret på lytning er det min fornemmelse, at både jazz og klassisk generelt er har færre dårlige produktioner end pop/rock.

[Kaj.]

@Peter.
Jeg læser hvad du skriver. Jeg er ikke fan af Metallica. Langt fra! Men optagelsen er et meget tydeligt eksempel på måden populærmusikken indspilles på i dag. Og desværre også tendensen, når vi taler om remastering og remix.

Hvorfor er du så ivrig efter at tage musikindustrien i forsvar?

Lytter du til et bredt udvalg af moderne musik - den der skaffer penge til musikindustrien - kan du ikke undgå at opdage, hvad jeg mener. I modsat fald må vi mødes og demonstrere eksempler på det vi mener for hinanden. Med ord kommer vi ikke videre.

[RAMMA]

@Kaj: Læs venligst hvad jeg skriver.
Faktum er: Jeg har aldrig hørt Metallica's album og har aldrig udtalt, at jeg har noget forsvar for det. Rent faktisk bryder jeg mig ikke om Metallica. Der findes helt sikkert masser af dårlige produktioner. Men hvor meget skal der til for, at vi har statistisk evidens for et problem? Temaet for krigen mod The Loudness War er de dårlige optagelser. Jeg kan godt forstå, at køberen af en lorte-plade har lyst til at brokke sig. Men hvad med de gode optagelser? Hvis de ikke rapporteres med samme iver, så tilter billedet til ikke at være beskrivende for helheden. Det er det jeg prøver at åbne ørerne for. Der er langt fra Metallica til Bach for nu at tage et eksempel. Men der findes altså langt flere indspilninger af Bach. Dermed udgør den pinlige Metallica indspilning et mindretal af det samlede antal udgivelser på markedet. Eksemplet er et forsøg på at illustrere i det små. Mangfoldigheden af digitale musikudgivelser er enorm, og man bliver nødt til at regne det hele med - man kan ikke bare se på enkelte tilfælde. Det vil svare til at have dårlige erfaringer med en håndværker og derefter konkludere at alle håndværkere er dårlige.
Essensen i denne diskussion er efter min mening: Et problem SKAL have statistisk evidens for at man kan vurdere omfanget af det. En grad af statistisk evidens er hvad den omtalte artikel giver, da den analyserer ikke mindre end 4500 tilfældigt valgte numre. Hvis den havde analyseret jazz og klassisk i tillæg, ville der have været et endnu bedre materiale. Baseret på lytning er det min fornemmelse, at både jazz og klassisk generelt er har færre dårlige produktioner end pop/rock.

Metallica er måske ikke det bedste eksempel på problemet, da de faktisk med vilje og som deres musikalske udtryk bruger kraftig dynamisk kompression, det de selv kalder for "Wall of Sound". De startede nok fænomenet med "The Black Album".
Mange valgte efterfølgende at følge trop, for de bemærkede selvfølgelig at Metallica solgte enorme styktal med deres nye sound, samtidig passende den nye måde at indspille på perfekt til de nye afspille medier Ipod,Mp3 afspillere,etc.
Det ændrer dog ikke ved, at det ikke lyder særlig godt eller endog forfærdeligt på bedre audioudstyr som vel er det de fleste på dette site benytter sig af.
Bach og andet klassisk, samt jazz og verdens/fusionsmusik er vel det man kan kalde for marginalmusik i den forbindelse sammenlignet med pop og rock musik, hvor det store salg ligger til forbrugerne.
Og heldigvis lyder det generelt godt på de nye udgivelser, de producerer også med et helt andet købersegment som målgruppe, som helt sikkert ikke vil sætte pris på Bach tilsat "Wall of Sound".
Hvis man tæller styktal på nye udgivelser så udgør Bach og andet klassisk, samt jazz og verdens/fusionsmusik , kun en meget lille del af de samlede udgivelser af musik, forstået på den måde at godt nok er der mange nye udgivelser, men de er til gengæld i små oplag kontra de enorme oplag hver gang et nyt rock/pop album udgives i.
Så hvis man primært køber nye pop og rockudgivelser, så må man lære at leve med den lyd og kvalitet de bliver udbudt i eller tilpasse afspilningssystemet til det, altså downgrade til lydsystemer som får det meste ud af den type udgivelser.
Men det bliver ikke her på adressen

[Peter Steffensen]

@Kaj: Hvis du går lidt tilbage i tråden og læser hvad jeg skriver, så har jeg aldrig sagt andet end at den allermest populære musik (= størst økonomisk potentiale) er produceret til afspilning "på farten" ( smartphone, bil-anlæg, strand-ghettoblaster). Trenden er ikke skarpt afgrænset til Fona-hitlistens top 50. Men på den anden side er der heller ikke tale om et generelt problem for alle udgivelser. Måske er problemet enda ikke særligt dominant, hvis man ser udgivelserne over en bred kam. Men det er hvad titlen på denne tråd antyder. Der er tale om en stærk generalisering. Og det er hvad jeg anfægter.
Mens nogle tilsyneladende har viet deres liv til at slås med at Metallica er komprimeret(surprise!), så hygger jeg mig med utallige gode remasters af min yndlingsmusik samt vellykkede musikudgivelser, som har en lydkvalitet, der ikke fandtes tidligere.

[RAMMA]

@Kaj: Hvis du går lidt tilbage i tråden og læser hvad jeg skriver, så har jeg aldrig sagt andet end at den allermest populære musik (= størst økonomisk potentiale) er produceret til afspilning "på farten" ( smartphone, bil-anlæg, strand-ghettoblaster). Trenden er ikke skarpt afgrænset til Fona-hitlistens top 50. Men på den anden side er der heller ikke tale om et generelt problem for alle udgivelser. Måske er problemet enda ikke særligt dominant, hvis man ser udgivelserne over en bred kam. Men det er hvad titlen på denne tråd antyder. Der er tale om en stærk generalisering. Og det er hvad jeg anfægter.
Mens nogle tilsyneladende har viet deres liv til at slås med at Metallica er komprimeret(surprise!), så hygger jeg mig med utallige gode remasters af min yndlingsmusik samt vellykkede musikudgivelser, som har en lydkvalitet, der ikke fandtes tidligere.

Peter
Kunne du liste nogle nyere rock/popudgivelser som overrasker på lydsiden, eller remasteres af af ældre udgivelser som overrasker positivt.
Det vil helt sikkert interressere mange på dette site incl undertegnede

[Peter Steffensen]

@Ramma: Definer ny.

[Peter Steffensen]

Jeg vil iøvrigt opfordre til en omdøbning af tråden, da det man ønsker at diskutere ikke er hvad titlen insinuerer.

"Stinker lydkvaliteten af populærmusik?" er mere præcist.

Er trådstarter enig heri?

[Peter Steffensen]

@Ramma: Hvis jeg var en Lemming, ville det nok interessere mig, hvor mange andre der har købt samme musik som mig.
Det som er relevant for en ikke-medløber er, hvor stort et musikudvalg man har at vælge imellem.

I trådens context betyder salgstallet for et enkelt stykke musik dog sikkert meget mht. oplevelsen af, hvor stort problemet er. En kollektiv opfattelse kan desuden udvikle sig til en myte. Men det bliver den ikke mere rigtig af.