Smelly skrev:Som du selv siger, kompenserer dygtige producenter for deres udstyrs egenlyd, så er det vel underordnet om der findes nogle brodne kar imellem. Laveste fællesnævner skal vel næppe bruges som udgangspunkt for vores eget system.
Jeg siger ikke at man skal indrette sit anlæg efter laveste fællesnævner. Jeg siger at hvis man har et anlæg der gengiver hifi-indspilninger korrekt, så er det ikke ensbetydende med at man har et anlæg der gengiver _alle_ indspilninger tættest muligt på dét musikeren havde tænkt sig. Det kan meget vel være at man har et anlæg der gengiver al musik sådan som man selv foretrækker at det bliver gengivet, men ét anlæg der laver en "korrekt" gengivelse af al musik, findes ikke.
Når den dygtige producer kompenserer for udstyrets egenlyd, så er det jo netop ikke altid sådan at han kompenserer i en retning der giver den bedste lyd ved en "korrekt" gengivelse. Igen den elektroniske musik som eksempel, det er i høj grad designet til diskoteks- og klub-lyd, og ikke til hifi-gengivelse. Utroligt mange elektroniske udgivelser er overraskende bas-svage. Hvis de bliver gengivet på hifi-anlæg, så sker der simpelthen for lidt i bunden til at musikken hænger sammen. På klub-anlægget hvor det bliver gengivet med en 20 dB pukkel i mellembassen, hænger det pludselig fint sammen. Det betyder ikke at studie-monitoren nødvendigvis havde en 20 dB pukkel, det kan bare betyde at produceren bevidst har lavet en tynd lyd, fordi han vidste at klub-anlæggene lægger mere til end han har tænkt sig med netop dette nummer. En producer kan sagtens være dygtig, uden at have hifi-gengivelse som formål.
Trentemøller er et eksempel på en producer der leverer en lyd der fungerer både på deciderede hifi-anlæg, og i klubberne. Det har formentligt en stor del af årsagen til hans succes, at man rent faktisk gider høre numrene på sit eget anlæg når man kommer hjem fra klubben. Men stadigvæk er det vel ikke noget som ret mange hifi-entusiaster vil kalde "hifi"?
Mvh. Otto
