Side 5: Acoustic Revive 1.0PLSSide 4: Luxi AHD-110Side 3: First Watt J2 ind - Graaf GM 100 ud!Hej!
Velkommen i min setup-tråd!
Jeg er flyttet i en ny lejlighed, som er noget nær perfekt...
Perfekt forstået på den måde, at min kammerat, som den eneste direkte nabo, bor over mig - han er næsten lige så meget hifi-nørd som mig - altså kan jeg gi' den gas uden at genere alt for meget!
Stuen har bløde vægge og rigtig god bas-respons, det boomer ikke, ved hvilket som helst lydtryksniveau.
Der var nogle kraftige flutter-ekkoer, men de er udfaset med Sound In Vision dæmpeplader, der hvor der skulle dæmpes mest, hævede jeg pladerne fra væggen. De er pladseret bagved og omkring anlægsenden - i forsøget på at nå en "dead-end".
Resten er dæmpet med fornuftige materialer, i en mere "live-end": fuldt Ege uld gulvtæppe, stor TUNG Stressless stof sofa, dobbelt stofgardin der skiller køkken og stue som kan trækkes for og fra, stort billede printet på lærred i ramme med skumbagbeklædning til afdækning af delvæg til køkken (lavet af min kammerat, der ligeledes har lavet afdækning af mit TV, samme princip, superflot!) Vinduepartier kan afdækkes med tyndt rullegardien. Et par Eccobusters på udsatte steder. Et let tæppe over radiator.
Pointen har været at kontrollere lyden, ikke dræbe den.
Jeg er ikke færdig, men det er en løbende proces. F.eks. vil jeg gerne have diffusere imellem dæmpepladerne, loftet skal der også leges lidt med.
Effekten er selvfølgelig ikke udeblevet. På trods af ca. 20 kvm. og ca. 25 kvm. med køkken (har ikke målt præcist endnu
) så kan jeg opnå et højt lydtryksniveau uden at lyden ændrer sig - jeg har endnu ikke formået at nå et max lydtryk hvor enten forstærker eller højtalernes max formåen er nået. Kun omtanken for mine ørers ve og vel har lagt en dæmper på lydtryks-lyst og jeg er en sucker for lydtryk!
Men sagen er, selv ved lav baggrundsmusik, er lydbillede og tonal balance, helt på plads. Trigger fingeren sidder dog løst og lige pludselig opdager man først hvor højt man spiller, når man prøver at sige noget.
3D er stort og ikke mindst ultrapræcist - man er ikke i tvivl om hvor hvem er pladseret og hvad denne laver!
En anden ting jeg har lagt mærke til, på trods af at den høje opløsning, så fremstår det ikke irriterende med f.eks. komprimering og diverse lydeffekter, men istedet får man et unikt indblik i hvad kunstner/producer ville med pågældende effektpålæggelse.
Musikken virker dragende, ved baggrundsmusik er det svært ikke at blive inddraget i musikken, sætte sig ned og lytte en plade helt igennem, så kan rengøring godt gå hen og tage noget tid!
Jeg bruger Jremote til min IPad - brilliant ganske enkelt, helt uundværligt, det bedste remote værktøj jeg har prøvet. Jeg var dog lidt nervøs for, at jeg ville cykle rundt i musikken og høre enkelt numre, skifte skifte skifte... Men indtil videre så virker musikken så dragende, at jeg udelukkende hører hele albums. Med mindre der er party-mode naturligvis. Og som alle ved, så er de bedste fester i køkkenet, men musikken DRAGER (tante Møge) og så er der et værre rend frem og tilbage!
Jeg har med vilje kun beskrevet et let overordnede indtryk; bas, mellemtone, diskant, helhed, dynamik, differenciering vil komme senere, ligesom beskrivelsen af de enkelte produkter og lydsignaturer.
Og så lidt billeder!
Først et overordnet
Så et tættere på, M2tech Vaughan DAC og Woo Audio WA22. I baggrunden ses styreenheden til XP30. Vaughan er pladseret på en 50 kg granitsten til parasolfod, passer perfekt! Reolen er pladseret først, som det ses nederst på billedet, på 2 stk. Systems And Magic Eight strømskinner i aluminium, som naturligvis ligger på højkant. Den ene er til analoge strømforsyninger, den anden er til SMPS og sidstnævnte har desuden en Blacknoise Miniblack filter på.
Herefter er der lagt en tyk trækplade som grund (genbrug fra tidligere setup). Herpå er Frislev møblet monteret med Ceraballs. Herved er der skabt rum for signalkabler, og jeg kan holde helt adskildt fra strømkablerne. Lidt sværer at skifte kabler, men det er prisen...
Der er stof foran lågerne, så fjernbetjening kan gå igennem.
DEL 2EgglestonWorks Andra IIILad mig starte ved højttalerne.
Da jeg sÃ¥ dem pÃ¥ billeder første gang, var jeg ikke vild med designet. Det er ret svært, synes jeg, at fange designet pÃ¥ billede. Men at se dem i virkeligheden, giver et andet, langt bedre indtryk.Â
2 x 12" Dynaudio basser i et compound system (EDIT: den korrekte betegnelse er vist Isobarisk, teknik!
) En bas yderst, bag den sidder der efterfølgende endnu en bas i et lukket system, den laver det samme som den først. Man kan vel sige, at derved "tror" den første, at den sidder i et større kabinet. Derved kan 18 hz -3 dB nåes fra et forholdsvis lille kabinet.
2 x 6" Morel carbon/rohacell bas/mellemtoner. Så vidt jeg ved, var de gamle serier uden filter, men jeg er ikke sikker på hvordan det forholder sig med Andra III. EW hjemmeside er ikke så informativ.
1 x 1" Dynaudio Esotar diskant. En gammel velkendt traver! Men WOW!Â
Ca. 100 kg.
Jeg kan naturligvis kun give en beskrivelse af højttalerne sammensat i mit nuværende system, derfor vil det musikalske indtryk selvfølgelig være i synergien med resten af mit setup.
Hvad jeg havde forventet af højttalerne, én ting jeg ikke havde forventet, var den Ã¥benhed med de spiller med! Det er ganske vildt, ikke helt som noget jeg har lagt øre til før. Men pÃ¥ trods af den, jeg vil kalde det ultraÃ¥bne i mangel af bedre, spillestil, analyserende om man vil, sÃ¥ formÃ¥r de stadig at holde det helt naturligt. Ingen forvrængning, kun klarhed, ogsÃ¥ ved høje lydtryk.Â
Min hifi-makker, nabo, compadre osv. kalder dem til tider hysse... Og, mind you, han spiller med bånddiskanter/mellemtoner!
NÃ¥r man først har vænnet sig til den spillestil, sÃ¥ er der ikke nogen vej tilbage, men det kræver lidt tilvænning, shit in shit out, men indblikket i musikken er eminent.Â
Det andet jeg skulle vænne mig til, var bassen. Jeg har indtil nu kun haft basrefleks systemer - og compound systemet spiller anderledes. Det første ord der faldt mig ind var "nøgtern"!
Men den er så lyn-"hurtig" at den eksploderer når der er bas og sekundet efter holder kæft. Den er tight og ingen brummen ved siden af det reelle bas signal - tørt når det er optaget sådan, rundt og basset hvis produceren ville det.
Helheds indtrykket er fremragende, de leveres et stort, dybt og præcis lydbillede. Sangerne har den rigtige højde, hvis de står op, trommer og stortromme den rigtige fylde og størrelse. Og her er det højtalerens force, levere den rigtige tone på instrumenterne, de lyder og yder den rigtige og troværdige størrelse og sound. Den er tro mod instrumentet.
Man er ikke tvivl om hvad der sker i sangen, de piller de enkelte instrumenter ud, uden at det går ud over helheden - og uden at miste balancen ved høje lydtryk.
Og så kan der hældes power i dem uden at kny. De er med 88 dB, 8 ohm 6 ohm min. ret ok at drive, derfor driver GM20 dem rimelig ok med sine ca. 70 watt, men mere om det under forstærker beskrivelsen...
Dynamik? Rigeligt med XA160.5
Men deres største force, er at levere et helheds indtryk af musikken, så musikken lyder rigtigt, man tror på det man hører, live er live, som stod man der selv. Og samtidig levere et indblik i produktionen, hvad ville musikeren eller produceren? Er der en grund til pålagt forvrængning? Osv. Når dagen er omme, har man fået svarene... Forskel fra plade til plade i den grad udpenslet, højttalerne følger musikken, på musikken præmisser.
Jeg hører meget musik og gerne længe, mindst 6 timer om dagen.
Her er spikeskåle/gulvskånere fra Herbies Audiolab men dyb skål og med en glidende overlade (underdelen) der gør at den glider let over gulvtæppe og trægulv, gør det ret nemt at flytte de 100 kg.
EDIT: glemte lidt om opsætningen! Det virker som om de spiller bedst tætter på lyttepositionen end jeg er vant til - måske pga. deres relativt kompakte design?
DEL 3Forstærkerne...
Pass Labs XA160.5160 watt kl.A - der er nok at tage af!
De spiller med stor autoritet og som før skrevet, er det ikke lykkedes mig at tømme dem pÃ¥ EW. Men jeg kan fÃ¥ dem til at vippe (kl.A viserne) i takt med bastant og tung bas fokuseret musik, men der skal spilles rumraslende højt.Â
Som nævnt i tråden, så spiller de åbent med en snert af kølighed/HiFi'sk om man vil, superærlige over for kildematrialet. Lidt anderledes end 30.5 100.5 200.5 men har nok flere ligheder med 60.5. Men altså den generiske grundmodel lader sig ikke fornægte, og forskellene er små.
Tilgengæld æder de 1200 watt i timen, og varmer tilsvarende - det skal man kunne leve med - og det kan jeg sagtens! Faktisk ville jeg også kunne leve med 200.5's 1400...
De er relativt hurtig klar til at spille fra kolde (standby), og efter 1 time er de vel helt på toppen, uden at jeg har lavet deciderede lyttetest omkring det.
De er sat på Spider Rack Amp Stand Kina kopier - ret billige, meget solide. Men kvalitet følger pris og produktionsland, men det ser man ikke når der er udstyr på.
Amp stands har gevindhuller til medleverede spikes, her har jeg dog monteret nogle overskydende Ceraballs. Opbygningen giver naturligt en del luft under 160.5 hvilket ikke er skidt.Â
Med 60 kg stk. flytter jeg dem helst ikke hver dag...
Graaf GM20 x 2 som monoblokkeGraaf eksisterer ikke mere (muligvis solgt videre, for tech rip?). Så foreløbig laves GM20 ikke mere.
Modsat 160.5's plug'n'play, så er GM20 en prinsesse der skal holdes øje med jævnligt. Bias justering er bøvlet, men ikke svært.
Og hun koger...
med ca. 70 watt bliver de meget varme og afgiver rigtig meget til omgivelserne. Transformatorene er indstøbt i granit og epoxy, derfor holder de sig lune i ca. 3 timer efter de er slukket.
De er opbygget OTL og OCL med de russiske 6C33C-B rør. Det vil sige, ingen transformatorer eller kondensatorer i udgangen. Fuldt balanceret opbygget som altid fra Graaf. Monteret med Philips Pcc88 indgangsrør og EF184 driverrør.
De er lavet om fra almindelige GM20 med 2 x 20 watt i 8 ohm, med et kit til hver (brokoblet, 3 ledninger med stik) originalt fra Graaf, så de yder ca. 2 x 70 watt i 4 ohm. Ja det er anderledes med OTL rørtrin mht. brokobling, en transistor forstærker vil almindeligvis fordoble udgnagsimpedansen. Jo flere rør parallelt, des lavere interne impedans.
Der er ingen "nu har jeg lige 1 time til musik" over dem. De første ca. 10 min. skal man ikke spille på dem, de første ca. 30-40 min. skal man ikke give gas, og er vel først super efter den første time - og naturligvis aller bedst efter de har spillet hele dagen...
Til gengæld kvitterer de med en skræmmende detaljering og samtidig naturlighed jeg aldrig har hørt fra hvilket som helst forstærker jeg har lyttet til... Eminent!
Med "kun" ca. 70 watt er der naturligvis ting de ikke er glade for, bl.a. party lydtryk, men på EW hygger de sig ganske fint og de laver nemt et godt lydtryk, men får naturligt besked når max er nået. Ligeså bliver bassen aldrig så kontrolleret som på 160.5, den er mere rund og lækker end hård og kontrolleret.
