af Janils » fre mar 24, 2006 16:45
Umiddelbart er det jo svært at svare på om 2- eller 3-vejs (eller 4, 5,
6 ...) er bedst. Det kommer jo i høj grad an på hvad det skal bruges
til, hvilke forhold der er, hvor højt man ønsker at spille samt ikke
mindst hvor langt man ønsker systemet skal række ned i bunden. Mange
store 3-vejs systemer er simpelthen for bas-tunge til typiske danske
stuer. Herudover er der helt sikkert 100-vis af andre ting at tage
hensyn til.
Hvad er bedst? En 3 akslet lastbil eller alm. 2 akslet personbil? Tja, hvad skal bilerne anvendes til.
Men det er unægteligt MEGET lettere at designe og bygge en god 2-vejs, end at bygge bare en rimelig god 3-vejs.
Set
udfra min personlige erfaring - og MINE lydidealer - kan det være
problematisk at 90% af alle 3-vejssystemer deler for langt oppe mellem
bas og mellemtone. Som selvbygger er det meget nemmere at fokusere på
at lave et rigtigt godt 2-vejssystem, hvor man ikke tager hensyn til
hvor langt ned det rækker - lad os sige 100 Hz er "nok". I stedet kan
man tillade sig at vælge nogle helt andre enheder med parametre der
tillader en nemmere overgang ved den øvre delefrekvens. Hermed har man
allerede fra starten skabt nogle bedre forudsætninger for det lille
2-vejs system.
Til sidst kan man så tilkoble egentlige
bas-systemer (helst aktivt) under 150-200 Hz og optimere det til
formålet (rum, musik, Fs, Qt, o.s.v..)
Gjort korrekt vil et
godt 3-vejs system typisk have større virkningsgrad, bedre dynamik og
fylde samt ikke mindst en evne til at flytte mere luft (mindre
forvrængning) end et lille 2-vejs. Husk på, at her skal den stakkels
mellemtone også lave bas.
Ergo må mit svar blive .....: "En
god 3-vejs", men ellers så ja, en rimelig god 2-vejs vil altid spille
bedre end en dårlig 3-vejs.
Mvh.
Jan Nielsen -
http://www.pladespilleren.dkAnalog lyd, masser af pickupper, DIY højttalere, dipoler og gerne en god single malt, mens man nyder musikken.