Jeg er udemærket klar over at nutidens og fremtidens musik produceres og redigeres digitalt.
Ikke desto mindre går vi seriøse musiklyttere ind imellem efter specialproducerede udgivelser for lydens skyld. Disse plader med særlig god lyd viser sig oftest at være analogt producerede.
Jeg har heller aldrig påstået at Kassettebåndoptageren er det bedste medie.
Mit budskab er såmænd bare at båndoptagere, både spole og kassette, på brugtmarkedet oplever en gevaldig stigning i salg og at båndoptagerne nu oplever en renaissance.
Måske handler det om at det digitale medie i mange år har været løjet bedre end det er. Det kan der da ikke være mange der er uenige i.
Forresten mener jeg at man kan kategorisere lydkilderne efter deres potentiale for hvor godt de kan lyde. Det har jeg postet tidligere men det kan sætte i perspektiv at jeg IKKE mener at kassettebåndoptageren er bedste lydkilde:
1.: Spolebåndoptager >1/4''
2.: Spolebåndoptager 1/4''
3.: Pladespiller
4.: FM tuner
5.: Digital spolebåndoptager
6.: HiFi Video
7.: HD recorder (high sampling/high bitrate)
8.: El-Kassette
9.: Kassettebåndoptager
10.: DAT
11.: SACD/HDCD
12.: Digital LP aftastning
13.-: CD afspiller
14.: DAB (hvis det udnyttes korrekt)
15.: MP3 og andre komprimerede digitale lydformater i så lav kompression som mulig (>~320 kbs)
16.: Mini Disk
17.: AM tuner
18.: Trådoptager
Muligvis skal Mini Discen højere op i hierakiet da den efter sin fremkomst blev videreudviklet til det bedre. Men det er i store træk og mest præcist i toppen.
Endvidere mener jeg også at man kan prioritere hvilke led i et anløg der har størst betydning for lyden.
Hvis vi så ser bort fra lydkilderne og kun kigger på forstærker/højttaler kæden så ser det således ud med den vigtigste øverst:
1.: Højttalere/hovedtelefoner/ørehøjttalere
2.: Forforstærker
3.: Effektforstærkere
4.: Højttalerkabler
5.: Signalkabler
6.: Netkabler (har kun betydning for om der er strøm på eller ej)
Skal man medtænke rumakustik så kommer den ind på en 2. plads mellem højttalere og forforstærker.
Og medtænker man lydkilden så kommer den ind på en delt førsteplads med højttalerne. Alt efter materialets beskaffenhed kan den, hvis materialet er ringe, have mere indflydelse på lyden end højttalerne eller, hvis materialet er tip top, afsløre højttalernes formåen.
Den test jeg linkede til giver et tilnærmet billede, ikke fuldstændigt dog, af ens lyttekompetencer.
Når jeg sidestiller det med ørelægens måling af min hørelse til at være fra under 20 Hz til meget tæt ved 20 kHz på højre øre og begrænset til fra 35 Hx til 17.600 Hz på venstre øre så ved man nogenlunde hvad man skal tage højde for i sin rumtilpasning, placering af højttalere og sweetspot.
Få voksne mennesker hører op til 20 kHz og da slet ikke på begge ører.
Hvad mine sejladsoplevelser har at gøre med min hørelse, som Spencer antyder, kan jeg slet ikke finde hoved eller hale i.
At en kassettebåndoptager har 16 gange mindre dynamik er et akademisk argument da menneskets øre ikke reagerer lineært men netop logaritmisk, som en dB skala. Dernæst er det jo et problem for ni ud af ti CD udgivelser at der sker en overkomprimering som gør det ufatteligt urart at lytte til og resultatet er at dynamik er ikke-eksisterende.
Med de bedste bånd man kan finde tror jeg målingerne som jeg opgav før overgås med en stor margen. Det er nemlig ofte båndet der sætter grænsen for S/N som er så afgørende for at mikrodynamikken bevares. Det er manglende mikrodynamisk formåen der har sat grænsen for båndmediets dynamikmålinger, det er ikke i toppen for den kan jo sagtens lade båndet mætte.
Hvordan måler vi formidlingen af stereoperspektiv/rumperspektiv/højde/dybde/bredde?
Det som Antisilver så altomfavnenede kaldte "De fire dimensioner" for ca. ½ år siden.
Det er selvfølgelig de tre fysiske dimensioner. Uden tidsdimensionen, som anti kaldte den 4. af dem, er der ingen lyd, ingen liv.
Hvordan måles det. For det er et parameter hvor kassetten overgår CD'en med stor margen. Det er samtidig et parameter som jeg sætter meget højt i min vurdering af om det lyder godt eller skidt.
Hvordan måler vi hvor analogt eller hvor digitalt det lyder. Naturligheden, luften omkring de enkelte instrumenter, den præcise placering af dem på scenen? Endnu nogle parametre hvor jeg mener kassetten distancerer sig væsentligt fremfor CD'en og endnu nogle parametre som jeg vægter meget højt i min samlede vurdering af lyden.
Det er sådanne elementer i helheden der gør enkeltstående målinger mindre interessante.
"dolph"