Hurtig skrev:Man skal nok vide, at batterier faktisk slet ikke er så ideel en strømkilde alligevel.
Generelt handler audio ikke blot om at finde en perfekt løsning på et enkelt problem (I dette tilfælde er det ren strøm). Det handler om et samspil af samtlige komponenter. Og du kan hurtigt ødelægge en fremragende konstruktion, hvis du monterer batterier i den.
Sagen er så den, at langt det meste grej slet ikke er trimmet ind så alt spiller sammen. Det er meget få producenter der rent faktisk bruger så meget tid på den slags... Mange af dem bruger givetvis mere tid på at fortælle at de gør det, end på rent faktisk at gøre det...
Men forvent at hvis du begynder at ændre en ting, er der masser af andre ting der også skal ændres for at ramme plet.
Jowda skrev:Selv med batteri drift, vil jeg mene at kondensatorerne er ligeså vigtige, som med konventionel forsyning. Problemet er at batterierne har en forholdsvis høj indre modstand. Endvidere er der nogen der mener, at der også er en smule støj i en batteri forsyning, som kommer fra den kemiske proces der foregår i et batteri.
Fordelen ved batterier er, at de kan levere rimelig store strømstyrker. Det kan man så kombinere med kondensatorer, for at få en hurtig og støjfri forsyning.
Jeg synes dog personligt ikke der har været så meget at hente, de gange jeg har prøvet. Det har så kun været tale om RIAA forstærkere. Hvordan det virker på en effektforstærker, aner jeg ikke.
Mr Openbaffle skrev:Nej jeg generaliserer netop ikke.
Jeg skriver at batt-drift kan give mere ro (kan = ikke sikkert)
Skriver også at jeg har prøvet batt-drift med dårligere resultat
Ovennævnte forstærker var en KL.A konstruktion og cd-pladerne var James Newton (Sheffield Lab)
hifihuset skrev:Jeg er helt enig med Hurtig og meget uenig med Baffel. Det med at tro "ro" fåes fordi man skifter fra vekselstrøm og 50Hz til et mentalt oplevet stille batteri, det er et hokes.
Og netop som Hurtig skriver, så er der SÅ mange andre kilder til fnidder i diskanten at det næsten ikke er til at overskue.
Meget interessant pointe har Hurtig ( igen, han er jo hurtig!) når han skriver at mange producenter ikke trimmer deres grej ind, så det spiller sammen. Man fristes jo til at forestille sig de bare indkøber en X strømforsyning dér, en billig færdiglavet DAC dér, et billig DVD-drev hos en PC-leverandør dér, et halvsmart kabinet i Kina og vupti, så har vi lige den nyeste og hypede model i wannabe linien fra mærke ZZZZZZ.
Jeg tror faktisk der er rigtig mange der gør præcis sådan. Resten af historien skrives af marketingafdelingen, hvor nok de mest opfindsomme personer sidder. Hæ, de smarteste er ikke længere i produktionen og development, men i markedsføringsafdelingen, ha,ha!
Janils skrev:En ting er selve batteridriften, som så kan være mere eller mindre god. Men noget helt andet er at det pågældende apparat lige pludselig er fri af nettet.
Hermed er vi fri for en masse fejlstrømme og andet "snask" vi stelforbindelserne, og måske er det her den relle forbedring ligger?
I de tilfælde hvor jeg har brugt batterier er det med MC-forstærkere. Her er forstærkningen mange tusinde gange og bare de mindste fejlstrømme eller en "beskidt" stel og så er det hele ødelagt. Jeg har f.eks. endnu ikke hørt en MC/RIIA med switch mode forsyning som jeg 100% kunne gå ind for, uanset hvordan den er konstrueret. Det kan så have andre årsager, men det siger lidt om hvor meget strømforsyningen betyder og evt. støj i stelvejene betyder.
... og hold så lige op med al det mudderkastning og hold jer til emnet!
Hurtig skrev:Mr Openbaffle skrev:Nej jeg generaliserer netop ikke.
Jeg skriver at batt-drift kan give mere ro (kan = ikke sikkert)
Skriver også at jeg har prøvet batt-drift med dårligere resultat
Ovennævnte forstærker var en KL.A konstruktion og cd-pladerne var James Newton (Sheffield Lab)Ja, batteridrift kan give mere ro... Men det kan også give mindre. Præcis ligesom en anden type transistor kan give mere ro... eller mindre...At udbygge med batteridrift på et eksisterende produkt, lugter af den desværre meget udbredte tendens, at man leder hvor lyset er, og ikke hvor problemet er.
Man forsøger at skabe et problem, så man kan bruge et batteri til at løse det.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster