Gutten skrev:von Auspuff skrev:@gutten!
Nu beskrev jeg underdimensionerede modkoblede udgangstrin i forbindelse med drilske højttalere som det værst tænkelige.
Man har ikke nødvendigvis tabt alt på gulvet ved at vælge modkobling sammen med drilske højttalere, man har i stedet gjort det meget sværere for sig selv.
Den drilske højttaler kan jo da sagtens tæmmes af en modkoblet forstærker, den skal blot være dimensioneret til både at kunne levere signal + korrektionssignal i drilske belastninger.
Så kan der sagtens blive noget godt ud af det.
Desværre er det ikke så ofte man finder den slags.
Jamen det er jo fint nok, men hvis modkobling er så meget af det onde, hvorfor laves de så stadig sådan ?
Vi ER vel ude over tiden, hvor konstruktørerne går efter måledata, fremfor lyden ??
Jeg er udemærket klar over lyden fra en umodkoblet forstærker (der er lavet ordentligt)......... men kender også lyden fra både GODE modkoblede og DÅRLIGE umodkoblede
________________________
*****Kender 2 personer (
) Der vovede den påstand, at de havde prøvet en forstærker (Aragon 4004) der IKKE kunne li en nem belastning (Dali 450), men lød klart bedre på en rigtig svær belastning.*****
***** = En ægte historie, der er lidt sjov og hvor man kan "se" hvor forskelligt folk opfatter samspillet mellem højttaler og forstærker.
Ude over at konstruktørerne tænker i måledata?
Nej det er da synd at sige. Og det vil også være dumt.
Dårlige måledata er = unaturlig lyd
Gode måledata = måske naturlig lyd
Blot at være umodkoblet er slet ikke nogen kvalitetsbetegnelse i sig selv.
Det er klasse A som sådan heller ikke. Det er principper man bruger i konstruktioner, andet er det ikke.
At en god forstærker ikke i realiteten bliver bedre af at modkobles, er så desværre for dem, som sætter ekstreme måledata højt, et faktum.
Klasse A er som sådan heller ikke automatisk bedre end enhver klasse B forstærker. Men hvis man har en rigtig god klasse B forstærker, så kører den langt bedre i klasse A. Og det kan endda nemt måles.
Umodkoblede har den heldige egenskab, at de signaler der kommer retur fra højttaleren, ikke sendes ind i indgangen af forstærkeren, hvor de kan forårsage alt fra almindelig overstyring af indgangen til, at hele forstærkerens effekt skal bruges på korrektionssignalet. Er man møguheldig så er dte begge dele på én gang.
Ud over det, så vil alle forstærkere, have en begrænset frekvensgang opefter - 3dB kan både lige lavt og højt oppe . Det betyder fasedrej opefter, og når fasedrejet når 180 grader, så er der dømt selvsving, nøjagtigt som en stage mike der ryger i akustisk tilbagekobling. Det 180 gr. punkt kan tilmed flytte sig alt efter hvor kapacitiv belastningen er.
I mine øjne er det ganske enkelt for kompliceret at benytte modkobling i store mængder forsvarligt. En lille smule til at stabilisere DC kan man forsvare, men 100 dB modkobling i en udgang er i mine øjne det same som at begynde en fodboldkamp med at være bagud 0-5.
Jeg kan ikke kommentere på Aragon 4004 - 850 kombien.
Jeg har faktisk hørt Aragon 4004 i mit eget set-up på et tidspunkt, og som jeg husker den, så var det klart en respektabel amp. Men det er længe siden.
Ellers mener jeg klart, at en jævn impedanskurve er at foretrække, men impedanskorrektion i en HT tror jeg ikke på.
Måske i tilfælde af at man vil drive dem med rør, så kan der være en idé i det.
Store pukler på impedanskurven, som ikke også tydeligt fremgår af frekvenskurven er tegn på resonanser. Resonanser er selvforstærkning ét eller andet sted, og det er i hvert tilfælde ikke noget der ligger i programmaterialet. Så alt andet lige må og skal en højttaler være fri for den slags, for at kunne være blot i nærheden af en reproduktionshøjttaler. Og så er der jo alt det andet.