Man tilgiver dem hurtigt deres prinsesse nykker og mangler, når man først har hørt hvad den leverer i detaljering og rum, et rent analyseapparat uden analyserende tendenser - helt naturligt.
Graaf GM100Det er en ganske anden hest!
Jeg har ikke testet så meget med den på EW - men den har med sine 2 x 100 pentode watt, rigtig mange kræfter og rigeligt til de fleste højttalere jeg har testet den på. I alt 12 stk. PL504 power pentoder sørger for varme, lys og lyd!
Ligeledes monteret med Philips Amperex Pcc88 indgansrør og ECF80 driverrør.
Den har (tråds Graaf's påstand om det modsatte) transformatorer i udgangen, der er simpelthen ikke rør nok til at sænke den interne impedans lavt nok til OTL. Modsat sin storebror GM200 med hele 32 stk. PL504 i udgangen og udgangsimpedansen kan holdes lav uden brug af transformatorer. Nam nam...
Hyper detaljeringen går lidt fløjten ved at tilføre de transformatorer, men tilgengæld er den mere tight i sin spillestil, bunden kontrolleres bedre og der kan virkelig gåes til stålet med den rørforstærker!
DEL 4Pass Labs XP30Forforstærkeren lever et tilbagetrukket liv, som det ses på dette billede, beklager kvaliteten fra Ipad 2!
Og at den ikke er så fremme i synsfeldtet er helt ok - min spillestil er efter lydstyrke og ikke display'et - ellers kan lågen jo åbnes.
EDIT: SÃ¥ er der lidt billeder igen, ahem
my mistake!
Da den jo er lidt skjult, så er der lidt billeder fra nettet:
En konstruktion man vel kan kalde dobbelt mono. Delt op i 3 kabinetter, 1 kontrolenhed der, ja, kontrollerer de 2 andre enheder mht. alt... Dvs. al signalbehandling foregår i de 2 enheder og derfor kan strøm, elkabler holdes HELT adskildt fra signalvejen. Med andre ord kontrolenheden "ser" aldrig det lydbærende signal - glimragende!
Skulle man få lyst og rigtig mange penge, kan man daisychain med flere mono-moduler, til surround, igen det sker uden om kontrolenheden og via de andre moduler... Jeg mener den kan styre 8 mono-moduler i alt.
Hvert modul kan tilkobles og styre 4 effektforstærker kanaler (altså kan en almindelig XP30 drive 4 stereotrin eller 8 monotrin) Der er 2 XLR og 2 RCA pre-output og de kan naturligvis benyttes samtidig. 1 XLR og 1 RCA kan justeres i gain, derved kan man f.eks., som jeg gør engang imellem, køre med to forskellige forstærkere med forskellig gain - genialt!
XP30 er åben, præcis og kontrolleret. Stort soundstage, dejlig mellemtone og diskant, hård og kontant bas, og ikke mindst dynamik i særklasse, hvis materialet er til det. Den gør som XA160.5, shit in shit out. That's right up my alley!
Som tidligere nævnt er rakket godt afkoblet og, det ses ikke på billederne, men det står frit og rører IKKE væggen da den er blød.
Test over min Woo Audio 22/Sennheiser HD800 (og selvfølgelig også over anlægget) med Vaughan direkte tilsluttet eller med XP30 imellem, viser ingen tab af detaljering.
Tilgengæld bliver der over XP30 så meget mere saft og kraft, soundstage, naturlighed og ikke mindst trykket i bunden...
Jeg har aldrig været vild med digital volumenregulering - og det bliver jeg heller ikke med Vaughan - heldigvis kan den koblet helt fra.
Rørforforstærker ligger mig ikke fjernt, slet ikke. Det bliver nok svært at finde en med samme fleksibilitet som XP30 - derfor er en nummer 2 vel en løsning...
I skrivende stund, er det Chris Rea's live album The Road To Hell & Back på, måske Lucinda Williams' live albums næste, eller måske Supertramp's Paris... Jeg elsker live albums og specielt henover EgglestonWorks Andra III
Mere senere...
Mvh.